dansk + lærer ≠ dansklærer! (Digte er bare røvkedeligt lort!)

Med tilkomsten af internettet vil dansklæreren fortsat få sværere og sværere ved at fremstå autoritativt og må blive en form for kustode i det danske museum og efter bedste evne forsøge at samle de frie besøgendes interesse i det samme rum om det samme emne i den tid, der er afsat til det – gerne med personlig karisma, lækkert hår og fourageringer ind i de unges egen medieverden. Det skaber en særlig lærer.

 

Lisa siger: "That Strunge-guy... don't you agree he mostly embodies Danish loss of optimism in the 70's and as such is kind of NOT a real symbol of great Danish poetry, even if his image may be sufficiently rebel-like and commercially intertwined with the Punk-years to briefly grab the attention of young students of Danish?"

Sad til middag med en gymnasielærer i dansk og historie. I sådant selskab, i fald selskabet er begavet, hvilket var tilfældet hér, falder snakken uværgelig på digtere i pensum og dansklæreres valg af digtere at tage op i undervisningen – begge emner, der får blodet til at springe fra mine øjne.

Alle dansklærere, som ikke er bange for ikke at kunne være bagstopper på tolkningen af et digt over for klassen, bedes række hånden i vejret.

Ja, sagde min bordfælle, det er skræmmende at introducere digtere og forfattere, som ikke er anerkendte, gennemprøvede, gennemanalyserede. (Ærgeligt, at jeg først nu tænker, at alle digtere i undervisningen for fanden da må have været nye på ét eller andet tidspunkt – er det på lærerseminaret, nyere forfattere introduceres, én gang for alle…?! )

Hvorfor ikke bare google digt og vælge en tilfældig resultatside og præsentere eleverne for muligheden for en samtale om, hvad digtet sagde dem og i samtalen komme frem til, hvilke redskaber de intuitivt anvendte for at nå frem til deres opfattelse? – forslog jeg ham.

Dansklæreren riposterede med historien om en gang, han havde undervist voksne og en forsagt elev havde spurgt, om ikke det var muligt anonymt at anvende et af hans digte i undervisning – hvilket dansklæreren turde, med resultatet at alle i klassen fandt det her digt meget federe end noget andet, de havde været præsenteret for – mere nutidigt, relevant og… godt! Det fik mig næsten til at græde, men jeg bliver jo aldrig tilfreds: Dansklærere bør have samme rem af huden som digtere – give sig til kulturen, uselvisk og i hensynsløst sigte mod begejstrende sprog(kund)skabeN snarere end efteraben alt kendt! (Og jaja, først kravle, så gå… BLA! Nej, hér hold min hånd, så går vi!) Continue reading “dansk + lærer ≠ dansklærer! (Digte er bare røvkedeligt lort!)”

en tekst at stikke sig på

Punkterblomst er en digtsamling, der bruger lidt for mange ordsammensætninger og dermed unddrager læseren en bestemt mening eller holdning. Manden kan skrive, ingen tvivl om det. Men han lukker kun læseren ind på sine personlige betingelser – man skal således anerkende hans manglende præcision som *selve måden at nå ham på*.

Punkterblomst

Forfatter: Karsten Wraae Larsen
Titel: Punkterblomst
Udgivelsesår: 2010
Antal sider: 72
Forlag: Epigraf
Pris: 100 kr.
Forside: Nargiz Galib
Bagside: forfatteren
Trykt: i Indien
ISBN: 978-87-992222-3-0
ISBN13: 978-87-992222-3-0

Jeg havde lovet at forsøge mig med en læsning hen over sommeren, men blev alligevel hurtigt kaldet til bogen. Jeg skrev mine indtryk og uddybende noter i hånden, og sendte dem retur til digteren. På min insisteren havde vi aftalt, at jeg ikke offentliggjorde mine indtryk og holdninger uden digterens billigelse. I dag fik jeg så indtryk og noter tilbage, renskrevet.

Continue reading “en tekst at stikke sig på”

Hvad GØR kroppen i skriften?

Verber hjemhørende hos kroppens ekstremiteter og bestanddele.

ØJNENE

får øje (på noget)
misse med øjnene
spærre øjnene op
falder i
lukke i
lukker sig
er halvt åbne
knibe samme til tynde sprækker
klemme ø. sammen
lukke
blinke med
misse med
åbne
himle med
gnistrer
stråler af kærlighed/had
spejler sjælen/det indre
løbe i vand

SE

fjerne øjnene fra
opdage
bemærke
se på
se ned på
se op på
se over på
se op imod
se sig omkring
kikke rundt
se mod horisonten
kikke væk
se væk

BLIKKET

kaste blikke på en anden
skæve til
slå blikket ned
hæve blikket fra jorden

NÆSEN

vejrer
indsnuser
rynke på næsen
indsnuse

TUNGEN

tungen fugter læberne
række tunge

HALSEN

strække halsen

ARMENE

rækker ud
bøjer
strækker
strakt ud

HÆNDERNE

knytte hænderne
folde hænderne
klaske hænderne sammen
strakt frem
hånddfladerne opad

FINGRENE

pege fingre af
pege
lukke fingrene omkring

BENENE

bøjer
strækker

FØDDERNE

går
tramper
stamper

TÆERNE

kramper
krumme tæer

ØRERNE

(lige som) strækker sig mod lyden
stritter
står (ud fra hovedet)

HØRELSEN

(hvad?)

HOVEDET

dreje hovedet
ryste på hovedet
nikke med hovedet
roterer (på toppen af halsen)

HÅRET

flagrer
hænger
stritter
slasker
er fedtet
er uglet
er uredt
er elektrisk
er nyvasket

HÅRBUNDEN

fedter
klør

KROPPEN

vender sig om imod…
snurrer rundt
roterer om sig selv
drejer rundt
er stiv/mørbanket

HUDEN

klør
føles varm/kold

RØVEN

ind i røven
ud af røven
er plantet i stolen

BALLER

stramme ballerne

UNDERLIVET

dunker
spænde
åbne

PIKKEN

er strittende/stritter
lugter/dufter
dingler

KUSSEN

er våd
vædsker/vådter
lugter/dufter
er åben/åbner sig

SKAMLÆBERNE

svulmer op

RYGGEN

ranker sig

NAKKEN

drejer
gør ondt
er spændt/spænder
bøjer (sig)

MAVEN

rumler
skvulper
hænger

(BEVÆGELSERNE: løbe, gå, danse, hoppe osv.)

TVÆRGÅENDE

ondt i
sover
kolde/kold i
klør
krampe

hvad mere?