Universitet i Bath har udviklet et kun fire-punktsspørgeskema til at afgøre, hvor god man er til at “læse tanker”.
- Jeg finder det let at sætte mig selv i andres sko.
- Jeg finder det nogle gange svært at se tingene fra andres perspektiv.
- Jeg forsøger nogle gange at forstå mine venner bedre ved at forestille mig, hvordan de ser på tingene.
- Jeg kan som regel forstå en andens synspunkt, også selvom det er anderledes fra mit eget.
kilde: https://www.bath.ac.uk/announcements/women-better-at-reading-minds-than-men-new-study/
– hvor kvinder har højere meninger om deres evner til at stille sig i andres sko end mænd har. Forskerne mener d0g ikke, at skemaet favoriserer kvinder.
Andre mener, at “tankelæsning” ikke kan stå i stedet for at stille uddybende spørgsmål, da såkaldt “høj empatisk indlevelse” ikke er medfødt men baseret på fornemmelse, men på erfaring med at få fornemmelse bekræftet i detaljer.
Således løber parforhold, der baserer sig på “tankelæsning”, ofte af sporet.
Mennesker i autisme-spektrum, der er “alt for” dygtige til at gå i detaljen, kan således opleve presset fra omverden forstærket, hvis deres evner går i retning af “empati”, fordi de alt for godt læser ting i andre mennesker, som ikke sættes i ord.
kilde: https://www.bps.org.uk/blogs/sarah-white/mystery-mind-reading-autism-awareness-2017
Det største problem med “tankelæsning” er, at det ikke har noget med en andens tanker at gøre, men med sine egne. “Tankelæsning” er en én-vejs forteelse, en intuitiv adgang til sine egne erfaringer med en andens adfærd, ord, mimik, gestik og afvigelser fra en velkendt norm, som KAN deles med den anden – i ord – udluges for unøjagtigheder, og dermed skabe god kommunikation.
