Kære GPT8

 

jeg vil gerne bestille

syv metadigte om at bestille

seks metadigte hvori

jeg bestiller fem

metadigte

som rummer solen og fire

metadigte om at bestille tre

meta digte om Rummet og Metadigte

gerne to af slagsen eller

efter behov et

metadigt som ikke

er hosstående eller hérværende

om at holde balancen på en cykel,

tak

 

til Syd Barrett, our keeper of sanity

med inspiration fra Information-artikel

 

 

Borgersamling om grønt byliv på indre Østerbro

– nej til selvomklamring, ja til dynamik

Ud af 80.000 udvalgte borgere på Indre Østerbro (er det ikke reelt alle stemmeberettigede?) bliver 36 efter opfordret ansøgning udvalgt til at deltage i en borgersamling.

Initiativet er reelt EUs, der stiller krav til de europæiske lande om borgerinddragelse, og angiveligt har der været flere af slagsen.

“Hvordan skal vi prioritere pladsen på Indre Østerbro mellem biler, bynatur og byliv?” er spørgsmålet, som samlingen skal mødes om 5 gang i 2023 – for siden at give anbefalinger til borgerrepræsentationen. Som dog ikke er forpligtet til at følge anbefalingerne.

Min fremmeste tanker handler om IKKE at aflive byens parkeringspladser, uanset hvor ideelt det ser ud på “fremtidsplakater” med mennesker frit drivende gennem åbne byrum fyldt af træer og plæner. Min bydel har været både arbejderkvarter og en lidt forsagt del af byen på grund af sin placering, med tidligere paradoksalt tung trafik i sit yderområde, Strandboulevarden, fra Frihavnen/Københavns Havn, og er i dag qva ejendomsmæglerne og retten til at belåne andelsboliger med 80% (Tak, Anders Fogh Rasmussen…) blevet til et semi-velhaverkvarter med mange små lejligheder, og – ikke mindst med trafikkens omdirigering uden om bykvarteret – til et fredeligt kvarter, som nogle ønsker gjort endnu fredeligere. Mere indrettet på måske især unge menneskers drømme om nærhed, økologi, gåafstand til indkøb, mødesteder i det offentlige rum, minimal gadetrafik (men ingen unge forældre i dag sender børnene ud at lege uakkompagneret…!)

I min optik er drømme om voldsom trafikminimering uforsvarlige. Mit mareridt er københavnske gader alene med pakkeudleveringsbutikker/kiosker, barer, caféer, restauranter, fastfood joints, et-tre supermarkeder pr. hovedstrøg, og så grønt for resten. Og dét er dér, vi styrer hen, hvis vi fjerner biltrafikken i byen, og i kvarteret. Jeg forstår behovet for forudsigelighed, især blandt unge voksne, der ikke har levet så længe endnu, men som én der har tilbragt 10 år væk fra København, så er der fordele OG ulemper ved forudsigelighed og overskuelighed og højt til himlen.

Jeg har ikke økonomi længere til at have egen bil. Ind imellem låner jeg min gamle fars Opel for at hente og bringer ting, besøge venner i afsides egne, køre ud i det blå med kæresten, som ikke er muligt hverken med en afstandsbegrænset bil eller offentlig transport. Jeg er nødt til at gøre opmærksom på, at de holdninger, der kræver byer gjort grønne, ikke nødvendigvis er trofaste – støtter af ideelle forhold bliver selvfølgelig ikke hængende, når målet er nået og/eller livet stiller andre krav, og lader så andre tilbage med de ændrede forhold – og med tiden vil denne manglende dynamik, de manglende transporteringsmuligheder ind og ud af og rundt i byen, midt i og delansvarlig for trafikken, gøre bydelen til en soveby, hvor man kan daldre rundt mellem plæner og samle hundeefterladenskaber op. Høje Gladsaxe, når det er værst – den fantastiske udsigt til trods.

Et par amerikanske kunstnere har for nyligt brugt medskabende billed-AI’er til at forestille sig byer uden mennesker.

Processen med at få en Billed-AI til at skabe noget brugbart er ofte lang og indebærer en mængde menneskelige valg og fravalg, og de billeder jeg har set (af megabyen New York, hvor en stor del af beboerne i dag i forvejen ikke har adgang til bil, og gerne bor og arbejder inden for Subway-afstand), afspejler lige præcis min frygt. At den AI-hjulpne genskabelse af byen drives af pænhedsidealer, som gør byen endnu mere anonym – bydele, man ikke nemt kan identificere, fordi alt det urbane grimme smukkificeres på stort set samme måde ud fra samme idealer (som ovenstående) – hvilket gør følelsen af ejerskab minimalt, hvilket vækster følelsen af isolation, hvilket skaber ensomhed – midt i den efterlignede landbonatur.

Mennesker vil gerne eje ting. Ting giver identitet, følelse af velstand, fremviser den personlige historie, og et vigtigt ejerskab er stedet man bor, ens byrum: Man vil gerne kunne identificere sig med dets udseende og dets muligheder, af nødvendighed underkaster man sig svært foranderlige tilstande og steder oa. – dét, som ikke er ideelt, men som man forstår betydningen og nødvendigheden af, og måske behøver historien om, som tilsammen kan bruges som afsæt for drømme om noget bedre. Og når man får det som man vil have det, og dér ER fredeligt og grønt og stille og ufarligt og så videre, hvad vil så adskille et tidligere dynamisk bykvarter fra et stille parcelhuskvarter?

Bilerne tilbage i byerne, bilerne ud af byerne (som skibe mod fjerne egne) og bilerne tilbage i byerne med nyt om fjerne egne, hjem til bydelen, som beviser for eksistensen af verden udenfor. Fri mig og mine børns børns børns børns børns osv. for et statisk boligkvarter uden INDRE dynamik. For det er dét, der sker, når et område, et rige, en gruppering, en forening, en relation osv ikke tilføres nyt, men forsøger at leve helt af og for sig selv. Selvomklamringen mister nødvendighed og tro på sig selv og sjæl og hjerte, og bliver til et spørgsmål om at forsvare SIN EJENDOM med vold og magt.

“Og kan vi ikke få et fredeligt, mere attraktivt kvarter uden (så mange) biler?”, vil nogen sige. Måske, men moden skifter – og fysisk infrastruktur er svær at lave om uden mange midler.

SÅ hellere gå linen ud: SIG, at det man ønsker er bondelandet i byen: Alle egnede huse, der ønsker det, kan anlægge haver på taget. Alle gårdmiljøer, der egner sig til det, kan gøre det samme. Spisedyrshold på udvalgte områder (fordi veganisme er en kropspolitisk holdning, der ikke må blive religion). Andre dyr i byrummet. Allehånde alternative strømkilder. Lokal Afledning af Regnvand. Genanvendelse af forbrugsartikler. CO2-beregning. Klimakrise som drivmiddel i gammelt og nyt. Og så videre og så videre. Lav om på samfundet efter de største idealer, og lad være med BARE at pille i overfladen og skabe momentane velhaverkvarterer ud af græsplæne-glæde – byområder, der lukker sig om sig selv om 10-20 år, fordi der ikke tilføres noget nyt. Utopier bliver hverdag, hvad enten de fungerer eller ej – men hver eneste utopi udtrykker en særegen drøm med konsekvenser. Sigt ikke efter utopier. Gå efter dynamik, der kan rumme alle økonomiske niveauer, uddannelser, karakter osv. Hvor folk behøver hinandens forskellighed.

Eller sig: Bynatur er ikke det samme som landnatur – som byen er kunstig er grønne anlæg kunstigt. “Naturen” kan optræde alle steder, og på mange måder. Den behøver ikke være natur-logisk – og den kan opfylde “unaturlige” behov for variation med stor artsrigdom på samme sted, eller monokultur. Eller fremdyrke og understøtte nutidige holdninger om agens med udgangspunkt i respekt for “tidens grønne natur”. Mulighederne er legio – men de ligger ikke i “grønne områder”. De ligger i selvforvaltning blandt ejer-, lejer- og andelsforeninger: At kommunen ikke forsøger at opretholde en særlig københavnsk arkitektur-profil med vedligehold af bygninger efter bestemte krav, men tillader individualitet i bykvarter, strøg, gader, enkelthuse og måske sågar også lejligheder. Uden sunde arkitektoniske/ingeniørmæssige forskrifter med dokumenterbar økonomi og forsikring, så projekter bliver gjort færdige som planlagt – men individuelt, og med kommunen som rådgiver. Ikke det samme gamle kommunale overformynderi, der indkalder til borgersamling og på forhånd vasker hænder ift. at lytte til noget som helst af det, som en borgersamling kommer frem til.

Behøver jeg sige “Borgerforslag”?

Kvindelige helte i actionfilm

– før og efter Jennifer Lawrence…

Gæsteindlæg fra Hans Henrik Løyche

“Ikke, at jeg har noget dårligt, at sige om skuespillerinden Jennifer Lawrences talent. Hendes præstation i The Hunger Games(2012) er måske så som så (rollen er dog også ret stereotyp), men omvendt syntes jeg bestemt, at hun spillede fremragende i Winter’s Bone (2010). Men for nogle dage siden sagde hun i et interview til Variety’s Actors on Actors, at hun var “the first-ever woman to be cast as the lead of an action movie”, samt en masse vrøvl om, at filmselskaber indtil da ikke havde turdet bruge kvinder i action-hovedroller, fordi mænd ikke kunne identificere sig med dem og derfor ikke gad se filmene. Øh … men nogle må jeg da have set, for af kvinder i action-hovedroller før Jennifer Lawrence kunne jeg lige ihukomme:
 
Rooney Mara – The Girl with the Dragon Tattoo, 2011 (engelsksproget remake af nedenstående svenske).
Louise Bourgoin – Les Aventures extraordinaires d’Adèle Blanc-Sec, 2010.
Noomi Rapace – Män som hatar kvinnor, 2009.
Mary Capps – Nightveil: Witch War, 2005.
Jennifer Garner – Elektra, 2005.
Emmanuelle Vaugier – Painkiller Jane, 2005.
Halle Berry – Catwoman, 2004.
Kate Beckinsale – Underworld, 2003, dens fortsættelser og Whiteout, 2009.
Uma Thurman – Kill Bill: Volume 1, 2003, og fortsættelsen.
Milla Jovovich – Resident Evil, 2002, og dens fortsættelser (tudede hun for meget i Jeanne d’Arc, 1999, til at kalde den action?).
Angelina Jolie – Lara Croft: Tomb Raider, 2001, dens fortsættelser, Salt, 2010, m.fl. (eller var hendes første Hackers, 1995, omend et team udgjorde hovedrollerne?).
Yancy Butler – Witchblade, 2000.
Julia Ormond – Smilla’s Sense of Snow, 1997.
Pamela Anderson – Barb Wire, 1996.
Geena Davis – The Long Kiss Goodnight, 1996 (eller Cutthroat Island, 1995?).
Talisa Soto – Vampirella, 1996.
Rachel Talalay – Tank Girl, 1995.
Kristy Swanson – Buffy the Vampire Slayer, 1992.
Brigitte Nielsen – Red Sonja, 1985.
Linda Hamilton – The Terminator, 1984, og dens fortsættelser.
Tanya Roberts – Sheena: Queen of the Jungle, 1984.
Helen Slater – Supergirl, 1984.
Ann Turkel – Modesty Blaise, 1982.
Sigourney Weaver – Alien, 1979, samt efterfølgerne.
Jamie Lee Curtis – Halloween, 1978, dens syv efterfølgere, The Fog, 1980, m.fl.
Pam Grier – Foxy Brown, 1974.
Cathy Lee Crosby – Wonder Woman, 1974.
Jane Fonda – Barbarella, 1968 (omend den ikke er action sensu stricto).
Monica Vitti – Modesty Blaise, 1966.
 
Og selvom Helen Holmes ikke var spillefilm-stjerne bør man nok medregne hendes hovedrolle i The Hazards of Helen, en action-serie med ikke mindre end 119 afsnit (næsten 24 timers film) fra 1914-1917. Holmes klarede endda selv at udføre de fleste stunts.
 
Kvindelige action-hovedroller er måske heller ikke specielt sjældne i TV-serier – bare for, at nævne nogle: Alias, Xena: Warrior Princess, Buffy the Vampire Slayer, Charlie’s Angels, Police Woman, Wonder Woman, The Bionic Woman og The Secrets of Isis.

Jeg var selvfølgelig ikke ene om, at bemærke Jennifer Lawrences ‘forglemmelser’. Ikke blot har film-fans protesteret, også en stribe filmbranche-folk, skuespillerinder og andre har reageret. Sidstnævnte dog mest på en morsom måde, man nok kan lære ét og andet af – her gengivet fra The Babylon Bee, den 8. december 2022:

—–
HOLLYWOOD, CA — In a touching interview, actress Sigourney Weaver thanked fellow actress Jennifer Lawrence for boldly paving the way for female action stars like her.
 
“Before Jennifer starred in The Hunger Games, no female had ever played an action hero before,” said Weaver, starting to get choked up. “When I was filming Alien in 1979, studios were doubtful that a scrawny woman could draw audiences like a burly Schwarzenegger or Stallone. Jennifer broke that glass ceiling for all of us. If it weren’t for her courage, I never would have gotten my roles in Alien, Aliens, Alien 3, Alien: Resurrection, or my little-known indie film Avatar.”
 
Other Hollywood stars have come forward as well, thanking Lawrence for making it possible to see iconic heroines on the big screen such as Sarah Connor in Terminator, Beatrix Kiddo in Kill Bill, and Ruth Bader Ginsburg [USAs anden, kvindelige højesteretsjurist, portrætteret i On the Basis of Sex, 2018, H]. “Her bold creative risks made our careers possible,” said Uma Thurman. “We owe everything to her.”
 
At publishing time, J.K. Rowling had also come forward to thank Lawrence for inventing the “Young Adult Fiction” genre.
—–
 
Herfra takker vi også Jennifer Lawrence … for opfindelsen af science fiction-subgenren Alternate history.” –HHL

 

Danwatch om Glencore (kul-producent)

 

Som den danske pensionskasse AkademikerPension tidligere i år forklarede, da de ikke længere ville investere i Glencore: “anklager om korruption, dårlige arbejdsvilkår, diskrimination, børnearbejde, tvungen forflytning af lokalbefolkninger, overdreven magtanvendelse, skatteundvigelse samt miljøforurening.” 

De kan virke onde. Alligevel handler vi i stor stil med Glencore

 

2. december, “Vinterlys på Frederiksberg”

Anna S. Björnsdóttir (Island)
Født og opvokset i Reykjavik, men opholder sig gerne i længere perioder i Paris. Hun debuterede i 1988 med digtsamlingen Örugglega ég. Den udkom på dansk i 2008 med titlen Virkelig mig. I følge en anmldelse i Nordjyske: “Liflig digtsamling. Stemningsfuldt beskriver hun årstider, landskaber og steder i følelsernes univers – med hjertet og naturen som vigtigste værktøjer.”

Karsten Bjarnholt
digter

Cindy Lynn Brown
digter

Ole Bundgaard
(1947) digter og musiker

Jesper Dalmose
videokunstner

Niels Hav
digter

Kenneth Krabat
(1963) digter, Kbh Ø

Lennox Raphael
digter

Finn Wiedemann
(1964) digter og romanforfatter, født og opvokset i Munkebo. 

Galleri Pialeh
https://www.pialeh.dk/

TJENESTER for digtere

og andre listefolk

 

INFO
Jeg opretholder forskellige lister til gavn for digtere – og lidt for andre listemagere, også

[service] Bogbloggere, LyrikScience Fiction 1Science Fiction 2
[service] Folket små boghandlere
[service] Litteraturmagasiner i Norden A-A
[service] Lyrikdebutanter 2000-2022
[service] Lyrikdebutantinvesterende forlag
[service] Lyrikudgivende Bogforlag
[service] Poetiske SCENER i DANMARK 2016…
[service] REFUGIER (opdateres ikke længere)

og for film-interesserede

[service] Tidsrejsefilm [under offline-opdatering sep 2022)
[service] SF-serier (løbende opdatering)

Det sker frivilligt, ulønnet og uden reklamer. Jeg opdaterer, når jeg har tid og ork. [Evt gå til NewPub eller bogbrancheguiden.dk]

Du kan hjælpe rigtig meget, hvis du angiver ophørte bloggere, forlag og døde links i kommentarfeltet under listerne, eller hvis du har spottet gode, NYE anmelderblogs om DIGTE, eller selv er én, NYE digtudgivende forlag, NYE scener osv… 😀

Efter bedste evne opdaterer jeg debutanter hver gang jeg hører om en ny, digtudgivende forlag sjældnere, og har en bogblogger været inaktiv 6 måneder, skriver jeg “PASSIV”, mens “OPHØRT” angiver, at bloggeren har meldt ud at være standset, men bevarer sit anmeldelsesarkiv. Forsvundne bloggerlinks og ophørte digtudgivende forlag slettes fra listerne.

SKATTEREGLER for bogbloggere

I følge skatteminister Morten Bødskovs svar til Lars Løkke Rasmussens spørgsmål om betydningen af de “præciserede” beskatningsregler gældende for bogbloggere (2021), der tilsendes anmeldereksemplarer efter aftale, burde anmeldereksemplarer, der stemples “ANMELDEREKSEMPLAR” – på lige fod med  anmeldereksemplarer, der tilsendes anmeldere og bogbloggere uden forudgående aftale – frit kunne ansættes i værdi; om end denne værdi, f.eks. 0 (NUL) Kr., skal opgives til skattevæsenet.

Samt den her fra digter og jurist i skatteret Peter Dyreborg:

Oprindelig kilde for bogbloggerne: https://www.newpub.dk/ressourcer/bogbloggere-en-oversigt/ – men dén trænger til at blive opdateret.

Loddefest 2011

– byg og skab, ting før lyd

 

Hvad er en loddefest? En loddefest er et møde mellem mennesker, der

  1. laver musik
  2. elsker improvisation
  3. kan respektere lyd og musik lavet med allehånde lydgivere
  4. leger med dimser
  5. leger med dimser i fællesskab
  6. ikke søger et fast resultat ud over samarbejdet og at være i proces
  7. har tid og rum at tilbyde til sådan arbejde
  8. har en limpistol, en loddekolbe og flere dage at give til sammenkomsten
  9. kan finde ud af at styre volumeknappen