piratfilm: årets top-10

Interessant at følge Torrentfreaks daglige nyheder om copyrightbrud i hele verden. Men for en filminteresseret som mig er det bemærkelsesværdigt, hvordan de enkelte films karakterer på nærværende liste falder i løbet af 2020 – Coronaåret. Gad vide, om folk forventer mere eller bare har mere tid til fordybelse? Continue reading “piratfilm: årets top-10”

PirateBay, the Movie 2013 (TPB AFK) – for free or donation fee

The Long Awaited look behind the scenes.

the pirate bay movie

download for free via PirateBay
325MB, info hash 0C0238D5EA27CB3E6C855730129903FCFD7F9499
974MB, info hash 99FEAE0A05C6A5DD9AF939FFCE5CA9B0D16F31B0
3,50GB, info hash 79816060EA56D56F2A2148CD45705511079F9BCA
6,85GB, info hash 411A7A164505636AB1A8276395B375A3A30BFF32

Support the movie with $10 or more

TPB-AFK – The Pirate Bay – Away From Keyboard

Have fun!

 

Kan betalingscensur medføre en stabil, statsløs, global møntfod?

Det kommer blandt andet an på dig.

Fildelingtjenester er ikke gratis for dem, der udbyder dem. Betaling for serverhosting, programmering, vedligehold osv. løber op, hvis der er mange brugere på et torrentsite.

Disse investeringer kan kun komme hjem igen i form af den helt personlige tilfredsstillelse ved at være blandt et fåtal af indflydelsesrige nørder (meget 90’er-agtigt, men sjældent i dag) eller ved betaling for brug af tjenesten.

Torrentudbydere benytter ofte donationsmodellen for at lade brugere kontakte de brugere, der ligger inde med filer, mens de store og anonyme skytjenester tager betaling for at overføre egenhostede filer med stor hastighed.

Bankers gebyr for at overføre penge til en udenlandsk bank er som bekendt ret stort. Derfor er en række mellemmænd vokset frem, som mod et mindre gebyr og efter aftale overfører penge mellem to parter. Det mest kendte tjeneste er nok den amerikanske betalingstjeneste PayPal, der blev købt af det netbaserede auktionshus eBay for at gøre det nemt for internationale kunder at betale – men efterhånden findes denne type mellemmænd i alle lande.

Om end PayPal er stor, er det dog ikke større end, at firmaet har givet efter for pres fra den amerikanske regering om at lukke for pengestrømmen til torrentudbydere og skytjenester med (uretmæssigt)  hostede filer. Det begyndte de i øvrigt på i 2010, da de lukkede for PayPal-donationer til WikiLeaks.

Det amerikanske virksomhedsindeks, Forbes, skriver i dag, at sådan betalingscensur kan skabe øget vækst i brugen af Internet-møntfoden, BitCoin. Hvilket inddirekte angiver en tro på, at udbuddet af bruger- og skyhostede filer af dubiøs oprindelse næppe vil vil tage af, men Forbes tilføjer da også, at den amerikanske regering mener, at betalingscensur vil have større effekt på uretmæssig deling af rettighedsbeskyttede filer end allehånde retssager og computer- og husransagelser.

ABSOLUT ØKONOMI

I modsætning til alle andre møndtfødder er BitCoin ikke baseret på national troværdighed, men i bund og grund kun på tilliden til de algoritmer, der angiver BitCoins “absolutte” værdi:  At der kun vil blive “udstedt” et vist antal BitCoins – 21.000.000, hvoraf den sidste først antages at blive skabt i år 2140. Transaktionsværdien af denne møntfod er derfor afhængig af tilliden til brugen af den; jo flere brugere, desto højere værdi. DD. er værdien af 1 BC = 10.53 Euro. http://preev.com/btc/eur

Hvis betalingscensur således kan skabe behov for en møntfod, der ikke kan styres af en nation, men kun af interesse (i at betale for varer og tjenesteydelser anonymt, som med kontanter), har vi pludselig en Global møntfod.

Lige som Art Money (endnu) er et eksperiment i betaling med bund i tilliden til kunst og kunstnere, har BitCoin indtil videre været et eksperiment i tillid til det store fællesskab og fællesskabets helt naturlige betalingsbehov – som vel at mærke visse har taget seriøst nok til at investere betragtelige summer i, med muligheden for stort afkast, hvis den bliver en global møntfod. Men genvinsten for hele verden  er uendeligt meget større.

En global møntfod kunne have en stabiliserende effekt på hele verdens økonomi. Alverdens andre møntfødder ville stadig findes, for pengemænd at handle i, men over og under enhver spekulation i tillid til firmaer og nationer ville BitCoin ligge og passe på det hele. Som en global tillid, skabt af brug snarere end af ihændehaveri. For uden at bruge af den begrænsede mængde BitCoins, der findes, er der ingen BitCoin-økonomi.

Indtil verden oplever et stort nok behov for at betale for ting, som betalingsinstanser ikke ønsker at nogen skal betale for, er BitCoin dog mestendels for nørder og andre med store computerkraft – for BitCoins skal i digitaleste forstand graves frem af den digitale muld – lige som guld af den blotlagte klippe! …

Men hvem fanden kan navigere i det digitale samfund uden at være tvunget til at opdatere mange af de analoge færdigheder til digitale?!

BitCoin FAQ [på engelsk]

BitCoin for Dummies

BitCoin-myter [på engelsk]

weusecoins.com

The BitCoin Show #56

Køb alt det, du ikke vil, at andre skal vide noget om, med BitCoin

Freedom2.0 (Fox News…)

 

Er det så nu, jeg siger, at jeg ikke fatter økonomi?

The World’s Most Efficient Public Library

The smorgasbord is a reality. Now we need to pay the staff and food suppliers.

 

If free and open access to all of human knowledge at the push of a button truly prevents our society’s beloved artists, authors, thinkers, and other creative people from putting food on their tables, then maybe it’s time to rethink how to put food on their tables

via The Pirate Bay Is The World’s Most Efficient Public Library – Falkvinge on Infopolicy.

Please acknowledge that TPB represents an idea, which TPB is neither alone in actualizing nor the first to implement into Human Culture. Besides the numerous other torrent sites all over the world, NewsGroups, FTP sharing, deaddrops, DVDs and not to mention people populating torrent sites or equally sharing and caring about culture both popular and not so well known from hand to hand, stating that sharing forms the basis of human evolution is not a stretch of fact.

That sharing has become digitally efficient is not a bad thing – the question is, who should control efficient sharing? And how are content creators kept fairly in the loop?

 

RettighedsAlliancen satser på digitalt salg og mener “de samme salgsled som altid”

Og det er de høje gebyrer for kreditkortbetaling på nettet med til at fastholde.

 

Der er to væsentlige og reelle blokeringsmekanismer, når det handler om digitalt salg i Danmark. Fælles for de to er, at betalingsgebyrer og oprettelse af betalingsmuligheder fastholder et fokus på salg som HØJ OMSÆTNING:

1. NETS (tidl. PBS) priser på digitale transaktioner som sælger.

2. Teleselskabernes gebyrer for mobiltransaktioner som sælger

Snart sagt alt i denne regering er overladt til banker, forsikringsselskaber, mobilselskaber og medicinalselskaber. Det betyder, at det ikke har nogen interesse – selvom almindelig idérigdom og fortagsomhed giver pote i både kartoffelmarken og Lions Club – at almindelige mennesker befatter sig med salg, der svarer til selvstændig virksomhed, uden at være selvstændige i skattemæssigt øjemed. Glem at lave et et lille hobbyfirma, der sælger hjemmestrik over nettet; du kan ikke  sælge en skid internationalt uden at skulle lægge 10.000 til NETS for at kunderne kan betale med kreditkort.

Enkeltmandssalg er i disse år i høj grad væsentlig for kunstere, der måske har en 3-6 “varenumre” at sælge. Men de tvinges til at “blive professionelle” som det hedder med selvfølelsens øjenbryn helt oppe i hårgrænsen – dvs. vælge, om de vil satse prisen for at komme til at sælge deres ting, eller ikke blive professionelle tsk tsk tsk… – som om der stadig kun er én måde at gøre tingene på. Og har kunstnere ikke råd til at lægge omkostningerne for at lave en hjemmeside eller købe en betalingsmulighed, og må sælge deres varer i et kommissionsfællesskab, mister de retten til at bestemme, hvordan deres varer skal kunne distribueres. Hvad der er pirateri, og hvad ikke.

ALT der mangler for at kunstnere kan være selvberoende og selv afgøre spørgsmålet om pirateri, er mikrobetaling, mikrobetaling, mikrobetaling!

Rettighedshaverorganisationerne har al støtte fra regeringen og fra stort set alle andre virksomheder i vor del af verden til at fortsætte med at lade mediedistributører og -producenter være de eneste, der tjener STORT på kunsten – ved at blive ved med at jagte piraterne i stedet for at arbejde på at gøre kunstnerne selvberoende. Blive ved med at tro på den amerikanske underholdningsindustris lobbyister og det amerikanske handelskammer, der fylder alle med løgn: NEJ, igen og igen, det er ikke pirateri, der er skyld i, at branchen har ændret sig – det er internettet. Og det er ikke skyld, men en naturlig konsekvens af muligheden for at dele ting, man kan lide, med andre, plus at der gik rigtig mange år, før medieselskaberne fandt ud af at sælge deres produkter digitalt – og mange har stadig ikke lært det.

TRO IKKE PÅ AVISERNE
TRO IKKE PÅ DIN RETTIGHEDSORGANISATION
TRO IKKE PÅ POLITIKERNE
TRO IKKE PÅ KAMPAGNER FOR MORALSK ANSVAR

Gør hvad du kan for at støtte indie-produktioner. Betal gerne via bankoverførsler, og formår du at sælge dine egne ting selv, så gør det – eller gå sammen i salgsfællesskaber, du kan stå inde for.

Og er du medlem af en af flg rettighedsorganisationer

– Foreningen af Danske Videogramdistributører
– IFPI Danmark
– Foreningen af Filmudlejere i Danmark
– KODA
– Nordisk Copyright Bureau
– Dansk Musiker Forbund
– Dansk Artist Forbund
– Producentforeningen
– Dansk Skuespillerforbund
– Danske Filminstruktører

så få en sludder med deres repræsentanter:

Samtlige medlemmer af det nu hedengangne AntiPiratGruppen plus yderligere tre organisationer er genopstået fra de døde som RettighedsAlliancen.* Thomas Schultz, der er formand for Foreningen af Danske Videogramdistributører, siger at der er tale om mere end et simpelt navneskifte:

”Alle i vores branche arbejder hårdt på at udvikle nye tjenester og nye lovlige udnyttelsesformer, men ingen kan konkurrere med de ulovlige pirathjemmesider, der ikke betaler for de film, de udbyder. Derfor er vi med i RettighedsAlliancen, og arbejder målrettet på at få ryddet ud i de ulovlige hjemmesider, så vi kan få gjort plads til spændende nye onlinebutikker og salg af fysiske produkter”.

Ja, det er så en komplet forudsigelig udtalelse fra en forretningsmand, at det er ligegyldigt, hvilke konsekvenser begrænsning af digital pirateri måtte få for ytringsfriheden generelt.

  • Bare overlad alt til lovgivningen og vask hænder selv.
  • Lyv for alle og enhver, at underholdningsbranchen lider under tyveri af digitale data, i betydningen “undlad at fortælle, at det er helt normalt med forandringer i enhver branche, når ny teknologi introduceres”.
  • Og undlad så også at fortælle, at underholdningsbranchen selv pga. nøl og manglende visioner fortsat må skulle bære ansvaret for ikke at have adekvate salgsled at afhænde sine overprissatte varer fra.
  • Og glem helt at fortælle, at underholdningsindustrien er et kartel, der har magt til at nå ind til politikere i alle verdens regeringer! (Hvilke andre brancher har den samme magt?!)

Se nu at komme videre – alle I rettighedsorganisationer, frygtsomme kunstere og detailled! Vågn op, bliv voksne, erkendt jeres eget ansvar og se, at dét dækker andet og mere end jeres egne punge og produkter. Blev en del af et digitalt samfund og begynd at forholde jer til kundernes ønsker for betaling.

AntiPiratGruppen er død

(* Sjovt nok er det nemt at finde forekomster af “RettighedsAlliancen” på nettet, der strækker sig tilbage til 2002…)

“Tag det væk, far!”

Om endeløs kolportering af den amerikanske underholdningsindustris lobbyisme.

 

Der er forskel på Kolportering og Meningsihændehavelse, og absolut fælles for alle danske rettighedshaverorganiationer er, at de fantasiløst kolporterer meninger om rettighedsbrud til deres medlemmer.

I min tid i Dansk Forfatterforening har det været tydeligt, at foreningens bestyrelse vælger den nemme løsning, når det handler om forholden til spørgsmålet om pirateri på nettet. “Det er af det onde, det skader kunstnere, det skal væk, syndere skal straffes!” Senest endnu en kolportering af holdninger gjort tilgængelig for medlemmerne, indpakket i en rapport skabt af rettighedshaverorganisationerne, ministerierne osv., der

har afsæt i regeringens holdning*, som er, at ulovlig kopiering på internettet er skadelig for både forbrugere, kunstnere, erhvervsliv og samfundet generelt

(* Og denne holdning er fra 2007!, hvor man besluttede sig for helt firkantet at fastholde lovgivningen, som den så ud, snarere end at forholde sig til en virkelighed i digital forandring.)

Ét er så, at Danmark igennem de seneste 10 år har haft en højredrejet regering, som systematisk har overført midler fra fattige til rige. At dén generelle livsindstilling skulle kunne afgøre, hvad der kommer samfundet, forbrugere og kunstnere til skade, skal vist lige tages med et gran salt.

Noget ganske andet, og mere globalt er: Følger man med på debatten på nettet, og herunder alt der har med “infopolicy”* at gøre – dvs. informationspolitik i verdens forskellige kulturer og nationer – vil man opdage en systematisk propaganda om industriens mange tab som følge af pirateri udspringe af lobbyisme fra den amerikanske underholdningsindustri. Løgne og bagvaskelse og falske statistiskker og fordrejninger, der tiere og tiere tilbagevises af en forarget forskervirkelighed, professionelle magasiner og meningsmagere, og af enkeltpersoner med vid og talent for at grave og stille de forkerte spørgsmål på rette tidspunkt. En mere end gryende holdning blandt ikke-hjernevaskede professionelle i mange af kunstbrancherne, der er berørt af digitalisering, er at digital piratvirksomhed for en væsentlig del skyldes mangel på nem adgang til produkterne.

Vi, der arbejder med sprog, ved at svar afhænger af både spørgsmåls formulering og tolkning. Og spørger man folk, om de henter copyrightbeskyttet software uden at betale for det, og folk svarer ja – og man så IKKE spørger, om folk ville betale, hvis der var en mulighed for det – så er man propagandist, populist eller slet ret og simpelt et manipulerende svin, der er ligeglad med de holdningsændringer, og frygt, og heksejagt, sådanne udnladelsesløgne afføder i alverdens lande. Fuldt ud på højde med heksejagten på marihuana i USA’s 30’ere, der holdt spiritusforbudets politistyrke talstærkt på gaden, og terrorist-heksejagten, der stadig holder 3. verdenskrig i gang.

Der er kun én måde at imødegå digital piratvirksomhed på: Tilbyde noget bedre og nemmere og lovligt. Enhver anden håndtering skaber en mere ubehagelig, mere frygtsom og tydeligere klasseopdelt verden. I højrefløjens ånd, javist. Godt med kontrol og ejerskab. Godt med individualisme og enhver er sin egen lykkes smed.

Men det er fortid, folkens. Farmand ér vippet af tronen og folket har talt.
__

* Et godt sted at begynde er det svenske Piratpartiets repræsentant i Europaparlamentet, Rick Falkvinge.