HVEDEKORN 2021/1, løssalg og abonnement

– et hvidt hul i det litterære landskab

– Gyldendals redaktør Pasternak talte #1/2021 interessant OP i P1 i dag

– Pasternak sagde, at HVEDEKORN var en underskudsforretning og forpligtelse – at der fast blev solgt et sted mellem 100 og 150 ex, 4x i året.

– Jeg forsøgte at finde en boghandel at købe det omtalte nummer hos, inden for 15 km af mit opholdssted uden for København, men ingen havde magasinet stående; alle ville dog gerne bestille det hjem til afhentning

– 1 boghandler fortalte, at avancen var blevet til C-avance, dvs. 25% af udsalgsprisen, sat ned fra 40% med effekt fra jan 2019 – og at boghandleren selv skulle betale for returnering, hvilket gjorde det uinteressant at have stående.

– og vi ved jo, at Hvedekorn er lagt ind under Gyldendal efter ophøret af Rosinante som selvstændigt forlag i efteråret 2018

– og at hvedekorn.dk blev nedlagt i 2019 og nu skal findes som en produktside under gyldendal.dk – se linket https://www.gyldendal.dk/produkter/hvedekorn-1-2021-9788702301359

– at (noget af) historien om HVEDEKORN nu kun kan findes via Wayback Machine (Borgen-tiden fra 24. april 2001  med billedarkiv tilbage til 1999, fra 28. marts 2002 som selvstændigt site , og Rosinante-tiden 2015 til 2018)

– og 1 boghandler, der havde været i alle Københavns store boghandlere, sagde at HVEDEKORN ikke fungerede som impulssalg – det solgte kun til dem, der direkte kom efter dét

– og samme boghandler sagde, at manglen på impulskøb skyldtes forsiderne – at de var “røvsyge”.

Men jeg kan sagtens
– bestille til afhentning hos alle boghandlerne,
– bestille via eboghandler og betale 40-50 kr i porto,
– købe det direkte hos Gyldendal med 10% rabat og gratis fragt i juni 2021 !!! – mod at oprette en konto…

– og selvom man ikke pt kan købe et abonnement hos Gyldendal, og der pt. ikke på Gyldendals egen salgsside med HVEDEKORN henvises til Rosendahls, som producerer, trykker, distribuerer og håndterer abonnement, ER det muligt at udtage et årligt abonnement med 4 numre tilsendt for 500 kr. – det er sindssvagt billigt! – HÉR: https://rosendahlsboghandel.dk/productinput.aspx?tid=14835

– og den søde redaktionsekretær hos Gyldendal mente, at ingen nogen sinde havde henvendt sig for at udtage et abonnement – og mente samtidig, at det var fordi HVEDEKORN er af den type udgivelse, som går fra mund til mund – og selv henviser hun til de trykte udgaver, når folk kommer ind med digte på forlaget…

– mens det “vist” ikke rigtig fungerer med HVEDEKORNS facebookside (men HVEDEKORN ER også så gammelt og stærkt et brand, at det for mange er det “største, hvis ikke eneste” sted at gå hen med sine digte, så der er sikkert lige så mange henvendelser dér som der til Gyldendals redaktion?!)

kilde: Facebook

Odense Lyrik, verdens lyrik

– lukkede scener, digte og digterne består

Odenselyrik.com

Drømmere, der tror, at corona forsvinder, taber til frontløbere, der tilpasser sig

POLITIK OG VELFÆRD Det er næsten ikke til at bære. Men jo hurtigere vi ser i øjnene, at pandemien ikke slutter om lidt – jo bedre vil vi klare omstillingen til den nye normal: En verden, hvor corona stadig spiller en stor rolle i samfundslivet. Måske i mange år frem.

Drømmere, der tror, at corona forsvinder, taber til frontløbere, der tilpasser sig

kilde: Drømmere, der tror, at corona forsvinder, taber til frontløbere, der tilpasser sig – Mandag Morgen – Uafhængigt innovationshus. Analyser og ny viden.

Det er egentlig kun indlægstitlen, der er interessant, men den er til gengæld også interessant.

Set med Kunststyrelsesøjne endog MEGET interessant:

Frem til 1/3 2021 kan søges et støttelegat for kunstnere uden væsentlig indkomst i 2020, hvor et af kravene er ansøgerens stillingtagen til fremtidige kunstprojekter, der forholder sig til Corona-restriktioner og flere folk på nettet og hjemme.

Min første reaktion var: Nå, Kunststyrelsen har lige opdaget, at Internettet findes, og nu vil de have alle de digitale kunstprodukter, som de igennem mange år ikke har forstået værdien af og derfor ikke støttet.

Continue reading “Drømmere, der tror, at corona forsvinder, taber til frontløbere, der tilpasser sig”

Globaliseringschok

– i Heideggers ‘Hvorfor Digtere?”

… Heidegger forkastede den filosofiske traditions begreber og konstant udviklede nye orddannelser og søgte dybt ned i etymologien for at gentænke, hvad væren, værende og endelighed betød. Set i det lys er det ikke overraskende, at han søgte mod digtningen som et særligt sprog, hvor de spørgsmål han undersøgte kunne komme til udtryk.

Faktisk er det svaret på spørgsmålet i titlen Hvorfor digtere? Digtere kan bringe den ellers glemte erfaring af endeligheden for dagen, som muliggør, at verden, menneskene og tingene rundt om os overhovedet får mening, og det vil sige overhovedet bliver tilgængelige for os. Og det vil for Heidegger sige: eksisterer.

Source: Revolutionskonservativ pastiche | Atlas Magasin

Quora Q/A: Which platform is best to post my poems?

PHYSICAL PLATFORMS

(Sure, its lockdown many place, but consider the physical world and personal contact still more, maybe even more, important now)

For me the most important platform is my voice. Continue reading “Quora Q/A: Which platform is best to post my poems?”

Digteren som hellig parasit

– At holde sig i live som digter. [Michel Houellebecq]

“Alle der har læst den franske forfatter og enfant terrible Michel Houellebecq kender til den ofte brutale, nådesløse og misantropiske samfundskritik, han lader sine hovedpersoner Continue reading “Digteren som hellig parasit”

“Hvorfor slår du ikke din datter ihjel? Hun skriver digte!”

Det er næsten ikke til at bære. Samtidig med, at det taler om hvilken kraft digtningen har, dét at digte, i et udtalt repressivt samfund.

Interviewet er fra 19. maj, fra et medium, der dækker Pakistan/Afghanistan-området og pashto-talende befolkninger.

Den oprindelige tekst er skrevet på pashto – og er hér automatoversat til dansk og efter bedste forståelse rettet til.

“Den unge Pashtun-poetinde Noor Ehsas, der er populær på sociale medier, siger at hendes slægtninge fortalte hendes far, at han skulle dræbe sin datter (hende).

Hvorfor skriver hun poesi?  Continue reading ““Hvorfor slår du ikke din datter ihjel? Hun skriver digte!””

digte.dk og Borgen genbesøgt

– den frie digtnings eftermæle

Borgen
At de store forlag … er blevet færre, men større, mens de små forlag er blevet flere, men mindre, er netop ikke noget nyt. Når 2009 er et nøgleår i den – overraskende dramatiske – del af de seneste tyve års danske litteraturhistorie, der handler om, hvordan de litterære institutioner er i forandring, skyldes det, at det netop det år blev meget klart, at krisen ikke var forbigående.

 

digte.dk
Det var ikke bare Borgen, der kollapsede i 2009. Da Anders Riis og Rasmus Becks hjemmeside digte.dk, hvor alle – gratis – kunne publicere deres digte, lukkede samme år, lignede det også slutningen på en lille æra.

Egentlig var digte.dk et tidligt socialt medie. Hvor det navnkundige nettidsskrift Afsnit P – startet af digteren Christian Yde Frostholm, Charlotte Hansen og Karen Wagner i 1999 – var et kulturministerielt støttet »virtuelt udstillingsrum« for visuel poesi, der eksperimenterede æstetisk med internetmediets nye teknologiske muligheder, så føltes digte.dk, der åbnede året før, mere som en ny generations naturlige habitat.

Der var både lysende talentfulde og helt umulige digtere på digte.dk, i alle aldre i øvrigt og alle vegne fra. Men hjemmesiden var ikke kun en alternativ og temmelig anarkistisk udgivelseskanal for amatørdigtere. Den var også et virtuelt væksthus, hvor lyrikken blev taget lige så alvorligt, som den gjorde på Borgen.

Kilde: https://www.information.dk/kultur/2019/10/2009-engang-benny-andersen-redde-borgen

oftest stillede spørgsmål på digte.dk

Smal litteratur i lydbøger?

De etablerede forstår ikke at opdyrke markedet.

HVORFOR IKKE BARE LÆSE?
Købere/lånere af lydbøger elsker litteratur, men har ikke ork, evne eller måske bare tid i hverdagen. En voksende del ønsker at beskæftige hjernen under repetativt arbejde eller transport. Mange opfatter oplæsning som om­sorgsfuldt og afslappende selskab. Og for nogle er litteratur i lyd noget det er muligt trygt at lade sig udfordre af, på hjemmebane.

2015 er lydbøger i vækst over hele verden. Continue reading “Smal litteratur i lydbøger?”