Er der noget galt med… [aldersbroen forsøgt bygget, igen]

Tiden kalder på skamløs, skyldfri selvpromovering. Da jeg debuterede i ’85, var mørket på mode – påpegelsen af forældrenes synder, og at deres åh, så uskyldige børn ikke var så uskyldige endda. I dag har især unge (men også i stigende grad erhvervslivets coaches) fokus på, at man står frem med og FAST på, hvad man er god til, i bestandig påpegelse at, at man er “god nok som man er”. ***
Nærværende er en kommentar til et digt fra en ung (muligvis satirisk, men i så fald VEL styret) digtsamling; et listedigt, der opsummerer tidens usikkerhed helt fint, og samtidig sætter den digteriske selvbevidsthed ud på kanten af stolen: Er det ikke i orden, at jeg er som jeg er, og gør som jeg gør? JO, svarer hans digt, inden nogen anden kan svare, dét er det! ***
og så er det, at det skal påpeges, at det hele måske er én stor prank: At Copenhipster snarere end at være en ung satirisk trendspotter er et reklamefirma, der afprøver mulighederne for at ramme et bestemt segment! Men et reklamefirma, der benytter sig af digte, ok, listedigte er nemme digte, men ja, hvad, WTF?!)

Blogejeren/ne COPENHIPSTER udgiver en digtsamling og læser op de næste to mandage på PoetBureau – måske: For det står ikke på programmet på Bureauet. I det hele taget kan det være svært at afgøre, hvad der er spin og hvad der er reelt i dén blog. Og spin til fordel for hvem og hvad? Og reelt på hvilken måde? Men lige nu ligger et hæderligt listedigt til læsning, som Continue reading “Er der noget galt med… [aldersbroen forsøgt bygget, igen]”