Every Jack has his Jill

Jack and Jill went up the hill
To fetch a pail of water.
Jack fell down and broke his crown,
And Jill came tumbling after.
Then up got Jack and said to Jill,
As in his arms he took her,
“Brush off that dirt for you’re not hurt,
Let’s fetch that pail of water.”
So Jack and Jill went up the hill
To fetch the pail of water,
And took it home to Mother dear,
Who thanked her son and daughter.

Vuggevisen/digtets hovedbudskab er, at det ikke nytter noget at græde over spildt mælk, blive hængende i fortiden, men forsøge igen, hvis det er muligt. Det kommer fra en tid, hvor det maskuline/manden blev set som bæreren af idealer.

jack og jill er søskende, men fokus ligger på jack, der både er den, som fejler, mærker skammen (broke his crown = skadet stolthed/selvfølelse), hjælper og viser omsorg, er den ansvarlige, og den der lægger den nye kurs. En “rigtig” storebror. 

Derved bliver “Every jack has his jill” til “enhver har nogen, de føler ansvar for” – altså, et andet menneske, der fremkalder brugen af ens moralske eller fornuftsmæssige kompas – får det bedste op i én.

Dét er over tid blevet til at “der findes én til alle” – men heri underforstås, at menneskelig pardannelse er meget mere end parring og skabelse af afkom. At pardannelse handler om potensering – at uanset hvor idiosynkratisk man end er og opfører sig, vil der altid være nogen, som får det bedste op i én og derved gør én bedre.

På den led er visen i dag mere et udtryk for HÅB om at blive STØRRE og MERE end det man formår på egen hånd, og en nutidig oversættelse er snarere “du er ikke alene”, “intet menneske er en ø”, eller “der er også én til dig”. Et spejl, en hjælper, en anden, som tager imod dig og accepterer, hvad og hvem du er.

En “sjælepartner”, hvis man skal ud i et ideal, som ikke bliver højere. Men jo flere krav vi stiller til “den anden”, desto sværere bliver det at opnå. Ser man på den oprindelige vise, handler den kun om at tage dét ansvar på sig, som man selv føler. Være tro mod sig selv.

“Every Jack has his Jill” = Hvis du er tro mod dig selv, vil der altid være nogen, som passer ind i dét. Personligt ansvar. Hæderlighed. Ærlighed. Selvkærlighed. Omsorgsvilje og engagement. Civilisation og retning mod fremtiden.

Og skal man så smadre alt det pæne, handler visen ikke om at se sin fejl i øjnene, men bare sluge kamelen og se at komme videre mod målet. Dog sammen med sine nære, men uden at udvise interesse i at afgøre, hvorfor man fejlede. Om end det antydes: At Jack faldt, fordi han var storsnudet (broke his crown).

Så, “opfyld dine forpligtelser, græd ikke over spildt mælk, uanset hvad der sker og hvordan du ellers har det med verden, for der vil altid ske fejl, især hvis du har mere fokus på dig selv end på vejen”.

“Every Jack has his Jill” = Uanset hvor stor en selvfed idiot du er, og hvor meget du klovner i det, så sørg for dem, du er ansvarlig for, og kom videre. “Du er ikke alene” i den ANDEN BETYDNING, hvor det ikke kun handler om dig, som de fleste ikke har behov for at høre, når de føler sig nede og alene:

Er du alene, så find nogen at være noget for!

Dét har sikkert en eller anden pendent i et eventyr eller rim eller vise på dansk, men jeg kan ikke lige komme på noget genialt. Kan du?