Every Jack has his Jill

– værn mod ensomhed eller påkrav om civilisering?

 

Jack and Jill went up the hill
To fetch a pail of water.
Jack fell down and broke his crown,
And Jill came tumbling after.
Then up got Jack and said to Jill,
As in his arms he took her,
“Brush off that dirt for you’re not hurt,
Let’s fetch that pail of water.”
So Jack and Jill went up the hill
To fetch the pail of water,
And took it home to Mother dear,
Who thanked her son and daughter.

Vuggevisen/digtets hovedbudskab er, at det ikke nytter noget at græde over spildt mælk, blive hængende i fortiden, men forsøge igen, hvis det er muligt. Det kommer fra en tid, hvor det maskuline/manden blev set som bæreren af idealer.

jack og jill er søskende, men fokus ligger på jack, der både er den, som fejler, mærker skammen (broke his crown = skadet stolthed/selvfølelse), hjælper og viser omsorg, er den ansvarlige, og den der lægger den nye kurs. En “rigtig” storebror. 

Continue reading “Every Jack has his Jill”

time travel is SO not next year!

Hvad skal vi med tidsrejser længere? Vi skal lære andre ting nu, igen.

“time travel is SO not next year!”

I did a search for this, but nothing.

Just saying: Planes of existence is the next level:

Alternate realities, other dimensions, an infinite multiple of universes branching from free-will overdose to make room for every single one of any other potential full universe that anyone might think of, discarded at the drop of a hat. Planes of existence. Stacked on top of each other, each one their own universe, but each one having less and less need of understanding of its rules.

While time travel by acquaintance with logical and illogical paradoxes can teach us the basics of causality, planes of existence will teach us more about

– being real,
– and about returning to reality,
-and about the cost of distancing apart from the real world we are all fleeing from,
– and about honour taking part in the needs of the real world,
– and dishonour… if you want to stay at an upper plane, as you block your original from… what, waking up…? Continue reading “time travel is SO not next year!”

Hearsay Hørtsagt – et Flugtkatalog – festivalintro 1 af 2

– dem, der løber fra branden

 

Michael Svennevigs festival FORVANDLING 2022 har inviteret os, kenneth krabat og Cindy Lynn Brown, til at fortælle om vores projekt “HEARSAY HØRTSAGT – et Flugtkatalog”, som pt. består af 350+ digte skrevet på et spørgsmål om hvordan man skriver digte om flygtningesituationen, og dertil indlæsninger, artikler, videoer, links mv.

“FORVANDLING: “Tidlig sommer 2016, det er da, at det begynder for os. Otte måneder før vi skriver en fælles projektbeskrivelse til Statens Kunstfond, og fire dage før vi bliver kærester, har vi en dag sammen i Ljubljana mellem to rejser og tager på kunstmuseum, hvor der viser sig at være en særudstilling over håndtegnede flugtruter gennem Europa.” Læs mere

Hør også 2. del

Hearsay Hørtsagt – et Flugtkatalog – festivalintro 2 af 2

– at glemme og ville det meste

 

Michael Svennevigs festival FORVANDLING 2022 har inviteret os, kenneth krabat og Cindy Lynn Brown, til at fortælle om vores projekt “HEARSAY HØRTSAGT – et Flugtkatalog”, som pt. består af 350+ digte skrevet på et spørgsmål om hvordan man skriver digte om flygtningesituationen, og dertil indlæsninger, artikler, videoer, links mv.

“Tidlig sommer 2016, det er da, at det begynder for os. Otte måneder før vi skriver en fælles projektbeskrivelse til Statens Kunstfond, og fire dage før vi bliver kærester, har vi en dag sammen i Ljubljana mellem to rejser og tager på kunstmuseum, hvor der viser sig at være en særudstilling over håndtegnede flugtruter gennem Europa. Korte, nøgterne sætninger beskriver rejserne med detaljer og fakta om antallet af mennesker bag i varevognen, antallet af druknede på vej over Middelhavet, prisen for at krydse grænsen. Vi bliver i adskillige timer, nærstuderer hver og én af de meterlange plancher, fotograferer dem alle i så store bidder som afstanden til den anden væg tillader. Kortene bliver hos os, da vi går derfra.” 5 år efter resulterer det i ”HearSay HørtSagt”. Læs mere

Hør også 1. del

Systemmodstandere…

 

Besynderligt, at visse mennesker tror, at et hvilket som helst samfund kan klare sig uden dissens. Modstand mod systemet. Et samfund, der håner, bekæmper eller undertrykker og straffer dissens er blot en mat og udynamisk spejling af nogle filosofiske eller økonomiske doktriners idealtilstand. Og som sådan fuldstændig ude af trit med både menneskers natur – nysgerrighed, skabertrang, udbedringstrang, fremtidssigte – og med naboer, der ikke begrænser menneskers udfoldelser ud over, hvordan man evt. måtte volde andre skade med sine handlinger.

Skepsis, -der beskriver en position mellem tiltro og afvisning – opfattes af de rationelle kun som acceptabel, hvis den er “sund”, dvs. rationel. Et samfunds borgere, der regner at have tillid til den “faktuelle”, autoritære udsiger i vores internet-datadelings-helvede for selvfølgelig, er rædsomt tæt på accept af noget totalitært.

Løsningen på skepsis er hverken total transparens – dem, der går først, nøjes ikke med at gå op i skostørrelse – eller et parallelsamfund bestående af “enige mistroende” – men i at spørge hinanden, hvordan i vores højhastighedssamfund kan vi ellers få tillid til “fakta”, når 10.000’er hele verden over står parat med alternative svar og holdninger og kritik af hver en lille tøven eller bøn om udsættelse af øjeblikket for rette, entydige, sandt faktuelle og efterprøvelige svar, som enhver kan anerkende?!

Del data med enhver. Lidt til hver at have ansvar for – at dele med andre eller beskytte, som man nu finder det tilstedeligt, nødvendigt eller selvfølgeligt. Kollektiv transparens.

Her er den rationelle virkeligheds fokus på syndebukkene – “sølvpapirshattene”, dém der tillader sig åbent at stille spørgsmål ved autoriteternes måder at rundsprede data og oplysninger på. Spidsen af et meget gammelt isbjerg, der regner Verden som verden-for-alle, og derfor noget, som enhver skal være enig i. Men med internettet og hackere, kaoter, trolls og imbecile misinformanter går dén ikke længere.

Sorry, den er sådan lidt…

Her er coronaoprørets nøglepersoner 

Mandag Morgen og Altinget har kortlagt det netværk af foreninger og enkeltpersoner, der arbejder aktivt for at mobilisere modstanden mod coronakrisens restriktioner. Fem personer står centralt i netværket.

https://www.mm.dk/artikel/her-er-coronaoproerets-noeglepersoner

 

Danmarks forsvarsmæssige holdning til Afghanistan [okt. 2021]

 

2021 er de fleste online-nyhedsmedier betalingsmedier. Ser man mængden af månedsmagasiner og ugeblade i en kiosk, som alle koster et eller andet, kan man nok godt forstå det.

I dag ville jeg vide noget om medier, der specifikt tager sig af forskellige kulturer og sprog på en lødig måde, og afgøre om denne adgang var mod betaling eller gratis. Fordi det siger noget om, hvad lavtindtjenende ud af en begrænset økonomi vælge til for at kunne oplyse sig om forhold i verden på et niveau, der hæver sig over dagspressens og DR1 og TV2’s daglige fokus på tilfældigt nyt.

Afghanistan ligger mig på sinde, fordi jeg skriver digte om People of Concern (internt fordrevne, migranter, asylansøgere, flygtninge), så jeg googlede “danske nyhedsmedier om afghanistan” – og det øverste resultat var en selvfed beretning fra Forsvarsministeriet om Danmarks betydning i Afganistan… fra 2017.

Indsatsen i Afghanistan

Det overordnede formål med den danske indsats i Afghanistan har siden 2001 været at bidrage til national, regional og global sikkerhed ved at forhindre, at landet igen bliver et fristed for terrorister.

Continue reading “Danmarks forsvarsmæssige holdning til Afghanistan [okt. 2021]”

Facebook tester nedrangering af politisk indhold til fordel for det familieorienterede

= følelsescensur

Kilde: Facebook to test downranking political content in News Feed | TechCrunch

Forsøget angives at være “midlertidigt”, og handle om at afsøge muligheder for rangordning af politisk indhold til fordel for indhold fra familie og venner.

Altså lukkede, nære cirkler. Uden for pøbelen. Pøbelen… udenfor.

Aggressiv, uoplyst sladdervoren, hysterisk oprevet, spekulativt manipulerende retorik fra mennesker, som føler sig overset, er – uanset ubehaget og risikoen for demagogisk opportunisme, når mennesker smitter hinanden med frygt – stadig pøbelens tale.

Pøbelen er adrenalin. Pøbelen er magtens ufølsomhed. Pøbelen er det værste af menneskelighed og humanisme, hvor det bedste er hjælpsomhed, medfølelse, opofrelse, omsorg og storsind. Pøbelen kan ikke ignoreres bort. Pøbelen er et produkt af politisk inkompetence; uvilje til at dele magten; mistillid til det bedste i mennesker – og pøbelen som synligt element kan slukkes og brændes inde. Ofte.

Continue reading “Facebook tester nedrangering af politisk indhold til fordel for det familieorienterede”

Når aliens overtager virksomheden

Taler du tal?

Jeg lever ikke i de fleste menneskers verden – dér, hvor økonomien er uundgåelig. Hvor regnen falder både inde og ude.

I min verden kan helet forandres af enhver, som summen af alles tiltag påvirker. Mennesker forbedrer og forværrer verden.

Jeg ser på den verden, jeg ikke lever i. Og ikke ønsker at leve i.

I min verden begynder mennesker virksomheder af glæde og begejstring, og efter en tid flytter virksomheden over i den anden verden, den Virkelige Verden af mange kaldet. “Alle medarbejdere fyret, virksomheden flyttes til Indonesien”.

Nej, ikke til Indonesien. Til “Den Virkelige Verden”!

I flytningen overdrages virksomheden til entiteter, der ikke længere kerer sig om mennesker. Ikke føler noget for mennesker. Ikke taler menneske længere. Tal-entiteter.

Aliens. Continue reading “Når aliens overtager virksomheden”

One Voice Less

A very very loong list of scifi and fantasy in development (2018).

(Almost) Every Sci-Fi/Fantasy and Comic Book Adaptation in the Works

For some, probably the dream of imaginings – for others, maybe part of the problem, but here is a 2018 list of  planned scifi and fantasy series and films dreamed of. And WHAT a list!

Sure, there’s a market and investors and actors and an industry needing the work – and many series and movies are becoming less sexist and open to identification on a human level, which is a relief – but it’s hard not to see this collective drive as one long Creative Scream for another world. A manageable world. With comprehensible endings and right beginnings. With coherent reality. With identifiable villains. With heroes of human strengths and weaknesses. Just something other than this mess of an Earth, which many are seeing at present.

Continue reading “One Voice Less”