Opsummering: Konsekvenser af at fjerne bogmomsen i Danmark
Bogmomsen bidrager i dag med et stort beløb til statskassen og bruges politisk til at legitimere bibliotekspenge-ordningen, som især støtter forfattere med lavt salg.
Hvis momsen fjernes, mister staten denne indtægt, og bibliotekspengene vil fremstå som en ren udgift, hvilket kan gøre ordningen mere politisk sårbar og udsat for besparelser.
Fordelingen af bibliotekspenge sker via forskellige modeller for fysiske og digitale bøger, hvor især smalle genrer og eksperimenterende litteratur er afhængige af denne støtte, da de sjældent genererer store salgstal.
En svækkelse af bibliotekspenge vil især ramme forfattere, der ikke skriver bestsellere, og kan føre til mindre mangfoldighed og innovation i dansk litteratur.
Matthew-effekten forstærkes, hvis støtten koncentreres om de mest kendte forfattere, mens nye og smalle stemmer får sværere vilkår.
Internationalt har lande med lav eller ingen bogmoms typisk stærke, direkte støtteordninger til litteratur. Hvis Danmark fjerner bogmomsen uden at styrke direkte støtte, risikeres et svækket litterært økosystem.
Mulige modforanstaltninger er øremærkning af midler til debutanter og smalle genrer samt at gøre bibliotekspengene mere robuste via en fast finansieringsmodel.
Uden sådanne tiltag risikerer man, at litteraturens bredde og kvalitet svækkes, og at det bliver endnu sværere for nye og mindre salgsfokuserede stemmer at få fodfæste i branchen.
UDDYBNING
Økonomisk sammenhæng mellem moms og bibliotekspenge
I dag udgør bogmomsen et betydeligt beløb for statskassen – anslået omkring 250-300 mio. kr. årligt. Fordelingen af bliotekspengene, som udbetales til forfattere, illustratorer og oversættere som statens taknemmelighed pga. udlån af disses værker på folkebibliotekerne, var for 2024 (udbetalt i 2025) på 78,5 % til fysiske bøger og lydbøger, ialt 163.971.074 kr., og 21,5 % til e-bøger og netlydbøger ialt 44.972.384 kr..
Selvom der ikke er en formel binding mellem de to poster, har det været et politisk argument, at indtægterne fra bogmomsen kan ses som en slags “modvægt” til udgiften til bibliotekspenge. Det gør det lettere at forsvare ordningen over for politikere og befolkning, som ikke forstår formålet med at støtte kunst og litteratur.
Hvis bogmomsen fjernes, forsvinder denne indtægtskilde fra finansloven, og bibliotekspengene vil fremstå som en ren udgiftspost. Det kan gøre ordningen mere sårbar ved kommende finanslovsforhandlinger, hvor der altid presses på for at spare på kulturområdet.
Når bibliotekspengene som udgiftspost ikke længere kan “forsvares” med henvisning til momsindtægterne fra bøger, bliver de mere udsatte for politiske prioriteringer. Skal staten finde finansiering andetsteds, kan der opstå pres for at beskære eller omstrukturere udlånskompensationsordningen – som i forvejen er ilde set i EU, fordi bibliotekspengene kun kommer danske forfattere til gode. Endnu større pres kan føre til usikkerhed for især forfattere, der er afhængige af bibliotekspengene som mærkbar del af deres årlige indkomst.
Man skal samtidig forstå, at salg af en udgivelse, der oftest kun finder sted i bogens 3 første måneder og er afhængige af alle mulige faktorer, der kan forhindre eller mindske (eller forstørre!) salget, geninvesteres som arbejdstid med den næste bog. Bibliotekspengene “bygger bro” mellem salgsperioderne.
—
Fordeling af bibliotekspenge: Fysiske bøger og digitale bøger
Bibliotekspenge fordeles efter 2 forskellige modeller for hhv. fysiske og digitale bøger:
Fysiske bøger: Fordelingen sker efter et pointsystem, hvor antallet af eksemplarer (bestand) på bibliotekerne ganges med en pointtildeling, der varierer efter genre og sidetal. Det betyder, at mængden af tilgængelige eksemplarer og værkets karakter afgør, hvor meget en forfatter modtager for fysiske bøger – ikke hvor ofte den fysiske bog udlånes.
Denne praksis er pt. under pres pga. “det interurbane lånesamarbejde” – at stort set alle bøger i databasen kan lånes til alle biblioteker landet over – hvilket i endnu tydeligere grad end før prioriterer øjeblikkelig tilgængelighed af her-og-nu populære titler, der derfor indkøbes i store mængder, mens mere varige genrebøger og kompleks litteratur blot stilles til rådighed med nogle få eksemplarer landet over og visse titler slet ikke (mestendels selvudgiverlitteratur, som DBC vurderer for ringe til udlånsanbefaling til bibliotekerne)
Digitale bøger (e-bøger og netlydbøger): Her sker honoreringen efter tilrådighedsstillelse, udbredelse (antal kommuner, der vælge at udlåne bogen) og anvendelse (antal udlån), hvilket i praksis betyder, at støttefordelingen baseres på, hvor mange gange en ebog og lydbog er blevet udlånt. En stor del af midlerne for digitale bøger går til forlagene, som derefter fordeler pengene videre til forfattere og andre rettighedshavere efter interne aftaler. En ny bog vil typisk give max. beløb i udlånshonorering, og over tid falder beløbet til et minimum, indtil e-reolen fjerner bogen fra udlån pga. intet eller for ringe udlån. (Læs her om beregningerne https://slks.dk/bibliotekspenge/beregning)
Puljernes størrelse: Det samlede beløb til bibliotekspenge deles op i to puljer: én til fysiske bøger og én til digitale bøger. Størrelsen på hver pulje fastsættes ud fra forholdet mellem antallet af udlån af henholdsvis fysiske og digitale bøger på landets biblioteker. Dette forhold justeres årligt og afspejler udviklingen i både lånemønstre . Beløbene for modtagere under ca. 1500 kr. genfordeles til modtagere af mellem ca 6000 og ca. 1500 kr, mens støttebeløb over ca 560.000 også genfordeles blandt modtagere af mellem ca. 6000 og ca. 1500 kr. (Læs her om pointsystemet: https://slks.dk/tilskud/soeg-puljer/bibliotekspenge/fakta-og-tal/om-pointvaerdier-for-aarets-udbetaling)
Konsekvenser for ikke-bestseller-forfattere
Mange forfattere, især dem der arbejder med digte, essays, børnebøger og andre mindre sælgende genrer, får kun et beskedent beløb, selv efter mange års udgivelser. Svækkes bibliotekspengeordningen, får det størst negativ betydning for forfattere, som i forvejen tjener mindre end andre, f.eks. fordi arbejdet med skriften prioriteres højere end den faste månedlige indtægtsvirkelighed og pensionsindbetaling, der gør almindelige lønmodtagere trygge.
Forfattere, der bevidst henvender sig til et snævert publikum, eller skriver direkte eksperimenterende litteratur uden reel sikkerhed for salg, har ofte bibliotekspengene som en af de eneste reet sikre indtægtskilder. Forsvinder eller reduceres denne støtte (det må ikke kaldes kompensation, da EU ikke tillader staten at kompensere for udlån), kan det betyde, at færre vælger at bruge tid på at skrive den slags bøger, fordi det ikke svarer sig økonomisk. Det kan føre til, at litteraturudbuddet bliver mere formelagtigt og direkte salgsrettet, og at vækstlaget af nye og nyskabende forfattere tørrer ud.
—
Systemisk risiko for det litterære økosystem
Den klassiske “Matthew-effekt” (“rige blir rigere, og fattige bliver fattigere”) kan hér beskrive, hvordan allerede succesfulde forfattere modtager endnu mere i kunststøtte, mens mindre kendte forfattere får meget lidt. Det er altså ikke nødvendigvis tilsigtet, som i at en konspiration er på gænge med dét formål, men denne voksende forskel ér en udfordring, fordi den kan føre til en koncentration af ressourcer hos et fåtal forfattere, der så bliver de dominerende og repræsenterende stemmer alle kender, mens bredden og mangfoldigheden og modsproget i litteraturen svækkes. Samtidig kan kritikere afholder sig fra at ytre sig om kulturstøttepolitikken eller institutioner, fordi de frygter negative sociale eller professionelle konsekvenser, herunder at blive ekskluderet fra netværk, miste adgang til støtte eller blive stemplet som ukollegiale eller direkte illoyale.
Men bliver bibliotekspengene mindre eller mere usikre, vil “Mathew-effekten” kunne forstærkes yderligere, fordi det især er de økonomisk svageste forfattere, der rammes. Hvilket der som nævnt ovenfor er gjort forsøg på at modvirke ved at genfordele støttebeløb over max-. og under min-.grænser for udlån og bestandsopgørelse.
En stigende del af bogforbruget sker i dag via streamingtjenester, hvor forfatterindtjeningen typisk er lavere end ved traditionelt bogsalg eller udlån. Fjernes bogmomsen uden samtidig sikring af stabile indtægter til forfattere via bibliotekspenge eller andre ordninger, risikerer forfatteres økonomi at blive endnu mere presset.
I dag, i vores lille sprogområde truet af streaming, prisdumping og internationalt bogsalg kan kun et fåtal kommercielt succesfulde forfattere opnå at skrive på fuld tid, men udmarvning af arbejdsvilkår generelt for alle forfattere kan medføre en meget pauver dansk litteratur, ikke mindst i de snævert søgte genrer.
—
Alternativer og modforanstaltninger
Obligatorisk geninvestering i debutanter og smalle genrer
Hvis bogmomsen fjernes, og forlagene beholder de 25% af udsalgsprisen helt eller delvis, kan staten og/eller branchen indføre en ordning, hvor en del af den sparede moms skal bruges på at udgive debutanter, oversættelser, digte eller andre mindre indtjenende genrer. Det kan ske kollektivt gennem øremærkede fonde og støttepuljer eller ved krav om rapportering og dokumentation fra forlagene. Formålet er at sikre, at momsfritagelsen styrker litterær mangfoldighed og ikke kun de mest sikre, kommercielle titler.
Erfaringer og analyser angiver, at en del af momsfritagelsen vil blive brugt til at sænke priserne, mens resten bliver i værdikæden som øget indtjening til forlag og boghandlere. Hvor balancen lander, afhænger af konkurrencesituationen og forlagenes strategier. Skatteministeriet vurderer, at nulmoms vil føre til lavere priser og øget salg af bøger.
Ny finansieringsmodel for bibliotekspenge
Man kan gøre bibliotekspengene mere robuste ved at knytte dem til en fast procentdel af statens samlede budget eller en bestemt indtægtskilde (fx skatteindtægter). Dette kendes fra andre støtteordninger, fx medieaftaler eller visse forskningsmidler. Eksempelvis kunne bibliotekspengene fastsættes til 0,05 % af statens samlede skatteindtægter og reguleres automatisk hvert år. Det vil tilstå forfattere større økonomisk forudsigelighed (hvis ikke deres bøger fjernes af udlån…), gøre forlag tryggere og ordningen mindre sårbar over for politiske studehandler.
Internationalt perspektiv: Moms og national litteraturfinansiering
I de fleste europæiske lande er bøger enten helt momsfritaget eller pålagt lav momssats. For eksempel har Sverige, Norge, Tyskland og Frankrig alle lav eller ingen moms på bøger. Disse lande har samtidig velfunderede nationale støtteordninger til litteratur, som ofte er politisk prioriterede og beskyttede mod årlige udsving. I Norge er der for eksempel ingen moms på bøger, men til gengæld et omfattende system med direkte tilskud til forfattere, forlag og biblioteker gennem faste opkøb af titler, hvilket sikrer både bredde og kvalitet i litteraturen. I Sverige og Tyskland er den lave moms suppleret af statslige støtteprogrammer og biblioteksafgifter, der beskytter forfatterindtægterne.
Erfaringer fra udlandet viser, at momsfritagelse eller lav moms på bøger ofte går hånd i hånd med stærke, direkte støtteordninger, som sikrer mangfoldighed og bæredygtighed i den nationale litteratur. I Danmark har bogmomsen – som én af de højeste i verden – delvist fungeret som et indirekte finansieringsredskab for litteraturen, idet den politisk har været brugt til at legitimere udgifter til bibliotekspenge. Vælger Danmark at fjerne bogmomsen uden samtidig at styrke eller sikre både direkte og indirekte støtte til litteraturen, risikerer vi at svække vores litterære økosystem.
___
-
-
Danske Forlag, “Nulmoms på bøger – januar 2025” (PDF-rapport med argumenter, EU-regler, konsekvensberegninger m.m.):
https://www.danskeforlag.dk/media/2834/nulmoms-paa-boeger-jan-2025.pdf 1 -
Danske Forlag, “Fjern verdens højeste moms på bøger” (nyhedsartikel med branche- og forfatterforeningernes argumenter, samt analyse fra Dansk Erhverv):
https://www.danskeforlag.dk/nyheder/fjern-verdens-hoejeste-moms-paa-boeger/ 2 -
Kulturmonitor, debatindlæg om bogmoms og læselyst:
https://kulturmonitor.dk/debat/art10351695 3 -
Kulturmonitor, nyhed om forfatterforeningens hovedanke og streaming vs. trykte bøger:
https://kulturmonitor.dk/nyheder/art10361869/Ny-rapport-bekr%C3%A6fter-forfatterforenings-%C2%BBhovedanke%C2%AB-ved-streaming 4 -
Berlingske, artikel om bogsalg og forfatternes indtjening:
https://www.berlingske.dk/boeger/salget-af-papirboeger-steg-sidste-aar-her-er-fire-bestsellere-der-hjalp 5 -
BoD.dk, opsummering af Danske Forlags Årsstatistik 2024:
https://blog.bod.dk/udgivelse/danske-forlags-aarsstatistik-2024-oeget-salg-af-trykte-boeger/ 6 -
DR, artikel om stigning i salget af papirbøger:
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/vi-bliver-mere-og-mere-digitale-alligevel-steg-salget-af-papirboeger-sidste-aar
-