Hvis min skrift og jeg var et ægteskab, havde hver morgen i årevis været præget af uvished: Vil hun tale med mig i dag, trak jeg for meget på hende i går, hvad kan jeg dog gøre for at muntre hende op, eller er hun bare træt, eller er hun træt af mig – men ikke desto mindre ville jeg have kysset hende, og ladet mine hænder hilse på hendes krop, duftet til hende, og blevet ked af det, hvis hun afviste mig…
Hvor mange år har jeg følt mig gift med min skrift? Vi har i hvert fald kendt hinanden i over 25 år.
Hvis min skrift og jeg var et ægteskab, havde hver morgen i årevis været præget af uvished: Vil hun tale med mig i dag, trak jeg for meget på hende i går, hvad kan jeg dog gøre for at muntre hende op, eller er hun bare træt, eller er hun træt af mig… men ikke desto mindre ville jeg have kysset hende, og ladet mine hænder hilse på hendes krop, duftet til hende, og være blevet ked af det, hvis Continue reading “ægteskab med skriften?”
Knap er jeg stået af bussen, før han vender sig om mod mig. “Jeg er ikke dig” brøler han, da han har standset mig med en udstrakt hånd, som om jeg var en Morris Mini og ikke en lastbil, hvilken tryghed i livet, han dér udstråler, hvilken vilje til magt, hvilken idiot! “Og jeg er ikke dig!” brøler jeg tilbage fra mellemgulvet, knappen til tryklufthornet i bund på instrumentpanelet. Han virrer med hovedet og armene spjætter som flyvemønsteret på en pollenfordrukken humlebi, han kan heller ikke flyve, men på stedet bliver han stående, vores fælles ven er tyngdekraften. “Tak!” mimer han til mig. Ydmygt, det er i orden. Det kan vi godt lide. “Selv tak”, siger jeg. Det kriller lidt i halsen, ikke i verden, lyden når kun til mine knogler. [Jeg er ikke dig!] knoglebrøler jeg fra mellemgulvet til en tilfældig ved busstoppestedet. [Og jeg er ikke dig!] brølemimer hun tilbage. [Tak”], siger jeg, inde i kroppen og med læberne. Tak.
Hvis man bliver træt af at mene noget, kan man man stille sig op på en skammel ved Fælledparkens nordøstlige hjørne, København, lige neden for den den den den blinde gårdsanger udført i metal af Ole Herluf Rasmussen før han røg på Herstedvester for aller sidste gang for rufferi, igen, Ole, igen, Ole, for Søren altså, du var et kvaj, men du sang som en drøm og din pik gik lige gennem jern!
Mandag eftermiddag og aften havde DRs læsegrupper inviteret til digtvurdering for 14 digterspirer v/ Lars Bukdahl, digter, anmelder ved Weekendavisen og redaktør på Hvedekorn. Om aftenen var der så introduktion til skriveudskolerne Forfatterskolen, Vallekilde Højskole og Krogerup – ikke uventet med STORT fremmøde. I går omtalte gratisavisen Urban begivenheden under overskriften “har du poet-faktor?” Både arrangement og overskrift er eksempler på, at digtningen som handling og erhverv får så stor opmærksomhed, at den kan risikere at glide ind i hverdagslig bevidsthed, med krav og udfordring som til alle andre erhverv. Det er interessant, skræmmende og udfordrende – for digtere i alle aldre. Måske vil en digter om nogle år ikke længere kunne le det væk, når spørgsmålet falder: “Men kan du så leve af dét?”
At det kan lade sig gøre at lave nyheder på digtere i en tid, hvor forlagene skyer den smalle litteratur som pesten, giver med evolutionære øjne god mening – ved anerkendelsen af digtningen som så livsnødvendig, at dens tilsyneladende bette størrelse, skønt ustøttet af de store, alligevel behøves! I hvert fald som personlig aktivitet… men man kan da håbe, at læsningen også vil falde ind i vækstområdet.
—
Mandag eftermiddag og aften havde DRs læsegrupper inviteret til digtvurdering v/ Lars Bukdahl, digter, anmelder ved Weekendavisen og redaktør på Hvedekorn, med efterfølgende introduktion til skriveudskolerne Forfatterskolen, Vallekilde Højskole og Krogerup, ved de respektive forstandere og ledere. Continue reading “Har du poet-faktor?”
Med tilkomsten af internettet vil dansklæreren fortsat få sværere og sværere ved at fremstå autoritativt og må blive en form for kustode i det danske museum og efter bedste evne forsøge at samle de frie besøgendes interesse i det samme rum om det samme emne i den tid, der er afsat til det – gerne med personlig karisma, lækkert hår og fourageringer ind i de unges egen medieverden. Det skaber en særlig lærer.
Lisa siger: "That Strunge-guy... don't you agree he mostly embodies Danish loss of optimism in the 70's and as such is kind of NOT a real symbol of great Danish poetry, even if his image may be sufficiently rebel-like and commercially intertwined with the Punk-years to briefly grab the attention of young students of Danish?"
Sad til middag med en gymnasielærer i dansk og historie. I sådant selskab, i fald selskabet er begavet, hvilket var tilfældet hér, falder snakken uværgelig på digtere i pensum og dansklæreres valg af digtere at tage op i undervisningen – begge emner, der får blodet til at springe fra mine øjne.
Alle dansklærere, som ikke er bange for ikke at kunne være bagstopper på tolkningen af et digt over for klassen, bedes række hånden i vejret.
Ja, sagde min bordfælle, det er skræmmende at introducere digtere og forfattere, som ikke er anerkendte, gennemprøvede, gennemanalyserede. (Ærgeligt, at jeg først nu tænker, at alle digtere i undervisningen for fanden da må have været nye på ét eller andet tidspunkt – er det på lærerseminaret, nyere forfattere introduceres, én gang for alle…?! )
Hvorfor ikke bare google digt og vælge en tilfældig resultatside og præsentere eleverne for muligheden for en samtale om, hvad digtet sagde dem og i samtalen komme frem til, hvilke redskaber de intuitivt anvendte for at nå frem til deres opfattelse? – forslog jeg ham.
Dansklæreren riposterede med historien om en gang, han havde undervist voksne og en forsagt elev havde spurgt, om ikke det var muligt anonymt at anvende et af hans digte i undervisning – hvilket dansklæreren turde, med resultatet at alle i klassen fandt det her digt meget federe end noget andet, de havde været præsenteret for – mere nutidigt, relevant og… godt! Det fik mig næsten til at græde, men jeg bliver jo aldrig tilfreds: Dansklærere bør have samme rem af huden som digtere – give sig til kulturen, uselvisk og i hensynsløst sigte mod begejstrende sprog(kund)skabeN snarere end efteraben alt kendt! (Og jaja, først kravle, så gå… BLA! Nej, hér hold min hånd, så går vi!) Continue reading “dansk + lærer ≠ dansklærer! (Digte er bare røvkedeligt lort!)”
Tiden kalder på skamløs, skyldfri selvpromovering. Da jeg debuterede i ’85, var mørket på mode – påpegelsen af forældrenes synder, og at deres åh, så uskyldige børn ikke var så uskyldige endda. I dag har især unge (men også i stigende grad erhvervslivets coaches) fokus på, at man står frem med og FAST på, hvad man er god til, i bestandig påpegelse at, at man er “god nok som man er”. ***
Nærværende er en kommentar til et digt fra en ung (muligvis satirisk, men i så fald VEL styret) digtsamling; et listedigt, der opsummerer tidens usikkerhed helt fint, og samtidig sætter den digteriske selvbevidsthed ud på kanten af stolen: Er det ikke i orden, at jeg er som jeg er, og gør som jeg gør? JO, svarer hans digt, inden nogen anden kan svare, dét er det! ***
og så er det, at det skal påpeges, at det hele måske er én stor prank: At Copenhipster snarere end at være en ung satirisk trendspotter er et reklamefirma, der afprøver mulighederne for at ramme et bestemt segment! Men et reklamefirma, der benytter sig af digte, ok, listedigte er nemme digte, men ja, hvad, WTF?!)
Blogejeren/ne COPENHIPSTER udgiver en digtsamling og læser op de næste to mandage på PoetBureau – måske: For det står ikke på programmet på Bureauet. I det hele taget kan det være svært at afgøre, hvad der er spin og hvad der er reelt i dén blog. Og spin til fordel for hvem og hvad? Og reelt på hvilken måde? Men lige nu ligger et hæderligt listedigt til læsning, som Continue reading “Er der noget galt med… [aldersbroen forsøgt bygget, igen]”
Idet min morfar døde for nogle dage siden, og mine forældre er i udlandet, er det mig der formulerer historien om, hvem han var og er for os, der er tilbage. Men hvad skal der stå, i den der dødsannonce? Hvilken historie skal fortælles?
Min elskede morfar udåndede i mine arme for nogle få dage siden. Mine forældre var lige afrejst til Grækenland, og pludselig stod jeg dér og skulle forfatte dødsannoncen – en ikke uvæsentlig del af et nærmest forprogrammeret hændelsesforløb, når nogen dør. Men hvordan gør man; hvad skal der stå?
NAVN
Navnet er alfa og omega. Hele navnet. Dødsannoncens formål er at informere alle, der kendte afdøde, om væsentlige detaljer i forbindelse med død og bisættelse. Eller ganske enkelt lade forstå, at vedkommende er død.
Så, selvfølgelig skal der stå hans navn. Og dét er ikke Morfar, eller Lunse, eller Møffe, eller Moff, eller Vaav-ner. Man skulle nødig sprede skræk blandt danernes familier, så der skal stå hans fulde navn, det der brugtes af alle, som ikke kendte ham, kørekortets og rudekuverternes navn. Hans offentlige navn:
democracy-handbook.org er et nyttigt værktøj i en verden uden den lighed, som almindelig respekt for alt liv er.
Velkommen til democracy-handbook.org. Democracy-handbook.org er en gratis og simpel håndbog for alle, der er interesserede i at etablere, styrke eller sprede demokratiet. Kapitlerne er korte, lige ud ad landevejen og dækker det helt basale. Idéen med www.democracy-handbook.org er at tilbyde gratis information om demokrati til hele verden. Og du kan være med til at oversætte, så vi i fællesskab skaber en global Democracy Handbook på alverdens sprog.
…
Demokratiet giver dig ret til frihed, lighed, tryghed og muligheden for at tjene dine egne penge og have det sjovt.
Trangen til frihed og tryghed ligger i alle, og det samme gør behovet for at have det sjovt. Uden de tre ting, kan vi ikke leve lykkelige og meningsfulde liv. Behovet for lighed ligger det lidt tungere med, for mange af os ville nok helst have det lidt bedre end de andre. Men ligheden er en forudsætning for demokratiet, og den er værd at leve med, for den er med til at garantere friheden, trygheden og fornøjelserne.
Derfor er demokrati vigtigt. Og alene af den grund, at du er menneske, har du fortjent at leve i et demokrati, der fungerer.
Jeg applauderer tilkomsten af et sådant samleværk PÅ DANSK! og håber, at ALLE vil læse den og tage stilling og bidrage. Findes også som fysisk bog!!
Democracy-handbook fremlægger en liste på 14 forskellige måder at definere demokrati på, men i min ordbog betyder “demokrati” som udgangspunkt for al politisk virksomhed og fællesskabstanker: “Mennesker vil respekt”. Det betyder ikke “Folkestyre”, “Folkets stemme” eller “flertal”, som er blandt de 14 definitioner. Det betyder i sin essens: “Jeg vil respekteres (og jeg er indstillet på at gøre noget for det)”. Og er således et tegn på forståelse for en virkelighed, der rækker ud over den personlige eksistens’ behov.
Velkommen til democracy-handbook.org. Democracy-handbook.org er en gratis og simpel håndbog for alle, der er interesserede i at etablere, styrke eller sprede demokratiet. Kapitlerne er korte, lige ud ad landevejen og dækker det helt basale. Idéen med www.democracy-handbook.org er at tilbyde gratis information om demokrati til hele verden. Og du kan være med til at oversætte, så vi i fællesskab skaber en global Democracy Handbook på alverdens sprog.