eDigtsamlinger og Sci-Fi-noveller rykker
– en anbefaling fra Cindy Lynn Brown
Fed ikigai-tekst, de evindelige afbrydelser og forbehold.
På din Jeg Kan-liste mangler, at du kan guide andre til at læse bedre op/stå med mere nærvær og styrke på en scene, vejrtrækning. En kompetence du er virkelig god til at give videre til andre, så de vokser.
Jeg føler mig selv usikker på “hvor god?” Du er min seneste “elev” – og du ér blevet bedre til det i “vor” tid, men er det min fortjeneste? No idea.
Ikke din seneste.
RSA Animate (thersa.org) er ikke kun et spøjst TED-internetfænomen. Animation i læring virker!
31. oktober til 2. november afholdes konferencen ”Animated Learning” i Viborg, Danmark. Internationalt anerkendte undervisere og formidlere vil demonstrere og foredrage om betydningen af kreativitet, innovation og visuel kommunikation. Et væld af Workshops udmønter teorierne i praksis. Filmfremvisninger, paneldebatter, networking og meget mere … (Se overnatningsmuligheder i Viborg her.)
Hvor svært kan det egentlig være at formidle hvad paradigmeskiftet i læring består i? Jo, en uddannelse er ikke længere garanti for et job, men…? Hér ses værdien af 11 minutters animation, hvor hver enkelt bestanddel er med til at skabe et visuelt erindrings- og forståelsesfelt til nu og til senere. Og så er det vedkommende morsomt og flot, samtidig!
(alle tidspunkter er klik-bare)
Med tilkomsten af internettet vil dansklæreren fortsat få sværere og sværere ved at fremstå autoritativt og må blive en form for kustode i det danske museum og efter bedste evne forsøge at samle de frie besøgendes interesse i det samme rum om det samme emne i den tid, der er afsat til det – gerne med personlig karisma, lækkert hår og fourageringer ind i de unges egen medieverden. Det skaber en særlig lærer.
Sad til middag med en gymnasielærer i dansk og historie. I sådant selskab, i fald selskabet er begavet, hvilket var tilfældet hér, falder snakken uværgelig på digtere i pensum og dansklæreres valg af digtere at tage op i undervisningen – begge emner, der får blodet til at springe fra mine øjne.
Alle dansklærere, som ikke er bange for ikke at kunne være bagstopper på tolkningen af et digt over for klassen, bedes række hånden i vejret.
Ja, sagde min bordfælle, det er skræmmende at introducere digtere og forfattere, som ikke er anerkendte, gennemprøvede, gennemanalyserede. (Ærgeligt, at jeg først nu tænker, at alle digtere i undervisningen for fanden da må have været nye på ét eller andet tidspunkt – er det på lærerseminaret, nyere forfattere introduceres, én gang for alle…?! )
Hvorfor ikke bare google digt og vælge en tilfældig resultatside og præsentere eleverne for muligheden for en samtale om, hvad digtet sagde dem og i samtalen komme frem til, hvilke redskaber de intuitivt anvendte for at nå frem til deres opfattelse? – forslog jeg ham.
Dansklæreren riposterede med historien om en gang, han havde undervist voksne og en forsagt elev havde spurgt, om ikke det var muligt anonymt at anvende et af hans digte i undervisning – hvilket dansklæreren turde, med resultatet at alle i klassen fandt det her digt meget federe end noget andet, de havde været præsenteret for – mere nutidigt, relevant og… godt! Det fik mig næsten til at græde, men jeg bliver jo aldrig tilfreds: Dansklærere bør have samme rem af huden som digtere – give sig til kulturen, uselvisk og i hensynsløst sigte mod begejstrende sprog(kund)skabeN snarere end efteraben alt kendt! (Og jaja, først kravle, så gå… BLA! Nej, hér hold min hånd, så går vi!) Continue reading “dansk + lærer ≠ dansklærer! (Digte er bare røvkedeligt lort!)”
