Quora Q/A: Are plays a lower art form than novels and poems? 

– or “is life art?”

Source: https://www.quora.com/Are-plays-a-lower-art-form-than-novels-and-poems/answer/Kenneth-Krabat-1

High and low art… What nonsense.

Art is art. But there are levels of competence and dedication embedded in every piece of art. And there can be references embedded, as well, only visible to the experienced or patient senses.

How capitalism treats works of art is another matter. It seems that elitism as sales arguments has run amok. And that in itself will rid the masses of understanding of nuances in interaction with art, and may also have a copy-effect on artists – that they will self-censor in order to live up to buyers’ expectations. Continue reading “Quora Q/A: Are plays a lower art form than novels and poems? “

Groteske forhold i smitteopsporingen

– folk bliver smittede af det.

Opgaven med at bemande de mange telefoner er udliciteret til Moment, hvor jeg selv har søgt ind. De har fået over 1000 ansøgninger og kan svært håndtere at svare.

Kravet om at arbejde et fælles sted (Jonstrup kaserne) – frem for hjemme som alle andre i denne tid – skyldes givet “personsikkerhed”, fordi man ringer og spørger folk om ting, der står i en lukket database. Men at arbejde tæt sammen er jo ikke håndtering af arbejdssikkerhed for de ansatte.

Paradoksalt. Utrygt.

Og hvad siger ministeren?!

TIME TRAVEL RADIO by Jamie Carreiro

Time Travel Radio is a music player that navigates through time. There are only two knobs: one controls power/volume, and the other sets the year.  You fill it with songs from throughout your life, then use music to travel through time.

techspec_good.jpg

Source: TIME TRAVEL RADIO — Jamie Carreiro

What if it pulled music from the selected year from all over and played it randomly? Or a third button, where you dialled latitude?

Quora Q/A: Engelsk i dansk

– uskik eller farverigt?

I virksomhedssammenhænge kan det give god mening at bruge en udenlandsk leverandør eller markedsleders (ofte) egen-skabte ord og vendinger, hvis man har retten til at videresælge deres produkt eller markedsføre deres system; konsistens på tværs af grænserne gør kommunikationen med både kunder og leverandører/ rettighedshavere /opfindere nemmere.

Problemerne – for “sprogrensere”/kultur- og sprogforsvarere som mig – opstår først, når denne ensartethed smitter til daglig tale. Jeg bryder mig ganske enkelt ikke om sproglig dovenskab.

I daglig tale forekommer danskere mig typisk ikke særlig sprogligt kreative, sprogligt musiske, og måske også lidt snobbede med især engelsk (før i tiden var det latin, tysk og fransk), hvilket gør at man hellere vælger et engelsk ord, man har hørt i mange arbejds- og fritidssammenhænge, end finder et tilsvarende dansk eller opfinder noget, der udtrykker ens behov.

Den sproglige dovenskab ses, hvis man først får engelske ord i hovedet og hellere end at bruge 5 sekunder på at oversætte begrebsligheden til dansk anvender det engelske ord.

Dansk er et stærk fleksibelt sprog, som består af mange sammensatte ord. Det er ofte nemt at lave et verbum om til et substantiv og omvendt, sætte verber og adjektiver sammen, eller koble to substantiver til et nyt. Mine seneste favoritter er

  • at genglatte – når man f.eks. har taget af hummusen fra skålen i køleskabet og derpå genglatter (atter udjævner) hele overfladen, så humussen udsættes for minimal iltning.
  • skumbar – set på havremælkkarton. (Det er et salgsargument for mange, om plantemælk opfører sig som mælk, og kun tilsat planteolie bliver en havremælk skumbar)
  • plantemælk – et ord, som på kort tid er gået naturligt ind i sproget, da aftræk af planter som havre, soya, ris, mandler oa. også regnes for “mælk” – og der manglede et ord til et voksende marked.

Talt som sprogmenneske er svaret således ja. UKRITISK anvendelse af låneord gør ikke sproget mere “farverigt”/forskelligartet, hvis ens eget sprog rummer muligheden for skabelse af nye ord. Og det er ikke alene en undskyldning, hvis man synes det engelske ord “lyder bedre” – især ikke hvis årsagen er, at det fremmede låneord blot er ordet man hører mest.

Som eksempel kan man forestille sig, at ens omgivelser i stedet for at indskyde engelske ord indskød japanske ord, fordi disse bedre forklarede en begrebslighed eller blot lød bedre end de danske ord! Man ville hurtigt blive træt af det og føle sig udenfor.

Dansk er ikke et fængsel. Alt efter udtalen og sammensætningen kan det være både et fladt og et smukt sprog – smukt især, hvis man bryder sig om og gør spændstig brug af det. Blot at tage engelsk ind i stedet for at anvende “den danske syntaktiske motor” – hvad end årsagen er – fremstår fremmedgørende, usikkerheds- og afstandsskabende, falsk bedrevidende, ugideligt og kommunikationsbremsende. Som jeg ser det.

Kilde: (85) Kenneth Krabats svar til Er det en uskik, at vi i det danske sprog ser mange engelske ord – eller gør det bare sproget mere farverigt ? – Quora

260 millioner migrant-fingeraftryk

Danmark vil forsøge at få adgang til amerikansk immigrant-database med 260 millioner fingeraftryk

Det oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Databasen indeholder over 260 millioner fingeraftryk fra udlændinge, som har været i kontakt med amerikanske myndigheder.

I første omgang vil man bruge oplysningerne i forbindelse med danske asylsager.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vil nu gå i konkrete forhandlinger med amerikanerne.

Source: Danmark vil forsøge at få adgang til amerikansk immigrant-database med 260 millioner fingeraftryk | Seneste nyt | DR

“I første omgang”? Og hvad vil danske politikere og politi, og alle andre landes ditto så gøre med dém…?

Databasesammenkørere – I er et tveægget sværd, og I bærer et ansvar på samme måde som KZ-lejr-politifolk var ansvarlige!!! I bliver nok aldrig udleveret til retsforfølgelse, men der er en krig, og I fremmer den nemmeste og umenneskelige del af den: Præcision.