digter Hans Reusch er død

*5/6 1943, †10/2 2011
Vi ses.

Jeg kendte Hans som fagfælle i Dansk Forfatterforening.

Hans Reusch, en sommerdag

Hans Reusch var formand for DFFs Lyrikergruppe i 8 år, og sad efterfølgende med ved bordet, indtil han var sikker på, at ingen skar grenen over i hans fravær.

Det var solidt arbejde, ikke de store udsving, ikke en fornyer, men ham der holdt fast i en tid, hvor ingen anden ville posten. Det skal han have stor tak for. Ikke mindst fordi lyrikgruppen, trods nedgang i udgivne digtere, i dag er i vækst.

Jeg ved fra dødsannoncen, at han efterlader en større familie, men jeg kendte intet til hans liv.

På mig forekom han at være et meget privat menneske – f.eks. kendetegnet ved, at der ikke er ét eneste billede af ham på nettet under hans eget navn. Og da Lyrikgruppen for halvandet år siden lavede en antologi med foreningens digtere, (ORDLØST, s. 679) måtte jeg som redaktør hale i ham endeløst for at få et foto at sætte i bogen. Jeg fik et til sidst. Et sløret kontrafej klippet ud af et fællesfoto fra en sommerdag på en græsplæne.

Nej, Hans var ikke synderlig interesseret i at blive eksponeret. Måske var han brændt ud. Måske var han træt. Eller bund-blufærdig – det er svært for mig at sige. Men der var ofte rigtig megen energi til stede i ham – nok tiere fokuseret på menneskelige omkostninger end på sager, for et skarpt syn på menneskelig retfærd, det havde han. Og når han trådte i karakter, så var han der: I begyndelsen, da jeg lærte ham at kende, med formålet at fastlægge og sikre det lange træk; senere, da han begyndte at blive syg, ofte bare for at se, om man gav ham modstand på dén måde, der betød at man kunne stå inde for sine argumenter. Der var ingen, som skulle sværte Lyrikgruppens historie og betydning til, mens Hans havde noget at skulle have sagt!

Jeg er glad for at have kendt ham.

Kenneth Krabat, 16.2.2011

Bogudlånskulturen – slagtning, åreladning, hamskifte?

Bortfaldet af biblioteker, og overgang til ebøger, får voldsomme konsekvenser for Landets litteraturskabelse.

Det danske biblioteksudlån er en enestående institution. Alle og enhver kan besøge biblioteket, og så vil en behjertet og begavet bibliotekar gøre hvad som helst for at skaffe en hvilken som helst udgivet bog i verden hjem til dig. Det er så UNIKT i verdenssammenhæng, at det ikke findes bedre.

Det findes simpelthen ikke bedre:

Hvor f.eks. amerikanske læsere donerer deres bøger til amerikanske lokalbiblioteker, er danske biblioteker både forpligtede og budgetunderstøttede til at at servicere danske lånere med bøger, film, spil, musik og oplevelser til at vække og stimulere læselyst og informationssøgning. Som både fastholdelse og højnelse af det generelle uddannelses- og vidensniveau.

Seneste skud på denne stamme er ebøgerne. Der er kun godt 1500 på markedet endnu, på dansk, men bibliotekerne tilbyder udlån af mange af dem.

En kommune bestemmer selv, hvor mange ebøger en låner kan låne. For Roskildebibliotekerne gælder flg. regler

Du kan låne en ebog i 8 dage.
Du kan låne 3 ebøger om ugen.
Dog ialt max. 12 ebøger om måneden.

Udlån af papirbøger koster ikke bibliotekerne noget – og forfatterne honoreres af skattepengene gennem fordeling af kulturmidler øremørket til forfatternes udlån på bibliotekerne.

Ved skabelsen af bibliotek.dk og centraliseret udlån af mange titler, er midler frigivet til indkøb og udlån af DVDer, musik, og computerspil – hvor rettighedshaverne i udgangspunktet honoreres gennem overpris ved indkøb af disse medier.

Ved udlån af ebøger, derimod, skal bibliotekerne betale rettighedshaveren for hvert eneste udlån! Og da ebøger jo ikke findes i eksemplarer, der skal hverken opbevares eller forsendes, er det en ganske god ekstraindtægt (som ikke kommer forfatteren til gode): Hvert eneste ebogsudlån koster biblioteket 1/3 af nettoudsalgsprisen på bogen = ca. 30 kr. pr udlån, der tages fra indkøbsbudgettet til nye bøger. Af dén grund er der begrænsninger på antallet af ebøger, en borger må låne pr. måned.

En låner i Roskilde kan altså låne ebøger for 360 kr. om måneden i sin kommune, og efter eget ønske et uanet antal papirbøger, samt de fleste film og musikCD’er, hvoraf ingen behøver fysisk at befinde sig i Roskildebibliotekernes lager. Alt bestilt via bibliotek.dk.

Åbenlyse konsekvenser ved at bytte et fysisk biblioteksvæsen ud med et digitalt.

Når produktionen af fysiske bøger og dermed biblioteksindkøbene af fysiske bøger falder, og produktion, salg og UDLÅN af ebøger stiger, ophører nødvendigheden af at have fysiske biblioteksafdelinger

Som følge af besparelser har staten og kommunerne lukket over 150 biblioteksafdelinger landet over inden for de sidste 2 år – der er ingen grund til at tro, at lukningerne ikke vil fortsætte, hvis væksten i antallet af ebøger stiger og antallet af trykte bøger falder.

Bibliotekernes centraliserede udlånsfordeling af papirbøger søger for fysisk rundsending af bøger, der ikke er mærket som hørende direkte til ét bestemt bibliotek. Konsekvensen af lukninger, eksistensen af bibliotek.dk, samt en større reduktion i fysiske bøger ville blive, at en stor del af dansk udlånsbogbestand nemt kunne være på udvalgte lagre i landet og distribueres på bestilling til borgerne dérfra. Det vil være billigere, og med dén tankegang vil the powers that be givet være ligeglade med den for bogelskere så nødvendige kontakt til de professionelle bogelskere og vidensdistributører, bibliotekarerne. Bibliotekerne ville kunne udlejes til erhverv, eller laves til medborgerhuse eller varmestuer for hjemløse. Og bibliotekarerne midlertidigt ansættes som net-tilgængelige specialister i informationssøgning, indscannere af den ikke-digitaliserede bogbestand, rettighedsforhandlere osv.

Når produktionen af fysiske bøger og dermed biblioteksindkøbene af fysiske bøger falder, og produktion, salg og UDLÅN af ebøger stiger, ophører nødvendigheden af at have mere end nogle få, NATIONALE bibliotekarer til at servicere hele landet.

Hvorfor skulle man uddanne samme mængde bibliotekarer, når der ingen fysiske udlånssteder findes, og al kontakt med borgerne sker som nationalcentraliseret, netbaseret udlån? Bibliotekarens rolle i samfundet vil være uændret, men ved bortfaldet i personlig kontakt og betjening, behøves stort set kun de bibliotekarer, som erhvervslivet og forskningsbiblioteker behøver. Kunstlitteraturen kan betjenes af nogle ganske få, evt. med en omlægning eller udvidelse af lektørtjenestens funktion.

Når produktionen af fysiske bøger og dermed biblioteksindkøbene af fysiske bøger falder, og produktion, salg og UDLÅN af ebøger stiger, falder udbetalingen af bibliotekspenge til forfatterne for stående eksemplarer på hylderne.

Når biblioteker lukkes, kasseres ofte en stor del af bogbestanden, mens kun særlige bøger går i fællesarkiv eller flyttes fysisk til andre biblioteker. Herved forsvinder et stort antal af de bøger, som forfatterne får penge for. Såfremt man ikke rørte ved biblioteksmidlernes størrelse, ville alle forfattere få mere for de bøger, der endnu stod til udlån, men det er nok mere sandsynligt, at midlerne ad åre ville blive reducerede til at afspejle bogbestandens fysiske størrelse.

Det er muligt, at regeringen hen ad vejen er nødt til at gribe ind og kulturmiddeltildele forfattere til ebøger på bibliotekerne. Men da erhvervelsen af en ebogstitel er et JA eller et NEJ snarere end som med papirbøger et indkøb af antal eksemplarer, og enhver kan udgive en ebog, kan det godt tænkes at sådanne kulturmidler vil blive baseret på antal udlån. Og så risikerer vi, at EU griber ind igen og kalder det konkurrenceforvridende ikke at honorere forfatterne til oversatte bøger.

Det er et helvede!

Når produktionen af fysiske bøger og dermed biblioteksindkøbene af fysiske bøger falder, og produktion/salg/UDLÅN af ebøger stiger, risikerer forfatterne at miste udlånsbetaling overhovedet, idet forlæggerforeningen nægter at forhandle en udlånsaftale

Selvfølgelig nægter forlagene at forhandle udlånsaftale, der tilgodeser forfatterne:

Biblioteksudlånsaftalen, der alene giver forfatterne del i Bibliotekspengene, var en undtagelse i ophavsretsloven, som de store forlag har hadet og skåret tænder over igennem de 20-30 år, den har eksisteret. Nu kan de ved simpelthen at nægte at forhandle udlånsaftale, der tilgodeser forfatterne, med fuld opbakning fra borgerlig kulturpolitik vente på, at ebøgerne overhaler pbøgerne inden om og erstatter dem i udlånsskranken.

Skulle biblioteksmidlerne til den tid stadig findes, vil disse med en borgerlig regering ved roret gå til forlagene.

Denne ekstra indkomst vil næppe gå til at konkurrere om lavere priser på danske udgivelser (Gyldendal udgav 75% af al ny skønlitteratur i DK i 2010… not!*). Det kunne derfor med opbakning fra de to forfatterforeninger betyde en øget royalty til forfatterne, men igen: Forlagene kan bare nægte at forhandle, eller lave skinforhandlinger, for hvor skal forfatterne gå hen, hvis Gyldendal ejer stort set alt, inklusiv den største ebogsdistributør, Publizon? Og hvis biblioteksudlånsmidlerne bortfalder eller ikke tilgodeser  forfatterne ved udlån af ebøger, vil først forfatterne tabe kontant på det. Siden vil der blive færre forfattere, både fordi faget vil blive mindre attraktivt som indtægtskilde og fordi vores lille sprogområde vil fordre større sigte på, hvad læserne i forvejen kender og forstår. Og over tid vil diversiteten i dansk litteratur blive en endnu større indblanding af oversættelser fra primært engelsk kultur.

Det er mig helt åbenlyst, at bolden ligger hos forlagene. Og at de ikke gider lege.

Når produktionen af fysiske bøger og dermed biblioteksindkøbene af fysiske bøger falder, og produktion, salg og UDLÅN af ebøger stiger, risikerer læserne bortfaldet af offentlige støtte til boglån.

Der er ikke synderlig langt fra en konkretaftale som bibliotekernes “1/3 i betaling for udlån af ebøger” til direkte brugerbetaling. Og set med borgerlige øjne kunne sådan aftale givet lige så vel administreres direkte fra produktions- og distributionsledet, f.eks. Publizon. Eller fra en anden, kunstig, organisation skabt til formålet, og set gennem fingrene med fra politisk hold.

Når produktionen af fysiske bøger og dermed biblioteksindkøbene af fysiske bøger falder, og produktion, salg og UDLÅN af ebøger stiger, risikerer kulturen censur på udlånet

Bøger, der kun findes i ét eksemplar, er nemme at fjerne eller gøre utilgængelige for udlån. Vi så det med Amazon’s Kindle-bibliotek, hvor folk pludselig ikke kunne få adgang til en bog, de havde købt. En sådan fjernelse kunne lige så vel være politisk som ophavsretligt motiveret, som tilfældet var med Amazon, men det ER et problem med digitale filer, hvis de kun kan hentes ét sted og ikke må rundspredes. For ikke at tale om, at data forgår – i modsætning til, hvad mange tror. Og harddiske dør. Man kunne jo prøve at forestille sig, at en server, der rummede al dansk litteratur, blev inficeret af en virus, der fjernede alle sidste-sider…

En metode at sikre landet og kulturen Danmark mod fremtidige overgreb fra angste politikere, fra vira, fra datatab, fra lokale strømudfald og alle andre trusler mod uønsket forgængelighed i nationalbibliografien, kunne være på følgende måde, også som en mulig betalingsmodel:

Grundlovssikret adgang til al udgivet skrift, frivilligt rundspredt af enhver med interesse for det via krypteret torrent med tilhørende omslag, omtale og anbefalinger fra læsere og anmeldere, og betaling for af-kryptering direkte til udgiver. Psykologisk salgsforslag: jo mere populær bog, jo dyrere. Kànon-litteratur undtaget. Dvs. fuck boghandlere og deres frie bogpriser… salg direkte fra producenterne. Bøger ældre end 10 år, titler undtaget, som stadig oplever salg: De næste 100 er gratis, betales over skatten og er uden krypteringer.

Det ER muligt, teknisk.

Kenneth Krabat, 6. januar 2011

* Ang. Gyldendals såkaldte dominans… Janus Andersen stod for korrektionen af den kolportering af Jyllandspostens kolportering af (sikkert) et nyhedsbrev fra Gyldendal… som fejlagtigt, løgnagtigt, hævede Gyldendal til højder, de ikke mestrer, endnu. Men i og med de ikke faktisk står for helt så mange af de danske skønlitterære udgivelser som påstået, har de heller ikke så stor dominans og kan derfor næppe tage det helt så roligt ift. pres fra ændrede udgivelsesmodeller. Og vil derfor nok være sædvanligt uvillige til at give forfatterne mere, end de pt. får.

ebogudlånsaftaler: indavl, idiokrati og diversitetsfjendskhed

Forlæggerforeningen vil hellere ødelægge dansk Litteratur end være årsag til ringere indtjening for forlagene.

Forlagsbranchen er godt 500 år gammel.

Holdningsmæssigt er den indavlet lavadel, der stadig betragter sig selv som bærere af de højeste dyder. Konfronteret med internettets gratiskultur har de kutteklædte bogdisciple ingen større visioner for almenvældet end at skære lunser af deres egne gudssønner – ved at få forfattere til at afgive deres digitale rettigheder, ved at forhindre forfattere i at få del i udlån af ebøger via danske biblioteker OG ved – via Forlæggerforeningen – inddirekte at true hele Danmark med afskaffelsen af biblioteksstøtten til forfatterne ved direkte at true Dansk Forfatterforening med, at EU kunne få den tanke at omstøde dommen fra et par år siden, der anerkendte Bibliotekspengene som kulturstøtte snarere end vederlag til forfatterne… såfremt i fald Dansk Forfatterforening fastholder, at ebøger skal inddrages i den undtagelse i Ophavsretsloven, som tillader bibliotekerne udlån af fysiske bøger.

Lang sætning, hold en pause hér

Det sidste, én gang til: Danske forlæggere truer Hele Danmarks Befolkning med at få EU til at genoverveje sin dom om, at vores biblioteksmidler til forfatterne ikke er konkurrenceforvridende – hvis ikke bibliotekerne (=forfatterne) holder fingrene fra ebøgerne!

Ikke blot er sådan akulturel selvfokuseren forkastelig i en grad, der får mig til at rødme af harme; jeg mener, vi taler en ødelæggelse af leve- og arbejdsgrundlaget for 90% af danske forfattere, økonomisk umynddiggørelse af alt andet end bestsellerisme, elitisering af forfattere efter salgstal snarere end indhold, kompentence, visioner, og tyveri fra hele befolkningen af tankebredde, diversitet, pionerarbejde.

Nej, sådan sladren til læreren, så INGEN kommer på lejrskole, når ikke alle må, er ikke blot forkastelig. Det er også dybt ubegavet.

Pfff! jeg spytter for jeres fødder. I købmænd af ringe visioner. (Men sådan er det nok med de fleste købmænd?)

via Forlæggerforeningens nyhedsside [pdf]
eller hérfra

Samtidig ved jeg ikke helt, om jeg skal lade Dansk Forfatterforening slippe. Men det er jo faktisk sådan, at hvert eneste år ønsker kulturministeren at skære i støtten til forfatterne. Og hvert eneste år er de to forfatterforeninger tvungne til at tigge kulturministeren om ikke at skære i støtten til forfatterne. Uden at have noget at bytte med. (Forfattere kan ikke strejke, og er mere lig selvstændige hvad angår solidaritet og fælles fodslag). Der er kun appellen om ikke at udhule dansk kulturliv ved at fjerne mulighederne for et diverst litteraturliv.

Dansk Forfatterforening er ikke præget af tyngende visioner for fremtiden. De Skønlitterære Forfattere heller ikke. Faktisk er det utroligt, at så mange begavede og erfarne tænkere og skrivere ikke er i stand til at fremarbejde en vision for bøgernes distribution og forfatternes levebrød. (For det er ikke bare et spørgsmål om selvpublicering – det kan kun de største bestsellerforfattere slippe af sted med.) Hvor er tankerne for fremtiden?

Det er meget enkelt, og det er dét, der er så forstemmende: Dansk Forfatterforening v/ deres talsmand og -kvinde er ikke interesserede i at give fjenden våben i hånd. (Fjenden er kulturministeriets embedsmænd og de litterærkulturfjendlige partiers kulturordførere): DFF ønsker ikke at åbenbare visioner for en fremtid, hv0r det kunne tænkes at forfatterne IKKE er statsunderstøttede. Derfor går alt slag i slag fra folketingsbudgetforhandling til budgetforhandling, fra år til efterfølgende år. Og først i dét øjeblik, tænker jeg, at idiokratiet for alvor slår igennem i administrationen og der bliver lukket for litteraturstøtten, vil DFF og DsF begynde at tænke uden for kassen.

Men så er det sgu for sent, drenge og piger! (Hvad får man egentlig for medlemskontingentet ud over fede kurser og retshjælp?)

SÅ. Hér står vi så i et land og en kultur, der har overskud nok til at rette et langt åløb ud, for efterfølgende at krummelure det igen…

På den ene side forsøger forlagene at tvinge forfatterne til at slippe udlånsstøtten – for at opretholde fagets og dermed branchens indtjening. (Overlade den bredkulturelle dannelse til folk med penge)

På den anden side forsøger forfatterne lavmægtige at fastholde udlånsstøtten – for at opretholde fagets og dermed branchens indtjening. (Muliggøre en bredlitterær skabelse for alle)

To fagområder, samme branche. Én national litterær kultur, der helst ikke må mærke uenigheden – men dét sker allerede. Hvem har ret? Er skabelsen af kulturforståelse alles ansvar eller den enkeltes ansvar?

Jeg ved godt, hvor jeg står, men det gør det jo ikke sandt. Forlagsbranchen – som købmandsloge betragtet – har fundet sig i at miste indtjening til bibliotekerne. Forfatterne har fundet sig i at sprede indtjeningen over et større antal forfattere.

Var man i tvivl om, hvad danskhed er, skulle man bare fint kunne leve med disse to virkeligheder i sin bevidsthed samtidig uden dén stillingtagen til deres modsætning, som kan løfte kompleksiteten op på et højere og alménmenneskeligt niveau. (“Denmark is a little land…” Citat: Eddie Skoller)

Bare ærgerligt, at begge aktører er så danske.


Kenneth Krabat 6.1.2011

ebogudlånsaftaler: forfattere, forlag, biblioteker, stat?

Godt skuespil, dårligt manuskript

Nedenlinkede pressemeddelelse fra Kulturministeriet fra 21.12. 2010 går kort sagt ud på, at der ikke sker noget som helst i forhold til Biblioteksafgiften.

På et møde den 9. december 2010 mellem kulturministeren og kulturordførerne fra Folketingets partier er der opnået enighed om, at den eksisterende biblioteksafgiftsordning fortsætter i hovedsagen uændret.

Desuden er der opnået enighed om, at Kulturministeriet følger udviklingen af digitale værker på bibliotekerne, navnlig e-bøger og musik.

Det betyder, at der stadig ikke gives bibliotekspenge til ebogsforfattere, at bibliotekerne af egne budgetter stadig betaler 1/3 af nettoprisen for hver ebogsudlån (godt 30 kr.**), at Publizon og andre ebogsleverandører til bibliotekerne stadig ikke er under lovpåkrav om levering af et funktionelt udlånssystem, at Dansk Forfatterforening fortsat vil nægte at støtte ændring i Biblioteksafgiften, herunder også digitale udlån, uden flere midler til alle forfattere, at forlæggerforeningen og Publizon ufortrødent kan fortsætte deres stupide løgne om samme udgiftsniveau for produktion af ebøger og for papirbøger… det hele, lidt endnu. Mens Kulturministeriet “følger udviklingen”… Og overlader det til forfatterne at få udhulet deres magre budgetter endnu mere, imens.

Kulturministeriet? Blahh! Nej, ministeriet for konservativ kultur!

via http://kum.dk/Nyheder-og-Presse/Pressemeddelelser/2010/December/Fornuftige-politiske-droftelser-om-biblioteksafgiften/

** En kommune bestemmer selv, hvor mange ebøger en låner kan låne. For Roskildebibliotekerne gælder flg. regler

Du kan låne en ebog i 8 dage.
Du kan låne 3 ebøger om ugen.
Dog ialt max. 12 ebøger om måneden.


Kenneth Krabat, 4.1. 2011

Tjek flg. link for en værdifuld gennemgang af problematikken om udlån af ebøger og hvad ebøger er. det er skrevet som et oplæg til et temamøde om ebøger i september 2010 blandt danske forlag, store danske biblioteker og Styrelsen for Bibliotek og Medier. Det er godt at blive klog på.

Digitale Takster. [Dansk Forfatterforenings anbefalinger]

DFF, Dansk Forfatterforening, kæmper på alle områder, der omhandler forfatteres indtjening og kontrakter, reviderer her sine anbefalinger om digitale takster.

(Der kom en mail:)
Kære medlem af Dansk Forfatterforening

Vi er blevet opmærksom på, at der var en ubalance imellem de takster, vi tidligere har anbefalet ved brug af tekster i antologier og ved brug på nettet. Vi har derfor revideret anbefalingerne for tekster på nettet.

Kort sagt fandt vi det unaturligt, at det skulle være dyrere for antologiudgivere at publicere tekster på nettet end i trykte bøger, hvis de ellers overholder alle de krav om kopibeskyttelse og registrering af brug, som vi anbefaler.

Derfor er der nu to forslag til medlemmerne:

1)       Hvis udgiveren kan levere tilfredsstillende teknologiske løsninger på kopibeskyttelse og registrering af brug, så sidestilles takstanbefalingerne med dem, vi bruger ved trykte antologier.
2)       Hvis ikke, anbefaler vi til gengæld, at man kræver en væsentlig højere takst samt en kortere tidsbegrænsning. (Men som udgangspunkt anbefaler vi, at man sikrer sig, at de teknologiske ordninger skal være i orden).

Vi anbefaler naturligvis, at man altid søger individuel rådgivning, hvis der opstår tvivl i forbindelse med indgåelse af konkrete forlagsaftaler.

De reviderede anbefalinger er vedhæftet.

Venlig hilsen
Dansk Forfatterforening

DIGITALE TAKSTER
1)
Tekster på website (download med registrering af brug og kopibeskyttelse)
For udnyttelse af nyskrevne tekster til download på hjemmesider, hvor antallet af download løbende registreres, anbefales:

For udnyttelse af nyskrevne tekster beregnes som minimum:
250 kr. pr påbegyndt A4 side prosa i garantisum (engangsbeløb), der gælder som forskudsbetaling for op til 1.000 download.
For efterfølgende download afregnes:
2,50 kr. pr. påbegyndt A4 side prosa pr. download, med afregning mindst en gang om året

500 kr. pr. påbegyndt A4 side lyrik i garantisum (engangsbeløb), der gælder som forskudsbetaling for op til 1.000 download.
For efterfølgende download afregnes:
5 kr. pr. påbegyndt A4 side lyrik pr. download, med afregning mindst en gang om året

For udnyttelse af allerede udgivne tekster (genudnyttelsestakst 50%) beregnes som minimum:
125 kr. pr påbegyndt A4 side prosa i garantisum (engangsbeløb), der gælder som forskudsbetaling for op til 1.000 download.
For efterfølgende download afregnes:
1,25 kr. pr. påbegyndt A4 side prosa pr. download, med afregning mindst en gang om året

250 kr. pr. påbegyndt A4 side lyrik i garantisum (engangsbeløb), der gælder som forskudsbetaling for op til 1.000 download.
For efterfølgende download afregnes:
2,50 kr. pr. påbegyndt A4 side lyrik pr. download, med afregning mindst en gang om året

Vigtigt: 
Taksterne følger anbefalingerne for tekster i trykte antologier, men det er en vigtig forudsætning at udgiveren anvender de nødvendige teknologiske løsninger til at sikre kopibeskyttelse og korrekt registrering af brugen af teksterne. Ellers skal de højere takster nedenfor anvendes. (Det skal kunne betale sig at udvikle og benytte de nødvendige løsninger.)
Aftaleteksten skal indeholde en præcisering af at udgiveren forpligter sig på at registrere antallet af læsninger/download af teksten, og at forfatteren skal modtage en skriftlig opgørelse med angivelse af forbruget mindst en gang årligt. (Dette skal sikre klarhed over hvornår de antal læsninger/download udgiveren har betalt for i garantisummen er brugt, hvorefter brug af teksten skal udløse ny betaling efter stykprisen.)
Det bør i den skriftlige aftale præciseres at forfatteren har mulighed for at trække sin tekst tilbage fra hjemmesiden efter 1-2 år, da dette er et nyt og uprøvet område hvor vilkårene kan ændre sig.

Hvis udgiveren ønsker det, kan det i aftalen præciseres, at teksten i aftaleperioden ikke må være tilgængelig på internettet på konkurrerende måder (eksklusivklausul).

2) Tekster på website (ikke download, men generel tilrådighedsstillelse):
Som udgangspunkt frarådes det at give tilladelse til udnyttelse af tekster på hjemmesider, hvor benyttelsen af teksten ikke registreres og hvor teksten ikke er kopibeskyttet.

Hvis man ønsker at give tilladelsen bør man kræve et væsentlig højere beløb end de ovenfor anbefalede takster. Dels skal det kunne betale sig at udvikle teknologiske løsninger, der giver mulighed for at registrere brugen, dels er der her udelukkende tale om et engangsbeløb.

For udnyttelse af nyskrevne tekster beregnes som minimum:
2.000 kr. pr påbegyndt A4 side prosa i garantisum (engangsbeløb)
4.000 kr. pr. påbegyndt A4 side lyrik i garantisum (engangsbeløb)

For udnyttelse af allerede udgivne tekster (genudnyttelsestakst 50%) beregnes som minimum:
1.000 kr. pr påbegyndt A4 side prosa i garantisum (engangsbeløb)
2.000 kr. pr. påbegyndt A4 side lyrik i garantisum (engangsbeløb)

Vigtigt: Det anbefales at man altid kun giver en kort, tidsbegrænset tilladelse på max 1-2 år til offentliggørelse af teksten på disse vilkår, da tidsbegrænsningen er den eneste mulighed for en vis kontrol over tilrådighedsstillelsen af teksten.

MEGA Litt, 2: “Spring, Loppe, og du får mad”?

Hvem er VI, danskerne, at vi som det eneste behøver at forsvare vores velfærdsposition? Svaret er enkelt: En nation uden stolthed. Et nation i lavt selvværd. Er vore forfattere så for uvidende eller for kritiske?

 

Nu er der kommet optagelser på, hvis man er interesseret i et stemningsbillede.

kl 12
http://krabat.menneske.dk/wp_uploads/2011/02/MEGA LIT 12.00 GEJL TIL MOESTRUP.mp3

kl 12.45
http://krabat.menneske.dk/wp_uploads/2011/02/MEGALIT12.45tilBOF.mp3

kl 13.20
http://krabat.menneske.dk/wp_uploads/2011/02/MEGALIT13.20SIDSTEGANGJEGSAHAM.mp3

kl 13.50
http://krabat.menneske.dk/wp_uploads/2011/02/MEGA LIT 13.50.mp3

Jeg begyndte øverst, på 4 sal. hos Trisse Gejl og bevægede mig ned ad gennem etagerne, nogle gang ad rulletrappe, andre med elevator, og søgte ingen særlige navne på noget bestemt tidspunkt, men blev lidt, hvor jeg fandt en oplæsende forfatter, gik videre til den næste på etagen og så fremdeles, og begyndte forfra ved at tage elevatoren op fra bunden af huset. På et tidspunkt høres et brøl i baggrunden af den første optagelse. Det er, da Per Stig Møller annoncerer regeringens beslutning om at forlænge 10 millioner kroners puljen.

Arrangeret af Dansk Forfatterforening var oplæsningen på Københavns Hovedbibliotek med 200+ forfattere, oversættere, digtere, kronikører mv. vel sagtens en succes. “Vel sagtens”… for det er svært at sige, om det med arrangementet lykkedes at gøre noget ved problemet – nedskæringen af kulturstøtten – eller om det økonomiske resultat var forudset/arrangeret på forhånd , eller blot et lille ublodigt håndslag i en korridor på Borgen: “Ok, I får kulturstøtten indtil videre, femten mil, forfatterne holder kæft, og vi får…” (sæt selv en ubetydelighed ind, der dog er værd at handle med).

Arrangementet var vel sagtens en succes. Ja. Vel sagtens. Eller måske var det et cirkus. “Spring, Loppe, og du får mad!”?
Continue reading “MEGA Litt, 2: “Spring, Loppe, og du får mad”?”

Danmarkshistoriens største litteraturoplæsning

Lørdag d. 6. november 2010 kl. 13.00 – 15.00 på Københavns Hovedbibliotek siger modtagere af litteraturstøtten gennem tiden tak for støtten og viser de danske læsere, hvad de har fået for pengene ved et stort arrangement på Københavns Hovedbibliotek.

Hvis du har lyst til at læse op i Danmarkshistoriens største litteraturoplæsning, så har du chancen nu – også selvom du ikke har modtaget litteraturstøtte.

Dansk Forfatterforening – Danmarkshistoriens største litteraturoplæsning.

ORDLØST, 119 digtere i Dansk Forfatterforening, 2009

Fødselsfest for Antologien ORDLØST!

ORDLØST
119 digtere i Dansk Forfatterforening 


ISBN: 978-87-993148-0-5
Udgiver: forlaget ORDLØST, 2009
Redaktion: Lonni Krause og Kenneth Krabat på vegne af Lyrikgruppen i Dansk Forfatterforening
Størrelse og format: 20MB, ukrypteret pdf
Sider: 1045, heraf ca. 900 sider tekst udvalgt af digterne selv.
Illustrationer: 46, produceret til tekst efter eget valg.
Pris: Gratis til download, fra digtere, illustratorer og redaktører til dig
©: Rettigheder for brug forbeholdes, som angivet i bogen.

Klik på ebogens omslag til venstre (20MB tager et par minutter at hente), eller højreklik (Windows)/ctrl+klik (Mac) og “gem til disk”. Loader den ikke? Klik hér.

Indledning. Efterskrift.

Om ebogslæsere: 1, Generelt om ebøger (2009) (2, Typer og formater, og 3, Lav en ebog, følger… måske)

Køb en ebogslæser i DK

Digterne:

Alpar, Murat, Andersen, Lise, Andersen, Steen, Baidel, Lola, Bing, Erik Henriques, Bjarnholt, Karsten, Bjørgmose, Rasmus, Blom, Bert, Borup, Christian, Brandt, Per Aage, Brenøe, Kirsten, Breum, Mårten, Brink, Angela, Brown, Cindy Lynn, Brunse, Niels, Bruun, Mette Tine, Brønnum, Jakob, Bugge Laermann, Louise, Bundgaard, Ole, Busk Sørensen, Lars, Bynkou Nielsen, Mogens, Børglum Larsen, Jørgen, Call, Maria (pseud.), Christensen, Jacob, Claces, Iben, Dinesen, Anne Marie, Elmøe, Henriette, Feldvoss, Poul, Fink-Jensen, Jens, Flugt, Tommy, Ghali, Duna, Grotrian, Simon, Hamre, Ida, Harning, Hatt-Olsen, Jan, Haxthausen, Susie, Heiberg, Ellen, Helle, Jannie, Himmelstrup, Kaj, Hjelmsø, Anne, Holten Hansen, Hans, Hooge, Niels Henrik, Houth, Henriette, Høegh, Bente, Høllund Jensen, Poul, Høxbroe, Claus, Høyer, Jon, Jac, F. P., Jensby, Aage, Jensen, Bo Green, Jensen, Jesper, Johansson, Per-Olof, Juni, Djorn, Juul Hansen, Torben, Keller, Birgit, Kennedy, Thomas E., Kjær, Niels, Kjøller, Lotte, Kont, Birte, Krabat, Kenneth S., Kragh, Birgit, Krarup, Helge, Krause, Lonni, Kronman, Christian, Kure Andersen, Annemette, Lagermand Lundme, Tomas, Larsen, Kate , Larsen, Poul, Lauritsen, Oda, Lillesøe, Bo, Lorentzen, Pia Valentin, Lykkeboe, Adda, Madsen Poulsen, Flemming, Madsen, Viggo, Magnus, Thurston, Majer Jensen, Ingrid, Mathiesen, Eske K., Meyer, Ole, Mikkelsen, Tina, Morrell, Jan, Nielsen, Gunnar Martin, Nielsen, Per, Nordberg, Terje, Næsted Nielsen, Mi­chael, Olesen, Erik Trigger, Pedersen, Benny, Pedersen, Bjarne Kim, Pedersen, Liselotte Gabriel, Rask, Kirsten, Rasmussen, René, Reusch, Hans, Rosengreen, Louise, Røssel, Dorthe Emilie, Røtkjær, Charlotte Ti­tika, Scheel, Jan Flemming, Sessingø, Per, Skipper, Kenneth, Skjoldborg, Bo, Slot, Marianne, Slumstrup, Finn, Smedegaard Andersen, Lisbeth, Smidt, Bente, Stinus, Erik, Stinus, Sara Mathai, Strandgaard, Ellen, Sørensen, Knud, Sørensen, Leif, Sørensen, Søren, Thiede, Jens Patrick, Thimm, Jack, Thorsager, Anny, Tranæs, Anette, Tyrrestrup, Hans , Urwald, Ann Mari, Varmer, Hjørdis, Vucina, Narcisa, Wood, Anita, Wróblewski, Grzegorz, Ærtebjerg, Arne, Ørnbøl, Brian P., Özcelik, Mehmet

Stor! tak til illustratorerne,

Boris Prat Ruscalleda: Forsidefoto; Sara Mathai Stinus, En art lærdom; Mette Tine Bruun, Overdragelse; Tomas Lagerman Lundme, Hvorfor har et samfund brug for fugle? Henriette Houth, Som i himlen; Pia Valentin Lorentzen, Halsbånd

Søren Sørensen: Narcisa Vucina, ISLAND; Birte Kont, Svanen ved søen jagtede; Benny Pedersen, POeSITUR 2009

Brian Dall Schyth: F. P. Jac, Aldre blusser; Niels Brunse, en debattør; Lars B. Sørensen, Kærlighed eller Kaos; Bert Blom, Rummet; Christian Kronman, I begyndelsen; Jan Morrel, Ordløs; Lola Baidel, Én gang, Susie Haxthausen, De var her før os; Lonni Krause, På den anden side; Ole Meyer, Goethes elegier; Bente Smidt, Narcissus; Per-Olof Johansson, Meta

Lars Nielsen Sødergren; kenneth krabat, VINTERMENNESKE 5: Smelter øjnene, Botnik?; Ann Mari Urwald, Afsked; Murat Alpar, Blågårdsplads; Niels Kjær, Langenæs

Winnie Meisler: Birgit Kragh, ORD; Duna Ghali, 1. brev; Per Nielsen, Ord til rejsende; Poul Larsen, Een gang; Jens Fink-Jensen, Sort Sol

Joanna Jensen: Jacob Christensen, I, småfugle; Michael Næsted Nielsen, Natten; Gunnar Martin Nielsen, Portrætter; Karsten Bjarnholt, Ræven en aften.

Amalie Rasmussen: Brian P. Ørnbøl, Kabale.

Eline Anthis: Dorthe Emilie Røssel, Rytmisk flyder musikken…; Angela Brink, In your arms tonight; Ole Bundgaard, lige nu (beskåret billede); Narcisa Vucina, Sankthans-myg; Grzegorz Wroblewski, digte om kumuluser

Heidi Korsgaard: Birte Kragh, mig og tal; Knud Sørensen, Nu vågner skyggerne op

Otto Frello: Bagsiden. Den grønne sko foreslog Otto Frello selv til antologien.

Kontakt til Lyrikgruppen i Dansk Forfatterforening. Indmeldelseskriterier ses på hjemmesiden.

ORDLØST på Facebook

ORDLØST på sin egen side, ordløst.dk eller ordloest dk