EU-krav om moms på forfatterindtægter

– dvs. ingen minimumsgrænse

 

Som det ser ud, er det en katastrofe for alle forfattere, der skriver samtidig med at de har andre indtægter. Og dertil er igangsættelsesdatoen så tæt på, at hele samfundsmaskineriet efter 50 år med momsfritagelse for forfattere under en vis indtægt svært vil kunne nå at omstille sig.

Dansk Forfatterforening har skrevet et høringssvar, som ALLE forfattere opfordres til at læse!!!

Høringssvar 15. oktober 2021 [PDF]

Kilde: Dansk Forfatterforening

København før oversvømmelserne

– men politikerne træder vande

 

En problematik:
1. Lokalplansforslaget fra Østerbro til Rådhuset om at besværliggøre biltrafik ad østerbrogade med indlagt “grøn kile” ved trianglen, hvorved trafikken til/fra Indre by ledes ad Nørre Allé.
2. Retorikken omkring samme, der lægger op til “mere nærmiljø” med cykling og gang til flere ting
3. Lukning af Nordre Frihavnsgade som hovedfærdselsåre
4. Lukning af parkeringspladser, midlertidigt pga. byggeri, og permanent
5. Ingen konstruktion af nye parkeringsområder, andet end når folk begår civil ulydighed som på Strandboulevarden, hvor snigparkering tydeliggjorde problemet
6. Grøngørelse af Strandboulevarden efter færdiggørelse af stormdræn, så de midlertidige P-pladser forsvinder
6. Snak om at hæve parkeringsafgifterne og straffe “weekendbiler”
7. Ukontrollerede boligpriser, manglende lejeboliger, indfødte københavnere der presses ud i omegnen

Unge tilflyttere ser ingen problemer; for dem er byen modellervoks efter grønne, ideelle principper. Men der ER folk tilbage tilbage i København, som er over 30. Og der ER mennesker, som har under 20.000 i indkomst – som måske nok kan betale en hus- eller andelsleje, men ikke bare lige kan vende sig mod fremtiden med økonomisk overskud, men er nødt til at spare – f.eks. ved at købe stort ind med (en gammel) bil, ikke kunne time- eller dagleje sig til bil oa. – og som ikke bør presses til at afgive alle bevægelses- og udfoldelsesmuligheder, eks. ture ud i det blå, besøg uden for trafiknettet, gåture og luftning af hunde i skove og terræn, ved ikke at kunne parkere deres bil.

Som forfatter ved jeg, at de problemer fiktionen skaber som regel kan løses af fiktion. Men skaber jeg fiktive scenarier om København baseret på nuværende planer og praksis, ser jeg kun følgende løsning: Fattige, ældre, bilejere, hundejere ud af København – ikke som et direkte “ondt” ønske hos nogen, men fordi disse mennesker “står i vejen” for en ideel fremtid. Og passer man ikke ind i de økonomiske rammer, må man forlade byen, eller finde sig i indskrænkede udfoldelsesmuligheder.

Min observans er, at de politiske infrastrukturløsninger altid kommer før menneskene. “Vi peger vejen, flokken følger med”. Uddeler man dårlige spørgeskemaer, får man selvfølgelige svar om tryghed, sikkerhed, grøn fremtid, kort vej til arbejde osv. Og naturligvis begynder fremtiden i dag. Men mens vi venter på, at de mange ønsker skal blive til virkelighed, er der mennesker som bliver mere og mere isolerede, fordi de fratages deres bevægelsesmuligheder, indkøbsmuligheder, besøgsmuligheder ved at miste muligheden for at have bil. Måske kan de leve 30-40 år endnu – hvor det bliver sværere og sværere at komme nogen steder, fordi de jo selvfølgelig ikke bliver yngre.

Man kan anlægge andre vinkler på “Københavns grønne omstilling” og skabe andre fiktioner end min, men der BLIVER færre og færre parkeringspladser, og der forekommer af være NUL fokus på konsekvenserne FOR BORGERNE af omstruktureringen. Uanset alder må man bare indrette sig. Al trafik skal neddrosles og sluses igennem byen. Stort set kun varetrafik. Den uforudsigelige dynamik flyttes over i de offentlige transportmidler – som forhåbentlig så vil kunne følge med. Og når så den store næste epidemibølge rammer, er der ingen transportmuligheder, fordi offentlig trafik lukkes ned.

Kan man se, hvor jeg vil hen? Man lukker adgangen for personlig transport for alle andre end velhavere, som så også bliver de eneste, der vil kunne bevæge sig, hvis den offentlige trafik bryder ned. Det er konsekvensen af at gøre trafikken i en bydel, eller hele byen, kontrolleret, forudsigelig og statisk.

De velstående over alle andre. Og nu kan man ikke engang stemme sig ud af det. Enhedslisten og SF fatter ikke København eller “storby”, resten støtter de velstående.

Rent politisk er København fucked. Totalt ædt op af profit. Af infrastrukturdrømme, der gør byen til en [placeholder] for en håndtérbar fremtid for dem mellem 25 og 40. Som om det er AF-dynamisering af menneskelivet, yderligere domesticering af bevæge-trangen, skabelses-trangen, idé-trangen, der skal hjælpe kloden.

Okay. Måske ER det bare grønnere samfærdsregler og fred på hjemmefronten, der skal til – men så nytter det fandme ikke noget at foregive ikke-eksistens af dem, der ikke lige passer ind i fremtidsmodellen. Eller endnu værre: Chikanere Dem Ud Af Syne.

Og politikerne træder vande. Mere af det samme: flere løgne om billige boliger, fordi ingen er interesset i billige mennesker; dyre boliger med max 100 års levetid; metro under jorden og vandlinjen… svage politikere, der hellere vil straffe ved at følge frygt end blive straffet for at følge visioner om at få alle med.

Åh, jeg bliver så træt.

[foto: SF Film, fra filmen “QEDA”]

Quora Q/A: If somebody “largely agrees” with you, they’ve implied that your theory is at least 2 thirds correct. 2 thirds is equivalent to 66 percent correct. Do you agree or disagree?

 

largely
= mostly
= in most parts
= more or less all parts
= almost all parts
= nearly everything
= all but very few things
= all but a few as yet unmentioned things of relevance to disagreement
= we are not really talking agreement here, but relevant disagreement as yet unresolved
= please understand that we have important things to talk about
= actually, screw blue, read my need
= I want red
= give me RED!

Sources:

https://en.wikipedia.org/wiki/Finnish_Socialist_Workers%27_Republic#/media/File:Socialist_red_flag.svg

https://en.wikipedia.org/wiki/The_finger#/media/File:Emoji_u1f595.svg

Source: https://www.quora.com/If-somebody-largely-agrees-with-you-theyve-implied-that-your-theory-is-at-least-2-thirds-correct-2-thirds-is-equivalent-to-66-percent-correct-Do-you-agree-or-disagree/answer/Kenneth-Krabat-1

 

Kulturministrene #1, Jytte Hilden (1993-96), podcast

– “dejligt, at vi har en kulturpolitik!”

 

Afsnit 1, Jeg ville aldrig kunne vinde over Ib Michael i sømandstrøje og guldørering.

2021 er det 60 år siden, at Julius Bomholt oprettede Kulturministeriet. Dvs. tanken om at støtte de fælles tiltag – sport, forsamling, institutionerne – og skabelsen af kunst, samt og belønning til fortsat arbejde mod ny kunst og fællesskab.

Kulturmonitor har i den anledning fået produceret en interviewbaseret podcastserie om de endnu levende kulturministre fra Jytte Hilden og frem.

Blandt Jytte Hildens fortjenester: “Kultur er morgenbajer og Mågestel”. Medvirkende til at hæve kulturbudgettet med 50%, introduktion af armslængdeprincippet (i forlængelse af Bomholt-citatet nedenfor), introduktion af kvinder fra provinsen i Kulturministeriet, “kultur er måden, vi har det med hinanden på”, bagatelgrænse på bibliotekspengene (gennemført) og loft over bibliotekspengene på 200.000 (forslag trukket tilbage), De kunstneriske uddannelser til Holmen, Filmhuset, Den Sorte Diamant (incl. navnet), største fortjeneste var fastholdelse af bevillingen til Laserstrålen fra Skagen langs den jyske vestkyst ned til Esbjerg som fejring af, at “nu var Besættelsestiden ovre”.

Per Stig Møller (konservative) (27. august 1947) (podcast #3)
Kulturminister fra 2010 til 2011

Carina Christensen (Konservative)
Kulturminister fra 2008 til 2010

Brian Mikkelsen (Konservative)  (31. januar 1966) (podcast #2)
Kulturminister fra 2001 til 2008

Elsebeth Gerner Nielsen (Radikale) (5. januar 1960)
Kulturminister fra 1998 til 2001

Ebbe Lundgaard Jensen (Radikale) (25. august 1944, †2009), Kulturminister fra 1996 til 1998.

Jytte Hilden (S) (12.9.1942), kulturminister fra 1993 til 1996: “Med sport har jeg det som porno; sjovt at være med til, kedeligt at se på”

Grethe Rostbøll (C) (30.5.1941), kulturminister fra 1990 til 1993: Medierne kom over i kulturministeriet, og Folkehøjskolerne rykkede tilbage til Undervisningsministeriet

Julius Bomholt (S) (11.6.1896), minister for Kulturelle Anliggender 1961 til 1964: “Nok støtte, men ikke styre.” Idémand til Statens Kunstfond

Hør resten af Afsnit 1, Jeg ville aldrig kunne vinde over Ib Michael i sømandstrøje og guldørering.

Jeg har Jytte Hilden med 2 steder i min taxadagbog, TAZZA. Hun fremstod ikke synderlig populær og havde en omgangstone, der forekom mig meget langt fra min endnu meget arbejderprægede verden:

10.11.1996: “Men småmønt fik jeg i hvert fald af de fire søde unge svenskere, som læsset med dansk øl og spiritus skulle fra hotellet i Helgolandsgade og til svenskerbåden i Havnegade. Kgs. Nytorv var næsten totalt spærret af pga. Jytte Hildens Stærekassekopi og tilstedeværelsen af tonsvis af færdselspoliti og tre gigantkraner, og alle andre tilkørselsveje til Havnegade var ligeledes afspærret, så de måtte køres en ordentlig omvej, hvorefter de belønnede mig med alt hvad de havde af tiloversblevne småpenge og rigelige smil. Jeg tror de skulle hjem og holde ferie…

17.11.1996: “Og så holdt jeg foran Forum, på bogmessens sidste dag. Og hvem kommer ud af Forum i følge med to velkendte skikkelser fra dagen før: Byatt. Og hvilken taxa går de hen til? Den første selvfølgelig. Ja, hvor skal vi hen? “Til lufthavnen”. Well, was it a good bookfair, Mrs. Byatt? “Sorry, what… yes it was…? Hun ser forvirret på de to forlæggere, som forklarer sammenhængen. “Oh, I see. Did you yourself enjoy the fair?” Hvad tænker hun på? Nej, selvfølgelig ikke, din gamle selvoptagne sæk. Jeg arbejde!
       Nå, men jeg holdt jo også som anden vogn, men da de var kørt, kom Jytte Hilden ud af Forum, med et noget forvirret, nærmest ulykkeligt udtryk i ansigtet, og så ret søgende på min taxa, som nu var den første i køen. Men ombestemte sig så og begyndte at gå. Helt OK med mig – hun er alligevel altid som makrellen, man har med hjem fra fiskehandleren som trøst for laksen, der sprang af.
       I stedet fik jeg en undervisningsmaterialeforlægger op at køre. Så kom der alligevel balance i skidtet…

[foto: Wikipedia commons]

Hemingway, objectively speaking…

 

“The closest thing I’ve found to a “formula” for good prose was laid out in an article titled “How Did Hemingway Write?” by Allen Josephs.

I would recommend that you read the entire article, but here is the gist of what he laid out as Hemingway’s methodology:

1. Invent from experience. Josephs argues, based on quotes from Hemingway, that all writing has an element of invention in it. He theorizes that writing from experience is essential, but even more so, the ability to combine that experience with imagination and invention to produce a “higher reality”, is what makes good prose.

2. Omit. Josephs describes this as the “iceberg theory”, or the “theory of omission”. He argues that what is depicted in the text should only be the tip of the iceberg, and that the rest of the iceberg, beneath the water, should only be known to the author. This forces the reader to actively engage and interpret the text, and he argues that this is the key to engaging the reader’s imagination, by leaving things out.

3. Visualize. This is one of the most difficult elements to articulate. This is visual imagination as opposed to visual memory. This is something only artists can do- it is not simply a device, and it must come organically. If it is contrived, it won’t work. The best way I can describe this is that this visualization takes place when you cross the threshold in the mind from visual memory (recalling something) to visual imagination (creating something). Essentially the artist or author can visualize something that is not real- it only exists in their minds- and then transpose it onto the page, therefore making it a reality. This is not simply a list of details or description- this is something that determines the flow and power of your piece.

4. Make the reader feel it. It’s precisely what it sounds like. The goal here is to elicit an emotional response from the reader without explanation. This is also known, by Eliot fans and scholars, as the objective correlative. You remember the best books you’ve ever read because they had an effect on you, yes? This method is achieved when the author, through evocative language, can create an emotion in the reader without telling or hinting to the reader that they should be feeling a certain way.

5. Secretly write poetry. This too, is what it sounds like. Embed poetry into all your prose. Study your word choice, the rhythm within your sentences, the flow of one idea to another, the density of your language. This is the most important, but also the hardest to do.

Joesphs end his article by essentially placing these theories into a formula. He describes it like this:”

Kilde: Quora Q: Is there a formula for good prose?

 

Porcupine Books, thank you for the years

– and the new on-line catalogue!

On 02 Nov 2021, at 08:06, Brian Ameringen wrote:

Hi Everyone,

This is to let you know that the Porcupine web-site: http://www.porcupinebooks.co.uk – has now been updated.

All Best
Brian.


Porcupine mailing list, subscribe
http://mailman.firedrake.org/cgi-bin/mailman/listinfo/porcupine

Thank you, Brian.

I am sad that UK has left the EU, for many reason, but customs make it hard on all. 

I wish for you that all of your wonder wonderful books find a home away from you. 

The Custodian of Paper. The Seller of Imaginings. 

Every time I had a catalogue from you, my mind instantly reached out to ask: How can all of this be saved for prosperity, the art, the dreams, the ideas, the longing, the professionalisms? Public libraries are no good for books – they throw away the worn. Virtualisation is counterproductive. Reading museums? Freeshops? Rewards for keeping them at home and available? How? They are humanity’s forecasts. Only one way: Give them to young people. 

This inner discussion inspired the short story attached (printed in a German anthology). Thank you for all the catalogues, Brian.  Continue reading “Porcupine Books, thank you for the years”

Danmarks forsvarsmæssige holdning til Afghanistan [okt. 2021]

 

2021 er de fleste online-nyhedsmedier betalingsmedier. Ser man mængden af månedsmagasiner og ugeblade i en kiosk, som alle koster et eller andet, kan man nok godt forstå det.

I dag ville jeg vide noget om medier, der specifikt tager sig af forskellige kulturer og sprog på en lødig måde, og afgøre om denne adgang var mod betaling eller gratis. Fordi det siger noget om, hvad lavtindtjenende ud af en begrænset økonomi vælge til for at kunne oplyse sig om forhold i verden på et niveau, der hæver sig over dagspressens og DR1 og TV2’s daglige fokus på tilfældigt nyt.

Afghanistan ligger mig på sinde, fordi jeg skriver digte om People of Concern (internt fordrevne, migranter, asylansøgere, flygtninge), så jeg googlede “danske nyhedsmedier om afghanistan” – og det øverste resultat var en selvfed beretning fra Forsvarsministeriet om Danmarks betydning i Afganistan… fra 2017.

Indsatsen i Afghanistan

Det overordnede formål med den danske indsats i Afghanistan har siden 2001 været at bidrage til national, regional og global sikkerhed ved at forhindre, at landet igen bliver et fristed for terrorister.

Continue reading “Danmarks forsvarsmæssige holdning til Afghanistan [okt. 2021]”