SOLVED… Auto-Breaking lines in ePub poetry collections! Well, sorta…

No code or CSS in epub and mobi can give you full control of auto-breaking lines and a poem’s continuity. Use this simple formatting to reclaim continuity on small screens.

Share

No code or CSS in epub and mobi can give you full control of auto-breaking lines and a poem’s continuity and pauses.

Use this simple formatting to reclaim both – on small screens.
Læs videre “SOLVED… Auto-Breaking lines in ePub poetry collections! Well, sorta…”

Nye gebyrer på ebøger i eDistribution.

Til de store skal mere gives.

Share

Med nye afgifter på titler fra årsskifte 2014/15 har Publizon ryddet ud i forestillingen om, at ebøger kunne være gratis til salg for evigt: Nu skal man betale for bare at have en titel i deres database. Og ikke først, når bogen sælges! Læs videre “Nye gebyrer på ebøger i eDistribution.”

Smal litteratur i lydbøger?

De etablerede forstår ikke at opdyrke markedet.

Share

HVORFOR IKKE BARE LÆSE?
Købere/lånere af lydbøger elsker litteratur, men har ikke ork, evne eller måske bare tid i hverdagen. En voksende del ønsker at beskæftige hjernen under repetativt arbejde eller transport. Mange opfatter oplæsning som om­sorgsfuldt og afslappende selskab. Og for nogle er litteratur i lyd noget det er muligt trygt at lade sig udfordre af, på hjemmebane.

2015 er lydbøger i vækst over hele verden. Læs videre “Smal litteratur i lydbøger?”

Digte, omløbende tekst og SVG igenigenigen.

Vi bliver aldrig færdige eller enige om digternes vilkår i ebøger.
Ikke før JEG får min vilje.

Share

Nogen, der har et enkelt trick til at få en iBooks-udgave til at blive en hæderlig almindelig EPUB? Eller SKAL jeg inDesigne den forfra?

Læs videre “Digte, omløbende tekst og SVG igenigenigen.”

Mofibo – det umulige ebogsmarked?

Kan Mofibo overhovedet tjene penge på almindelige markedsbetingelser? Hvad ér almindeligt i dag?

Share

Hvad koster en ebog? 69 kr? 99? 129? 169?

For 99 kr. om måneden kan man frit læse af Mofibos katalog.

Disse titler hentes fra centraldistributøren Publizons database, og i følge Publizon betaler Mofibo det samme pr. bog som alle andre. Læs videre “Mofibo – det umulige ebogsmarked?”

5000 danske udlåns-ebøger fundet ved egosøg [fra ereolen.dk, angiveligt]

Indholdet af ereolen lagt ud som torrent, angivelig af utilfreds bibliotekar. Måske ikke.

Share

KBtagsDet underligste fund, altså. Jeg søger ind imellem på mit navn for at se, om der er kommet nye omtaler på bogudgivelser o.lign. Forleden blev jeg opmærksom på et Googlelink til en torrent med 5000 PDF’er, der viste sig at rumme 6 af mine udgivelser som PDF, heraf 1, som jeg er 100% sikker på, jeg ikke har distribueret nogen steder som PDF. Læs videre “5000 danske udlåns-ebøger fundet ved egosøg [fra ereolen.dk, angiveligt]”

Today, What Does “Publisher” Actually Stand For? [link]

“The Problem is That Most of the Readers Love Bad Books!”

Share

Today, What Does “Publisher” Actually Stand For?

Edward Nawotka of WORKFLOW: ePub

… for the sake of rhetoric, I would argue that today for “publisher” to be an honorific at all and to command the respect and authority that we have been accustomed to bestowing on publishers, it requires something more: publishing books that advance the culture. In this sense, not only is the publisher required to take responsibility for themselves and their authors, but they are taking responsibility for the culture itself.

ereolen og ebib 1-2 (en første sammenligning, juni ’13)

Forlagene i total kontrol over ebogssalg, -distribution og -udlån!

Share

Én ting at huske, når man kritiserer bogudlån: Det vigtigste er, at folk skriver og læser og taler om skrift. Salgsmekanismen er en naturlig del af skriftens udbredelse til flertallet, af forfatternes underhold og fastholdelse af allemands tilgang til dreven, talentfuld, indsigtsfuld skrift. Læs videre “ereolen og ebib 1-2 (en første sammenligning, juni ’13)”

Rytmisk Dansk, musik af pauser i digte

Pausens Musik er den eneste musik, der findes.

Share

Jeg er håndværker og digter, og har skrevet og udgivet siden 1985. Hele mit skriveliv (først ubevidst og siden målrettet) har jeg arbejdet på at synliggøre pauserne i mine digte – først for mig selv; og igennem de sidste 12-14 år med en vished om læseren. I dag kunne jeg godt tænke mig at præsentere lytterne for vejrtrækning – og dét fra en ret nørdet vinkel: vejrtrækning som tidsmaskine, oplæsning af digte som tidsrejse tilbage og ind i et andet menneskes krop. Læs videre “Rytmisk Dansk, musik af pauser i digte”

EPUB har kun et par år endnu på bagen [link, eng]

EPUB er skabt alene som distributionsplatform med formålet at tjene penge. Det kan kun gøres gennem beskyttelse.

Share

The publishing industry has a problem, and EPUB is not the solution – Tools of Change for Publishing. Læs videre “EPUB har kun et par år endnu på bagen [link, eng]”

Forfatterkontrakter i DK (de forlagsgivne, de døde og de stendøde)

Forfattere Uden arbejdsRo forener eder.

Share

19. marts gennemgår Dansk Forfatterforenings nye jurist, Anne Koldbæk, de nuværende og afdøde forfatterkontrakter for interesserede medlemmer i foreningen i Strandgade 6, på Christianshavn, Kbh K. Læs videre “Forfatterkontrakter i DK (de forlagsgivne, de døde og de stendøde)”

Korrekturama – manuskripthjælp, tekstanalyse, forfatterhjælp [slikbutik for skribenter]

Ves do ka læs dher, bhøvr do måsk ek jælp.

Share

Undskyld!

For nylig fandt jeg et brev med et forslag, jeg havde sendt til litteratur-professor Anne Mari Mai på Syddansk Universitet for 10 år siden.

Teksten var så smækfuld af slå- og stavefejl, logiske brister og uafsluttede argumenter, at jeg efter endt læsning ikke uden videre kunne smide brevet i skraldespanden: Jeg var nødt til at rette alt for at komme mig over skammen. Før jeg kunne smide det ud. Læs videre “Korrekturama – manuskripthjælp, tekstanalyse, forfatterhjælp [slikbutik for skribenter]”

Projektor-app + mobilprojektor = Variabel ebogsstørrelse!

Det er ikke i den 550 år gamle bogtrykkerindustri, man skal forvente fornyelsen. Men implementerer den ikke visioner også, dør den.

Share

“See Through Phone – small displays are not an issue anymore.” Læs videre “Projektor-app + mobilprojektor = Variabel ebogsstørrelse!”

Paul Otlet, 1930: Unhindered access to information as the foundation of peace.

Why care about the ebook reader, when the world can be changed from your living room?

Share

 

Paul Otlet. Unhindered access to information as the foundation of peace.

“The ‘new book’ will combine all existing means of communication – records, TV, telephone, cinema, radio – into one instantaneous communication all over the world”. Paul Otlet, 1930.

 

What we need to understand is that today, in the 21st century, we are all being sold a cheaper version of the New Book: the eBook reader is not the revalation of the new age. The computer is STILL the revalation – we’ve just gotten bored and want a new toy.

With our New Book we can change the world for the better. If we care.

Omtale: Manden i den hvide kittel

Genfødt!

Share

 

Ovre på Thomas Gluds blog, Om kunsten om kunsten og kunsten  ligger en længere, nær-mirakuløs anmeldelse af “den stort set samlede Manden i den Hvide Kittel 1987-2004” (eller er det 2003? Kan aldrig huske det). “Mirakuløs” ikke mindst, fordi en anmeldelse og dermed samlet ind-læsning nu findes, og fordi dén gør MidHK tilgængelig.

Det var det bedste begyndelse på dagen, jeg kunne have ønsket mig!

Om kunsten om kunsten og kunsten: Anm. Manden i den hvide kittel – Kenneth Krabat.

eBogen kan hentes i ebutikken, og betales for efter endt læsning ved at bruge linket forrest i ebogen. Hvis du sender din emailadresse til forlagetsesne [at] menneske.dk, at du har købt, får du en lille glædesgave i dagens anledning.

Mit sidste ebogsindlæg bukker og takker og går ud.

En anden kan være faklen nu.

Share

 

August 2010 blev jeg chokeret over, så dårligt en gammel digter som Peter Poulsen blev behandlet med eudgivelsen “Rulleteksterne”. I et år og ni måneder har der på forsiden af sitet her, 1000 stemmer, oven over en række indlæg om ebøger stået:

EMNET ER EBØGER, INDTIL ET UOMBRYDELIGT E-FORMAT TIL DIGTERE ER AFGJORT!

Jeg ser nu, at ebogsindustrien er mere end på forkant med massen. Massen bliver dikteret formaterne, som ebøger udgives i, og vil derfor anvende disse til det yderste. Skabende behov, der ikke kan stilles med ebogsindustriens formater, vil blive stillet på en anden måde.

Forlæggere har betragtet processen som hugget i sten – blot fordi ebogsprocessen med diverse ebogslæserdimser har været så relativt længe undervejs og det teknologisk nu er muligt at bygge den første bro: At ebogens side (på e-Ink-læsere) i udtrykket ligner en papirtrykt bogside. Men jeg har følt, at processen også var min proces – mit udtryk som digter, der var på spil – og at jeg ikke kunne forvente, at ebogsindustrien helt af sig selv ville tage højde for papirbogsvaner og muligheder.

Dertil er et lille aberderbei, som ret konsekvent adskiller ebøger fra papirbøger: En ebogslæsermaskine har en fikseret skærm, som teksten skal indordne sig, mens en bogs fysiske dimensioner kan tilrettes efter tekstens behov. Jeg ville større kontrol over teksten, og indser nu, at ebogsindustrien dikterer… men det har jeg sagt.

Flere har i processen været mig en torn i røven, på godt og ondt:

De kodefolk fra HTML5 og EPUB3, der ikke fattede problematikken med automatisk ombrydende linier og følgende tab af krop ved det mistede åndedræt i teksten, og i dag næsten 2 år senere stadig ikke udviser interesse i at forstå, men blot angiver tværformat (horisontal skærm) som løsningen på problematikken.

Alle dem, der ikke svarede tilbage.

Mobile reader-entusiaster – som ikke egentlig går op i indholdsdelen ved ebøger.

Fysiker, dr. Olaf Hoffmann fra SVG’s udviklingsgruppen, som har taget sig uendelig med tid til at forsøge at forklare mig grundbegreberne i kodning af XML, grundstenen i EPUBs. SVG, Skalérbar VektorGrafik, var min oprindelige tanke om et format at bevare en teksts bredde i og samtidig have muligheden for at forstørre ud over skærmens størrelse (ved at gøre siden scrollbar), men udviklerne rundt omkring forstod ikke problematikken i mine litterære udtryksbehov. Olaf Hoffmann har derimod tacklet dem lige på i udviklingen af mulighederne i SVG. Vielen Dank, Olaf!

De af mine kolleger, som har udvist forsigtighed i forhold til at pisse på Publizon og eReolen. Men jeg forstår dem godt: Vi ved endnu ikke, om vi risikerer noget reelt ved at byde dem trods eller være kritisk. For selvfølgelig er der en fødekæde, man ikke umiddelbart kan se.

Dem, som har ladet mig tage skraldet – gennem tien at angive, at ebogsudviklingen er på sin plads og i orden, nu industrien formatmæssigt har valgt side, eller gennem hån snarere end dialog om unøjagtigheder i mine analyser af offentligt utilgængelige processer og planer at forsøge at få mig til at klappe i.

De af mine kolleger, der ikke forstår problematikken, og ikke forsøger at forstå den, selvom de snarere end en global fremturer at ville opretholde en national samling.

Steffen Sørensen fra edistributions(monopol)firmaeet Publizon for at forsøge at respektere, hvor jeg er i forståelse og fremtoning; for at omtale fejl og mangler i min kritik af eReolen og så klappe i, da jeg bad om uddybelse (mundkurv, Steffen?), og for at undlade at berigtige mine angivelser af mulige årsager til, at Publizon – uden for papirudgvelsestraditionen med at lade papirpamfletter af unge forfattere distribuere og udlåne – nægter at distribuere ikke-momsregistrerede, selvudgivende forfattere til eboghandlere og biblioteket (skønt selvudgivende forfattere ikke er påtvunget momsregistrering ved distribution). Han er en mere end værdig modstander, der kender sit fag og sin virksomhed og udtrykker stor markedsoverbevisning (måske fordi han selv er med til at tegne det?). I, der udgiver, kan godt regne med, at det ikke bliver nemmere fremover – Publizon bryder sig ikke om den gennemgående kvalitet af EPUB-udgivelser i dette land, og har faktisk – qva deres de facto edistributionsmonopol – mulighed for at afkræve udgivere en højere standard. Gyldendal og L&R har aktiemajoritet i Publizon, så man kan nemt forestille sig, at næppe deres udgivelser bliver hindret adgang til distribution pga. ringe kvalitet ebogskodning. Lad os derfor håbe på vandtætte skotter ml. Gyldendal/L&R og Publizon – men forsøger Publizon (i en eller anden offentlig forstand) at øge den gennemgående kvalitet af EPUB-udgivelser, ser vi hvilke forlag, der bliver udlukket fra distribution.

Digteren Erik Scherz Andersen, der har rystet på hovedet over mit vedholdende forsøg på at få ebogsindustrien til at give digterne eReplikationsmulighed svarende til papiret (du regner ikke kroppen i teksten for noget, din Konstruktionist :-D), og revset mig for at være upræcis (tak for dét).

Forlæggerforeningens invitation til at tale om emnet gav mig muligheden for at opleve forlæggernes manifesterede behov. Jeg tabte ansigt og alle chancer for anbefaling videre, da jeg gik i sort under sceancen, men jeg erkendte, at forlæggere er nødt til at fokusere på det nu-og-hér indtægtsgivende – og alle har de sikkert for travlt med at udfylde mere end en fuldtidsstilling til at kunne opdyrke markedet og dets muligheder efter egne idealer eller/og idéer. Jeg sympatiserer. Og anbefaler, at deres erfagruppe inviterer i læssevis af filosoffer, sort- og hardwareprogrammører og -hackere, digtere, boghandlere, ebogslæsende, bibliotekarer, elæsende pensionister, elæsende teens og præteens, politikere, sælgere, alle med nedfældet mødeaktivitet og alle med skriftlig åre, til at komme og tale frit fra leveren, snarere end at opfylde Forlæggerforeningens direkte behov for svar på investeringsspørgsmål.

Mine gode venner og elæsere, som gennem 21 måneder har støttet med artikeladgang, egne artikler og blogindlæg, og lagt øre og øjne til, hérunder regnet især min ven, mediefortolker og interaktionsdesigner Henning Wettendorff fra firmaet Cella.dk, og forfatter og forlægger Hugo Hørlych Carlsen.

Jeg har virkelig mange gang tvivlet på, om jeg i mine analyser var helt ude i skoven eller om jeg var i nærheden af “noget”. Jeg er hverken tynget af studenterhue eller forkortet titel – og er måske derfor mest romantisk i mit behov for at få movers til at anerkende tabet af det taktile ved en bog eller, som det aller mindste, bestræbe en fastholdelse af kroppen i ereplikationsmulighederne – at digteren skal kunne arbejde frit med sin form og en teksts åndedræt skal kunne fastfryses i sin form, uden mulighed for utilsigtet læser- eller maskinkorrigerende ombrud.

Med tilkomsten af computeren og Internettet som produktions- og distributionsmulighed er virkelig mange, mange mennesker blevet givet udtryksmulighed, som ikke har hverken haft eller følt behovet for det før. Der går klart noget tid, før en begynder stiller store tekniske krav – og med den hastighed Internet”mediet” udvikler sig i, vil selv relative begyndere føje sig mediets muligheder, selvfølgelig. Hvilket ér godt for dém, der opdager mulighederne i dag eller har været med nogle år – men jeg delte allerede 1996 ud af mine etekster, oploadede dem til egen hjemmeside til fri rundspredning, med bevidst formål om at tilføre Internettet poetisk og dansk indhold for dansklæsende. At jeg står som Donald Southerland i “Body Snatchers” og peger stift på den nuværende udviklingsmæssige skillelinie ml. papirbogstænkning og ebogstænkning er givet blot mit eget behov og mit eget syn, præget som det er af mange skuffelser i forhold til computerens muligheder vs. Internettets udvikling som frit kommunikationsforum.

Hvor det går hen, aner jeg ikke. EPUB3-formatet blev angivet udviklingsrammer i maj 2011 – rammer, som ebogsindustrien bakkede op om. Formatet har i det seneste år af diverse hardwarefabrikanter fået tilføjet ikke-indtænkte ebogs-fremvisningsmuligheder, der sigter på bestemte ebogslæsemaskiner, og for Apple iPads del låser formatet til maskinen. Det sidste industri-hack er ikke set endnu. Givet heller ikke bruger-hacks af entusiaster og kunstnere – håber jeg da; det ville være sindssvagt ærgerligt, hvis industriens kreative kodere og interaktionsdesignere fortsat skulle være de eneste, der bestemte ebogsudtrykket og koblingen til udviklingen i den analoge verden.

Endnu er de fleste hændelser i den digitale verden usikre oversættelser fra den analoge. Forlagenes antagelser af officielle eformater vil længe endnu reflektere tilbage på forfatternes tænkning, når de forestiller sig tekstens udformning. For de nuværende mange ren-tekst-fortællere betyder problematikken dog mindre eller intet. For dem derimod, som fremover tænker nyere medier og kontaktmuligheder ind i historien, vil visheden om formaters begrænsninger og muligheder spille en rolle i gengivelsen af tankens og følelsernes billeder – præcis som visheden om mulighederne ved en papirbogs størrelse, omslag, design, skrifttype og andet udstyr frem til i dag, selv før samarbejde med forlagets designer, kunne bestyrke og fremme tekstens intentioner på et kommunikativt plan. Nu designer man både papir- og eudgaver i samme arbejdsgang. I visse tilfælde 6 udseendesmæssigt forskellige udgaver.

Papirbøger rummer koder for troværdighed og passion og nøjagtighed og fantasi og inderlighed og spænding og væsentlighed (!) i meget andet end omslaget. Selve den taktile følelse af papiret, bogens vægt, og ikke sjældent dens lugt, og dens smag (!), måden siderne bladrer på, måden de bliver liggende på, mens man læser, hvor let papiret krøller, hvor hurtigt omslaget tager skade og meget mere er med til at give teksten et udtryk. Disse parametre skal vi til at genlære i forhold til ebøger. Hen ad vejen, mens vi afprøver forskellige ebogslæserapparater.

Som forfattere, designere og udgivere er vi nødt til at tænke i egnethed – hvilken tekst skal på hvilken maskine og med hvilket udstyr – hvis vi ønsker at gå bare lidt ud over hvad den nye InDesign 6 formår ift. standardiseret simultandesign til forskellig hardware – iPad i horisontal og vertikal udgave, EPUB til Nook, Sony og Fire, mobi til Kindle, egne brugerformater, “grund”EPUB og papirtryk. At en etekst skal laves i 6 forskellige udgaver betyder dog ikke 6 arbejdsgange, men det er mere end én, som papirbogen er én arbejdsgang. Omkostningerne hertil vil med sikkerhed afstedkomme skæring af hjørner – der vil kun blive givet ved edøren ved ganske særlige lejligheder: sikre forfattere, støttede udgivelser, vanities… Hen over dette spektrum af forskelligartede læseoplevelser, på forskellige maskiner med etekster i meget forskelligt udstyr, skal vi med tiden finde ebogens troværdighed som (et) udtryk, der bærer en tekst, som er langt mere end et teknisk formidleligt budskab.

Men, hvem ved? Måske ender industrien og læsere op med kun to ebogslæseenheder, som Steffen Sørensen for nyligt halv-spåede ved erfa-mødet i Forlæggerforeningen (hvor mit eget skib sank) – der fremviser etekst i enten AZW eller EPUB til hhv. Amazons ebøger og til resten af verden. Måske varer dét blot nogle år endnu. Måske holder vi helt op med at tænke på digitale tekster som bøger; måske holder vi op med at relatere til digital tekst som vi gør til tekst på papir. Mulighederne for nye relationer mellem forfatter – den indtil videre primære indholdsskaber – og læser/modtager af indhold er i hvert fald ikke udtømte. På ingen måde.

Og hvad angår den nuværende forlagsbranches mulighed for at være med på dén galej, kan jeg ikke tro andet, end at relationen mellem udgiver og forfatter/læser fremover i højere grad end nu vil være som relationen, jeg opdagede mellem mig og mine kunder, da jeg kørte taxa:

  • Dét, jeg personligt bragte med ind i vognen, var dét jeg fik ud af mine kunder – glæde, aggression, sorg, sløvhed, træthed, lukkethed…
  • Glade kunder giver drikkepenge.
  • Drikkepengene gør honoraret for lavtlønsjobbet tåleligt.

Så kan I tænke lidt over dén.

Tak for nu.

 

eBøger Danmark, gruppe på LinkedIn

Jeg holder ePause derfra.

Share

 

eBøger Danmark på LinkedIn er en fællesgruppe for folk, som dagligt tager stilling til ebøger, som forlag, sælgere og køber…!

Området er i så hastig vækst, at dagens produktionsredskaber kan være væk om et år, og

• prisniveauet justeres og forandres løbende,
• konsekvenserne for indholdsproducenterne, forfattere og illustratorer, er uoverskuelige
• forlagene må sjusse sig frem og betragte ebogsmarkedet som jomfruelig jord
• de største forlag har konsolideret sig med ebogsdistribution, Publizon, med en prissætning, der tvinge andre forlag til at hæve prisen
• læserne ved stadig ikke, hvilke formater og ebogslæsere, apps og software, de skal investere i
• medierne ignorerer ebøger ift. anmeldelser
• bibliotekerne betaler dyrt for at udlåne ebøger

og meget mere.

Opret et emne, hvis du har bidrag at byde på, som passer til danske forhold, eller kommentér på de eksisterende. På engelsk og i forhold til engelsktalende forhold findes en lang række grupper, som på mange områder kan være til inspiration, men absolut ikke kan erstatte diskussion om danske forhold:

Vores bibliotekssystem, uddelingen af støtte til danske forfattere baseret på eksemplarantal på danske bibliotekshylder; ingen danske ebogslæser-dimser; udvikling af bogapps på dansk er i de fleste tilfælde (maj 2011) uforholdsmæssigt dyrt; monopollignende tilstande på distributionsområdet o.m.a.

At være et sprogområde på knap 6 mio. mennesker ift. at have et potentielt publikum på 1/3 af verdens befolkning, betyder ikke så meget for den smalle litteratur – et normalsalg i begge sprogområder ligger vist omkring 0,001 promille/befolkningstallet – mens den største forskel er omfanget af salg for en bestseller. Så, for den engelsktalende verden er incitatmentet til produktion, udgivelse og salg meget, meget større end i Danmark, hvor det potentielle afkast for nationale forfattere og forlag ikke er enormt.

Så, hvordan gør vi – danske forfattere, forlag, biblioteker, læsere? Sig frem.

KK maj 2011.