Mine Internetaktiviteter

– de store linjer og interesser

[hent nedenstående som PDF]

2023 Det blev til 25 numre af LYRIKEREN og oprettelsen af lyrikere.dk, før jeg lige måtte trække stikket lidt og puste ud, væk fra formandsposten. Eksperimenterer så med små digtvideoer på Instagram, hvor man kun ser lyden bevæge sig. Hvad mere? 

2022 Tilbage i stolen som formand for digterne i Dansk Forfatterforening. Mange idéer for at få foreningens medlemmer ind i det 21. århundrede. Men GDPR er godt nok ikke nogen velkommen gæst! (Der skal ses på mulig nytte af digtning som NFT’er, blockchainkunst, måske en arrangementsdatabase,ihvertfald noget med digitale digtsamlinger, oprettes domæne for lyrikerne, Årbog måske, digitalt nyhedsblad oma. Det skal helst være sjovt.).

2021 Den snarlige kulmination på “1025 spørgsmål om digtningen”, app og website med snart 1300 spørgsmål at stille digteren og digtningen. Se ansøgning.

KLIK HÉR for online-udkast til 1025 stemmer

Continue reading “Mine Internetaktiviteter”

Danske Biblioteker: Ingen adgang til artikler ældre end 1990

– endnu ingen ETA.

I forsøget på at få en kopi af en anmeldelse fra Politiken 1973 måtte jeg opgive at få adgange til infomedia fra biblioteket – og løb efterfølgende hovedet i en mur, som givet har voldt alle researchere i Danmark smerter i snart et år – og ingen bedring i udsigt, før fysiske læsesale åbner igen:

Det Kgl Bibliotek havde gang i digitalisering af 160 mio artikler, da Corona lukkede landet; dén proces er nu sat 9 måneder tilbage. Før nogen atter kan få adgang til bladreeksemplarer eller digital adgang, begynder den kollektive dagsbeskrevne fortid således ca. 1990…

Med mindre man kan finde skidtet på internettet! Anmeldelsen af Neutzsky-Wulffs lyrikdebut “Kærlighed” fra 1972, f.eks.?

Anmeldelse i Politiken 1973-04-17
Anmeldt af Vagn Lundbye

Nå. Nej.

Måske man bare skulle give slip på alt det gamle bras og hængepartier?

Ordnung Muss Sein – kapitalisme og ejerskab over kreativitet og inspiration.

Måske farvel til Internet Archive og Wayback Machine

Nej, selvfølgelig er det ikke så ligetil – men fokus på intellektuelt ejerskab set fra et kapitalistiske synspunkt har magt til at forhindre alle ikke-tøjlede kreative input og inspiration i at nå en offentlighed.

I tilfældet Internet Archive ville eks. Wayback Machine, arkivet over de fleste internetsider siden 1995, ryge med i faldet. Der er MANGE, som gerne så gamle sider forsvinde fra overfladen, og så fuck alle andres ting.

Med Internet Archives Coronatiltag – midlertidigt at lade alt materiale være tilgængeligt uden lånertilladelse – blev det nogle for meget. Man skal se det sådan, at Internet Archive har været tolereret, fordi ingen andre gjorde noget lignende, Non-Profit, i noget nær samme målestok. Dét kan være slut nu.

Forsvinder Internet Archive, og Wayback Machine, taber alle. Det er sidste regulære værn mod Internet som TV og reklamesøjne alene i nutid.

The Internet Archive versus book publishers: a battle over the future of copyright law

Kilde: The Hot Sheet: August 5, 2020 issue

Leve et liv, der er vort åndedræt værd?

Mens EPUB-koderne lærer at svømme.

I dag så jeg en digter ydmygt anmode læseren om at kallibrere sin ebogslæser til at imødegå en digtsamlings linjelængdefordringer. Det gjorde mig lidt skør af lykke!


Jeg er 57, der er sket meget i de sidste 14 år, som har vakt mig til en forståelse af min fejlbarlighed som menneske, jeg vil gerne forandre mig, gerne se det uhensigtsmæssige ankomme frem for skråsikkert gå fremad som om jeg har alle svarene og blot dét at eksistere er min ret til at være og mene og gøre anderledes.

I min digtning… min opfattelse af digtning er, at åndedrættet skal være replicérbart, det skal derfor være synligt i teksten som et partitur, læseren skal direkte kunne opfatte tekstens åndedræt, opsætningen, tegnsætningen, valget af ord skal inspirere læseren til at lade digtet komme ud af sin egen mund, mens de læser teksten, som jeg skrev teksten og hjalp den til at trække vejret; det skal sige “liv”.

i 2009/10 begyndte ebøgerne at kommer på banen; PDF’en var kendt, men var endnu ikke selvjusterende, og EPUB-formatet, som da var i version 2.0 og på vej mod en industrigodkendelse af v. 3.0, var tydeligvis ikke i stand til at replicere et digts åndedræt Continue reading “Leve et liv, der er vort åndedræt værd?”

Det lykkelige pengeløse samfund…

Men det bliver det ikke gratis af. Tværtimod!

Nå, det blev så også:

Nu venter jeg så bare på, at transaktionerne i netbanken i nær fremtid begynder at koste noget. Så er målet sådan sét fuldt. [indlæg 2009 på 1000 stemmer]

Og nu er det vist finaliseret:

Pointen er dog, at en bank er i dag en tvangsmæssig installation i ethver menneskes liv i Danmark – ingen løn, pension, offentlige ydelser, skattetilbagebetalinger osv. uden. [ditto]

Continue reading “Det lykkelige pengeløse samfund…”

Hvordan man skriver og afsender et fysisk brev.

– Eneste måde i dag at modtage brev på, som ikke er fra det offentlige.

 

Hvordan du skriver og afsender et fysisk brev, opdateret okt. 2023:

0. Det er godt, at der er fredeligt i rummet, når man skal skrive (komponere) et brev.

1. Læg et stykke ubeskrevet papir på bordet.

2. Anvend et skriveredskab, der ikke klatter blæk.
2a En blyant kan gøre det, men er stiften meget blød, tværer skriften ud. Hav et viskelæder af god kvalitet ved hånden.

3. Sid behageligt under skriveprocessen. Du skal kunne “læne dig ind over papiret”.

4. Hav godt lys under skriveprocessen, som ikke reflekterer ned i papiret. Du skal kunne skrive flydende og ikke flytte rundt på papiret, hvis du har fat i en relevant tankestrøm.

5. Begynd gerne med at skrive “Kære” og modtagers navn, hvis det er et privat brev. Du kan også vælge andre titulationer – “kæreste” er mere intimt og tættere på, mens “Kære Ven” ikke søber rundt i følelserne, og dog samtidig formidler jeres fortid sammen.

6. Skriv om løst og fast, som du ville det med en email, men husk, at du ikke nemt retter det skrevne, hvis du skriver med blæk.

7. Bliv ikke forskrækket de første par gange, hvis brevet synes at vokse til at blive meget langt. Det tager tid at lære eller genlære at strukturere sine tanker, så man formulerer sig, før man sætter kuglepennen til papiret.

8. Underskriv brevet. Gerne med “Kærlig hilsen”. Det skaber en følelse af nærhed i modtageren, som kan bære afstanden i tid, indtil næste brev modtages. Alternativer er “Bedste hilsener”, den neutrale “Hilsen”, “alt godt” og “God sommer/Vinter/etc”. Kortformerne “kram”, “kys” og “knus” hører nok i dag den hurtigere digitale kommunikationsform til.

9. Skriv dato i toppen eller bunden af brevet; placeringen er ikke vigtig, men du kan forsøge at tilpasse den æstetisk til brevets indhold.
9a Vent med at datere brevet, til det er skrevet færdigt; et fysisk brev kan nemt være nogle dage undervejs i skriveprocessen, på grund af uvanthed med tankeprocessen forud for håndskreven formulering. Samtidig giver datoen for brevets færdiggørelse modtageren en fornemmelse af, hvor længe brevet har været undervejs (modtagelse, reflektion, skrift og afsendelse) – som gør processen med at sende papir fra hånd til hånd meget virkelig.
9b Et fysisk brev har ingen hast.

10. Fold papirerne, så de passer til konvolutten.

11. Har du ikke en konvolut, kan du lave én af et ekstra stykke papir og tape det sammen. Hvis du har tape. Ellers kan du klipse det sammen med en hæftemaskine. Hvis du har sådan én. Find på noget. I sidste ende betyder det ikke stort, hvordan brevet pakkes ind, blot indholdet ikke kan falde ud under transporten. Men rent æstetisk? Find eller skab en smuk konvolut.
11a Supermarkedet sælger konvolutter, men ofte kun i meget store mængder. Sats på at skrive flere breve og køb en stor pakke. Eller find en kontorforsyning eller boghandler og køb rigeligt ind af konvolutter i løs vægt. Vælg et par smukke til ekstra glædeligt brug: Fødselsdage og andre lykønskninger.

12. Postafdelingen i supermarkedet og måske også i kiosken sælger frimærker, og du kan købe porto online. Du kan også købe via app, sms og onlinebrevkoder via postNord. PostNord opdeler forsendelsestid i Quickpost fra dag-til-dag og Brev, der tager 4+ dage. Quickbrev er ca. 3x dyrere end Brev. (se 16. TIP)
12a Quickbrev kan kun frankeres med Frankeringsmærker eller Portokoder, mens både frimærker, Portokode og Frankeringsmærker kan benyttes på et almindeligt, langsomt Brev.
12b Hvis du er til fysiske frimærker, så køb lidt forskellige værdier – så du efter behov kan frankere et ekstra tungt og langsomt brev, hvis behovet opstår.
12b2 Ustemplede frimærker udstedt før 1.1.24 regnes ikke længere for gyldige, da der ikke er betalt moms af dem. Sådan forlyder det her i december 2023 fra PostNord, selvom transportministeren siger, der findes en enkel løsning på dét problem. 
12c
Frygt ikke at blive regnet som en fedtsyl, fordi du ikke sender som Quick-prev. Når brevet alligevel skal bæres fra hånd til hånd, gør et par dage ekstra i denne analoge process ikke nogen synderlig forskel ift. den samlede tid, som brevet bruger på at nå frem til modtageren.

13 Skriv modtager på konvolutten.
13a Adressen skal stå ca. midt på den side af konvolutten, hvor frimærket eller sms-koden også placeres, med mindre du er indstillet på at forsinke overbringelsen ved at påtvinge postvæsnet manuel sortering af dit brev.
13b Ja, hvor er det nu, at dine venner bor? Hvad er deres fysiske adresse?Skriv adressen på en seddel hjemmefra, hvis du ikke har en konvolut derhjemme. Den slags informationer har det med at gå in absentia, når de mest behøves.

14. Skriv afsender på bagsiden af konvolutten eller på forsiden i nederste venstre hjørne. Sæt et let kryds hen over, så postvæsnets maskiner ikke forveksler din hjemadresse og modtageradressen. Afsenderadressen er adressen, du ønsker at modtage returbrev til.

15. Vælg rette porto til rette forsendelseshastighed og vægt, eller sæt for meget på hvis du er i tvivl om vægten, så brevet ikke kommer retur med en bøde.
15a Slik på frimærket, hvis du har nogle af den gamle type tilbage – pil bagpapiret af, hvis det er det nye selvklæbende – og placer frimærket i øverste højre hjørne på konvolutten. Det kan postvæsnets maskiner bedst lide. Eller skriv din sms/app-kode det samme sted.
15b Husk at skrive “Q” på kuverten, hvis det er frankeret som et “Quickbrev”.

16. Afslut med at afsende dit brev. Kom dit brev i den røde postkasse et sted i dit lokalområde.
16.a Fra 1.1.24 fjerner PostNord 1000 postkasser landet over, så det bliver meget svært at afsende fysiske breve. Dags dato (15.12.23)  ved ingen, hvad der skal ske.
TIP. Har dit supermarked en postekspedition, kan du aflevere det dér – så kommer det hurtigere frem, hvis du vil.

17. Vent på svar. Glæd dig.

18. Lev med følelsen af skizofreni, når du som normalt sms’er eller mailer til vedkommende dagen efter. Undlad som det første at spørge: “Har du modtaget mit brev?” En vis del af fysisk brevafsending er risikoen for, at brevet kan gå tabt. Det er dét, der tydeligst udgør det analoge ved fysiske breve. Der er fysiske risici for tab. Men det er også en del af glæden ved at få brevet i hånden, den dag det når frem.

2022
https://finans.dk/erhverv/ECE13582546/antallet-fortsaetter-ned-nu-oejner-postens-minister-brevets-endeligt

Hvis du vil fortsætte med at modtage PRIVATE breve overhovedet, må du fortsætte med at SKRIVE private breve!

Lejede lærebøger som fælleseje

Debat ønskes.

 

I USA (og måske andre steder) kan man leje digitale lærebøger med DRM i en periode.

Nu har digitale pirater besluttet, at det skal være nok med de høje priser på lærebøger. Et site er oprettet, hvor flere studerende kan slå sig sammen om at leje en titel, hvorefter sitet fjerner ebogens DRM og gør den tilgængelig for de studerende. Efterfølgende efterspørgsler kan downloade ebogen uden betaling.

En del af problematikken er, at Universiteterne i USA udgiver og sælger lærebøger til de studerende. De ændrer f.eks. opgavenumrene i dette semesters udgave ift. forrige udgave, selvom teksten generelt er den samme, og underviserne forlanger af de studerende, at de uanset hvad anvender (=køber) den nyeste udgave.

Ærlig talt – jeg ved ikke, hvordan det står til på de danske uddannelsesinstitutioner, men med sådan en problematik lige ved hånden, er det ikke svært for mig at se den onde cirkel:

Uddannelsen er dyr, måske kan man spare nogle penge på bøger, universiteterne behøver penge og udgiver selv deres lærebøger, universiteterne får ikke penge nok ind og sætter prisen på lærebøgerne op…

For at kunne bryde den onde cirkel er “man” nok nødt til at bevæge sig op på regeringsplan og udtale en mening om højere uddannelser, der tilgodeser et større antal u- eller mindrebemidlede.

Hvordan vil sådan en fortælling påvirke Danmark? Tjae, der har været en del kopiering af lærebøger hér. Det påvirker indtægterne for de undervisere, som skriver lærebøger. Måske bliver de – med ofte faste indtægter på undervisningsinstitutioner o.lign – mindre inspirerede til at kondensere deres viden på skrift, hvis ikke der kommer det “lidt ekstra” ud af det?

Men som jeg ser det, er hele pointen med digitalt pirateri at få en dialog i gang. Ikke en formuleret dialog fra et enigt bagland med én bestemt part, men enkeltindividers dialog med “dem, der bestemmer priserne på digitale ting”.

Det er selvfølgelig en følelsesmæssig sag – at digitalt ejerskab ikke på samme måde fylder i hverdagen og ikke altid kan lånes ud og ikke viser tegn på brug og og den aldring, der for mennesker gør ting virkelige. Men jeg er enig: Dialogen behøves.

Verden over debatteres straffene for digitalt pirateri, med strafferammer der går fra detailprisen og bøder, over internetforbud, og op til 10 og 20 år i fængsel. Et spændrum i holdning, der for mig viser hvor den amerikanske rettighedslobby har fået størst fodfæste.

RIAA og andre, rettighedshajer og -detektiver, med en profil over for presse, politikere og indholdsproducenter (kunstnere), der gerne tyer til bagvaskelse, løgne og falske rapporter, arbejder dagligt på at få lovgivningen i alverdens lande til at enes om straframmer for overskridelser af intellektuelle rettigheder, og samtidig få forlænget ejerskabet af samme rettigheder uendeligt.

I EU er det desværre lykkedes den amerikanske rettighedslobby at påvirke de rigtige/forkerte så stærkt, at musikrettighederne akkurat er blevet sat op fra 50 til 75 år – så Paul McArtneys og Cliff Richards arvinger og rettighedsejere kan fortsætte med at spinde guld på Beatles og CR. Målet er 95 år, men lur mig om det stopper dér.

Dialogen behøves. Hvis rettighedshavere verden over ejer deres rettigheder for evigt OG disse rettigheder kan sælges for højestbydende, hvilket de kan, truer en situation hvor et lille antal selskaber i verden ejer rettigheder til al mainstreammusik, -film og -litteratur, og patenter på medicin, teknologi, software og måske logiske løsningsmodeller, filosofi, undervisningsteknikker, og fortolkningsmåder…?!

Det er IKKE for sjov, at kampen om rettighederne udspiller sig, hvor den gør. I gadehøjde er den synlig og ligner da hér også rent tyveri, men hvem på gadeplan og med tid til rådighed kan bekæmpe softwarepatent- og medicinallobbyen?

Der er tre politiske hensigter med digitalt pirateri:

At opnå at kunne betale, hvor det ønskede emne er fundet.
At kunne betale skaberen/ne direkte.
At få frigivet rettighederne efter en begrænset brugs- og indtægtsperiode.

Formålet er (én gang til for Prins Knud) at skabe friere og billigere adgang til information og underholdning. Og forhindre et lille antal storkoncerner i at eje alt af fikseret intellektuel værdi i verden.

For dét er godt på vej.

Pirate Service Makes Textbook Rentals Last Forever | TorrentFreak.

Reception for Tidens Kælven i Facebooks have.

Meget kan ske i løbet af to timer.

Facebookhaven

Det blev nogle gode timer på sådan en vindfuld søndag. Haven står smukt, og der er mennesker i haven. Receptionen for Tidens Kælven er overstået, freden har sænket sig.

I mit hjørne af haven drikker jeg 44 år gammel Tokaij, arvet med neglene fra min afdøde morfars sprutskab. Den må have stået der siden bedsternes besøg i tyrkiet i 1972! Den er nærmest sherry, eller portvin, eller noget… Let syrlig, jeg skåler på jer alle sammen, og på dig, morfar, elsket og savnet.

Jeg skåler også på udgivelsen. Denne bog, både som eBog og værk, er et ungt og sart barn, der skal finde ben at gå på. Det skal nok ske, jeg mærker det. Den skal ud i verden.

Jeg hæver glasset til jer alle og ønsker os fredelig ulighed. Accept af forskelle. Anerkendelse af talent. Ståen ved dét man elsker – uanset hvad – og at dét er i orden!

 

Forlaget Se, sne! På forlagets side kan man se eksempler på, hvordan bogen ser ud i forskellige formater og i forskellige maskiner. Og eksempler på, hvordan dedikationer kan laves i lyd, billed og video.

Butikken på Facebook Tilfældigt, forleden, faldt jeg over en mulighed for at sælge bøger på Facebook. Hér kan man købe bogen – og betale gennem PayPal.

Facebookhaven linker til receptionen, hvor alle oploadede videoer kører 3x for hurtigt. YouTube har ansvaret – der er intet andet at gøre end at oploade dem igen.

“Tag det væk, far!”

Om endeløs kolportering af den amerikanske underholdningsindustris lobbyisme.

 

Der er forskel på Kolportering og Meningsihændehavelse, og absolut fælles for alle danske rettighedshaverorganiationer er, at de fantasiløst kolporterer meninger om rettighedsbrud til deres medlemmer.

I min tid i Dansk Forfatterforening har det været tydeligt, at foreningens bestyrelse vælger den nemme løsning, når det handler om forholden til spørgsmålet om pirateri på nettet. “Det er af det onde, det skader kunstnere, det skal væk, syndere skal straffes!” Senest endnu en kolportering af holdninger gjort tilgængelig for medlemmerne, indpakket i en rapport skabt af rettighedshaverorganisationerne, ministerierne osv., der

har afsæt i regeringens holdning*, som er, at ulovlig kopiering på internettet er skadelig for både forbrugere, kunstnere, erhvervsliv og samfundet generelt

(* Og denne holdning er fra 2007!, hvor man besluttede sig for helt firkantet at fastholde lovgivningen, som den så ud, snarere end at forholde sig til en virkelighed i digital forandring.)

Ét er så, at Danmark igennem de seneste 10 år har haft en højredrejet regering, som systematisk har overført midler fra fattige til rige. At dén generelle livsindstilling skulle kunne afgøre, hvad der kommer samfundet, forbrugere og kunstnere til skade, skal vist lige tages med et gran salt.

Noget ganske andet, og mere globalt er: Følger man med på debatten på nettet, og herunder alt der har med “infopolicy”* at gøre – dvs. informationspolitik i verdens forskellige kulturer og nationer – vil man opdage en systematisk propaganda om industriens mange tab som følge af pirateri udspringe af lobbyisme fra den amerikanske underholdningsindustri. Løgne og bagvaskelse og falske statistiskker og fordrejninger, der tiere og tiere tilbagevises af en forarget forskervirkelighed, professionelle magasiner og meningsmagere, og af enkeltpersoner med vid og talent for at grave og stille de forkerte spørgsmål på rette tidspunkt. En mere end gryende holdning blandt ikke-hjernevaskede professionelle i mange af kunstbrancherne, der er berørt af digitalisering, er at digital piratvirksomhed for en væsentlig del skyldes mangel på nem adgang til produkterne.

Vi, der arbejder med sprog, ved at svar afhænger af både spørgsmåls formulering og tolkning. Og spørger man folk, om de henter copyrightbeskyttet software uden at betale for det, og folk svarer ja – og man så IKKE spørger, om folk ville betale, hvis der var en mulighed for det – så er man propagandist, populist eller slet ret og simpelt et manipulerende svin, der er ligeglad med de holdningsændringer, og frygt, og heksejagt, sådanne udnladelsesløgne afføder i alverdens lande. Fuldt ud på højde med heksejagten på marihuana i USA’s 30’ere, der holdt spiritusforbudets politistyrke talstærkt på gaden, og terrorist-heksejagten, der stadig holder 3. verdenskrig i gang.

Der er kun én måde at imødegå digital piratvirksomhed på: Tilbyde noget bedre og nemmere og lovligt. Enhver anden håndtering skaber en mere ubehagelig, mere frygtsom og tydeligere klasseopdelt verden. I højrefløjens ånd, javist. Godt med kontrol og ejerskab. Godt med individualisme og enhver er sin egen lykkes smed.

Men det er fortid, folkens. Farmand ér vippet af tronen og folket har talt.
__

* Et godt sted at begynde er det svenske Piratpartiets repræsentant i Europaparlamentet, Rick Falkvinge.

Danske bøger, 1482-1600, gratis som ebøger

Det kgl. Bibliotek befolkes ikke af støvede bibliotekarer, men af professionelle, som nu har omfavnet og koblet nye medier med gamle.

Fra det Kgl. Energiske Biblioteks vidunderlige fremadrettethed:

“Det Kongelige Bibliotek har netop færdiggjort en stor massedigitaliseringsprojekt hvor bøger fra Lauritz Nielsens “Dansk Bibliografi 1482-1600″ er blevet gjort tilgængeligt online. Udover disse værker er der også digitaliseret værker af Tycho Brahe og Johannes Kepler op til år 1700. ”

Få alle danske bøger op til 1600 hjem i din stue som ebøger | KUBIS-bloggen.