Systemmodstandere…

 

Besynderligt, at visse mennesker tror, at et hvilket som helst samfund kan klare sig uden dissens. Modstand mod systemet. Et samfund, der håner, bekæmper eller undertrykker og straffer dissens er blot en mat og udynamisk spejling af nogle filosofiske eller økonomiske doktriners idealtilstand. Og som sådan fuldstændig ude af trit med både menneskers natur – nysgerrighed, skabertrang, udbedringstrang, fremtidssigte – og med naboer, der ikke begrænser menneskers udfoldelser ud over, hvordan man evt. måtte volde andre skade med sine handlinger.

Skepsis, -der beskriver en position mellem tiltro og afvisning – opfattes af de rationelle kun som acceptabel, hvis den er “sund”, dvs. rationel. Et samfunds borgere, der regner at have tillid til den “faktuelle”, autoritære udsiger i vores internet-datadelings-helvede for selvfølgelig, er rædsomt tæt på accept af noget totalitært.

Løsningen på skepsis er hverken total transparens – dem, der går først, nøjes ikke med at gå op i skostørrelse – eller et parallelsamfund bestående af “enige mistroende” – men i at spørge hinanden, hvordan i vores højhastighedssamfund kan vi ellers få tillid til “fakta”, når 10.000’er hele verden over står parat med alternative svar og holdninger og kritik af hver en lille tøven eller bøn om udsættelse af øjeblikket for rette, entydige, sandt faktuelle og efterprøvelige svar, som enhver kan anerkende?!

Del data med enhver. Lidt til hver at have ansvar for – at dele med andre eller beskytte, som man nu finder det tilstedeligt, nødvendigt eller selvfølgeligt. Kollektiv transparens.

Her er den rationelle virkeligheds fokus på syndebukkene – “sølvpapirshattene”, dém der tillader sig åbent at stille spørgsmål ved autoriteternes måder at rundsprede data og oplysninger på. Spidsen af et meget gammelt isbjerg, der regner Verden som verden-for-alle, og derfor noget, som enhver skal være enig i. Men med internettet og hackere, kaoter, trolls og imbecile misinformanter går dén ikke længere.

Sorry, den er sådan lidt…

Her er coronaoprørets nøglepersoner 

Mandag Morgen og Altinget har kortlagt det netværk af foreninger og enkeltpersoner, der arbejder aktivt for at mobilisere modstanden mod coronakrisens restriktioner. Fem personer står centralt i netværket.

https://www.mm.dk/artikel/her-er-coronaoproerets-noeglepersoner

 

Author: krabat

digter, forlægger, oversætter, admin på kunstnerhotellet menneske.dk

11 thoughts on “Systemmodstandere…”

    1. – Fred.

      Det vil jeg sige fremover, når nogen spørger mig, hvad jeg tror på.

      God weekend.

      1. P. S.

        Jeg finder det her relevant i sammenhængen. Videoen “The Metaverse, Hyperreality and the Floating World” er yderst vigtig at få med: https://rhyd.substack.com/p/war-and-the-hyperreal?s=r

        Man kan stirre sig blind på forskellige narrativer, informationsstrømme, i verden. At trække sig tilbage fra dem, i hvert fald når visse ting er forstået, er yderst vigtigt for ens sundhed på alle planer.

        1. Jeg benytter mig af en trappestigemodel:

          På gulvet fatter jeg lige så lidt som de fleste andre. Der vil selvfølgelig altid være fisk til ethvert miljø – men flertallet, ikke!

          På trin 1 kan jeg se hen over hovederne på folk, og hér begynde at se bevægelsesmønstrene – se dem med hatte gruppere sig, se de skallede isser, det lange år, crewcust og glatbarberede, se farverne, se hullerne med de lave og toppene med de høje.

          På trin 2 kan jeg bølgebrydere og kølvand, se forsvindinger og tilkomster

          På trin 3 begynder hele livet at folde sig ud, der er årstider i bevægelserne, der er rytme og melodi – hér anslås en tone, hér reageres der på tonen, men ikke hér; hér trækkes en grænse, hér bestrides en grænse, hér flyttes en grænse

          på øverste trin, midt i det hele, omgivet af alt, fortsat universet dominant og uoverstigeligt over hovedet, men under himlen, under trinnene, det hele foldet ud, tilstrækkeligt tæt på til detaljer, tilstrækkeligt langt væk til relevante mønstre, til fred, til magt, til forståelse af arten, til sig selv, til hjælp

          Fisk, som sagt, i alle vande, hvor skal man opholde sig? Hvor det er nemt, hvor det er med strømmen, hvor man kan, hvor man lærer, hvor tabene er store, hvor gevinsterne er store, hvor der er mennesker flest og fri bevægelighed, eller hvor man mest vinker til hinanden fra sit trin?

          1. Jeg tror ikke, at du kan opholde dig andre steder, end hvor du er, fordi ideen, om et “vi”, der “kun” inkluderer mennesker, er en illusion, en abstraktion der ikke kan finde et centrum. Og jeg tror, at alle modeller kommer til kort i den forbindelse. Men derfor kan enhver model da være interessant nok i sig selv, så længe det huskes, at det blot er en model: et verdensbillede, flygtigt skitserende, overfor verden, permanent manifesterende sig. Blandt andet for en mulig selvindsigts skyld og evt. erkendelser af, hvor man virkelig er, frem for hvor man tror man er, f.eks. ved hjælp af det distancerende “man”. Der er altid både potentielt, og reelt, kviksand og blå himmel over og under ethvert “trin”, fordi hierarkiske tilgange til livet selv modbevises af naturens altid mere overvældende mysterier.

            Et menneske, der ikke er ydmygt overfor tilværelsens ufattelige kræfter, kan hurtigt blive til et selvovervurderende væsen, der tror, det peger på alt muligt andet end sig selv. I stedet for at forsøge at lære af den natur, vi både er og er en del af.

        2. “Jeg tror ikke, at du kan opholde dig andre steder, end hvor du er, fordi ideen, om et “vi”, der “kun” inkluderer mennesker, er en illusion, en abstraktion der ikke kan finde et centrum.”

          Enhver har muligheden for at orientere sig “udad” – kommunikere med, bygge broer til alt andet end menneskene. Men uden kommunikation med andre mennesker, intet menneskeligt samfund.

          Du kan selvfølgelig dyrke dine kartofler selv og drikke af smeltevandet fra bjerget, og blive en del af Verden i sig selv uden at skulle forholde dig til andet end dig og dit, og det er en væsentlig FRED, som bliver sværere og sværere for alle mennesker. Ikke glemt, men sværere. Men det er ikke den eneste vej, Rune. VI er ARTEN. Vi agerer som arten som sum som væsen som egenskaber som potentiale, og VI er unge. Men vi er samtidig lærere for hinanden. Villede eller bare pr. eksempel. Dén vej, eller dén? Du har din vej. Din holdning. Din opbragthed. Idealer. Fornuft. Forstand. Erindring. Alt er del af resten. Hvad enten du forsøger eller ej, kommer noget af det igennem til andre. Hvad der kan bruges lige nu af andre, bruges. Om dét har jeg INGEN tvivl. Hvad der ikke kan bruges LIGE NU, afvises. Og sådan er det jo også med den større natur: Kan du være i den på lige fod, med rolig energi, “være natur”, klarer du den nok. Og kan du ikke, vil “naturen” sætte dig på plads. Som individ.

          “Naturen” “EVNER” så ikke beskytte sig mod menneskehedens systemiske aggression, eller måske “gør” den, hvis man ser klimaforandringerne som kausale – ikke agens, ikke reaktion, men overlevelsesbetingelserne for menneskene, som det var FØR, forværret af grådighed, dumhed, arrogance, overmagt, så vi nu risikerer at udrydde os selv ved at gøre det umuligt for OS at bebo Jorden. Livet skal nok fortsætte hér.

          1. Jeg sætter ikke tingene på spidsen på den måde, du indikerer, så jeg ved ikke, hvorfor du gør det. Enhver har muligheden for at orientere sig “udad”, ja, men uden at orientere sig “indad” bliver det jo hurtigt til rene reaktioner, forsvarsmekanismer uden dybde.

            Det undrer mig også, at du skriver om, at du ikke bryder dig om aggression, for du virker temmelig aggressivt dikterende, når du skriver til mig. Som om du tror, du kan lære mig et eller andet væsentligt. Hvad, ved jeg så ikke. Jeg ser noget programmatisk deklarerende om ARTEN, som jeg er dybt uenig i.

            Så jeg vil blot konkludere, at jeg skal en anden vej.

            Held og lykke med din blog.

          2. “Jeg sætter ikke tingene på spidsen på den måde, du indikerer, så jeg ved ikke, hvorfor du gør det. Enhver har muligheden for at orientere sig “udad”, ja, men uden at orientere sig “indad” bliver det jo hurtigt til rene reaktioner, forsvarsmekanismer uden dybde.

            Det undrer mig også, at du skriver om, at du ikke bryder dig om aggression, for du virker temmelig aggressivt dikterende, når du skriver til mig. Som om du tror, du kan lære mig et eller andet væsentligt. Hvad, ved jeg så ikke. Jeg ser noget programmatisk deklarerende om ARTEN, som jeg er dybt uenig i.

            Så jeg vil blot konkludere, at jeg skal en anden vej.

            Held og lykke med din blog.”

            Hej Rune,

            jeg kan ikke svare på din kommentar – der er ingen svarmulighed under denne eller de andre to sidste kommentarer.

            Folk mistolker ofte min entusiasme og min på-stedet-analyse som aggression og bedreviden. Trods levet liv kan jeg desværre ikke tale “mere diplomatisk”. Og egentlig oplever jeg, at du taler på samme måde, med samme “tryk” på nødvendigheden af at blive forstået, når du skriver. Hvilket inspirerer mig til at forsøge at være klar…

            Du er ikke den første, der trækker sig fra mig på dit nævnte grundlag. Men jeg respekterer, at du trækker dig på en følelse. Det bruger jeg også selv som ledetråd.

            alt godt,
            kenneth

  1. Undertrykkelse og invasion har aldrig haft noget med ledelse at gøre. Og man kan vælge nyheder fra, hvis de trætter. Folk i Ukraine kan til gengæld ikke lige vælge krigen fra. En krig hvor der tydeligvis bliver gået direkte efter civile. Det er ondskab.

    Putin er en terrorist, en krigsforbryder, og Rusland er en terrorstat af samme grund. Det er den korte, enkle konklusion, jeg drager ud fra de oplysninger, jeg får. Jeg konkluderer også, at Rusland ikke er Putins, men netop et land med en befolkning, der i alvorlig grad lider, og i den grad kommer til at lide, under den diktators ordrer. Det, der er vigtigt nu, er, hvor mange russere der går op imod deres undertrykkelse på trods af propaganda, censur og politistatsforhold pga. de sprækker i propagandaen, der skabes. Og ligeledes hvor mange russiske soldater, der overgiver sig for at spare både deres eget og andres liv og dermed undgår at blive mordere.

    Jeg blev så chokeret over nyheden om invasionen, da den startede, at jeg blev fysisk syg af det. Som om jeg blev kvalt, bogstaveligt talt.

    Må freden indfinde sig hurtigst muligt. Må den meningsløse vold ophøre så hurtigt som muligt. Må vanviddet stoppe snarest muligt.

  2. Hvis nogen har en enorm trang, via censur af og løgne om andre etc., for at repræsentere “en sandhed” på nettet, så er det fordi, de gerne vil lyve for at fremstå mere heltemodige, med mere integritet o.a. end tilfældet er. Det minder om korrupte politikeres fremfærd, når f.eks. forfattere, anmeldere og “litterære” bloggere gør det, og det handler først og fremmest om at rage magt til sig, hvilket igen vidner om noget af et tomt, narcissistisk motiv for at lave “kunst”.

    Og hvis man, som f.eks. jeg, ikke er på såkaldt “sociale medier” mere, så er det svært at sige, hvor meget af den slags, der er på de sites nu. Til gengæld er jeg ikke i tvivl om, at det rammer dem selv særdeles hårdt, før eller siden. Ganske enkelt fordi ærlighed varer evigt. Ærlighed kan stå helt stille foran spejlet. Ærlighed er udgangspunktet for god litteratur m.m. Dejligt fredeligt. Løgn, derimod, har særdeles travlt med at undgå sig selv, indtil det ikke kan lade sig gøre mere, og tæppet falder. Sådan er det.

    1. Dagsorden, agenda, uudtalte planer, selv enhver form for ligefrem destruktion rummer et formål.

      Det trætter mig meget, udmatter mig, fortsat at se det stive fokus på lokale forhold, eller på afledningsmanøvrer som OPFORDRINGEN til befolkningerne om at fokusere på Ukraine – det er en slags omvendt kanonføde, befolkningerne der går forrest i indignation – mens olie og gas og økonomiske samarbejder bliver igangsat ind ad bagdøren.

      Jeg bryder mig ikke om Putins måde at styre sit land på, men hvad ved jeg egentlig om ledelse? Jeg, der mener at mennesker ville få det bedre af at samarbejde… Men jeg hører ham sige, at Vesten ikke respekterer hans beslutninger for det land, han skal lede. Og dét uanset hans skrabsammen af Ruslands midler til sig selv – som jo enhver Konge har gjort til alle tider, konsolideret sin magt ved at have penge nok til at gå op imod andre velhavere; og det er også noget jeg hører folk snakker om – Ruslands oligarker – som om de er værre end Vestens velhavere fra IT-verden, medicinalfirmaer, olieproducenter osv som rygrad for Vestlig kapitalisme.

      Ingen direkte løgne, men uvilje til at tale om andet end Breaking. Fuck dem. Fuck dem, der unddrager befolkningerne de oplysninger, som kan styrke demokratiet gennem oplysning.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Note: Commenter is allowed to use '@User+blank' to automatically notify your reply to other commenter. e.g, if ABC is one of commenter of this post, then write '@ABC '(exclude ') will automatically send your comment to ABC. Using '@all ' to notify all previous commenters. Be sure that the value of User should exactly match with commenter's name (case sensitive).

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.