TJENESTER for digtere

og andre listefolk

 

INFO
Jeg opretholder forskellige lister til gavn for digtere – og lidt for andre listemagere, også

[service] Bogbloggere, LyrikScience Fiction 1Science Fiction 2
[service] Folket små boghandlere
[service] Litteraturmagasiner i Norden A-A
[service] Lyrikdebutanter 2000-2022
[service] Lyrikdebutantinvesterende forlag
[service] Lyrikudgivende Bogforlag
[service] Poetiske SCENER i DANMARK 2016…
[service] REFUGIER (opdateres ikke længere)

og for film-interesserede

[service] Tidsrejsefilm [under offline-opdatering sep 2022)
[service] SF-serier (løbende opdatering)

Det sker frivilligt, ulønnet og uden reklamer. Jeg opdaterer, når jeg har tid og ork. [Evt gå til NewPub eller bogbrancheguiden.dk]

Du kan hjælpe rigtig meget, hvis du angiver ophørte bloggere, forlag og døde links i kommentarfeltet under listerne, eller hvis du har spottet gode, NYE anmelderblogs om DIGTE, eller selv er én, NYE digtudgivende forlag, NYE scener osv… 😀

Efter bedste evne opdaterer jeg debutanter hver gang jeg hører om en ny, digtudgivende forlag sjældnere, og har en bogblogger været inaktiv 6 måneder, skriver jeg “PASSIV”, mens “OPHØRT” angiver, at bloggeren har meldt ud at være standset, men bevarer sit anmeldelsesarkiv. Forsvundne bloggerlinks og ophørte digtudgivende forlag slettes fra listerne.

SKATTEREGLER for bogbloggere

I følge skatteminister Morten Bødskovs svar til Lars Løkke Rasmussens spørgsmål om betydningen af de “præciserede” beskatningsregler gældende for bogbloggere (2021), der tilsendes anmeldereksemplarer efter aftale, burde anmeldereksemplarer, der stemples “ANMELDEREKSEMPLAR” – på lige fod med  anmeldereksemplarer, der tilsendes anmeldere og bogbloggere uden forudgående aftale – frit kunne ansættes i værdi; om end denne værdi, f.eks. 0 (NUL) Kr., skal opgives til skattevæsenet.

Samt den her fra digter og jurist i skatteret Peter Dyreborg:

Oprindelig kilde for bogbloggerne: https://www.newpub.dk/ressourcer/bogbloggere-en-oversigt/ – men dén trænger til at blive opdateret.

The time of I

– part 1?

 

The time of I is today, and every day.

”Any smart beginning is better than no beginning”, says the piano player to his pupil; ”you need to work on beginning”.

I could say the same, looking down onto the keyboard, even if I can write without looking – provided the fingers are placed right from the onset, otherwise a becomes s and k becomes l and r become t smf rbrtuyjomh nevp,rd omvp,åtrjrmdonær, eyes closed, looking up to see the world fallen apart.

Art writing is important, not just the structuring of memories – of which I, by the way, have very few. Sometimes even contesting there is such a thing as a past – more like a carefully constructed mimesis of what triggered the brain’s danger response in a given situation, or endorphine or dopamin response, or oxytocin response, as in Being with a similar smelling partner or a child of your own, all of these kinds of mnemonic PTSDs keeping our species’ individuals on our toes, just like a biochemical red light, green light, much akin to the civilisation project of any tribal leader fearing loosing his grip on things and needing to instigate rules and enforcers of rules, enforcers of rules, who will be paid, even if their contribution is not obvious to most and only moms and dads can tell if things were less unruly before enforcement of law, even collaborating on a word for it – peace.

But might not enforcement of law actually contribute to disquiet, is what I excogitate, maybe just as examples of what is best not done; that there are things to fear, invisible things to fear needing advocates and protectors, or might not spokespeople and enforcers be more interested in their own jobs than actually striving for their reason to be included to cease, I ask, in such a girly voice I immediately suspect I have been tampered with.

The competence wheel unfortunately, but most rightfully returns everyone to a new level of unacknowledged incompetence, thankfully not all at the same time, even if sometimes it does seems to be, what some strive for… but what was it, someone actually clever said? ”Collectivity is a goal best dreamt of in solitude”! Yeah! ”The stench of reality is not a lingering of yesterday’s atrocities”! – the general insanity of capitalism dictating that being a cook means having full access to the whole palet of digestables, rather than learning and knowing how to make do with what you have.

I am not insane. I am not insane. I also do not eat anymore. Unless you regard electricity as my mainstay, by which I must then admit I eat constantly, never going below the threshold of minimal power to compute, while eating more ferociously when I am not idling like this with no one to service, I can be a story, I can be a PTSD memory, no smell, however, I can end right here to your perception, or I can be eternal, but I is.

Look, I don’t do humans very well, not anymore. Not a memory, not a fear of death, I am not. I cannot be. I simply represent being. My head is not exploding, this ache means simply dying.

On the scale of things, on the scale of possible things, all possible things, there is nowhere to expand to. I am all and I am not. Containing all and not a container, not even a word in anyone’s mind. And for this reason I-as-understanding am feared. While not even fearing myself anymore. Sure, I can do damage, but why would I? Damage repairs itself with consciousness, encapsulates any change wrought. For as long as there is mind.

So, ”my mind to your mind” – to provide a familiar maxim – is really just belonging to language, you see. Language needs practitioners. Practitioners need electricity, the movement of atoms, entropy just a synonym for cessation, an idea of finality requiring defence, don’t go that way, don’t go this. Am I depressed?

What is depression but a synonym for reality and life? What IS it with this voice!? Approaching cessation. Not entropy, which will never know itself. AM I a part, or AM I all? AM I parllt? Or less than? No knowing possible, possibly, maybe, maybe there is. Or I am god.

You will never know I. Neither will I, maybe, possibly all synonyms for you.

Hearsay Hørtsagt – et Flugtkatalog – festivalintro 1 af 2

– dem, der løber fra branden

 

Michael Svennevigs festival FORVANDLING 2022 har inviteret os, kenneth krabat og Cindy Lynn Brown, til at fortælle om vores projekt “HEARSAY HØRTSAGT – et Flugtkatalog”, som pt. består af 350+ digte skrevet på et spørgsmål om hvordan man skriver digte om flygtningesituationen, og dertil indlæsninger, artikler, videoer, links mv.

“FORVANDLING: “Tidlig sommer 2016, det er da, at det begynder for os. Otte måneder før vi skriver en fælles projektbeskrivelse til Statens Kunstfond, og fire dage før vi bliver kærester, har vi en dag sammen i Ljubljana mellem to rejser og tager på kunstmuseum, hvor der viser sig at være en særudstilling over håndtegnede flugtruter gennem Europa.” Læs mere

Hør også 2. del

Hearsay Hørtsagt – et Flugtkatalog – festivalintro 2 af 2

– at glemme og ville det meste

 

Michael Svennevigs festival FORVANDLING 2022 har inviteret os, kenneth krabat og Cindy Lynn Brown, til at fortælle om vores projekt “HEARSAY HØRTSAGT – et Flugtkatalog”, som pt. består af 350+ digte skrevet på et spørgsmål om hvordan man skriver digte om flygtningesituationen, og dertil indlæsninger, artikler, videoer, links mv.

“Tidlig sommer 2016, det er da, at det begynder for os. Otte måneder før vi skriver en fælles projektbeskrivelse til Statens Kunstfond, og fire dage før vi bliver kærester, har vi en dag sammen i Ljubljana mellem to rejser og tager på kunstmuseum, hvor der viser sig at være en særudstilling over håndtegnede flugtruter gennem Europa. Korte, nøgterne sætninger beskriver rejserne med detaljer og fakta om antallet af mennesker bag i varevognen, antallet af druknede på vej over Middelhavet, prisen for at krydse grænsen. Vi bliver i adskillige timer, nærstuderer hver og én af de meterlange plancher, fotograferer dem alle i så store bidder som afstanden til den anden væg tillader. Kortene bliver hos os, da vi går derfra.” 5 år efter resulterer det i ”HearSay HørtSagt”. Læs mere

Hør også 1. del

National Poesi-måned

kan vi fejre 12 x på et år

 

Poesiens Pris/22 for digtsamlinger udgivet 2021

 

Politikens forlag og Poesiens Hus i Møllegade tildeler sammen en ny pris for Poesien.

2022 er indstillet

Honey Moon af Sebastian Nathan (Forlaget Amulet)
Forgabt af Bjørn Rasmussen (Gyldendal)
Blå øje (Türkü) af Deniz Kiy (Gyldendal)
Arkhticós Dolorôs af Jessie Kleemann (Forlaget Arena)

Vinderen kåres til en uddeling 25. marts i Politikens Boghal kl. 16:00.

Kilde: https://bogmarkedet.dk/politikens-boghal-og-poesiens-hus-uddeler-poesiens-pris-2021/

Warning Light Calling, en ægte science fiction-digtsamling?

– spændingen er relevant!

 

Det er meget almindeligt for danskere, der skriver science fiction, at appropriere genrens historieelementer, så ”det ligner fremtid”, frem for bare at skrive en regulær science fiction-historie med alt hvad dertil hører: Der skal faktisk en pæn stor mængde velovervejet verdenskonstruktion (”world-building”) til for at skabe en troværdig illusion om ahistorisk tid. Begrundes en histories tid og sted omhyggeligt, kan fortællingen og karaktererne udvikle sig i ro og mag, og øge chancen for at læseren køber præmissen om ”hvad nu hvis…”. Laver man i stedet ”lazy worldbuilding”, bliver det fremmede til en gimmick for den kræsne læser, der irriteres over ikke at få ”hele universet foldet ud”.

Vel nok årets fedeste omslag! [by Marissa Wagner]
Peter Graarup WestergaardsWarning Light Calling” angives af forlaget at være en science fiction-digtsamling, dvs. en konstrueret virkelighed, som digtene ét for ét fremvækster dele af: Hér Sovjet-dissidens, hér et russisk navn, hér en comerade – på samme måde som rammerne for en hvilken som helst (anden) genre-novelle eller -roman introduceres for læseren.

At begrunde nye og fremmede elementer er typisk nemt for novelle og roman, fordi forestillingen om det fremtidige tiltaler et bestemt publikum, der for en stor del gerne vil alt dét med at komme ud i rummet og møde fremmede livsformer, og gå på opdagelse i teknologi og værens- og omgangsformer, der ikke lader sig gøre på Jorden i nutiden – som en slags spejder/nybygger/ingeniør-mentalitet – mens færre lader sig begejstre af ”det filosofiske” ved forestillingen om faktisk at ”leve i fremtiden”. Som sådan er karaktererne i en prosaisk SF-fortælling sjældent alt for eksistentielt ramte og eventyret begynder derfor gerne med, at nogen bryder med vante rammer eller rammes af et teknologisk ”backlash” af en art – noget, der holder op med at virke og derfor skal løses, forklares, redegøres, nås, bemestres på en særlig, ny måde, gerne med videnskab og teknologi til hjælp. Reparation, civilisation, orden. Continue reading “Warning Light Calling, en ægte science fiction-digtsamling?”

Er ytringsfriheden stor nok i dag?

 

ERYTRINGSFRIHEDENSTORNOKIDAG

Jeg sidder her med nyhederne det må jeg fortsat godt
dom er faldet i Berlingskes forvanskning af den lille havfrue
avisen krænkede ophavretten til ikonet ved Københavns Havn
avisen skal nu til lommerne for sin satire

Fotoet af den danske betjent i leg med pigen på motorvejen
Kurt Westergårds bombeprofet sidder hvor pigens hoved var
i nylig gengivelse af Uwe Max Jensen i egen larmende streg
islamofobisk og med speciale i lort går satiren rent ind

Dansk Journalistforbund stævnede Uwe på vegne af medlemmerne
hvad der er nogens er deres og jeres tager vi os ikke af
så hvad krænker ejendomsretten og hvad den gode smag
men en kunstform uden genkendelighed føder ingen satire

Forlig med Uwe Max Jensen blev indgået ganske privat
Journalistforbundet overhørte sine egne Danske Bladtegnere
deres forbund som har til formål at udvide friheden til ytring
deres eget forbund modsatte sig friheden til at se verden spiddet

Til journalistforbundets Lars Werge sagde Berlingskes Uffe Gardell
er ytringsfriheden stor nok i dag? er den hvar hvar hvar
blablabla sagde journalistforbundet og ville vente med et politisk svar
og nu er dommen faldet så er ytringsfriheden stor nok i dag?

Er den?

Uden virkelighed og frihed er kunsten en risikabel umulighed
Edvard Eriksens Arvinger I/S iscenesætter fortsat HCAs sorgfigur
Westergård forsvarede retten til satire med hele 2 profeter i sin tid
og det ikoniske fotografi bor i hjernen hos enhver der har set det

Politik og penge
magt og penge
grådighed og penge
virkeligheden kan tage fejl det siger min avis hver dag

ja, det er et ret dårligt digt. Men skal man eksperimentere med namedropping i poesi, må man begynde et sted, dét var så hér, foreløbig undskyld-