Category: digtere

Agurketid med højreorienteret patos og digterblod

Mangler eller savnes et udløb af patentet på selvindsigt og civiliseringsforståelse?

“Det begyndte med, at Weekendavisens anmelder Lars Bukdahl fældede en hård dom over de to unge digtere Emil Salzer og Frederik Lind Køppen, som var hovednavnene til en såkaldt højreorienteret digtoplæsning i København…

Fra højre ført an af borgerlige røster som Kasper Støvring, Anders Samuelsen og Kristian Ditlev Jensen.

Fra venstrebred Niels Krause Kjær, Lars Bukdahl og Informations Matthias Dressler-Bredsdorff, hvor det fra de sidste to kort sagt har lydt, at hvis de dygtige borgerlige kunstnere fandtes, ville vi nok være bekendt med dem.“

Peter Bitch Hjortshøj, Forfatter i altinget.dk

—

Keder man sig i sommervarmen, ses nedenfor et udpluk af indlæg i debatten om samfundet vitterlig savner højrefløjsdigtning.

Keder man sig i sommervarmen, ses nedenfor en liste med indlæg i debatten om samfundet vitterlig savner højrefløjsdigtning.

Hvem ved, måske handler begreberne højre og venstre ikke bare om, hvor vidt man kan udholde at være alene med sig selv eller bare må udtrykke sig i poesi, når ingen på SoMe længere forstår, hvad man som menneske er oppe imod i et civiliseret samfund som Danmark: Måske er samfundet over-civiliseret, måske mangler romantisk blod i gaderne, måske kan man bare ikke udholde sig selv?

Digtningen kan bære det hele.

Desværre er de fleste artikler og læserbreve hér underlagt betalingsmur, men det er jo altid godt for kultureliten/læsere af digte/tilskuere til kulturens rivegilder at investere i avisabonnementer, fordi de redelige af slagsen holder snoren på SoMe stram.

kenneth krabat, løbende, sommeren 2026
  Alt blir bedre med poesi.

—

26. maj 2026, læserbrev, Avisen Information

Frederik Lind Køppens digtsamling giver stemme til en vrede, som eliten vil opdrage væk

Hans digtsamling burde udløse samtlige anmelderstjerner på nutidens sørgeligt kastrerede – til dels menneskefjendske – kultursider. Men i stedet tager man bind for øjnene og propper ståluld i ørerne

af Marianne Stidsen

— 26. maj 2026, læserbrev, Avisen Information

Erik Skyum-Nielsen læser Frederik Lind Køppens digte som en naiv gymnasieelev

Informations anmeldelse af Frederik Lind Køppens debutdigtsamling viser en trist tendens i den danske kritikerstand, hvor personlige idiosynkrasier skygger for den litterære analyse

af Kasper Støvring, forfatter og foredragsholder

—

23. maj 2026, debatindlæg, Avisen Information

Ikkeligestillede bestyrelser løses med kvoter. Få højreorienterede digtere? Med skuldertræk

Er jeg som gatekeeper på et tidsskrift for poesi med til at undertrykke og skævvride den politiske repræsentation i dansk poesi? Og er det et problem?

Bekæmp den blege højrefløjspoesi med flammekastere og latter

Jens-Martin Eriksen, forfatter
 
—

21. maj 2026, Avisen Information

Midterdigterne vil tage et opgør med yderfløjene i dansk litteratur

Nødvendighedens poesi, “Ny litterær bevægelse vil ikke skrive om noget, men til nogen. Lad os skrive fra midten, siger stifter. Vores Version bringer i dag et eksklusivt uddrag fra bevægelsens første digtsamling”

Villads Andersen, journalist

—

23. maj, 2026, debat, kultur, POV International

Poesiens blinde kampplads

Debatten om Frederik Lind Køppen handler tilsyneladende om litteratur. Men måske handler den mere om vores manglende evne til at møde kunst uden først at læse vores egne værdier ind i den, skriver Nina Skyum-Nielsen. ”En kliché mødte en anden kliché, og ingen blev klogere“.
 
Nina Skyum Nielsen, journalist
 
—
20. maj 2026, Berlingske tidende

LA-ordfører i massiv modvind efter hyldest af omstridt digter: »Det er jo helt væk«

Liberal Alliances kulturordfører, Katrine Daugaard, møder skarp kritik for at hylde en digter, der poserer med ultranationalistiske symboler fra Balkan. Selv forsvarer hun hyldesten som et opgør med »politisk korrekte smagsdommere« og afviser at lade kunsten underlægge »moralske renhedstests«.

Kasper Fast, Journalist

—

20. maj 2026, Artikel, Bøger, Politiken

De kalder ham radikalborgerlig. Men kald ham dog det, han virkelig er

JES STEIN PEDERSEN, Litteraturredaktør på Politiken
—

19. maj 2026, Boganmeldelse, Avisen Information

»Blodbånd«, »bloddåb« og »blodofre« råbt med skingert skrigende versaler

Nietzsche og Rimbaud spøger som lysende idoler for den højtråbende Frederik Lind Køppen. Forskellen er, at hans to forbilleder faktisk kunne digte

Erik Skyum Nielsen, kritiker

—

17. maj 2026, debatindlæg, Berlingske tidende

“De er hungrende desperate efter et fjendebillede” Emil Sazer svarer hårdt tilbage på kritik fra “kultureliten””

Emil Salzer, forfatter og digter

—
 
16. maj 2026, debat, Weekendavisen
 

Klappen for højre øje

Systemkritik. Jonas Eika, Yahya Hassan, Caspar Eric, Olga Ravn. Problemet er ikke, at vi har for mange venstreorienterede bøger. Problemet er, at vi næsten ikke har andet.

Kasper Støvring, forfatter og foredragsholder

—

11. maj 2026, Altinget.dk

Kunst bør eksistere uafhængigt af politisk ståsted

I den nuværende kulturkamp er også de borgerlige ved at blive til aktivister. Ikke på jagt efter god kunst, men efter de rigtige politiske holdninger i den. Løsningen på en overvejende venstreorientering i kunstneriske miljøer kan ikke være flere selvproklamerede højreorienterede kunstnere.

Peter Bitch Hjortshøj, Forfatter
—

23. april 26, Weekendavisen

Borgerlige digtere, kom frit frem

Borgerlige kommentatører hævder, at der findes masser af undertrygte borgerlige digtere.  Men det passer ikke.
 

Lars Bukdahl, Journalist, kritiker, digter, forfatter, Hvedekorn-redaktør

Konsekvenser af at fjerne bogmomsen i Danmark – en helhedsvurdering af værdikæden og litteraturfinansiering

Vi kommer ingen vegne uden politikere med vidsyn.

 

Seneste nyt: Nu fjerner regeringen så bogmomsen, og som lille additiv til ndenstående er spørgsmålet: gælder det også udenlandske bøger?

Opsummering: Konsekvenser af at fjerne bogmomsen i Danmark

Bogmomsen bidrager i dag med et stort beløb til statskassen og bruges politisk til at legitimere bibliotekspenge-ordningen, som især støtter forfattere med lavt salg.

Hvis momsen fjernes, mister staten denne indtægt, og bibliotekspengene vil fremstå som en ren udgift, hvilket kan gøre ordningen mere politisk sårbar og udsat for besparelser.

Fordelingen af bibliotekspenge sker via forskellige modeller for fysiske og digitale bøger, hvor især smalle genrer og eksperimenterende litteratur er afhængige af denne støtte, da de sjældent genererer store salgstal.

En svækkelse af bibliotekspenge vil især ramme forfattere, der ikke skriver bestsellere, og kan føre til mindre mangfoldighed og innovation i dansk litteratur.

Matthew-effekten forstærkes, hvis støtten koncentreres om de mest kendte forfattere, mens nye og smalle stemmer får sværere vilkår.

Internationalt har lande med lav eller ingen bogmoms typisk stærke, direkte støtteordninger til litteratur. Hvis Danmark fjerner bogmomsen uden at styrke direkte støtte, risikeres et svækket litterært økosystem.

Mulige modforanstaltninger er øremærkning af midler til debutanter og smalle genrer samt at gøre bibliotekspengene mere robuste via en fast finansieringsmodel.

Uden sådanne tiltag risikerer man, at litteraturens bredde og kvalitet svækkes, og at det bliver endnu sværere for nye og mindre salgsfokuserede stemmer at få fodfæste i branchen.

UDDYBNING

Økonomisk sammenhæng mellem moms og bibliotekspenge

I dag udgør bogmomsen et betydeligt beløb for statskassen – anslået omkring 250-300 mio. kr. årligt. Fordelingen af bliotekspengene, som udbetales til forfattere, illustratorer og oversættere som statens taknemmelighed pga. udlån af disses værker på folkebibliotekerne, var for 2024 (udbetalt i 2025) på 78,5 % til fysiske bøger og lydbøger, ialt 163.971.074 kr., og 21,5 % til e-bøger og netlydbøger ialt 44.972.384 kr..

Selvom der ikke er en formel binding mellem de to poster, har det været et politisk argument, at indtægterne fra bogmomsen kan ses som en slags “modvægt” til udgiften til bibliotekspenge. Det gør det lettere at forsvare ordningen over for politikere og befolkning, som ikke forstår formålet med at støtte kunst og litteratur.

Hvis bogmomsen fjernes, forsvinder denne indtægtskilde fra finansloven, og bibliotekspengene vil fremstå som en ren udgiftspost. Det kan gøre ordningen mere sårbar ved kommende finanslovsforhandlinger, hvor der altid presses på for at spare på kulturområdet.

Når bibliotekspengene som udgiftspost ikke længere kan “forsvares” med henvisning til momsindtægterne fra bøger, bliver de mere udsatte for politiske prioriteringer. Skal staten finde finansiering andetsteds, kan der opstå pres for at beskære eller omstrukturere udlånskompensationsordningen – som i forvejen er ilde set i EU, fordi bibliotekspengene kun kommer danske forfattere til gode. Endnu større pres kan føre til usikkerhed for især forfattere, der er afhængige af bibliotekspengene som mærkbar del af deres årlige indkomst.

Man skal samtidig forstå, at salg af en udgivelse, der oftest kun finder sted i bogens 3 første måneder og er afhængige af alle mulige faktorer, der kan forhindre eller mindske (eller forstørre!) salget, geninvesteres som arbejdstid med den næste bog. Bibliotekspengene “bygger bro” mellem salgsperioderne.

—
Fordeling af bibliotekspenge: Fysiske bøger og digitale bøger

Bibliotekspenge fordeles efter 2 forskellige modeller for hhv. fysiske og digitale bøger:

Fysiske bøger: Fordelingen sker efter et pointsystem, hvor antallet af eksemplarer (bestand) på bibliotekerne ganges med en pointtildeling, der varierer efter genre og sidetal. Det betyder, at mængden af tilgængelige eksemplarer og værkets karakter afgør, hvor meget en forfatter modtager for fysiske bøger – ikke hvor ofte den fysiske bog udlånes.

Denne praksis er pt. under pres pga. “det interurbane lånesamarbejde” – at stort set alle bøger i databasen kan lånes til alle biblioteker landet over – hvilket i endnu tydeligere grad end før prioriterer øjeblikkelig tilgængelighed af her-og-nu populære titler, der derfor indkøbes i store mængder, mens mere varige genrebøger og kompleks litteratur blot stilles til rådighed med nogle få eksemplarer landet over og visse titler slet ikke (mestendels selvudgiverlitteratur, som DBC vurderer for ringe til udlånsanbefaling til bibliotekerne)

Digitale bøger (e-bøger og netlydbøger): Her sker honoreringen efter tilrådighedsstillelse, udbredelse (antal kommuner, der vælge at udlåne bogen) og anvendelse (antal udlån), hvilket i praksis betyder, at støttefordelingen baseres på, hvor mange gange en ebog og lydbog er blevet udlånt. En stor del af midlerne for digitale bøger går til forlagene, som derefter fordeler pengene videre til forfattere og andre rettighedshavere efter interne aftaler.
En ny bog vil typisk give max. beløb i udlånshonorering, og over tid falder beløbet til et minimum, indtil e-reolen fjerner bogen fra udlån pga. intet eller for ringe udlån. (Læs her om beregningerne https://slks.dk/bibliotekspenge/beregning)

Puljernes størrelse: Det samlede beløb til bibliotekspenge deles op i to puljer: én til fysiske bøger og én til digitale bøger. Størrelsen på hver pulje fastsættes ud fra forholdet mellem antallet af udlån af henholdsvis fysiske og digitale bøger på landets biblioteker. Dette forhold justeres årligt og afspejler udviklingen i både lånemønstre . Beløbene for modtagere under ca. 1500 kr. genfordeles til modtagere af mellem ca 6000 og ca. 1500 kr, mens støttebeløb over ca 560.000 også genfordeles blandt modtagere af mellem ca. 6000 og ca. 1500 kr. (Læs her om pointsystemet: https://slks.dk/tilskud/soeg-puljer/bibliotekspenge/fakta-og-tal/om-pointvaerdier-for-aarets-udbetaling)

Konsekvenser for ikke-bestseller-forfattere
Mange forfattere, især dem der arbejder med digte, essays, børnebøger og andre mindre sælgende genrer, får kun et beskedent beløb, selv efter mange års udgivelser. Svækkes bibliotekspengeordningen, får det størst negativ betydning for forfattere, som i forvejen tjener mindre end andre, f.eks. fordi arbejdet med skriften prioriteres højere end den faste månedlige indtægtsvirkelighed og pensionsindbetaling, der gør almindelige lønmodtagere trygge.

Forfattere, der bevidst henvender sig til et snævert publikum, eller skriver direkte eksperimenterende litteratur uden reel sikkerhed for salg, har ofte bibliotekspengene som en af de eneste reet sikre indtægtskilder. Forsvinder eller reduceres denne støtte (det må ikke kaldes kompensation, da EU ikke tillader staten at kompensere for udlån), kan det betyde, at færre vælger at bruge tid på at skrive den slags bøger, fordi det ikke svarer sig økonomisk. Det kan føre til, at litteraturudbuddet bliver mere formelagtigt og direkte salgsrettet, og at vækstlaget af nye og nyskabende forfattere tørrer ud.

—
Systemisk risiko for det litterære økosystem

Den klassiske “Matthew-effekt” (“rige blir rigere, og fattige bliver fattigere”) kan hér beskrive, hvordan allerede succesfulde forfattere modtager endnu mere i kunststøtte, mens mindre kendte forfattere får meget lidt. Det er altså ikke nødvendigvis tilsigtet, som i at en konspiration er på gænge med dét formål, men denne voksende forskel ér en udfordring, fordi den kan føre til en koncentration af ressourcer hos et fåtal forfattere, der så bliver de dominerende og repræsenterende stemmer alle kender, mens bredden og mangfoldigheden og modsproget i litteraturen svækkes. Samtidig kan kritikere afholder sig fra at ytre sig om kulturstøttepolitikken eller institutioner, fordi de frygter negative sociale eller professionelle konsekvenser, herunder at blive ekskluderet fra netværk, miste adgang til støtte eller blive stemplet som ukollegiale eller direkte illoyale.

Men bliver bibliotekspengene mindre eller mere usikre, vil “Mathew-effekten” kunne forstærkes yderligere, fordi det især er de økonomisk svageste forfattere, der rammes. Hvilket der som nævnt ovenfor er gjort forsøg på at modvirke ved at genfordele støttebeløb over max-. og under min-.grænser for udlån og bestandsopgørelse.

En stigende del af bogforbruget sker i dag via streamingtjenester, hvor forfatterindtjeningen typisk er lavere end ved traditionelt bogsalg eller udlån. Fjernes bogmomsen uden samtidig sikring af stabile indtægter til forfattere via bibliotekspenge eller andre ordninger, risikerer forfatteres økonomi at blive endnu mere presset.

I dag, i vores lille sprogområde truet af streaming, prisdumping og internationalt bogsalg kan kun et fåtal kommercielt succesfulde forfattere opnå at skrive på fuld tid, men udmarvning af arbejdsvilkår generelt for alle forfattere kan medføre en meget pauver dansk litteratur, ikke mindst i de snævert søgte genrer.

—
Alternativer og modforanstaltninger

Obligatorisk geninvestering i debutanter og smalle genrer
Hvis bogmomsen fjernes, og forlagene beholder de 25% af udsalgsprisen helt eller delvis, kan staten og/eller branchen indføre en ordning, hvor en del af den sparede moms skal bruges på at udgive debutanter, oversættelser, digte eller andre mindre indtjenende genrer. Det kan ske kollektivt gennem øremærkede fonde og støttepuljer eller ved krav om rapportering og dokumentation fra forlagene. Formålet er at sikre, at momsfritagelsen styrker litterær mangfoldighed og ikke kun de mest sikre, kommercielle titler.

Erfaringer og analyser angiver, at en del af momsfritagelsen vil blive brugt til at sænke priserne, mens resten bliver i værdikæden som øget indtjening til forlag og boghandlere. Hvor balancen lander, afhænger af konkurrencesituationen og forlagenes strategier. Skatteministeriet vurderer, at nulmoms vil føre til lavere priser og øget salg af bøger.

Ny finansieringsmodel for bibliotekspenge
Man kan gøre bibliotekspengene mere robuste ved at knytte dem til en fast procentdel af statens samlede budget eller en bestemt indtægtskilde (fx skatteindtægter). Dette kendes fra andre støtteordninger, fx medieaftaler eller visse forskningsmidler. Eksempelvis kunne bibliotekspengene fastsættes til 0,05 % af statens samlede skatteindtægter og reguleres automatisk hvert år. Det vil tilstå forfattere større økonomisk forudsigelighed (hvis ikke deres bøger fjernes af udlån…), gøre forlag tryggere og ordningen mindre sårbar over for politiske studehandler.

Internationalt perspektiv: Moms og national litteraturfinansiering
I de fleste europæiske lande er bøger enten helt momsfritaget eller pålagt lav momssats. For eksempel har Sverige, Norge, Tyskland og Frankrig alle lav eller ingen moms på bøger. Disse lande har samtidig velfunderede nationale støtteordninger til litteratur, som ofte er politisk prioriterede og beskyttede mod årlige udsving. I Norge er der for eksempel ingen moms på bøger, men til gengæld et omfattende system med direkte tilskud til forfattere, forlag og biblioteker gennem faste opkøb af titler, hvilket sikrer både bredde og kvalitet i litteraturen. I Sverige og Tyskland er den lave moms suppleret af statslige støtteprogrammer og biblioteksafgifter, der beskytter forfatterindtægterne.

Erfaringer fra udlandet viser, at momsfritagelse eller lav moms på bøger ofte går hånd i hånd med stærke, direkte støtteordninger, som sikrer mangfoldighed og bæredygtighed i den nationale litteratur. I Danmark har bogmomsen – som én af de højeste i verden – delvist fungeret som et indirekte finansieringsredskab for litteraturen, idet den politisk har været brugt til at legitimere udgifter til bibliotekspenge. Vælger Danmark at fjerne bogmomsen uden samtidig at styrke eller sikre både direkte og indirekte støtte til litteraturen, risikerer vi at svække vores litterære økosystem.

___

join the gpt4-waitlist

Kæphesten Pausens Musik vil ikke gå væk.

https://openai.com/research/gpt-4

argument for being given access
My specific interest is in the field of poetry. Presently I have opened a discussion with Alex Rudnicky about prosody and Whisper, because I feel I may have something to contribute in terms of human breath-emulation, but as my idea of a learning focus for pauses based on duration-strong punctuation notation would have equal effect on both speech learning/recognition and learning from written poetry, if I am not mistaken.

I am a poet through 40 years. Music of Pauses as a notational system works for poets, who are musically inclined, as reading poetry this way respects all pauses as different durations, thus making music of such text – whether it is intended or not. It differs a lot from poets and readers, who only concern themselves with mental information – and therefore have no regard for indicated line changes. For me and “mine” pauses emulates the body, because it is extremely conscious of breath – how much breath is actually possible to house in an unbroken line. A very concrete example: When I had quit smoking, I wrote a poem containing a very long line that I could read in one inhalation. When I returned to that line many years later, now an active smoker again, I could not read it aloud in one inhalation. But besides such very obvious “who’s got the biggest lungs” competition, experienced use of breath gives the poet an awareness of tiny changes made possible in the experience of the text by breaking lines in unexpected places, thus adding 1 or 2 extra layers of interpretation to the text.

One day, when ChatGPT 8 knows similis and metaphors and subtext very well, having a system of pauses not based on analysis of textual parts, but indicated by the poem as a way to emulate the poet’s body and importance put to breathing – used much to dramatic effect or sparingly to maybe even greater effect – it might be able to analyse poems on a whole new level. And maybe even good novel prose too.

best, kk

2. december, “Vinterlys på Frederiksberg”

Anna S. Björnsdóttir (Island)
Født og opvokset i Reykjavik, men opholder sig gerne i længere perioder i Paris. Hun debuterede i 1988 med digtsamlingen Örugglega ég. Den udkom på dansk i 2008 med titlen Virkelig mig. I følge en anmldelse i Nordjyske: “Liflig digtsamling. Stemningsfuldt beskriver hun årstider, landskaber og steder i følelsernes univers – med hjertet og naturen som vigtigste værktøjer.”

Karsten Bjarnholt
digter

Cindy Lynn Brown
digter

Ole Bundgaard
(1947) digter og musiker

Jesper Dalmose
videokunstner

Niels Hav
digter

Kenneth Krabat
(1963) digter, Kbh Ø

Lennox Raphael
digter

Finn Wiedemann
(1964) digter og romanforfatter, født og opvokset i Munkebo. 

Galleri Pialeh
https://www.pialeh.dk/

National Poesi-måned

kan vi fejre 12 x på et år

 

Poesiens Pris/22 for digtsamlinger udgivet 2021

 

Politikens forlag og Poesiens Hus i Møllegade tildeler sammen en ny pris for Poesien.

2022 er indstillet

Honey Moon af Sebastian Nathan (Forlaget Amulet)
Forgabt af Bjørn Rasmussen (Gyldendal)
Blå øje (Türkü) af Deniz Kiy (Gyldendal)
Arkhticós Dolorôs af Jessie Kleemann (Forlaget Arena)

Vinderen kåres til en uddeling 25. marts i Politikens Boghal kl. 16:00.

Kilde: https://bogmarkedet.dk/politikens-boghal-og-poesiens-hus-uddeler-poesiens-pris-2021/

index of /

 

“index of /(etellerandet)” er en berømt søgefunktion på nettet – den finder sites, der ikke har lukket adgangen til en undermappe, og man kan støde på de sjoveste og mærkeligste samlinger af ting.

http://www.amerlit.com/poems/ fører til en undermappe med primært digtere fra USA, og mange af dem kan sikkert findes andre steder. Men så er metoden givet videre, hvis ikke man kendte den.

Ugens digt, udvalgt af unge

– Poesiens Hus og Ordskælv står for projektet

 

Alle kan indsende et digt.

Selve udvælgelsen vil blive foretaget af Ordskælvs unge redaktion med vægt på uvildighed og åbenhed.

‘Ugens digt’bliver offentliggjort på BogMarkedets hjemmeside og i deres nyhedsbrev hver fredag, i hele 2022.

Ingen af de involverede parter får en direkte økonomisk gevinst ud af udgivelsen, da formålet med konceptet er at udbrede glæden ved poesi og give poetisk inspiration til hverdagen.

Har du skrevet et digt, du gerne vil dele som ’Ugens digt’? Send det til poesi@ordskaelv.org.

Har du mod på at være redaktør?

Er du mellem 15 og 25 år, nysgerrig på poesi har du muligheden for at blive en del af Ordskælvs ungedrevne redaktion, der skaber den årlige antologi med ‘Nordens Allerbedste Pensumløse Poesi’ (NAPP) og udvælger ’Ugens digt’

Skriv til poesi@ordskaelv.org og fortæl kort hvorfor, du gerne vil være en del af redaktionen. Hvor du end bor i landet, er det okay. Ordskælv glæder sig til at høre fra dig!

Læs mere på https://bogmarkedet.dk/i-samarbejde-med-poesiens-hus-og-ordskaelv-lancerer-bogmarkedet-ugens-digt/

Ingen in-house digter i EU-parlamentet, anklager om elitisme

– “der skal klare, hårde ord til nu i EU. Og digtere sover om dagen, de fleste af dem”.

OF POETRY AND POWER

WELL-VERSED IN POLITICS? Writers Mithu Sanyal, Dmitrij Kapitelman and Simone Buchholz recently suggested adding some beauty to German politics, by establishing the post of parliamentary poet and a scholarship to fund it. Potential laureates could act as an “irritation and disruptive factor,” they said, and at the same time “build bridges.” People who watched Amanda Gorman read her inauguration poem for U.S. President Joe Biden might remember the profound effect — both calming and stimulating — that her piece had on many people, including politicians.

Not ready for rhyme time: German cities from Bergen Enkheim to Rottweil offer scholarships, awards or positions for writers-in-residence. So it does not seem a huge stretch to suggest parliament might do something similar. Katrin Göring-Eckardt, a Bundestag vice president from the Greens, backed the project. But the idea was subject to ridicule and malice on Twitter and in the letters pages of newspapers — in short, in places where beauty is hard to come by. Wolfgang Kubicki, another Bundestag vice president, joined in the criticism, branding the proposal an  “elitist project.” Kubicki is certainly an authority on the subject, as a senior member of the FDP, the self-declared party for high-earners.

Poetic license refused: Bild columnist and in-house poet Franz-Josef Wagner was also not a fan of the idea. He declared that “everyone loves poetry, but not now,” in the midst of a pandemic. He observed that “tears trickle down onto a [poet’s] writing pad,” where “colorful and glittery poetic words, glinting like dust in the light” appear. But what the country needs now are “clear words … Hard, true words,” wrote Wagner. That aside, he noted: “Poets usually work at night. Over several bottles of red wine, during the day they sleep. Not all of them. But most of the ones I know.”

kilde: politico, Berlin Bulletin