#PayMeToo

– jeg er ikke din indholdsslave!

Forfatterforeningen: Sagen om Meyers manglende honorar har været et »#MeToo-agtigt« moment

Ifølge næstformand i Forfatterforeningen har Meyers-sagen igangsat en vigtig samtale blandt danske forfattere. Der er nemlig brug for meget mere snak om løn, hvis forholdene skal blive bedre, siger hun.

Næstformand for forfatterforeningen, Anne Sofie Hammer, mener, at det ligger i kortene, at man som forfatter er for grådig, hvis man drister sig til at spørge, ’hvad får jeg for det’? »Det er jo helt forkert,« siger hun. 

Næstformand for forfatterforeningen, Anne Sofie Hammer, mener, at det ligger i kortene, at man som forfatter er for grådig, hvis man drister sig til at spørge, ’hvad får jeg for det’? »Det er jo helt forkert,« siger hun.

af KIM MATTHÄI LELAND
30. juni 2021, kilde: Information

Debatten raser om forfattere og gratis arbejde, efter en forfatter stod frem i Information og fortalte om et tilbud fra Meyers om at optræde ved et »forfatterarrangement« uden honorar, men med en frokost på en Meyers-restaurant som godtgørelse.

Forfatterforeningens næstformand, Anne Sofie Hammer, der er forfatter til den populære serie af børnebøger om Villads fra Valby, siger, at de har talt en del om sagen i foreningens bestyrelse. De er enige om, at sagen er vigtig, men også om at det er vanskeligt at lave klare regler for, hvordan og hvornår og hvor meget der skal honoreres.

»Det beror tit på en afvejning af, hvem der inviterer. Hvordan kender man parten, hvor meget ligger der i opgaven og så videre,« siger hun.

»Vores opgave som forening er i højere grad at give forfatterne en fornemmelse af, at man altså ikke er urimelig, fordi man gerne vil have et honorar.«

Anne Sofie Hammer mener, at det ofte bliver fremstillet, som om man er grådig, hvis man forlanger et honorar for at optræde.

Continue reading “#PayMeToo”

HVEDEKORN 2021/1, løssalg og abonnement

– et hvidt hul i det litterære landskab

– Gyldendals redaktør Pasternak talte #1/2021 interessant OP i P1 i dag

– Pasternak sagde, at HVEDEKORN var en underskudsforretning og forpligtelse – at der fast blev solgt et sted mellem 100 og 150 ex, 4x i året.

– Jeg forsøgte at finde en boghandel at købe det omtalte nummer hos, inden for 15 km af mit opholdssted uden for København, men ingen havde magasinet stående; alle ville dog gerne bestille det hjem til afhentning

– 1 boghandler fortalte, at avancen var blevet til C-avance, dvs. 25% af udsalgsprisen, sat ned fra 40% med effekt fra jan 2019 – og at boghandleren selv skulle betale for returnering, hvilket gjorde det uinteressant at have stående.

– og vi ved jo, at Hvedekorn er lagt ind under Gyldendal efter ophøret af Rosinante som selvstændigt forlag i efteråret 2018

– og at hvedekorn.dk blev nedlagt i 2019 og nu skal findes som en produktside under gyldendal.dk – se linket https://www.gyldendal.dk/produkter/hvedekorn-1-2021-9788702301359

– at (noget af) historien om HVEDEKORN nu kun kan findes via Wayback Machine (Borgen-tiden fra 24. april 2001  med billedarkiv tilbage til 1999, fra 28. marts 2002 som selvstændigt site , og Rosinante-tiden 2015 til 2018)

– og 1 boghandler, der havde været i alle Københavns store boghandlere, sagde at HVEDEKORN ikke fungerede som impulssalg – det solgte kun til dem, der direkte kom efter dét

– og samme boghandler sagde, at manglen på impulskøb skyldtes forsiderne – at de var “røvsyge”.

Men jeg kan sagtens
– bestille til afhentning hos alle boghandlerne,
– bestille via eboghandler og betale 40-50 kr i porto,
– købe det direkte hos Gyldendal med 10% rabat og gratis fragt i juni 2021 !!! – mod at oprette en konto…

– og selvom man ikke pt kan købe et abonnement hos Gyldendal, og der pt. ikke på Gyldendals egen salgsside med HVEDEKORN henvises til Rosendahls, som producerer, trykker, distribuerer og håndterer abonnement, ER det muligt at udtage et årligt abonnement med 4 numre tilsendt for 500 kr. – det er sindssvagt billigt! – HÉR: https://rosendahlsboghandel.dk/productinput.aspx?tid=14835

– og den søde redaktionsekretær hos Gyldendal mente, at ingen nogen sinde havde henvendt sig for at udtage et abonnement – og mente samtidig, at det var fordi HVEDEKORN er af den type udgivelse, som går fra mund til mund – og selv henviser hun til de trykte udgaver, når folk kommer ind med digte på forlaget…

– mens det “vist” ikke rigtig fungerer med HVEDEKORNS facebookside (men HVEDEKORN ER også så gammelt og stærkt et brand, at det for mange er det “største, hvis ikke eneste” sted at gå hen med sine digte, så der er sikkert lige så mange henvendelser dér som der til Gyldendals redaktion?!)

kilde: Facebook

The Education of Fredrick Fitzell (aka Flashback) (2020)

– if you dropped acid beyond the first time, you will recognise the framework for this movie.

The Arty poster…
The Action poster…

 

source: imdb The Education of Fredrick Fitzell (aka Flashback)

9/10

[SPOILERS]
Continue reading “The Education of Fredrick Fitzell (aka Flashback) (2020)”

En eReolen-original

– lydbogsudgivelse tilpasset eReolens økonomiske profil

Forfatter og forlægger Klaus Elmer har specialiseret sig i udgivelse af egenoversatte H.P. Lovecraft-noveller. Ud fra en æstetisk betragtning udgives novelleindlæsningerne individuelt – og streames via Bookmate, Chapter, SAXO.com og BookBeat (Storytel tager åbenbart ikke ”smalle udgivelser”, dvs. novellestørrelse lydbøger). Udgivelserne optaget til udlån via eReolen, derimod… Når Klaus Elmer henvendte sig, var svaret altid positivt, men intet skete. De ville ikke tage HN Publishings små lydbøger.

Det 3. år udgav Klaus Elmer en gratis 4 min. lydbog, som eReolen så tog (Lovecrafts ”Erindring”). Men forlagets andre Lovecraft-indlæsninger til normal streamingafgift, men kortere end “almindelige” lydbøger, ville eReolen fortsat ikke tage.

Da Klaus Elmer påpegede, at gratisudgivelsen ”Erindring” var downloadet 159 gange, en klar indikation om en interesse for Lovecraft på dansk blandt eReolens læsere, fik han det opklarende svar, at kortvarende lydbogsudgivelser ville blive for dyre for bibliotekerne at udtage streaming-licens på.

Med dén forståelse var der ikke langt til Klaus Elmers forslag om at udgive en samling med alle forlagets lydbogsugivelser af Lovecrafts oeuvre fra 1917-18, målrettet eReolens særlige økonomiske behov.

Dén vinkling ér måske kun forlaget til del at foreslå, men eReolen tog imod den med kyshånd og kan vel siges hermed at være ansvarlig for sin første, helt egen lydbogs-original.

Ih hvor det hjælper, når nogen åbner munden og siger, hvad der er galt!

kilde: NewPub-gruppen på faacebook

META, min Poetiske Podcast

– når Kræften går til scenen!

Jeg har skrevet en del enaktere igennem årene. 2017 samlede jeg dem i en bog under titlen HÅRDT OMTALTE FJERKRÆ – 17 enaktere, cirka.

hårdt omtalte fjerkræ
(også i min ebutik)

To af dém blev introduceret som læsninger under 2 af Michael Svennevigs festivaler. Begge med Trine Runge i den ene af rollerne.

Billede
Mellem 2 og 4 (Dea Fog, Trine Runge, i Dansk Forfatterforenings lokaler)

Erling møder sin gamle flamme (Poul Storm, Trine Runge)

Énakteren META skrev jeg i én sitting i sommeren 2018.
Så gik verden under og skulle genfødes adskillige gange,
så sendte jeg den her til digteren Lene Henningsen,
der siden lavede et åbent kald til en Poetisk Podcast,
META som svar,
frem og tilbage på mail
og Corona Corona Corona,
skuespillere knyttet til,
læseprøver og optagelser over zoom,
summen ikke helt så impro, som Lene Henningsen ønskede det,
men jeg var ikke skuespiller nok til selv at være Kræften,
rigtig skuespiller til dén rolle, Philippe Christiansen,
& skuespilleren Trine Runge som Meta 1 og Meta 2,
og Lene Henningsens datter som “barnet i os alle”,
og Rudiger Meyer på lyddesign med gamelan –
maj 2021 er den her. Nu.

Ting tager tid. Og livet er kort.

Poetisk Podcast – v/Lene Henningsen og Rudiger Meyer
https://poetiskpodcast.dk/produktioner/meta/meta

Kræften: Philippe Christiansen
Meta1: Trine Runge
Meta2: Trine Runge
Pigestemmen: Isabella Sajin-Henningsen
Regi: Lene Henningsen

Forfatter: Kenneth Krabat
Komponist/Lydesign: Rudiger Meyer

META, en Poetisk Podcast af Kenneth Krabat

[billedet er brugt med tilladelse fra Trine Runge, hvis ejendom det er]

Erfaring er algoritmisk ukomprimérbar

Citatet tilhører science fiction-forfatteren Ted Chiang.

https://www.salon.com/2021/04/30/why-artificial-intelligence-research-might-be-going-down-a-dead-end

Sammenhængen er forestillingen om AI’er, kunstige intelligenser, som er ude af stand til at udvikle selvbevidsthed alene baseret på tanke – de er nødt til at have en mobilitet, en krop, at støde sammen med verden i for at kunne gøre sig sine egne erfaringer. Noget, der siger nej og ja, som der skal uddrages mening og forståelse af.

Erfaring.


“Erfaring er algoritmisk ukomprimérbar.”

Jeg havde slettet nærværende indlæg, fordi jeg ikke er helt klar i hovedet i disse dage, og kom til at efterplabre artiklen dårligt. Men dét, som citatet betyder for mig, er en Y-vej: Sende AI’en på ud på vejene i en krop for at gøre sig erfaringer blandt mennesker, eller acceptere, at en Kunstig Intelligens altid kun vil kunne løse opgaver – opgaver, der kan defineres inden for en (snæver) ramme. Underforstået:

At SKABE en reel AI (give en maskine en krop og evolutionær mulighed for at tage ved lære blandt Jordens andre livsformer) er sindssvagt risikabelt. Tænk Skynet. Men intelligens er et produkt af en virkelighed i egen højde – menneskeintelligens, egernintelligens, delfinintelligens, chimpanseintelligens, træintelligens – i mødet med de andre intelligenser/evolutionsmaksimeringer. Og som hjernen fungerer er det meste (95%) ukendt rum og kun 5% kan kaldes for “hidrørende fra bevidsthed”.

Det står ikke i artiklen, men med den absolutte amatørs henkastede selvfølgelighed vil jeg sige, at fraregnet den fysiske styring og regulering af kroppen er de 95% (den kaotiske elektriske aktivitet i hjernen) en sorteringsmekanisme, der “summer omkring data” – dvs. data fra kroppen og data igennem kroppens sanseapparat. En art si – der skaber og understøtter organismens virkelighedsopfattelse – og på dén måde et direkte udtryk for organismens evne til at flekse i forhold til ukendte indtryk inde- og udefra.

Det understøttes delvis af forskningen selv: I modsætningen til den digitale intelligens’ tændt eller slukket-opfattelse af virkeligheden (ér det eller ér det ikke (noget kendt)?, befinder menneskehjernen sig et sted, hvor det er hverken eller. En NU-gråzone, som svarer til at hoppe fra alligatorhoved til alligatorhoved hen over en uendelig bred flod: Evolutionen tillader ikke hjernen “at blive stående”. Og selvom AI kan processere data 1 million gange hurtigere end menneskehjernen, kan den aldrig nå frem til hverken eller-tilstanden, før den selv kommer i fare for at ophøre med at eksistere.
Så, skal man indprogrammere sådan en forudsætning? Og skal man gøre AI’en mobil og autonom og dermed give den mulighed for at erfare selv?

Asimovs “Robotikkens love” var et forsøg på at eksemplificere denne problematik ved at kaste dramatisk grus i samme maskineri og tilsætte lidt dramatisk menneskelighed og mulighed for (læseren for) at føle med robottens udvikling og overlevelse.

“Erfaring er algoritmisk ukomprimérbar” siger så, at det ikke er muligt at skrive en algoritme, der springer evolutionen over. Det lader sig altså ikke gøre at lave en fabrikation af robotter med Robotregler ift. mennesker, fordi regler/algoritmer ikke er lig den sameksistensmulighed, vi kalder emptati eller forståelse.

Forståelse = eksistenspræmis + fare.

Menneskeheden har ikke råd til at lade AI tage ved lære. Menneskeheden på individplan kan ikke udtrykke kærlighed på et niveau, hvor en AI indprogrammeret med overlevelsesinstinkt IKKE automatisk ville lære at forsvare sig med VOLD.

Det er dét.

Umiddelbart vil jeg sige, at ikke nok AI og hjerneforskere konsulterer kreativt skabende eller tager tilstrækkeligt med hallucinogene stoffer. I forskellen mellem det accepterede og det uforståelige kaotiske ligger et kæmpe potentiale, som kun kan afdækkes ved at lægge måleredskaberne væk og lade kaos komme til én.

 

PÅ EN SKALA FRA 1-10 hvordan beskriver du din #tinnitus ?

Kenneth Krabat
30. maj 2018 ·

Eksempler fra mit eget liv:

  • 1. Svensk skovsø om natten. Lyden af stilhed. Kun lidt brusen af blodet i mine ører. (dette er et minde; det sker ikke længere)
  • 3-4. Tiltagende, aftagende lyd af Vesterhavet.
  • 5. Skålformet bisværm cirklende om mit hoved. Anmasende, men ikke direkte invasiv.
  • 8. Hjelmformet invasiv, mangespektret pulserende og spidst pågående SYDEN m medfølgende partiel døvhed på den ene øre og flere metalbånd om hovedskallen og kæben, der spænder og klemmer og holder fast.

Continue reading “PÅ EN SKALA FRA 1-10 hvordan beskriver du din #tinnitus ?”

APFS Retrofit Kit For MacOs

– to mount APFS drives on OS’ up to El Capitan

If you have a Mac with MacOS X up to El Capitan (OSX 11), you can neither access APFS-formatted external drives, nor connect to a Mac in Target mode formatted as such. If your OS-harddrive is formatted as HFS+, you can only mount, read and write to other HFS+ disks. Continue reading “APFS Retrofit Kit For MacOs”