At det kan lade sig gøre at lave nyheder på digtere i en tid, hvor forlagene skyer den smalle litteratur som pesten, giver med evolutionære øjne god mening – ved anerkendelsen af digtningen som så livsnødvendig, at dens tilsyneladende bette størrelse, skønt ustøttet af de store, alligevel behøves! I hvert fald som personlig aktivitet… men man kan da håbe, at læsningen også vil falde ind i vækstområdet.
—
Mandag eftermiddag og aften havde DRs læsegrupper inviteret til digtvurdering v/ Lars Bukdahl, digter, anmelder ved Weekendavisen og redaktør på Hvedekorn, med efterfølgende introduktion til skriveudskolerne Forfatterskolen, Vallekilde Højskole og Krogerup, ved de respektive forstandere og ledere.
I næste uge møder jeg op blandt forfatterspirerne til endnu en gang digtvurdering – håber, det bliver akavet på den gode måde – og stiller Bukdahl spørgsmål om begrebet selvudgivelse i mediernes søgelys (eller snarere ikke). Muligvis vil jeg også forelægge ham et digt i to layoutede versioner og høre hans mening om betydningen af skriftdesign for oplevelsen af indhold, ikke mindst hvis man tænker i selvudgivelse.
Bloggeren Sisse-Sofie kommenterer begivenheden, som den beskrives i en gratisavis, og beklager over for sig selv, at hun har svært ved at få fingeren ud af “lortehullet” og sende ind til Hvedekorn, og at hun som digter nok havde mere potentiale som 16-årig end som 21…
Det her hvem-er-bedst, som har lagt sin klamme hånd på digtningen, begyndte med PoetrySlams konkurrenceregler, men gratisavisens overskrift “har du poet-faktor?” er en skærpelse af tonen. Skal man være meget negativ, går det sgu nok ikke væk – snarere end at sidde og føle sig ensom og skrive til skuffen, kan man nu i fuld offentlighed, som Sisse-Sofie, flæbe over afvisninger fra forlag eller egen mangel på mod og handlekraft. Positiv? Konkurrenceelementet, som folk jo elsker, holder fokus på digtningen og det personlige udtryk, der skaber menneskers kontakt til sig selv. Et godt digt ér et godt digt, hvad enten det har været i offentlig konkurrence eller ej. Så – vi lever med det.
SISSE-SOFIE: har du poet-faktor?
Det sjove ved Sisse-Sofies udbrud følger så ved indlæggets genudgivelse på en fælles venindeside – som gør det så selvbevidst, at jeg bliver ligeglad. Ikke tryk for enhver pris, Sisse-Sofie!
Estinguellas: har du poet-faktor?
At Sisse-Sofie måske fik et anfald af akut misundelse og selvlede over manglende handlekraft kan så at sige påskyldes Bukdahl, al den stund at det var dette 7 fod rær af en digter- og digtelsker med legendarisk ildhu og indsigt, som i kraft af sin vilje til promovering af digtningen stod i midten af mikrofoner og kameraer for at give 14 digterspirer hver 10 minutters feedback, så ikke mindst hele Danmark kunne se, at digtningen findes endnu. Og at den betyder noget, for nogen!
Massiv mediedækning af tekstlæsning (surreel overskrift indeed)
Det fortsætter så i næste uge med 75. nej, 74 digterspirer, og mig… 😀
Rekordlæsning
Gratisavisen Urban gjorde sig atter fortjent til den nedsættende betegnelse “gratisavis” med overskriften “har du poet-faktor?” på en – meget – kort reportage fra arrangementet i TV-byen. Men journalistens medbragte første-digt-ever til vurdering hos Bukdahl var da en sjov idé… Så er alt vist sagt.
Har du poet-faktor?
At høre TV-værten kløjs i ordet “lyriktidsskrift” er både overordentlig morsomt og ganske forstemmende i denne usædvanlige omtale af Hvedekorn for åben skærm, lige ind i almindelige menneskers dagligstuer. Men jeg forestiller mig, at der har været heppet højere end under fodboldkampene i Sydafrika… i hvert fald i nogle hundrede hjem rundt om i danerlandet.
Drømmen om et liv som forfatter
Fordi jeg søgte efter en artikel i Frederiksborg Amts Avis i dag om Yahya Hassan “Power-poet opdaget på Vallekilde” havnede jeg på denne ikke uinteressante side i den forbindelse! I artiklen redgøres der for Hassans vej til udgivelse. Ja han er god – men hvad jeg kunne ønske fremhævet er, at dette gode kræver et miljø at komme frem i. Dette nyder ikke anerkendelse på samme måde som ‘den gode’!
Angående formulering er det nok en blanding af de to, men også et udtryk for mangel på mål med det projekt jeg har med mine blogs. I hvert fald med dmin personlige. Jeg bryder mig ikke om iscenesættelse som for mig let bliver prætentiøst. Min blog er fyldt med slam som ligeså meget er personlig kommunikation med dem som jeg ved læser med, som det er en notesblok. Det er selvfølgelig uovervejet i forhold til det at være “søgbar” men jeg er egentlig villig til at tage det med, (specielt hvis det fører ting som disse, hvor man udfordres med rette, med) og ikke desto mindre er jeg glad for at få en reaktion som din, der da bestemt fordrer mig til at have højere ambitioner for mit skrevne univers.
Omkring stjernemotivet er jeg bare enig (så kedelig er jeg) og jeg kan så glæde mig over min egen anonymitet.
Det eneste problem er at jeg i høj grad oplever at hvis man ikke bruger energi på diskussioner om poesi, og ikke bruger tid i det litterære miljø, kan udviklingen nemt gå i stå fordi man ikke bliver udfordret, samtidig er de “tilbud” der er derude fyldt op med anstrengende prætentiøsitet , som også er meget fokus- og medieorienteret (her tænker jeg fx på Claus høxbroe og alle hans arrangementer) som jeg ikke rigtigt orker, og så går interessen nemt ind i sig selv og bliver ja.. Uinspireret.
Men så igen er jeg splittet, fordi jeg egentlig synes at det er fedt at se at deter plads til folkeligheden i et ellers, for mange, utilgængeligt univers.
Jeg kigger på dine link.
Alt godt den anden vej
Sisse-Sofie, respekt! Og nu hvor du er i mit hjemland, kan jeg jo benytte lejligheden til at sige, at jeg synes du er umådeligt bedre formuleret i ovenstående end på din egen side. Hvad dét så end skyldes – bliver du for lidt udfordret, eller ER du bare ikke ambitiøs omkring dét at udtrykke dig skriftligt… 😎
Dét med at finde stjerner i digtere – der er mange wannabees i miljøet, som LEDER efter digterstjerner. Og mange digtere, som med stor energi forsøger at undgå at blive det. Bliver man først en stjerne, som digter, er det svært at gøre dét, som man gør som digter: Observerer på livet mv. I FRED. Så, det er en lidt aparte situation, at medierne fokuserer på faget – fordi det lissom retfærdiggør en dyrkelse af individer snarere end bare at nyde gode improer, gode oplæsninger, spændende eksperimenter, udfordrende musiske samarbejder osv. – alt dét, som musikken må lide med, og malerkunsten stort set aldrig er berørt af. Og digtningen, hvad angår offentligt ansigt og behov for arbejds- og inspirationsro, er ofte at finde med en fod i hver lejr: Behøver mennesker, behøver fred.
her er et digt om digtere – af Per-Olof Johansson
digtere
og hér er et om digtere af mig
digtere
alt godt, SS,
kk
På opfordring poster jeg min kommentar her, i stedet for hos mig selv.
Kære kennth k (jaja, kære)
jeg er ikke i klemme, jeg er interesseret. Jeg synes det er spændende at få en sådan reaktion ( at jeg så bliver bitch-slappet samtidig må jeg jo tage med)
Jeg ved godt jeg er offentlig, jeg ved godt jeg er søgbar, og jeg ved bestemt også at jeg ikke skal leve af at digte.
Jeg synes egentlig ikke det fremgår af mit indlæg at jeg har ambitioner om det, men fred være med det, diskussioen er jo god nok.
I min optik definerer poesien sig selv, og ikke hverken alder eller hvor hårdt man har knoklet har noget at sige udover den indflydelse det har på det skrevne.
Jeg har ikke rigtigt nogen oplevelse af hvordan “digter” tolkes på erhvervsplan, men det er nok fordi jeg ikke er en del af litteraturscenen. Jeg har svært ved at forestille mig at der er så mange desillusionerede der tror at de udelukkende kan leve af at digte, for er det ikke det du mener? (hvis ikke må du gerne uddybe, for det står mig en smule uklart præcis hvad du mener med det at finde stjerner i digtere)
Da jeg begyndte at skrive varder på DR’s ungdomsportal SKUM det foregik. Jeg slår stadig vejen forbi der engang imellem, fordi jeg synes det er skægtat se hvordan poesien bliver brugt af klientellet. Niveauet er utroligt lavt, men ikke desto mindre udtrykker stedet en holdning til både sprog, udtryk og udvikling som er interessant. Og det er vel netop interessen for udvikling, og passion for sprog og udtryk som er for fedt med disse wanmabedigtere. Dem som altså har den passion.
Desuden vil jeg lige indskyde at jeg sgu må blive bedre til at udtrykke mig selv, for hele “jeg ville være mere interessant som 16årig end 21årig var, udover en refleksion over egen skiftende kvalitet som falder med alderen, også en kommentar på selvsamme som du provokeres over, medieinteressen, x-Factor tilgangen som ikke bare præger poesien, men også alle andre aspekter af dagen i dag. Of her er jeg enig med dig, men det fremgår åbenbart ikke gidt nok af mit indlæg.
Jeg sender alt godt til landsholdet
SS
Oh such a douchy thing to say. Måske når jeg har levet bliver jeg lige så viis som dig indtil ds må jeg leve blandt de andre flæbende medieludere!
Btw. Så står der et svar til dig under det omtalte indlæg.
Aller ydmygst
Du er offentlig. Væn dig til det.
jeg er ikke vært. Ring til DR og hør, om der er et afbud.
Goddamn du taget mig hårdt i “lortehullet” Hr. Krabat. Sikke et bagholdsangreb (til gengæld linker du til mig, så får jeg en smag på den medieopmærksomhed jeg hungrer efter, og flæber over at jeg ikke har, tak for det)
men hør, hvad skal man gøre for at komme med til det digtershow du er vært på, så jeg kan få chancen for et snappy comeback?
Z-faktor 2011 finder sted sammen med Odense lyrikfestival første weekend i marts. Tjek hjemmesiden (litnet.dk) til vinter, hvis du er interesseret, eller tilmeld dig nyhedsbrevet på samme adresse.
For at ingen skal føle sig forbigået, må det nævnes, at Litnet som del af Lyrikfestivalen i Odense i 2009 og 2010 afholdt en Z-faktor-konkurrence, en digtkonkurrence med regulære præmier og fornuftige regler. Vinderne 2009 blev
Hér for 2010:
Der var fire krav til indsenderne:
1) du må kun indsende ét digt
2) digtet skal være på dansk
3) digtet skal kunne oplæses på højst 4 minutter
4) digtet skal oplæses af digteren selv.
Alle indkomne forslag blev bragt på Litnets hjemmeside og udstillet på hovedbiblioteket i Odense.
Dommerpanelet gav kyndig respons på digtene og fandt frem til 3 prisvindere, som fik
• retten til en professionel konsulentudtalelse
• et års abonnement på Hvedekorn
• en plads på scenen ved Verdens Poesidag den 21. marts
Vinderen af Z-faktor 2010 fik desuden
• sin tekst fortolket af billedkunstneren Lena Johansen
• tilbud om at læse højt på næste års Lyrikfestival
Fra Litnets nyhedsbrev:
Z-faktor og Forfatterstemmer.dk
Der var fuldt hus, da Z-faktor 2010 blev afviklet i Mimeteateret under Odense Lyrikfestival. Vinderen blev Tina Mikkelsen, mens Rune Kjær og Ina Schmidt også kom i finalen. De indsendte digte vil bliver lagt ud på litnet.dk i løbet af foråret.
Alle oplæsningerne blev desuden optaget til hjemmesiden Forfatterstemmer.dk, og de første af deltagerne kan allerede høres nu. Der bliver lagt flere optagelser ud løbende. Se forfatterstemmer.dk, eller bliv fan af Forfatterstemmer på Facebook.