Vandflyvervartegn og København set over tid

Principper og mennesker og kapitalister og grøn planet A

tv2kosmopol.dk/koebenhavn/vandflyveren-i-kobenhavn-kan-snart-blive-fortid-det-er-rigtig-rigtig-traels-4ebf1 

Radikale sagde “nej, da vi ønsker hele Havnen gjort emissionsfri” og konservative “vi holder på virksomhederne og ser elflyvet komme i 2030”. Og Miljø og Teknikborgmesteren svarede, men kan ikke citeres for andet, end hvad man forventer en Borgmester skal sige. Resten svarede ikke. 

Men måske at tale af hjertet i sig selv nytter:

  1. oktober 2026

Kære MIljø og Teknik-udvalg i Københavns kommune, Line Barfod, Günay Usta, Jonas Heidari, Mads Hvid, Niels E. Bjerrum, Morten Melchiors, Kristine Ammitzbøll-Bille, Luna Solhave, Helle Bonnesen, Karoline Lindgaard, Alexander Ryle og Signe Bøgevald på orlov,

Først undskyld for, at jeg tillader mig at skrive til hele teknik- og mijøudvalget på samme tid – men jeg er bekymret. 

Jeg er født og opvokset i København, født 1963. I år er det så 63 år, jeg har fulgt med i byens forandringer, der naturligvis ikke er sket af sig selv. 

I sidder nu med ansvaret for at sende København i ny retning – nogle med stærkt flertal og talemagt, andre med input fra sidelinjen, fordi i ikke er i flertal. Men ALLE med ansvar for Københavns fremtid. 

Det er et KÆMPE ansvar. Men er Borgerrepræsentationen blevet utålmodig? Det forekommer mig, I er begyndte at presse herboende.

Ja, vi bor på en fælles Planet A, ingen Planet B i sigte. 

Men 1.5˚C gennemsnitlig global temperaturstigning siger noget forskelligt til forskellige:  “Stop straks” til dem, der ser mekanismerne nærme sig eller måske være forbi for sent, og til andre: “Umuligt at stoppe brat op uden meget store omkostninger for alle – og vi taber terræn til dem, der udnytter vores stop og skaber en større skævvridning, fordi eksempeltilstande ikke har den ønskede effekt, hvor Markedsmekanismerne er involveret”. Jeg er enig med begge. Naboens ukrudtsfrø bæres af vinden.

At stoppe helt op og blive helt grønne er kun muligt ved et totalt stop: Gennemsnittet, kompromiserne, er ikke til gavn for helet, fordi det generer alle. Og grønne signaler taler bedst til dem, der har råd til det i dagen – selvom det gavner fremtiden at tænke grønt. Hvis ikke golfstrømmen bryder sammen allerede i morgen.

Tag eksemplet med vandflyet: Forureningen er minimal, flyet signalerer internationalt samfund med international vilje til tilrejsende forretningsfolk, elfly er planlagt, men lader sig ikke pt. gøre, minimale støjgener (16 afgange i døgnet á 1 minut), vartegn for alle københavnere på linje med Havnebussen – men intet har kunne bøje Teknikogmiljø til andet end at statuere et eksempel. Man kan ikke engang imødekomme realismen – at elfly endnu ikke er mulige – så man lukker en dansk virksomhed med 32 ansatte, der har investeret 100 millioner i denne funktion og service det er at komme hurtigt til Aarhus og til København. 

Linjen er sådan set lagt for jer “på forhånd” – nødvendigheden af parkeringspladserne og højhusbebyggelser og udenlandske investorers opkøb af indre by, Paladsbyggeriet, Amager Fælled, Lynetteholmen, frasalget af Frihavnen for at redde Københavns økonomi osv – I har arvet  gæld og gamle aftaler og forsøger samtidig at få en Storby til at tiltrække investorer, mens I tilfredsstiller grønne interesser blandt de unge – men héri klemmes så alle dem, alle os, som bare BOR her. Som ikke ønsker at fraflytte ejendomsmægler- og andelssmadrings prisoppumpede lejligheder som investeringsobjekter, men bare gerne vil FORTSÆTTE med at bo her – på det seneste PÅ TRODS af flertalsforgrønnelse og økonomikompromiser, der gør det sværere og sværere IKKE at være velstående at bo her. 

Omlægning af dynamiske trafikforløb baseret på Østerbro Borgerråds anbefalinger, der komplet tilsidesætter borgerkritik. Nulemissionsplaner, der ikke engang kan finde ud af at kalde Flyttebiler ved rette navn, og ikke har svar på, hvad udefrakommende gør, hvis de ikke ejer en elbil. Lukning af parkeringspladser, genåbning af parkeringspladser, uvilje til midlertidige parkeringspladser under længerevarende vejarbejde, forlængelser af vejarbejde. Fine varslinger og god info – meget er lært af borgerklager – men intet, der ændrer ved, at I er ved at forandre byen til noget, der ikke tager hensyn til boende – det er længe at bo det samme sted fra fødsel til død, ikke? – som ikke har den økonomi, I lægger til grund for forandringerne. 

I kan godt forandre byen – som alle jeres kolleger før jer – men hvis I alene agerer klimatologisk eller økonomisk enerådende, spærrer I borgerne inde i lille økonomi. En bitter stemme ville lyde: “Så sig dog lige ud, at København kun er for progressivt indtjenende og at alle andre bør tage deres mininaløkonomi og pensions- og pasningsfordringer og futte et andet sted hen, hvor de ikke er Borgerrepræsentationens planer til belastning med krav om hensyn til overkommelighed og personlig frihed fortsat på fossile betingelser.”

Ja, jeres kollektive mandat kan godt forandre København. Lade en eventyrforfatter, en forlystelsespark og en druk-rute repræsentere byen, og lade cykler, cykelbroer og cykelplanlægning uden krav om køre- og navigationsevner repræsentere byen, og lade grønne planer repræsentere byen – eller lade nybyggeri uden gennemførsel af almene boliger og kapitalfonde-istandsættelser af indre by og de dyre kvarterer repræsentere byen, men hvis I glemmer, at folk allerede boede her, før tilflyttere med forældrepenge rykkede hertil, volder I “København” skade. 

Vandflyver? En lille del af den idiologiske forandring. “Den kan man nok fjerne, fordi ikke mange kommer til at savne den”. Det sagde ejeren af Møller & Mammens lokaler sikkert også til sine venner, da hans kone behøvede et sted til en city-restaurant – “der er jo Silvan og Starck i nærheden”. Men sagen er jo, at København er en dynamisk by, der ikke bor online – “nede om hjørnet” betyder at der faktisk ér noget nede om hjørnet. Og at ringe efter håndværkere betyder, at de kan parkere i nærheden. Men når ingen har råd til at drive håndværk eller specialbutik i København, eller kan parkere nogen steder eller henvise kunder til parkering, så forsvinder dynamikken og så går ting i stå – vedligehold, indkøb i lokalområdet, fællesskabsfølelse, tilhør, folk der kommer udefra, folk der tager ud på besøg

Fik jeg sagt det undervejs? At det er dynamikken I København, I skamvrider, når I ikke tager hensyn til dét at være menneske i byen. For min skyld kan I fjerne Tivoli, den lille havfrue og udeservering i Nyhavn, hvis dét betyder, at her bliver til at betale for at bo. Og transportere sig. Og så videre. Men byen behøver jo indtægterne – vil I forståeligt nok sige. Men I ønsker ikke at København bliver et nyt Madrid, vel? Hvor knap turister har råd til at komme og borgerne bliver fortrængt af turisme, og ingen virksomheder har råd til at etablere sig. København inden for voldene som et større Tivoli, vel? Så, hvad er egentlig udfordringen?

I tænker meget småt, mens I forsøger at tænke stort på vegne af planeten – men tak for forsøget. Borgerinddragelse? I gør det bevidst svært at deltage under politiske hierakifunktioner og ved ignorering af 1000vis af borgerindlæg. Så, hér sidder jeg og skriver “om det hele” ud fra, at I uigennemtænkt og ideologisk fjerner et levende vartegn og en af de ting, der gør København til en særlig by. En levende by. En dynamisk by. Fik jeg sagt “Palads”?

Tja. I har jo den ubestridte magt i valgperioden. Jeg har stemt så langt til højre, jeg kunne udholde det og stadig føle, jeg fik københavnerne i dag med, men måske er der faktisk ikke længere nogen partier på Rådhuset, som tænker på byens sjæl, undskyld for dét ord – det er meget gammeldags. Men så på mere nutidigt: Er ude af stand til at forstå København som andet end en kapitalmekanisme i et større spil. 

venlig hilsen,

[billede er LLM-genereret]

Forgrønnelse, Naturby København?

Kære Line Barfod, 

 
Hvor jeg bor på Østerbro, går unge initiativtagere rundt og samler stemmer ind til at lave græs, hvor der er gade, under forudsætning af, at kommunen sløjfer 9-meters-reglen til vejs midte – men jeg har for nyligt været vidne til ankomsten af den største kran, jeg nogen sinde har set inde i en by (til nedhejsning af materiel i en baggård til brug for altanarbejde) og uden vej-hjørnernes svingningsrum havde den ikke haft en chance for at komme rundt om hjørnerne, 

Borgersamling om grønt byliv på indre Østerbro

– nej til selvomklamring, ja til dynamik

Ud af 80.000 udvalgte borgere på Indre Østerbro (er det ikke reelt alle stemmeberettigede?) bliver 36 efter opfordret ansøgning udvalgt til at deltage i en borgersamling.

Initiativet er reelt EUs, der stiller krav til de europæiske lande om borgerinddragelse, og angiveligt har der været flere af slagsen.

“Hvordan skal vi prioritere pladsen på Indre Østerbro mellem biler, bynatur og byliv?” er spørgsmålet, som samlingen skal mødes om 5 gang i 2023 – for siden at give anbefalinger til borgerrepræsentationen. Som dog ikke er forpligtet til at følge anbefalingerne.

Min fremmeste tanker handler om IKKE at aflive byens parkeringspladser, uanset hvor ideelt det ser ud på “fremtidsplakater” med mennesker frit drivende gennem åbne byrum fyldt af træer og plæner. Min bydel har været både arbejderkvarter og en lidt forsagt del af byen på grund af sin placering, med tidligere paradoksalt tung trafik i sit yderområde, Strandboulevarden, fra Frihavnen/Københavns Havn, og er i dag qva ejendomsmæglerne og retten til at belåne andelsboliger med 80% (Tak, Anders Fogh Rasmussen…) blevet til et semi-velhaverkvarter med mange små lejligheder, og – ikke mindst med trafikkens omdirigering uden om bykvarteret – til et fredeligt kvarter, som nogle ønsker gjort endnu fredeligere. Mere indrettet på måske især unge menneskers drømme om nærhed, økologi, gåafstand til indkøb, mødesteder i det offentlige rum, minimal gadetrafik (men ingen unge forældre i dag sender børnene ud at lege uakkompagneret…!)

Continue reading “Borgersamling om grønt byliv på indre Østerbro”

huden på de kanter

 

– jeget rundet af København, den lille storby, også tvangsfornyet udgjort af områder der aldrig taler sammen, alligevel kæmper for maksimal ønskværdighed, alternativt viger for invasionen af politisk korrekthed, for indsprøjtningerne af nye familiers énsartede overskud,
i byen penge,
i sindets fremtid,
i stræben mod lyset, bort fra gloseficering af mørket,
der stræbes mod et landskab af cementopfyldte kælderlokaler,
der stræbes fra politisk lavtliggende øer i verdenshavet, mod fremtiden fortsat temporær og nutiden mål for al nødvendighed

– jeget går under i morgen, jeget og byen har en ny ham i morgen, huden i går kastet for at udholde at leve for løgnene fantasierne fortielserne om hvad alting var og hvorfor ikke, resultaterne synlige, jeget dagligt genfødt, arbejderfamiliens sommerhus solgt, aftægten realiseret, familien kortvarende nyrig, penge varmer ikke, men de er rare at have,
var dét dét?!

– jeget går og kommer tilbage, går og kommer igen,
jeget går og returnerer indskuddet, går og går ikke, byen ud af manden går ikke, manden ud af byen nej den grønne natur ér kun så grøn som hjernen der ser,
kun så smuk,
kun så skøn, så fantastisk, jeget rundet af alting uset, manglen på historie og af pengenes natur, dagens nødvendighed held og lykke! nabolagets tæft og hæfte, lim og lys, vi er Havnen hér,
VI’et er Havnen,
OS’et er Havnen hver for sig, dér hvor livet begynder, hvor alt hører op,
blindheden dén begynder 2 gader væk, selv ikke skolen kan lave om på dét, siden kvarteret kortvarigt vækstet af gadens unge sammen, alle voksne fortsat buret inde, pendlerzonen har udgang fredag aften til søndag nat, drømmene veksles til længsler når TV’et slukkes, intet findes virkeligt,
alt er alt…

– eller også findes intet.

– Østerbro,

København før oversvømmelserne

– men politikerne træder vande

 

En problematik:
1. Lokalplansforslaget fra Østerbro til Rådhuset om at besværliggøre biltrafik ad østerbrogade med indlagt “grøn kile” ved trianglen, hvorved trafikken til/fra Indre by ledes ad Nørre Allé.
2. Retorikken omkring samme, der lægger op til “mere nærmiljø” med cykling og gang til flere ting
3. Lukning af Nordre Frihavnsgade som hovedfærdselsåre
4. Lukning af parkeringspladser, midlertidigt pga. byggeri, og permanent
5. Ingen konstruktion af nye parkeringsområder, andet end når folk begår civil ulydighed som på Strandboulevarden, hvor snigparkering tydeliggjorde problemet
6. Grøngørelse af Strandboulevarden efter færdiggørelse af stormdræn, så de midlertidige P-pladser forsvinder
6. Snak om at hæve parkeringsafgifterne og straffe “weekendbiler”
7. Ukontrollerede boligpriser, manglende lejeboliger, indfødte københavnere der presses ud i omegnen

Unge tilflyttere ser ingen problemer; for dem er byen modellervoks efter grønne, ideelle principper. Men der ER folk tilbage tilbage i København, som er over 30. Og der ER mennesker, som har under 20.000 i indkomst – som måske nok kan betale en hus- eller andelsleje, men ikke bare lige kan vende sig mod fremtiden med økonomisk overskud, men er nødt til at spare – f.eks. ved at købe stort ind med (en gammel) bil, ikke kunne time- eller dagleje sig til bil oa. – og som ikke bør presses til at afgive alle bevægelses- og udfoldelsesmuligheder, eks. ture ud i det blå, besøg uden for trafiknettet, gåture og luftning af hunde i skove og terræn, ved ikke at kunne parkere deres bil.

Continue reading “København før oversvømmelserne”

GRAF 1996 – 2007

– Griflen, GRAFF og Stern und Spielplatz

For himmelråbende 24 år siden og gennem 11 år udkom GRAF, et på mange måder flabet og nyskrivende kulturtidsskrift.

Hvis man ville, kunne man nok et eller andet sted finde en komplet kopi af samtlige numre, skanne dem ind og udgive dem som et fuldstændigt stykke kulturhistorie. Men omend mange af artiklerne endnu er stærkt læsbare – det er randzonesarkasme ofte – er livet for kort til komplettering. Og så passer det sgu meget godt til magasinets egen tone, at det ufuldstændigt bare sådan dukker op!

Hér er hvad man får: Continue reading “GRAF 1996 – 2007”

Lynetteholmen – nyt boligområde stort set i vandoverfladen?

– høringssvar indgives 30/11 til 24/1 2021

Det har længe undret mig, at man bygger nye boliger i København på gamle kajanlæg og øer tæt på vandspejlet – når alle klimaprojektioner taler om massive vandstigninger i verdenshavene.

Mit eget høringssvar lyder sådan: Continue reading “Lynetteholmen – nyt boligområde stort set i vandoverfladen?”

Rokeringer og udskiftninger i Dansk Forfatterforenings bestyrelse

Dansk Forfatterforenings samlede bestyrelse består herefter af:

Morten Visby (formand)
Anne Sofie Hammer (næstformand)
Kirsten Marthedal
Sanne Udsen
Henrik Poulsen
Juliane Wammen
Stephanie Caruana
Inge Duelund Nielsen
Christine Tjalve
Daniel Boysen
Kaare Øster

17. september 2020

Source: Dansk Forfatterforening får ny næstformand og tre nye bestyrelsesmedlemmer – Kulturmonitor

Bombens Bagside, science fiction, antaget solo

Hvad er der OGSÅ i den ueksploderede mappe?

Midt i redigeringen af Bombens Bagside, én blandt en lang række science fiction noveller, som foreløbig Poetisk Bureaus Forlag har lagt billet ind på, blev den modtaget til udgivelse via DAST.nu, et svensk magasin for populærkultur, som har udgivet siden 1969, nu ikke længere på papir – med anerkendelsen “Vi brukar inte publicera texter på andra språk än svenska, men jag tror vi gör ett undantag här som dansk läsövning.” – hvilket naturligvis glæder mig helt vildt. 

Samtidig er det svært at være så produktiv, som jeg gerne vil. Jeg er i gang med den tredje. Og indtil videre har færdigredigeringen af de uudgivne – med tænke- og skrivetid og de forstyrrelser i hverdagen, som uværgelig forhindrer skrift, hvis man ikke tager væk – hvilket under Corona ikke har været muligt – endt med at fordre mindst 1 uge pr. stk. Hvilket alene til de uudgivne vil fordre mindst 3 måneder endnu.

Øj, jeg er altså ikke 30 længere. Og min tålmodighed river og flår i mig – for at komme steder hen, jeg ikke før har været. Frem for alle disse gentagelser af alt jeg HAR været og gjort!! Der MÅ være en ny verden derude et sted, uberørt af ord!


mine udgivne science fiction-fortællinger