forslaget om forfattermoms, 3. del – tilbageslaget

 

Dansk Forfatterforening og en lang række andre kunstnerorganisationer sagde:

Moms på de kollektive forvaltningsorganisationers aftaler med kunder vil have den konsekvens at aftalerne vil blive meget dyrere for ikke-momsregistrerede kunder, og det vil medføre frafald af kunder og prispres, som vil medføre færre penge til ophavsmændene.

At Regeringen og et par andre partier på forhånd havde aftalt at bruge Statens merprovenu til statskassen på 25 % i moms på især TV-distributionspakkerne til at forbedre Kriminalforsorgen og oprette fængselspladser i Kosovo

fik imidlertid lovforslaget til at falde. Indtil videre. Til efteråret vil skatteministeren fremsætte en ændret udgave af forslaget. Underforstået: Vi VIL have det igennem – antageligvis som en harmonisering af EU’s momsregler. EU, hvor de færreste lande har samme beskyttelse af deres kunstnere, som Danmark har.

Måske jamrer kunsten generelt i alle lande, men indtil videre er det gennem kunststøtte lykkes i Danmark at forhindre en gennemgribende professionalisering af litteraturen – i et lillebitte land, hvor især sproget svært krydser grænser. Med en harmonisering af EU’s momsregler pålægges forfattere at være selvstændige/professionelle, uanset at de ikke tjener særlig meget – hvilket ved at stille krav til virksomhedsskabelse vil rydde op i antallet af virksomme forfattere og dermed fjerne den litterære diversitet.

 

 

 

Mine Internetaktiviteter

– de store linjer og interesser

[hent nedenstående som PDF]

2023 Det blev til 25 numre af LYRIKEREN og oprettelsen af lyrikere.dk, før jeg lige måtte trække stikket lidt og puste ud, væk fra formandsposten. Eksperimenterer så med små digtvideoer på Instagram, hvor man kun ser lyden bevæge sig. Hvad mere? 

2022 Tilbage i stolen som formand for digterne i Dansk Forfatterforening. Mange idéer for at få foreningens medlemmer ind i det 21. århundrede. Men GDPR er godt nok ikke nogen velkommen gæst! (Der skal ses på mulig nytte af digtning som NFT’er, blockchainkunst, måske en arrangementsdatabase,ihvertfald noget med digitale digtsamlinger, oprettes domæne for lyrikerne, Årbog måske, digitalt nyhedsblad oma. Det skal helst være sjovt.).

2021 Den snarlige kulmination på “1025 spørgsmål om digtningen”, app og website med snart 1300 spørgsmål at stille digteren og digtningen. Se ansøgning.

KLIK HÉR for online-udkast til 1025 stemmer

Continue reading “Mine Internetaktiviteter”

vedtaget til 1. behandling: Lovforslag om Moms på kunstnerisk virksomhed

En Sorgens dag.

 

[læs Dansk Forfatterforenings høringssvar fra oktober for at forstå, hvad der er HELT galt ved det her.]

Vedtages lovforslaget i sin nuværende udgave, må man antage, at der fremover skal lægges moms på litterære oversættelser, salg af udøvet kunstnerisk virksomhed, uanset om salget sker som virksomhed eller ej, og at moms skal lægges på royaltyforskud.

Det kommer til at koste kunstnere dyrt i kroner, og samfund, skat.dk og forlag dyrt i kroner og tab af kunstnere.

kilder

Regeringen, 17.9.2021

Continue reading “vedtaget til 1. behandling: Lovforslag om Moms på kunstnerisk virksomhed”

EU-krav om moms på forfatterindtægter

– dvs. ingen minimumsgrænse

 

Som det ser ud, er det en katastrofe for alle forfattere, der skriver samtidig med at de har andre indtægter. Og dertil er igangsættelsesdatoen så tæt på, at hele samfundsmaskineriet efter 50 år med momsfritagelse for forfattere under en vis indtægt svært vil kunne nå at omstille sig.

Dansk Forfatterforening har skrevet et høringssvar, som ALLE forfattere opfordres til at læse!!!

Høringssvar 15. oktober 2021 [PDF]

Kilde: Dansk Forfatterforening

Ny beskatningsregel (3): Dansk Forfatterforening

Der er bred enighed om, at litteraturformidling er vigtig for at opretholde danskernes læselyst. Men litteraturformidlingen har – som resten af bogmarkedet – ændret sig meget de senere år. Aviserne bringer færre boganmeldelser, og i takt med at flere læsere finder deres bøger digitalt, er også bibliotekernes og boghandlernes rolle som litteraturformidlere blevet svækket. I stedet sker en stadig større del af litteraturformidlingen og anmeldelser af både skøn-, fag- og børnelitteratur nu via sociale medier og blogs. Og det er dette nye, vigtige led, der rammes hårdt af den nye beskatningsvejledning.

Kilde: Drop beskatning af anmeldereksemplarer


Ny beskatningsregel, #anmeldereksemplar
https://krabat.menneske.dk/kkblog/tag/anmeldereksemplar/

Rokeringer og udskiftninger i Dansk Forfatterforenings bestyrelse

Dansk Forfatterforenings samlede bestyrelse består herefter af:

Morten Visby (formand)
Anne Sofie Hammer (næstformand)
Kirsten Marthedal
Sanne Udsen
Henrik Poulsen
Juliane Wammen
Stephanie Caruana
Inge Duelund Nielsen
Christine Tjalve
Daniel Boysen
Kaare Øster

17. september 2020

Source: Dansk Forfatterforening får ny næstformand og tre nye bestyrelsesmedlemmer – Kulturmonitor

Forfatterkontrakter i DK (de forlagsgivne, de døde og de stendøde)

Forfattere Uden arbejdsRo forener eder.

19. marts gennemgår Dansk Forfatterforenings nye jurist, Anne Koldbæk, de nuværende og afdøde forfatterkontrakter for interesserede medlemmer i foreningen i Strandgade 6, på Christianshavn, Kbh K. Continue reading “Forfatterkontrakter i DK (de forlagsgivne, de døde og de stendøde)”

Krabat i Den Røde Sofa

– interviewet af Mette Østgård Henriksen.

Update: Interviewet om udgivelsen af Tidens Kælven 1, og lidt om science fiction, er at finde på den2Radios hjemmeside under programmet for 11.-17. juni 2011, eller direkte hér.

Dansk Forfatterforening kører en interviewrække kaldet Den Røde Sofa hver 2. torsdag i måneden. Alle er velkomne til arrangementet i foreningens lokaler i Strandgade 6 på Christianshavn (2 min fra Christianshavns Metro), og adgangen er gratis.

Den Røde Sofa bliver altid optaget og udsendt på den2radio.dk – en benhård kulturradio bestående for en stor del af den gamle garde fra DRs P1 og P2, som røg i DRs store fyringsrunde for 3 år siden. (Disse “gamle” har siden produceret 1700 timers radio!)

Denne torsdag er den min tur – i morgen 26. maj fra 17-18 vil Mette Østgaard Henriksen indtage rollen som interviewer. Mine meget rigelige svar på spørgsmål i et mailinterview tog hun i strakt arm – så, jeg forestiller mig, hun stiller spørgsmål, jeg ikke kan forestille mig på forhånd…

Kan man ikke komme, eller vil hellere nyde solen, eller har ikke fået tilstrækkeligt af undertegnede til at blive vakt til mødelyst, kan man læse interviewet hér – det strækker sig over fem blog-dage; hér er interview-dag 1

Glædelig sommer, inde og ude.

“Tag det væk, far!”

Om endeløs kolportering af den amerikanske underholdningsindustris lobbyisme.

 

Der er forskel på Kolportering og Meningsihændehavelse, og absolut fælles for alle danske rettighedshaverorganiationer er, at de fantasiløst kolporterer meninger om rettighedsbrud til deres medlemmer.

I min tid i Dansk Forfatterforening har det været tydeligt, at foreningens bestyrelse vælger den nemme løsning, når det handler om forholden til spørgsmålet om pirateri på nettet. “Det er af det onde, det skader kunstnere, det skal væk, syndere skal straffes!” Senest endnu en kolportering af holdninger gjort tilgængelig for medlemmerne, indpakket i en rapport skabt af rettighedshaverorganisationerne, ministerierne osv., der

har afsæt i regeringens holdning*, som er, at ulovlig kopiering på internettet er skadelig for både forbrugere, kunstnere, erhvervsliv og samfundet generelt

(* Og denne holdning er fra 2007!, hvor man besluttede sig for helt firkantet at fastholde lovgivningen, som den så ud, snarere end at forholde sig til en virkelighed i digital forandring.)

Ét er så, at Danmark igennem de seneste 10 år har haft en højredrejet regering, som systematisk har overført midler fra fattige til rige. At dén generelle livsindstilling skulle kunne afgøre, hvad der kommer samfundet, forbrugere og kunstnere til skade, skal vist lige tages med et gran salt.

Noget ganske andet, og mere globalt er: Følger man med på debatten på nettet, og herunder alt der har med “infopolicy”* at gøre – dvs. informationspolitik i verdens forskellige kulturer og nationer – vil man opdage en systematisk propaganda om industriens mange tab som følge af pirateri udspringe af lobbyisme fra den amerikanske underholdningsindustri. Løgne og bagvaskelse og falske statistiskker og fordrejninger, der tiere og tiere tilbagevises af en forarget forskervirkelighed, professionelle magasiner og meningsmagere, og af enkeltpersoner med vid og talent for at grave og stille de forkerte spørgsmål på rette tidspunkt. En mere end gryende holdning blandt ikke-hjernevaskede professionelle i mange af kunstbrancherne, der er berørt af digitalisering, er at digital piratvirksomhed for en væsentlig del skyldes mangel på nem adgang til produkterne.

Vi, der arbejder med sprog, ved at svar afhænger af både spørgsmåls formulering og tolkning. Og spørger man folk, om de henter copyrightbeskyttet software uden at betale for det, og folk svarer ja – og man så IKKE spørger, om folk ville betale, hvis der var en mulighed for det – så er man propagandist, populist eller slet ret og simpelt et manipulerende svin, der er ligeglad med de holdningsændringer, og frygt, og heksejagt, sådanne udnladelsesløgne afføder i alverdens lande. Fuldt ud på højde med heksejagten på marihuana i USA’s 30’ere, der holdt spiritusforbudets politistyrke talstærkt på gaden, og terrorist-heksejagten, der stadig holder 3. verdenskrig i gang.

Der er kun én måde at imødegå digital piratvirksomhed på: Tilbyde noget bedre og nemmere og lovligt. Enhver anden håndtering skaber en mere ubehagelig, mere frygtsom og tydeligere klasseopdelt verden. I højrefløjens ånd, javist. Godt med kontrol og ejerskab. Godt med individualisme og enhver er sin egen lykkes smed.

Men det er fortid, folkens. Farmand ér vippet af tronen og folket har talt.
__

* Et godt sted at begynde er det svenske Piratpartiets repræsentant i Europaparlamentet, Rick Falkvinge.

Kursusforslag til Dansk Forfatterforenings lyrikgruppe

Jo bedre digtere, desto bedre Danmark.

Bare se at komme i gang!

– Skabelse af skrivegrupper – et netværks-værksted; hvordan giver man respons, hvordan coacher man, hvordan arbejder man målrettet på sit eget og forbliver tro på en gruppe. Hvordan man koordinerer  fælles indsats via f.eks. Google Documents og Calender, brug af dropbox, brug af sociale medier som Facebook til koordinering af indsats

– Brug af sociale medier til at promovere sin digtning, skabe fanbaser, eksempler, oprettelse og/eller finpudsning af Facebook og andre medier. Gennemgang af overvågningsgrupper som Twitter til reklameringsbrug, flickr og lign. til billeder mv. Fokus på kontrolleret tidsforbrug.

– Digtning i verdens tjeneste – hvad er politisk digtning og fungerer det i dag som budskab eller metode? Eksempler, skriveværksted, debat om ”værdige” sager og politiske problemer i Danmark og uden for Danmark, fokus – hvilke politiske digte virker, hvad virker ikke, og på hvem?

– Modernistisk digtning vs. klassisk digtning – hvorfor ændrer et samfunds behov sig i forhold til sine digtere og til digtningen? Eksempler, skriveværksted: Skriv et moderne digt efter ”modernistisk” formel. Betydning og effekt af det modernistiske – krop, intellekt, rytme, frihed/bundethed, form, indhold

– Det “defekte” digt, sammenligninger gennem historien: “Defekte digte” forklares: metoden anskueliggøres, og deltagerne anmodes om at reparere det, som” ikke virker”. Debat om det defekte og det perfekte. Om værdien og omkostningen ved at tænke i helheder – kunstnerisk, økonomisk, selvforståelsesmæssigt, samfundsmæssigt mv.

– Digte for børn – Hvilke digte tiltrækker børn i hvilke aldre, og hvorfor? Er der forskel på digte, skrevet af børn, som børn kan lide, og digte skrevet af voksne, som børn kan lide? Hvori består forskellen? Skriv 5 digte for børn i en bestemt aldersklasse, og læs op for børn og lad dém bedømme

– Digter i Danmark 1: Kan du leve af det? Digterens fag-evner og nødvendige talenter dissekeres og lægges ud som essenser, der matches med kompetencekrav i andre stillinger. Deltagernes specifikke talenter medtænkes. Gerne med deltagelse af sagsbehandlere, jobvejledere osv. Debat.

– Digter i Danmark 2: Os vs. dem: De skrivekyndige i vores kommunikationssamfund vs. dem, der ikke er skrivekyndige, men skal kunne placere os og forstå vores nødvendighed! For alle sagsbehandlere og jobvejledere mv. Evt. som seminar.

– Digte om hvad? Ikke for dén, der føler sig blokeret, men for dén, der oplever en sammenhæng mellem indhold og form, og gerne vil prøve at skrive om andre ting, f.eks. emner af samfundsengagerende karakter, tabuer og ustyrlige følelser, uden at fortabe sig i  indholdet, og uden at blive teoretisk.

– Har vi en fælles digterkerne i Norden – digter vi om de samme ting? Er der karakteristika ved de nordiske landes digtning, som vi kan nikke genkendende til i vore opfattelser af kulturerne som sådan? Eksempler, debat

– Debatmøde 2 år efter: Hvad kan vi bruge ORDLØST-antologien til i promoveringssammenhænge? kan den bruges som udgangspunkt for fælles oplæsninger – har vi anvendt territorium i samfundet med de mange ældre digtere, vi har i foreningen – medier og eller grupperinger, som ville tage imod ældre oplæsere? Evt. dannelse af senior-oplæsningsgruppe med udgangspunkt i antologien?

– eBogslæsermaskinen  som medie. Kan elæseren anvendes til oplæsning og/eller til produktion af digitale digtsamlinger – hvordan gør man, hvad kræves der? Hvordan distribuerer man sine digitale samlinger, hvordan tjekker man antal downloads, hvordan får man feedback? Intro og længerevarende produktionskursus.

– Improviseret digtning til musik. Hvordan gør man? SKAL det rime – eller kan man gøre noget andet? Workshop uden papir.

– Skriv sjove digte. Hvad er et sjovt digt? Hvad er et lattervækkende digt? Kan digte uden reel historie vække latter? Workshop

– Digtningen i 2011 – på gader og stræder, i bøger, i aviserne, i anmeldelser, på bibliotekerne, i lyd og i billede. Hvad er det, der sker i dag, hvem, hvad, hvorfor, hvorfor ikke – de tørre tal, de nøgne fakta, og følelserne og tankerne, som de formidles eller ikke når ud.

– Hvad koster det at udgive en bog selv? Omfangsberegning, trykkeopkostninger på forskelligt papir, POD, BOD, enkeltmandsforlag, net-trykkerier, netværkssteder med trykmuligheder, fællestryk og antologier, reklamering, distribution, kontrakter.

– Den digitale bog. Redaktionel behandling, layout og design. Produktionsredskaber og programmer. Distributionssteder. Priser. Apps til elæsermaskiner

– Indtaling og klipning af egne digte. Udstyr nødvendigt. Simple computerprogrammer. CD-brænding. Oprettelse af iTunes-konto, salg via iTunes, gratis podcasting via iTunes. Distribution og reklame. Workshop

NY – Læsninger: Hvad vil det sige at indtale sin stemme? Kender man sin egen stemme? Lær de grundlæggende ting ved stemmeindtaling, så som valg af mikrofon, optagerum, S-filter, manuskripthåndtering mv. Få deltagere i lydsudie, der uddannes til at undervise andre. Gruppeundervisning, workshop.

– Kronosier. Lav et digt på computeren, der forandrer sig over tid. Ord i tid. Video. Fotos. Workshop.

– Forcerede digte. Kan man skrive sig tør? Kan man forhindre sig i at skrive sig tør? Lær metoder til at holde strømmen i gang – at pirre sig selv med. Udvælge fra strømmen – hvad er godt, når det forceres? Debat og workshop.

– Skriv bestillingsdigte. Arbejd sammen med en gymnasieklasse om at skrive digte om bestemte, relevante emner, og vær den kompetente stemme i hændernen på én, som dirigerer. Lær at lade dig føre mod en andens mål; lær at tilsidesætte egne behov, og at fokusere på dine sproglige formuleringsemner og poetiske virkemidler.

– Kulturdigtning – hvorfor skriver forskellige kulturer ofte om bestemte emner – og hvad ville der ske, hvis man skrev tilsvarende på dansk? Workshop.

– Digte i avisen. Før i tiden var digte i avisen en almindelig forteelse. I dag regnes digte ikke for en meddelelsesform, der er almindeligt forståelig, eller hørende til almindelig dannelse. Arbejdsgruppe og workshop med henblik på strategidannelse: Hvordan gøre aviserne interesserede i at modtage digte igen. Spørge redaktioner og redaktionssekretærer om de ønsker professionel redaktion på modtagne digte.

– Digtermiljøet: Digtere er digtere værst? Er digtere kolleger; findes digtningen som fagmiljø? Kan digtere være kritikere af andre digtere? Hvad er ligheder og forskelle mellem digtermiljøet og andre fagmiljøer? Kan digtere enkeltvis tage ved lære af erfaringer fra andre faggrupper, og vice versa? Hvad kan digtere gøre for at forbedre det nationale digtermiljø, og opfattelsen af varen (digtningen) som sådan?

– Hæder og uhæder. Hvordan skrive den der ansøgning, der udløser fondsmidler og projektstøtte? Flerdageskursus, evt. med mail-opfølgning. Skal naturligvis lægges op af en central ansøgningsdato.

– Det nye på CV: Digtningen i gamle medier – Radio, TV, aviser, magasiner, bøger, oplæsning – vs. digtningen i nye medier: CD, iTunes, podcast, websider, digterportaler, ebøger, twitter, sms, osv. Fordele og ulemper, indgange og udgange. Hvad af det nye respekteres af fonds- og legatuddelere, anmeldere, kolleger osv.? Findes moderne digtere, som ikke har gammeldags publikationer på CV’et?

NY – Research 1. Digtere har også brug for realinformationer. Ud over de åbenlyse opremsninger om emners delelementer, f.eks. blomsternavne, hvilke informationer gemmer sig i et givet digt, som digteren kunne have researchet frem? Hvad er forskellen på at kende og at vide? Og hvad gør man med indsigt om forskellen? Dagskursus.

NY – Reseach 2. Der gemmer sig henved 200 mia. dokumenter på nettet. Kun 1/10 bliver tilgået af almindelige brugere. Lær om “det usynlige internet” og bliv klogere på søgemaskiner i det hele taget. (Ham hér kan det!)

NY – Research 3. Et menneske kan kun se og forstå det, han og hun kan se og forstå. Men andre forstår og ser ting, som digteren ikke selv ser, og omvendt. Digteren kan sigte mod en general (læser)forståelse af sin tekst, men kan også blot nøjes med ved hjælp af reseach at gøre sig sin uviden bevidst. Vi forsøger at gøre tekster bedre ved at blotte vores uviden for os selv. eKursus via Google-docs samt et enkelt møde.