Siden kynde blev kunst

– har sælgere kæmpet for at udnytte kunsten uden at dræbe kunstnerne. Det sker ikke med AI. Det sker gennem elitisering som fremmelse af fattigdom.

Kære Jacob Søndergaard, forlagsdirektør på Gutkind,

Jamen, tak for gratislæsningen af den redigerede tale fra jeres sommerreception. Velskrevet og politisk høflig, og som sådan – i en tid, hvor stort set alt handler om økonomi frem for indhold – vel eneste måde en forlagschef kan tillade sig at tale til sine konger på.

I artiklen efterspørges en kulturpolitik på markedspræmisser – en kulturpolitik, som muliggør forfatteres arbejde (in generalis), og gennem salgs, reklame- og læse- og udlånsled dermed forlags indkomst. Det er ikke odiøst eller mistænkeliggørelse fra min side: Selvom jeg foretrækker gode læsere som ledere af forlag, hersker i mig ingen tvivl om, at sigtet for ethvert kvalitativt forlag i en markedsøkonomi handler om gynger og karruseller: Udgive dét, der nærer kroppen for at kunne udgive dét, der muliggør et litterært bankende hjerte. Forretningssans baseret på kærlighed. (Og på alle måder bedre end den isnende kulde, som driver eks. Spotify.) Men hvor du sidder handler det ret beset ikke om økosystem – ikke om statslige midler til forfatterne og kommers med gynger og karruseller, og ikke om litterær kultur og mulighed for god litteratur om vore nutidige betragtninger – kulturtyngde. Det handler om SALG, først og fremmest.

For forretningsledere er dét indlysende. For konservative (med hjerte og kunstnerisk kynde) er dét indlysende. Hvilket kun kan pege ét sted hen – hvis der skal være en udgivelsesbranche, hvor det er muligt at tjene penge på fortællinger, illustrationer og fakta:

Du/I er nødt til at bede om/afkræve kulturministeren, den konservative kulturminister, en større støtte til ikke bare de stort sælgende forfattere men også til alle de andre – nemlig dem, der er flest af. En politisk støtte, en hensigtserklæring, der VIL kulturindsigt FREM FOR indtjening til dem, der kan investere, så staten ikke behøver det. Der vil bredde frem for marked. 

Og nugældende kompromissystem til dét formål (for forfatterne) hedder Bibliotekspengene og det næstbedste Statens Kunstfonds Litterære Arbejdslegater: De mest efterspurgte forfattere indkøbes og licenseres med størst antal tilgængelige aktuelle titler og eksemplarer (til bibliotekerne) og udløser dermed størst støtte til dem, der i forvejen sælger mest. Støttesystemet er godt for forlagene, der tydeligt fremviser de gode sælgere, og godt for de mindre efterspurgte/mindre sælgende, fordi de trods alt “får noget”.

INDTJENINGEN under ét består af avance, royalty, bibliotekspenge og Statslig scenestøtte – senest med øgede individuelle tilskud – og dertil arbejdslegater, så forfatterne får nogle måneders tid til at skrive – nu øget til minimum 100.000, hvilket giver penge til max 4 måneders arbejde. Da kulturstøtten end ikke pristalsreguleres og litteraturen ikke tilføres tilbundsgående udviklingsmidler i vækstlaget længere, er der færre støttemidler at dele ud, og samtidig stilles større krav til de enkelte forfatteres kunstneriske vished. Det er de facto lig udryddelse af støtten til vækstlaget, til de kommende kunstnere og forfattere.

Det er fortsat markedsværdien af skrivekunsten, SALGET, der afgør støtteværdigheden. FORDELENE for producenter og salgsled. Og en vækstet lutring af nye og lidt-sælgende gennem kamp – ikke med materialet, men med at tiltuske sig skrivetid, mens et fast lønarbejde betaler regningerne: “Du skal kæmpe på markedspræmisser for at blive en bedre SÆLGENDE forfatter”. Og samtidig skruer bibliotekerne på grund af “det Interurbane Lånesarabejde” ned for lokalindkøb af ikke-mainstream-litteratur, fordi ren tilgængelighed PÅ LANDSPLAN regnes for tilstrækkeligt til at opfylde den politiske biblioteksforpligtelse – der aldrig med ét ord, som eks. i Norge, har nævnt noget om eksemplarindkøb. Og uden eksemplarer på hylderne, udrangeres hele genrer, fordi der ikke er noget at vise frem på bibliotekerne andet end mainstreamlitteratur. Dét, forlagene tjener deres penge på. MARKEDET. 

Som digter kan jeg pege på gabende tomme digt-hylder på bibliotekerne og visse steder alle digte kasseret, sendt i magasin eller kun tilgængelige ved digital bestilling og forudviden om titler.

En næsten glemt og kortvarigt begejstret opblomstring af låne- og bogmarkedet senere er det business as usual: Intet har ændret sig siden kynde blev kunst.

Så, måske er en forlagsdirektør ikke den bedste fortaler for forfatteres arbejde – selv ikke med et litterært bankende hjerte 1000 grader varmere end snylterne Spotify og lignende fribyttere, der kun ser den korte bane ved IKKE at honorere skaberne af de VARER, de sælger. Uanset hvad, kan forfattere (in generalis) aldrig blive andet end en vare, hvis markedet skal afgøre bredden og kvaliteten. Og selv en forlagsdirektør kan sikkert finde noget andet at sælge. 

VIL du ændringer, må du forlade din komfortzone, Jacob:

Gå til kulturministeren og sig, at KVALITET ikke er hverken dit store salg eller dit salg af hjertet, hvis man skal støtte forfatterne. KVALITET er ikke tilgængelighed. KVALITET kommer af TILSTEDEVÆRELSEN af kunst som eksempel, hér litteratur, på kunstens præmisser. På alle niveauer i skabelsen – og også længe, længe før den bliver tilgængelig for dig, kyndige læser, at betragte som salgbar. Gak til Kongen og slå til lyd for at skrue tiden tilbage til før Anders Fogh Rasmussens destruktion af Daghøjskolernes eksperimenter – kald det Fremtidsministeriet eller Visionsministeriet – og bered dig på, at så længe du selv er del af problematikken og ikke på markedspræmisser (med eller uden Spotifys ulige konkurrence) formår at betale forfatterne mere for deres FÆRDIGE arbejde (som INTET har at gøre med forfatternes helt personlige økonomiske investeringer i kvalitative skrive-år), vil der gå laaaaaaaaaang tid, før de iskolde hjerter kan fjernes fra ligningen og forfattere har råd til at betale regninger under skriveprocessen med den næste bog. Og før du har egentlig grund til hverken at bekymre dig og glæde dig til den årlige forlagsfest: Vinder Spotify, er der snart ingen forlag tilbage og snart intet Spotify. Vinder Spotify ikke, tjener forlagene flere penge og dermed findes stadig forfattere. Græshopperne vågner af jorden med regelmæssige mellemrum – hvad vil du gøre?

Jeg siger: Hold op med at tale så pænt – Kulturministeren er ikke din ven, ikke forfatternes ven, ingens ven (ud over i privaten). ALENE mennesker med magt og vilje til åndsafklaring og selv- og kollektivindsigt har betydning for menneskenes fremtid. Din lille magt til også at udgive hjertebøger. Den enkelte kunstners drift mod og kamp for syntesen mellem verden og hjerne. Grundforskning på alle faglige og akademiske niveauer. MARKEDET ikke er den eneste forudsætning for menneskenes psykiske, fysiske og åndelige overlevelse – ISÆR IKKE, når der ikke er samtidig vilje til en transparent samtale om kvalitet. 

Fik jeg dér sagt, at MARKEDET beror på uigennemsigtighed? Søreme, ja. Sælg bare lort til dem, der ikke kender forskel endnu. Vejen til KVALITET OG KUNST gennem lutring af den enkelt, ikke! Og jo mindre gennemsigtighed, desto færre anstrengelser for at øge kvaliteten.

DET er et velkendt fattigdomstegn. 

TJENESTER for digtere

og andre listefolk

 

INFO
Jeg opretholder forskellige lister til gavn for digtere – og lidt for andre listemagere, også

[service] Bogbloggere, LyrikScience Fiction 1Science Fiction 2
[service] Folket små boghandlere
[service] Litteraturmagasiner i Norden A-A
[service] Lyrikdebutanter 2000-2022
[service] Lyrikdebutantinvesterende forlag
[service] Lyrikudgivende Bogforlag
[service] Poetiske SCENER i DANMARK 2016…
[service] REFUGIER (opdateres ikke længere)

og for film-interesserede

[service] Tidsrejsefilm [under offline-opdatering sep 2022)
[service] SF-serier (løbende opdatering)

Det sker frivilligt, ulønnet og uden reklamer. Jeg opdaterer, når jeg har tid og ork. [Evt gå til NewPub eller bogbrancheguiden.dk]

Du kan hjælpe rigtig meget, hvis du angiver ophørte bloggere, forlag og døde links i kommentarfeltet under listerne, eller hvis du har spottet gode, NYE anmelderblogs om DIGTE, eller selv er én, NYE digtudgivende forlag, NYE scener osv… 😀

Efter bedste evne opdaterer jeg debutanter hver gang jeg hører om en ny, digtudgivende forlag sjældnere, og har en bogblogger været inaktiv 6 måneder, skriver jeg “PASSIV”, mens “OPHØRT” angiver, at bloggeren har meldt ud at være standset, men bevarer sit anmeldelsesarkiv. Forsvundne bloggerlinks og ophørte digtudgivende forlag slettes fra listerne.

SKATTEREGLER for bogbloggere

I følge skatteminister Morten Bødskovs svar til Lars Løkke Rasmussens spørgsmål om betydningen af de “præciserede” beskatningsregler gældende for bogbloggere (2021), der tilsendes anmeldereksemplarer efter aftale, burde anmeldereksemplarer, der stemples “ANMELDEREKSEMPLAR” – på lige fod med  anmeldereksemplarer, der tilsendes anmeldere og bogbloggere uden forudgående aftale – frit kunne ansættes i værdi; om end denne værdi, f.eks. 0 (NUL) Kr., skal opgives til skattevæsenet.

Samt den her fra digter og jurist i skatteret Peter Dyreborg:

Oprindelig kilde for bogbloggerne: https://www.newpub.dk/ressourcer/bogbloggere-en-oversigt/ – men dén trænger til at blive opdateret.

EU-krav om moms på forfatterindtægter

– dvs. ingen minimumsgrænse

 

Som det ser ud, er det en katastrofe for alle forfattere, der skriver samtidig med at de har andre indtægter. Og dertil er igangsættelsesdatoen så tæt på, at hele samfundsmaskineriet efter 50 år med momsfritagelse for forfattere under en vis indtægt svært vil kunne nå at omstille sig.

Dansk Forfatterforening har skrevet et høringssvar, som ALLE forfattere opfordres til at læse!!!

Høringssvar 15. oktober 2021 [PDF]

Kilde: Dansk Forfatterforening

Forsikring af digtere, 2

Nu, hvor jeg har fået en aftale i stand med mit forsikringsselskab om (2/3) godtgørelse af mine monetære tab ved indbrud, burde jeg måske bare sige tak og gå videre. Jeg kan læse mig til, at andre ikke altid har en lige så smertefri og imødekommende venlig modtagelse efterfølgende indbrud.

Men det generer mig fortsat, at der i assurandørsprog ikke er plads  til, hvad jeg laver: Mine bøger, lyd, billede og video for meget lille årlig indkomst, med udstyr jeg holder kørende, så længe det opfylder funktionen. Man kalder det en “sammestykket indkomst” – ingen fast arbejdsgiver, ingen pension, lav timeløn, ingen jobsikkerhed og ofte ingen faste kolleger. Til gengæld max frihed ift. at beskæftige mig med, hvad jeg finder interessant og lader mig inspirere af – som ofte kan finde støtte blandt kunstens legatuddelere og andre, der forstå kunstens vilkår bedre end de fleste.

Continue reading “Forsikring af digtere, 2”

Forsikring af digtere

– og andre kunstnere

Denne fortælling bliver kort, jeg ved det.

Da indbrudstyvene efter at have holdt øje med lys og mørke i fritidshuset løb med al min computerhardware og efterlod et bjerg af gennemrodet papir og bøger, og i al nådighed væsentlige backupdiske, dækkede forsikringsselskabet ALKA computere, tablets, telefoner, Libratone Beat, KOBO, mikrofon og nyere harddiske. Efter gængse afskrivningsregler.

Jeg troede dog ikke på, at ALKA ville udbetale en bøjet 5-øre for mine gamle ting. Ikke efter i 3 kvarter at have benægtet at være selvstændig erhvervsdrivende og citeret af “Kunstneres Beskatning“, som var den en bibel, og kategorisk henvist til min vanligt sammenstykkede indtægtsvirkelighed og lave indkomst – i forsøget på at få taksatoren til at forstå kunstneres unikke placering midt mellem fast arbejdstid og salg af service – fordi jeg nægtede at skyde mig i foden ved tvangsmæssigt selv at placere mig i én af ALKAs to virkeligheder for at få mine økonomiske tab anerkendt – enten som privatperson eller erhversaktiv på adressen – uden at kende til konsekvenserne af mit svar. Da jeg ikke kunne få et direkte svar, bad jeg om at måtte ringe tilbage, så kæreste og jeg kunne debattere, om måden jeg og hun er digtere på kan kaldes et erhverv.

ERHVERV

 “det man tjener penge på”. Begreberne Primære, Sekundære og Tertiære erhverv definerer 1) den direkte anvendelse af naturen, dens dyr og råstoffer, 2) forarbejdning af samme, og 3) distribution af samme, servicering, liberale erhverv og financiering.

Continue reading “Forsikring af digtere”

What Writers and Editors Do – The Paris Review

By 
What would the books have been like without their editors? In my own case, the answer is simple: there would have been no books. I would not have been a writer. This is not to say that my editor writes my books for me, but that his thoughts, input, and insights are imperative to their being written. These thoughts, this input, and these insights are particular to me and my writing process; when he is editing the work of other authors, what he gives them is something particular to their work. The job of editor is therefore ideally undefined and open, dependent on each individual writer’s needs, expectations, talent, and integrity, and it is first and foremost based on trust, hinging much more on personal qualities and human understanding than on formal literary competence.

Source: The Paris Review – Blog Archive What Writers and Editors Do – The Paris Review

Pligtaflevering af e-bøger

Sådan uploader du e-bøger til Det Kgl. Bibliotek:

Inden du uploader, skal du sikre dig, at du har e-bogsfilen tilgængelig i det rette format, samt at du har oplysninger om udgivelsen klar. For at uploade skal du logge ind med NemID.

Hvilke filtyper skal vi bruge?

E-bogsfilen skal være i et af følgende formater: pdf, opf, epub, ibooks, azw, azw3, kf8, kfx eller mobi.

Vi modtager automatisk alle e-bøger og lydbøger der KAN distribueres via Publizon. Derfor behøver du ikke uploade din udgivelse til os, hvis du i forvejen distribuerer dine bøger via Publizon.

Hvis du repræsenterer et forlag eller en digital distributør, er du velkommen til at kontakte os, så vi kan give dig adgang til at uploade udgivelserne samlet.

Kilde: Pligtaflevering | Det Kgl. Bibliotek

Den virkelige vaccine mod Covid

– forandringerne.

Denne oplevelse har bragt os tættere på hinanden og samtidig holdt os adskilt. Det har givet os chancen for at omdefinere vores medmenneskelighed og bevist, at verden virkelig er ét. Det har vist os, at vi er lige sårbare, lige afhængige af andre. Måske vil bevidstheden om vores fælles medmenneskelighed, vores fælles skæbne, i sidste ende føre os til at rekonstruere en verden med ægte sundhed og ro – for alle. Det vil være den virkelige vaccine mod Covid19!

kilde: » PEN: Månedens Essay

Ikigai

– som handling, som tanke

Ikigai (生き甲斐) betyder groft oversat “at leve med formål”. Dét er en handling.

Internettet har altid travlt med at synliggøre og dele informationer ved at bryde begreber ned. Jeg gør det selv. Men snarere end underordnende værdier, der afføder handling, reduceres ikigai gennem vestlig analyse til overordnede værdier der skal afføde handling, hvilket gør modstanden fra livet og oververden til et spørgsmål om at udføre korrekt snarere end funktionelt i forhold til sig selv.

Ikigai for mennesker i et kapitalistisk win-win-optaget samfund:

  • det man selv elsker at gøre
  • det man har talent for
  • det folk vil betale én for
  • det som verden behøver

Continue reading “Ikigai”

Julekalenderfortællinger

– hele året.

Dette er en liste i arbejde. Kriteriet er, at der skal være 24 afsnit, og de skal være til øret alene. Og man skal kunne komme til dem, også uden for december. Hér er de første:

Lars Røn


Xmos Athmos (2018). Garanteret: Dit liv bliver ikke det samme igen.
www.youtube.com/watch?v=mqbisD0X03o&list=PLI0z2FoSf-KaaVIW3kbAeteNekWLLp_uc

Decembervagten (2019)- i 24 afsnit.
www.youtube.com/watch?v=69bgFveDuFw&list=PLI0z2FoSf-KblZ7oU1yoy0sfjew3ljJGW

Decembervagten på toppen (2020) – Decembervagten som 1 video, men under videoen er en klikbar menu til de 24 afsnit.