Erfaring er algoritmisk ukomprimérbar

Citatet tilhører science fiction-forfatteren Ted Chiang.

https://www.salon.com/2021/04/30/why-artificial-intelligence-research-might-be-going-down-a-dead-end

Sammenhængen er forestillingen om AI’er, kunstige intelligenser, som er ude af stand til at udvikle selvbevidsthed alene baseret på tanke – de er nødt til at have en mobilitet, en krop, at støde sammen med verden i for at kunne gøre sig sine egne erfaringer. Noget, der siger nej og ja, som der skal uddrages mening og forståelse af.

Erfaring.


“Erfaring er algoritmisk ukomprimérbar.”

Jeg havde slettet nærværende indlæg, fordi jeg ikke er helt klar i hovedet i disse dage, og kom til at efterplabre artiklen dårligt. Men dét, som citatet betyder for mig, er en Y-vej: Sende AI’en på ud på vejene i en krop for at gøre sig erfaringer blandt mennesker, eller acceptere, at en Kunstig Intelligens altid kun vil kunne løse opgaver – opgaver, der kan defineres inden for en (snæver) ramme. Underforstået:

At SKABE en reel AI (give en maskine en krop og evolutionær mulighed for at tage ved lære blandt Jordens andre livsformer) er sindssvagt risikabelt. Tænk Skynet. Men intelligens er et produkt af en virkelighed i egen højde – menneskeintelligens, egernintelligens, delfinintelligens, chimpanseintelligens, træintelligens – i mødet med de andre intelligenser/evolutionsmaksimeringer. Og som hjernen fungerer er det meste (95%) ukendt rum og kun 5% kan kaldes for “hidrørende fra bevidsthed”.

Det står ikke i artiklen, men med den absolutte amatørs henkastede selvfølgelighed vil jeg sige, at fraregnet den fysiske styring og regulering af kroppen er de 95% (den kaotiske elektriske aktivitet i hjernen) en sorteringsmekanisme, der “summer omkring data” – dvs. data fra kroppen og data igennem kroppens sanseapparat. En art si – der skaber og understøtter organismens virkelighedsopfattelse – og på dén måde et direkte udtryk for organismens evne til at flekse i forhold til ukendte indtryk inde- og udefra.

Det understøttes delvis af forskningen selv: I modsætningen til den digitale intelligens’ tændt eller slukket-opfattelse af virkeligheden (ér det eller ér det ikke (noget kendt)?, befinder menneskehjernen sig et sted, hvor det er hverken eller. En NU-gråzone, som svarer til at hoppe fra alligatorhoved til alligatorhoved hen over en uendelig bred flod: Evolutionen tillader ikke hjernen “at blive stående”. Og selvom AI kan processere data 1 million gange hurtigere end menneskehjernen, kan den aldrig nå frem til hverken eller-tilstanden, før den selv kommer i fare for at ophøre med at eksistere.
Så, skal man indprogrammere sådan en forudsætning? Og skal man gøre AI’en mobil og autonom og dermed give den mulighed for at erfare selv?

Asimovs “Robotikkens love” var et forsøg på at eksemplificere denne problematik ved at kaste dramatisk grus i samme maskineri og tilsætte lidt dramatisk menneskelighed og mulighed for (læseren for) at føle med robottens udvikling og overlevelse.

“Erfaring er algoritmisk ukomprimérbar” siger så, at det ikke er muligt at skrive en algoritme, der springer evolutionen over. Det lader sig altså ikke gøre at lave en fabrikation af robotter med Robotregler ift. mennesker, fordi regler/algoritmer ikke er lig den sameksistensmulighed, vi kalder emptati eller forståelse.

Forståelse = eksistenspræmis + fare.

Menneskeheden har ikke råd til at lade AI tage ved lære. Menneskeheden på individplan kan ikke udtrykke kærlighed på et niveau, hvor en AI indprogrammeret med overlevelsesinstinkt IKKE automatisk ville lære at forsvare sig med VOLD.

Det er dét.

Umiddelbart vil jeg sige, at ikke nok AI og hjerneforskere konsulterer kreativt skabende eller tager tilstrækkeligt med hallucinogene stoffer. I forskellen mellem det accepterede og det uforståelige kaotiske ligger et kæmpe potentiale, som kun kan afdækkes ved at lægge måleredskaberne væk og lade kaos komme til én.

 

Quora Q/A: Are the belief, faith, and believe the same?

– No, not even close

No, they are not. But you are missing some:

faith, belief, conviction, trust, confidence, hope.

Continue reading “Quora Q/A: Are the belief, faith, and believe the same?”

Kan du sige “antropomorfisere”?

Hvis du kan, er du blandt et voksende antal.

Det betyder “at menneskeliggøre”.

Har du nogen sinde set naturprogrammer, hvor dyrene eller planterne eller naturfænomenerne tillægges menneskelige egenskaber, følelser, intentioner, forståelse, tilbliven osv.? Det er meget almindeligt at høre speakeren sige: “Og når den så har spist, vender aben tilbage til sin hyggelige hule”.

Et dyr er ikke et menneske, og selvom vi kan observere, at visse dyr f.eks. synes at underholde sig selv og drille artsfæller på en måde, der minder om menneskelig adfærd, betyder det ikke, at dyr kan have samme ansvar for deres overordnede eksistens som vi for vores. Allerhøjst kan vi udlede nogle ting omkring forløsning af energi gennem “leg”, som vi og visse dyr måske har til fælles.

Slappe narrativer, hvor observationer af naturen antropomorfiseres uden grund i videnskaben, har den uheldige virkning at tilskuere – snarere end at komme tæt på menneskers afhængighedsforhold til Naturen – skubbes “den anden vej”, tilbage til at bekræfte en meget gammel fordom om mennesker som mere værd end klodens andre arter og naturen som helhed. Continue reading “Kan du sige “antropomorfisere”?”

One Voice Less

A very very loong list of scifi and fantasy in development (2018).

(Almost) Every Sci-Fi/Fantasy and Comic Book Adaptation in the Works

For some, probably the dream of imaginings – for others, maybe part of the problem, but here is a 2018 list of  planned scifi and fantasy series and films dreamed of. And WHAT a list!

Sure, there’s a market and investors and actors and an industry needing the work – and many series and movies are becoming less sexist and open to identification on a human level, which is a relief – but it’s hard not to see this collective drive as one long Creative Scream for another world. A manageable world. With comprehensible endings and right beginnings. With coherent reality. With identifiable villains. With heroes of human strengths and weaknesses. Just something other than this mess of an Earth, which many are seeing at present.

Continue reading “One Voice Less”

Rationality – From AI to Zombies by Eliezer Yudkowsky

Rationality From AI to Zombies
by Eliezer Yudkowsky

Buy for free or more!

Released under the Creative Commons Attribution-NonCommercial-ShareAlike 3.0 Unported license
⃝cc BY-NC-SA 3.0
http://creativecommons.org/licenses/by-nc-sa/3.0/

Contents Continue reading “Rationality – From AI to Zombies by Eliezer Yudkowsky”

Leve af eller dø for kunsten?

To spørgsmål, der skiller vandene: Genkendelighed eller unika? Blive i sikkerhed eller risikere liv, kærlighed eller omdømme for min kunst?

LEVE AF?

“Kan det interessere nogen?” kan ikke være grænse- og unikakunstens spørgsmål, men kun tilhøre kunsthåndværket. At interessere modtagere, som hellere ønsker noget kendt end noget udfordrende, fordrer at udøveren nedtoner egne behov for at presse grænser på materialevalgs- og indholdssiden og kun anvender  Continue reading “Leve af eller dø for kunsten?”

Why Are We Here On This Planet?

A question that begs answering.

Everything to humans is language.

WHY – the ability to distinguish and care about future outcome, ie. weigh memories and desires, is one mark of a highly functional survival instinct

ARE – the re-affirmation of the concept of historical plurality implies both trust in the pattern of plurality as stable system AND conscious will for it to remain so.

WE – relating to your own species in terms of self including plurality marks you as a sensitive and caring individual capable of existing as individual in a community

HERE – the spacial destinction, whether it springs from accurate astronomy or not, implies a great sense of identity, ie. Me vs. Not-Me, which by way of physical identification contains the unconditionality of existential loneliness that has often been described as a Human Driving Force towards mergence into safe communality

ON – a subset of “here”, but by implication the demonstration of astronomical awareness, and as such an underlining of trust in the existance of the human form and its difference from everything not human

THIS – another subset of “here”, but easily the essence of the totality of the question, showing the capacity for projected thought that shines the light on what is and the functionality of what is, which marks the clear distinction between simple survival AND creating life

PLANET – a word simultaneously describing the concept of “rock existing in nothingness, preferably with the ability to sustain life, preferably human life, but not necessarily”, AND the mental understanding of the totality of the human habitat with all of its complexity and challanges. Used in this context it also implies an uncertainty of “home”, ie. “possibly we can do so much better for our selves that Earth as “home” for all humans becomes a natural thing”.

And all put together it forms an image of self aware existance capable of projecting itself to a future of better conditions for all members of its species. Emphatically speaking this projection is its own fuel, and the simple frasing of the question nothing but the hose that goes into the tank: Don’t expect the question answered by anyone but yourself, but always keep it warm and in the spotlight.