Category: forfatter

Konsekvenser af at fjerne bogmomsen i Danmark – en helhedsvurdering af værdikæden og litteraturfinansiering

Vi kommer ingen vegne uden politikere med vidsyn.

 

Opsummering: Konsekvenser af at fjerne bogmomsen i Danmark

Bogmomsen bidrager i dag med et stort beløb til statskassen og bruges politisk til at legitimere bibliotekspenge-ordningen, som især støtter forfattere med lavt salg.

Hvis momsen fjernes, mister staten denne indtægt, og bibliotekspengene vil fremstå som en ren udgift, hvilket kan gøre ordningen mere politisk sårbar og udsat for besparelser.

Fordelingen af bibliotekspenge sker via forskellige modeller for fysiske og digitale bøger, hvor især smalle genrer og eksperimenterende litteratur er afhængige af denne støtte, da de sjældent genererer store salgstal.

En svækkelse af bibliotekspenge vil især ramme forfattere, der ikke skriver bestsellere, og kan føre til mindre mangfoldighed og innovation i dansk litteratur.

Matthew-effekten forstærkes, hvis støtten koncentreres om de mest kendte forfattere, mens nye og smalle stemmer får sværere vilkår.

Internationalt har lande med lav eller ingen bogmoms typisk stærke, direkte støtteordninger til litteratur. Hvis Danmark fjerner bogmomsen uden at styrke direkte støtte, risikeres et svækket litterært økosystem.

Mulige modforanstaltninger er øremærkning af midler til debutanter og smalle genrer samt at gøre bibliotekspengene mere robuste via en fast finansieringsmodel.

Uden sådanne tiltag risikerer man, at litteraturens bredde og kvalitet svækkes, og at det bliver endnu sværere for nye og mindre salgsfokuserede stemmer at få fodfæste i branchen.

UDDYBNING

Økonomisk sammenhæng mellem moms og bibliotekspenge

I dag udgør bogmomsen et betydeligt beløb for statskassen – anslået omkring 250-300 mio. kr. årligt. Fordelingen af bliotekspengene, som udbetales til forfattere, illustratorer og oversættere som statens taknemmelighed pga. udlån af disses værker på folkebibliotekerne, var for 2024 (udbetalt i 2025) på 78,5 % til fysiske bøger og lydbøger, ialt 163.971.074 kr., og 21,5 % til e-bøger og netlydbøger ialt 44.972.384 kr..

Selvom der ikke er en formel binding mellem de to poster, har det været et politisk argument, at indtægterne fra bogmomsen kan ses som en slags “modvægt” til udgiften til bibliotekspenge. Det gør det lettere at forsvare ordningen over for politikere og befolkning, som ikke forstår formålet med at støtte kunst og litteratur.

Hvis bogmomsen fjernes, forsvinder denne indtægtskilde fra finansloven, og bibliotekspengene vil fremstå som en ren udgiftspost. Det kan gøre ordningen mere sårbar ved kommende finanslovsforhandlinger, hvor der altid presses på for at spare på kulturområdet.

Når bibliotekspengene som udgiftspost ikke længere kan “forsvares” med henvisning til momsindtægterne fra bøger, bliver de mere udsatte for politiske prioriteringer. Skal staten finde finansiering andetsteds, kan der opstå pres for at beskære eller omstrukturere udlånskompensationsordningen – som i forvejen er ilde set i EU, fordi bibliotekspengene kun kommer danske forfattere til gode. Endnu større pres kan føre til usikkerhed for især forfattere, der er afhængige af bibliotekspengene som mærkbar del af deres årlige indkomst.

Man skal samtidig forstå, at salg af en udgivelse, der oftest kun finder sted i bogens 3 første måneder og er afhængige af alle mulige faktorer, der kan forhindre eller mindske (eller forstørre!) salget, geninvesteres som arbejdstid med den næste bog. Bibliotekspengene “bygger bro” mellem salgsperioderne.

—
Fordeling af bibliotekspenge: Fysiske bøger og digitale bøger

Bibliotekspenge fordeles efter 2 forskellige modeller for hhv. fysiske og digitale bøger:

Fysiske bøger: Fordelingen sker efter et pointsystem, hvor antallet af eksemplarer (bestand) på bibliotekerne ganges med en pointtildeling, der varierer efter genre og sidetal. Det betyder, at mængden af tilgængelige eksemplarer og værkets karakter afgør, hvor meget en forfatter modtager for fysiske bøger – ikke hvor ofte den fysiske bog udlånes.

Denne praksis er pt. under pres pga. “det interurbane lånesamarbejde” – at stort set alle bøger i databasen kan lånes til alle biblioteker landet over – hvilket i endnu tydeligere grad end før prioriterer øjeblikkelig tilgængelighed af her-og-nu populære titler, der derfor indkøbes i store mængder, mens mere varige genrebøger og kompleks litteratur blot stilles til rådighed med nogle få eksemplarer landet over og visse titler slet ikke (mestendels selvudgiverlitteratur, som DBC vurderer for ringe til udlånsanbefaling til bibliotekerne)

Digitale bøger (e-bøger og netlydbøger): Her sker honoreringen efter tilrådighedsstillelse, udbredelse (antal kommuner, der vælge at udlåne bogen) og anvendelse (antal udlån), hvilket i praksis betyder, at støttefordelingen baseres på, hvor mange gange en ebog og lydbog er blevet udlånt. En stor del af midlerne for digitale bøger går til forlagene, som derefter fordeler pengene videre til forfattere og andre rettighedshavere efter interne aftaler.
En ny bog vil typisk give max. beløb i udlånshonorering, og over tid falder beløbet til et minimum, indtil e-reolen fjerner bogen fra udlån pga. intet eller for ringe udlån. (Læs her om beregningerne https://slks.dk/bibliotekspenge/beregning)

Puljernes størrelse: Det samlede beløb til bibliotekspenge deles op i to puljer: én til fysiske bøger og én til digitale bøger. Størrelsen på hver pulje fastsættes ud fra forholdet mellem antallet af udlån af henholdsvis fysiske og digitale bøger på landets biblioteker. Dette forhold justeres årligt og afspejler udviklingen i både lånemønstre . Beløbene for modtagere under ca. 1500 kr. genfordeles til modtagere af mellem ca 6000 og ca. 1500 kr, mens støttebeløb over ca 560.000 også genfordeles blandt modtagere af mellem ca. 6000 og ca. 1500 kr. (Læs her om pointsystemet: https://slks.dk/tilskud/soeg-puljer/bibliotekspenge/fakta-og-tal/om-pointvaerdier-for-aarets-udbetaling)

Konsekvenser for ikke-bestseller-forfattere
Mange forfattere, især dem der arbejder med digte, essays, børnebøger og andre mindre sælgende genrer, får kun et beskedent beløb, selv efter mange års udgivelser. Svækkes bibliotekspengeordningen, får det størst negativ betydning for forfattere, som i forvejen tjener mindre end andre, f.eks. fordi arbejdet med skriften prioriteres højere end den faste månedlige indtægtsvirkelighed og pensionsindbetaling, der gør almindelige lønmodtagere trygge.

Forfattere, der bevidst henvender sig til et snævert publikum, eller skriver direkte eksperimenterende litteratur uden reel sikkerhed for salg, har ofte bibliotekspengene som en af de eneste reet sikre indtægtskilder. Forsvinder eller reduceres denne støtte (det må ikke kaldes kompensation, da EU ikke tillader staten at kompensere for udlån), kan det betyde, at færre vælger at bruge tid på at skrive den slags bøger, fordi det ikke svarer sig økonomisk. Det kan føre til, at litteraturudbuddet bliver mere formelagtigt og direkte salgsrettet, og at vækstlaget af nye og nyskabende forfattere tørrer ud.

—
Systemisk risiko for det litterære økosystem

Den klassiske “Matthew-effekt” (“rige blir rigere, og fattige bliver fattigere”) kan hér beskrive, hvordan allerede succesfulde forfattere modtager endnu mere i kunststøtte, mens mindre kendte forfattere får meget lidt. Det er altså ikke nødvendigvis tilsigtet, som i at en konspiration er på gænge med dét formål, men denne voksende forskel ér en udfordring, fordi den kan føre til en koncentration af ressourcer hos et fåtal forfattere, der så bliver de dominerende og repræsenterende stemmer alle kender, mens bredden og mangfoldigheden og modsproget i litteraturen svækkes. Samtidig kan kritikere afholder sig fra at ytre sig om kulturstøttepolitikken eller institutioner, fordi de frygter negative sociale eller professionelle konsekvenser, herunder at blive ekskluderet fra netværk, miste adgang til støtte eller blive stemplet som ukollegiale eller direkte illoyale.

Men bliver bibliotekspengene mindre eller mere usikre, vil “Mathew-effekten” kunne forstærkes yderligere, fordi det især er de økonomisk svageste forfattere, der rammes. Hvilket der som nævnt ovenfor er gjort forsøg på at modvirke ved at genfordele støttebeløb over max-. og under min-.grænser for udlån og bestandsopgørelse.

En stigende del af bogforbruget sker i dag via streamingtjenester, hvor forfatterindtjeningen typisk er lavere end ved traditionelt bogsalg eller udlån. Fjernes bogmomsen uden samtidig sikring af stabile indtægter til forfattere via bibliotekspenge eller andre ordninger, risikerer forfatteres økonomi at blive endnu mere presset.

I dag, i vores lille sprogområde truet af streaming, prisdumping og internationalt bogsalg kan kun et fåtal kommercielt succesfulde forfattere opnå at skrive på fuld tid, men udmarvning af arbejdsvilkår generelt for alle forfattere kan medføre en meget pauver dansk litteratur, ikke mindst i de snævert søgte genrer.

—
Alternativer og modforanstaltninger

Obligatorisk geninvestering i debutanter og smalle genrer
Hvis bogmomsen fjernes, og forlagene beholder de 25% af udsalgsprisen helt eller delvis, kan staten og/eller branchen indføre en ordning, hvor en del af den sparede moms skal bruges på at udgive debutanter, oversættelser, digte eller andre mindre indtjenende genrer. Det kan ske kollektivt gennem øremærkede fonde og støttepuljer eller ved krav om rapportering og dokumentation fra forlagene. Formålet er at sikre, at momsfritagelsen styrker litterær mangfoldighed og ikke kun de mest sikre, kommercielle titler.

Erfaringer og analyser angiver, at en del af momsfritagelsen vil blive brugt til at sænke priserne, mens resten bliver i værdikæden som øget indtjening til forlag og boghandlere. Hvor balancen lander, afhænger af konkurrencesituationen og forlagenes strategier. Skatteministeriet vurderer, at nulmoms vil føre til lavere priser og øget salg af bøger.

Ny finansieringsmodel for bibliotekspenge
Man kan gøre bibliotekspengene mere robuste ved at knytte dem til en fast procentdel af statens samlede budget eller en bestemt indtægtskilde (fx skatteindtægter). Dette kendes fra andre støtteordninger, fx medieaftaler eller visse forskningsmidler. Eksempelvis kunne bibliotekspengene fastsættes til 0,05 % af statens samlede skatteindtægter og reguleres automatisk hvert år. Det vil tilstå forfattere større økonomisk forudsigelighed (hvis ikke deres bøger fjernes af udlån…), gøre forlag tryggere og ordningen mindre sårbar over for politiske studehandler.

Internationalt perspektiv: Moms og national litteraturfinansiering
I de fleste europæiske lande er bøger enten helt momsfritaget eller pålagt lav momssats. For eksempel har Sverige, Norge, Tyskland og Frankrig alle lav eller ingen moms på bøger. Disse lande har samtidig velfunderede nationale støtteordninger til litteratur, som ofte er politisk prioriterede og beskyttede mod årlige udsving. I Norge er der for eksempel ingen moms på bøger, men til gengæld et omfattende system med direkte tilskud til forfattere, forlag og biblioteker gennem faste opkøb af titler, hvilket sikrer både bredde og kvalitet i litteraturen. I Sverige og Tyskland er den lave moms suppleret af statslige støtteprogrammer og biblioteksafgifter, der beskytter forfatterindtægterne.

Erfaringer fra udlandet viser, at momsfritagelse eller lav moms på bøger ofte går hånd i hånd med stærke, direkte støtteordninger, som sikrer mangfoldighed og bæredygtighed i den nationale litteratur. I Danmark har bogmomsen – som én af de højeste i verden – delvist fungeret som et indirekte finansieringsredskab for litteraturen, idet den politisk har været brugt til at legitimere udgifter til bibliotekspenge. Vælger Danmark at fjerne bogmomsen uden samtidig at styrke eller sikre både direkte og indirekte støtte til litteraturen, risikerer vi at svække vores litterære økosystem.

___

Siden kynde blev kunst

– har sælgere kæmpet for at udnytte kunsten uden at dræbe kunstnerne. Det sker ikke med AI. Det sker gennem elitisering som fremmelse af fattigdom.

Kære Jacob Søndergaard, forlagsdirektør på Gutkind,

Jamen, tak for gratislæsningen af den redigerede tale fra jeres sommerreception. Velskrevet og politisk høflig, og som sådan – i en tid, hvor stort set alt handler om økonomi frem for indhold – vel eneste måde en forlagschef kan tillade sig at tale til sine konger på.

I artiklen efterspørges en kulturpolitik på markedspræmisser – en kulturpolitik, som muliggør forfatteres arbejde (in generalis), og gennem salgs, reklame- og læse- og udlånsled dermed forlags indkomst. Det er ikke odiøst eller mistænkeliggørelse fra min side: Selvom jeg foretrækker gode læsere som ledere af forlag, hersker i mig ingen tvivl om, at sigtet for ethvert kvalitativt forlag i en markedsøkonomi handler om gynger og karruseller: Udgive dét, der nærer kroppen for at kunne udgive dét, der muliggør et litterært bankende hjerte. Forretningssans baseret på kærlighed. (Og på alle måder bedre end den isnende kulde, som driver eks. Spotify.) Men hvor du sidder handler det ret beset ikke om økosystem – ikke om statslige midler til forfatterne og kommers med gynger og karruseller, og ikke om litterær kultur og mulighed for god litteratur om vore nutidige betragtninger – kulturtyngde. Det handler om SALG, først og fremmest.

For forretningsledere er dét indlysende. For konservative (med hjerte og kunstnerisk kynde) er dét indlysende. Hvilket kun kan pege ét sted hen – hvis der skal være en udgivelsesbranche, hvor det er muligt at tjene penge på fortællinger, illustrationer og fakta:

Du/I er nødt til at bede om/afkræve kulturministeren, den konservative kulturminister, en større støtte til ikke bare de stort sælgende forfattere men også til alle de andre – nemlig dem, der er flest af. En politisk støtte, en hensigtserklæring, der VIL kulturindsigt FREM FOR indtjening til dem, der kan investere, så staten ikke behøver det. Der vil bredde frem for marked. 

Og nugældende kompromissystem til dét formål (for forfatterne) hedder Bibliotekspengene og det næstbedste Statens Kunstfonds Litterære Arbejdslegater: De mest efterspurgte forfattere indkøbes og licenseres med størst antal tilgængelige aktuelle titler og eksemplarer (til bibliotekerne) og udløser dermed størst støtte til dem, der i forvejen sælger mest. Støttesystemet er godt for forlagene, der tydeligt fremviser de gode sælgere, og godt for de mindre efterspurgte/mindre sælgende, fordi de trods alt “får noget”.

INDTJENINGEN under ét består af avance, royalty, bibliotekspenge og Statslig scenestøtte – senest med øgede individuelle tilskud – og dertil arbejdslegater, så forfatterne får nogle måneders tid til at skrive – nu øget til minimum 100.000, hvilket giver penge til max 4 måneders arbejde. Da kulturstøtten end ikke pristalsreguleres og litteraturen ikke tilføres tilbundsgående udviklingsmidler i vækstlaget længere, er der færre støttemidler at dele ud, og samtidig stilles større krav til de enkelte forfatteres kunstneriske vished. Det er de facto lig udryddelse af støtten til vækstlaget, til de kommende kunstnere og forfattere.

Det er fortsat markedsværdien af skrivekunsten, SALGET, der afgør støtteværdigheden. FORDELENE for producenter og salgsled. Og en vækstet lutring af nye og lidt-sælgende gennem kamp – ikke med materialet, men med at tiltuske sig skrivetid, mens et fast lønarbejde betaler regningerne: “Du skal kæmpe på markedspræmisser for at blive en bedre SÆLGENDE forfatter”. Og samtidig skruer bibliotekerne på grund af “det Interurbane Lånesarabejde” ned for lokalindkøb af ikke-mainstream-litteratur, fordi ren tilgængelighed PÅ LANDSPLAN regnes for tilstrækkeligt til at opfylde den politiske biblioteksforpligtelse – der aldrig med ét ord, som eks. i Norge, har nævnt noget om eksemplarindkøb. Og uden eksemplarer på hylderne, udrangeres hele genrer, fordi der ikke er noget at vise frem på bibliotekerne andet end mainstreamlitteratur. Dét, forlagene tjener deres penge på. MARKEDET. 

Som digter kan jeg pege på gabende tomme digt-hylder på bibliotekerne og visse steder alle digte kasseret, sendt i magasin eller kun tilgængelige ved digital bestilling og forudviden om titler.

En næsten glemt og kortvarigt begejstret opblomstring af låne- og bogmarkedet senere er det business as usual: Intet har ændret sig siden kynde blev kunst.

Så, måske er en forlagsdirektør ikke den bedste fortaler for forfatteres arbejde – selv ikke med et litterært bankende hjerte 1000 grader varmere end snylterne Spotify og lignende fribyttere, der kun ser den korte bane ved IKKE at honorere skaberne af de VARER, de sælger. Uanset hvad, kan forfattere (in generalis) aldrig blive andet end en vare, hvis markedet skal afgøre bredden og kvaliteten. Og selv en forlagsdirektør kan sikkert finde noget andet at sælge. 

VIL du ændringer, må du forlade din komfortzone, Jacob:

Gå til kulturministeren og sig, at KVALITET ikke er hverken dit store salg eller dit salg af hjertet, hvis man skal støtte forfatterne. KVALITET er ikke tilgængelighed. KVALITET kommer af TILSTEDEVÆRELSEN af kunst som eksempel, hér litteratur, på kunstens præmisser. På alle niveauer i skabelsen – og også længe, længe før den bliver tilgængelig for dig, kyndige læser, at betragte som salgbar. Gak til Kongen og slå til lyd for at skrue tiden tilbage til før Anders Fogh Rasmussens destruktion af Daghøjskolernes eksperimenter – kald det Fremtidsministeriet eller Visionsministeriet – og bered dig på, at så længe du selv er del af problematikken og ikke på markedspræmisser (med eller uden Spotifys ulige konkurrence) formår at betale forfatterne mere for deres FÆRDIGE arbejde (som INTET har at gøre med forfatternes helt personlige økonomiske investeringer i kvalitative skrive-år), vil der gå laaaaaaaaaang tid, før de iskolde hjerter kan fjernes fra ligningen og forfattere har råd til at betale regninger under skriveprocessen med den næste bog. Og før du har egentlig grund til hverken at bekymre dig og glæde dig til den årlige forlagsfest: Vinder Spotify, er der snart ingen forlag tilbage og snart intet Spotify. Vinder Spotify ikke, tjener forlagene flere penge og dermed findes stadig forfattere. Græshopperne vågner af jorden med regelmæssige mellemrum – hvad vil du gøre?

Jeg siger: Hold op med at tale så pænt – Kulturministeren er ikke din ven, ikke forfatternes ven, ingens ven (ud over i privaten). ALENE mennesker med magt og vilje til åndsafklaring og selv- og kollektivindsigt har betydning for menneskenes fremtid. Din lille magt til også at udgive hjertebøger. Den enkelte kunstners drift mod og kamp for syntesen mellem verden og hjerne. Grundforskning på alle faglige og akademiske niveauer. MARKEDET ikke er den eneste forudsætning for menneskenes psykiske, fysiske og åndelige overlevelse – ISÆR IKKE, når der ikke er samtidig vilje til en transparent samtale om kvalitet. 

Fik jeg dér sagt, at MARKEDET beror på uigennemsigtighed? Søreme, ja. Sælg bare lort til dem, der ikke kender forskel endnu. Vejen til KVALITET OG KUNST gennem lutring af den enkelt, ikke! Og jo mindre gennemsigtighed, desto færre anstrengelser for at øge kvaliteten.

DET er et velkendt fattigdomstegn. 

TJENESTER for digtere

og andre listefolk

 

INFO
Jeg opretholder forskellige lister til gavn for digtere – og lidt for andre listemagere, også

[service] Bogbloggere, Lyrik, Science Fiction 1, Science Fiction 2
[service] Folket små boghandlere
[service] Litteraturmagasiner i Norden A-A
[service] Lyrikdebutanter 2000-2022
[service] Lyrikdebutantinvesterende forlag
[service] Lyrikudgivende Bogforlag
[service] Poetiske SCENER i DANMARK 2016…
[service] REFUGIER (opdateres ikke længere)

og for film-interesserede

[service] Tidsrejsefilm [under offline-opdatering sep 2022)
[service] SF-serier (løbende opdatering)

Det sker frivilligt, ulønnet og uden reklamer. Jeg opdaterer, når jeg har tid og ork. [Evt gå til NewPub eller bogbrancheguiden.dk]

Du kan hjælpe rigtig meget, hvis du angiver ophørte bloggere, forlag og døde links i kommentarfeltet under listerne, eller hvis du har spottet gode, NYE anmelderblogs om DIGTE, eller selv er én, NYE digtudgivende forlag, NYE scener osv… 😀

Efter bedste evne opdaterer jeg debutanter hver gang jeg hører om en ny, digtudgivende forlag sjældnere, og har en bogblogger været inaktiv 6 måneder, skriver jeg “PASSIV”, mens “OPHØRT” angiver, at bloggeren har meldt ud at være standset, men bevarer sit anmeldelsesarkiv. Forsvundne bloggerlinks og ophørte digtudgivende forlag slettes fra listerne.

SKATTEREGLER for bogbloggere

I følge skatteminister Morten Bødskovs svar til Lars Løkke Rasmussens spørgsmål om betydningen af de “præciserede” beskatningsregler gældende for bogbloggere (2021), der tilsendes anmeldereksemplarer efter aftale, burde anmeldereksemplarer, der stemples “ANMELDEREKSEMPLAR” – på lige fod med  anmeldereksemplarer, der tilsendes anmeldere og bogbloggere uden forudgående aftale – frit kunne ansættes i værdi; om end denne værdi, f.eks. 0 (NUL) Kr., skal opgives til skattevæsenet.

Samt den her fra digter og jurist i skatteret Peter Dyreborg:

Oprindelig kilde for bogbloggerne: https://www.newpub.dk/ressourcer/bogbloggere-en-oversigt/ – men dén trænger til at blive opdateret.

EU-krav om moms på forfatterindtægter

– dvs. ingen minimumsgrænse

 

Som det ser ud, er det en katastrofe for alle forfattere, der skriver samtidig med at de har andre indtægter. Og dertil er igangsættelsesdatoen så tæt på, at hele samfundsmaskineriet efter 50 år med momsfritagelse for forfattere under en vis indtægt svært vil kunne nå at omstille sig.

Dansk Forfatterforening har skrevet et høringssvar, som ALLE forfattere opfordres til at læse!!!

Høringssvar 15. oktober 2021 [PDF]

Kilde: Dansk Forfatterforening

Forsikring af digtere, 2

Nu, hvor jeg har fået en aftale i stand med mit forsikringsselskab om (2/3) godtgørelse af mine monetære tab ved indbrud, burde jeg måske bare sige tak og gå videre. Jeg kan læse mig til, at andre ikke altid har en lige så smertefri og imødekommende venlig modtagelse efterfølgende indbrud.

Men det generer mig fortsat, at der i assurandørsprog ikke er plads  til, hvad jeg laver: Mine bøger, lyd, billede og video for meget lille årlig indkomst, med udstyr jeg holder kørende, så længe det opfylder funktionen. Man kalder det en “sammestykket indkomst” – ingen fast arbejdsgiver, ingen pension, lav timeløn, ingen jobsikkerhed og ofte ingen faste kolleger. Til gengæld max frihed ift. at beskæftige mig med, hvad jeg finder interessant og lader mig inspirere af – som ofte kan finde støtte blandt kunstens legatuddelere og andre, der forstå kunstens vilkår bedre end de fleste.

Continue reading “Forsikring af digtere, 2”

Forsikring af digtere

– og andre kunstnere

Denne fortælling bliver kort, jeg ved det.

Da indbrudstyvene efter at have holdt øje med lys og mørke i fritidshuset løb med al min computerhardware og efterlod et bjerg af gennemrodet papir og bøger, og i al nådighed væsentlige backupdiske, dækkede forsikringsselskabet ALKA computere, tablets, telefoner, Libratone Beat, KOBO, mikrofon og nyere harddiske. Efter gængse afskrivningsregler.

Jeg troede dog ikke på, at ALKA ville udbetale en bøjet 5-øre for mine gamle ting. Ikke efter i 3 kvarter at have benægtet at være selvstændig erhvervsdrivende og citeret af “Kunstneres Beskatning“, som var den en bibel, og kategorisk henvist til min vanligt sammenstykkede indtægtsvirkelighed og lave indkomst – i forsøget på at få taksatoren til at forstå kunstneres unikke placering midt mellem fast arbejdstid og salg af service – fordi jeg nægtede at skyde mig i foden ved tvangsmæssigt selv at placere mig i én af ALKAs to virkeligheder for at få mine økonomiske tab anerkendt – enten som privatperson eller erhversaktiv på adressen – uden at kende til konsekvenserne af mit svar. Da jeg ikke kunne få et direkte svar, bad jeg om at måtte ringe tilbage, så kæreste og jeg kunne debattere, om måden jeg og hun er digtere på kan kaldes et erhverv.

ERHVERV

 “det man tjener penge på”. Begreberne Primære, Sekundære og Tertiære erhverv definerer 1) den direkte anvendelse af naturen, dens dyr og råstoffer, 2) forarbejdning af samme, og 3) distribution af samme, servicering, liberale erhverv og financiering.

Continue reading “Forsikring af digtere”

What Writers and Editors Do – The Paris Review

By 
What would the books have been like without their editors? In my own case, the answer is simple: there would have been no books. I would not have been a writer. This is not to say that my editor writes my books for me, but that his thoughts, input, and insights are imperative to their being written. These thoughts, this input, and these insights are particular to me and my writing process; when he is editing the work of other authors, what he gives them is something particular to their work. The job of editor is therefore ideally undefined and open, dependent on each individual writer’s needs, expectations, talent, and integrity, and it is first and foremost based on trust, hinging much more on personal qualities and human understanding than on formal literary competence.

Source: The Paris Review – Blog Archive What Writers and Editors Do – The Paris Review

Pligtaflevering af e-bøger

Sådan uploader du e-bøger til Det Kgl. Bibliotek:

Inden du uploader, skal du sikre dig, at du har e-bogsfilen tilgængelig i det rette format, samt at du har oplysninger om udgivelsen klar. For at uploade skal du logge ind med NemID.

Hvilke filtyper skal vi bruge?

E-bogsfilen skal være i et af følgende formater: pdf, opf, epub, ibooks, azw, azw3, kf8, kfx eller mobi.

Vi modtager automatisk alle e-bøger og lydbøger der KAN distribueres via Publizon. Derfor behøver du ikke uploade din udgivelse til os, hvis du i forvejen distribuerer dine bøger via Publizon.

Hvis du repræsenterer et forlag eller en digital distributør, er du velkommen til at kontakte os, så vi kan give dig adgang til at uploade udgivelserne samlet.

Kilde: Pligtaflevering | Det Kgl. Bibliotek

Den virkelige vaccine mod Covid

– forandringerne.

Denne oplevelse har bragt os tættere på hinanden og samtidig holdt os adskilt. Det har givet os chancen for at omdefinere vores medmenneskelighed og bevist, at verden virkelig er ét. Det har vist os, at vi er lige sårbare, lige afhængige af andre. Måske vil bevidstheden om vores fælles medmenneskelighed, vores fælles skæbne, i sidste ende føre os til at rekonstruere en verden med ægte sundhed og ro – for alle. Det vil være den virkelige vaccine mod Covid19!

kilde: » PEN: Månedens Essay

Ikigai

– som handling, som tanke

Ikigai (生き甲斐) betyder groft oversat “at leve med formål”. Dét er en handling.

Internettet har altid travlt med at synliggøre og dele informationer ved at bryde begreber ned. Jeg gør det selv. Men snarere end underordnende værdier, der afføder handling, reduceres ikigai gennem vestlig analyse til overordnede værdier der skal afføde handling, hvilket gør modstanden fra livet og oververden til et spørgsmål om at udføre korrekt snarere end funktionelt i forhold til sig selv.

Ikigai for mennesker i et kapitalistisk win-win-optaget samfund:

  • det man selv elsker at gøre
  • det man har talent for
  • det folk vil betale én for
  • det som verden behøver

Continue reading “Ikigai”