Smal litteratur som adelsmærke?

HVAD ER EN SMAL BOG, FACEBOOK* ?
Det første er, at bøger har en umiddelbar livslængde, hvor de kan/skal tjene sig ind – den største utålmodighed og den korteste salgshorisont findes hos den nye direktør på landets største forlag:

Smalle bøger er bøger, der ikke sælger (Gyldendal/Morten Hesseldahl)

Det bør understreges, at enhver vilje til kamp med sit materiale kan være en kunst, og at salg i høj grad handler om dygtigt at kende sin køber og føje sin købers luner:

Smalle bøger er bøger, der ikke er tilpasset markedet (Jesper Brygger)

Continue reading “Smal litteratur som adelsmærke?”

241 digterdebutanter 1|2000-5|2017

Hvor udkommer debutanterne?

Et gammelt forlag kan forekomme stærkt overrepræsenteret, men det bemærkes at et par stykker af de nyere er godt med. Data kommer fra manuel optælling af debutanter, som det så ud maj 2017.

Vær OBS på, at et par af forlagene med mange lyrikdebutanter er selvudgiver- eller medudgiverforlag. Tjek altid tidligere udgivelser og google forlaget for positiv og negativ kritik fra læsere og dets forfattere. At lægge forlagsnavn til en udgivelse ikke er det samme som professionelt at have redigeret og kritiseret samme udgivelse.  Continue reading “241 digterdebutanter 1|2000-5|2017”

Lyrikudgivende bogforlag

Søger du et bogforlag at sende en digtsamling til?

[opdateret juni 2018]

Jeg skrev til alle forlag på en oprindelig liste over lyrikudgivere. Alle blev spurgt, om de vil repræsenteres som udgiver af lyrik i dag – dvs. modtage henvendelser fra skrivende. Ét stort forlag frabad sig nævnelse, og nogle stykker oplyste, at de ikke udgav lyrik (længere) og blev derfor fjernet fra listen. Eneforlæggere, der kun udgiver egne værker, er ikke medtaget.

Udgiver dit forlag (også andres) lyrik og vil du på listen, så send mig en mail på krabat@menneske.dk.


Man gør bedst i at læse betingelserne for tilsendelse af manuskripter. Nogle ønsker ikke uopfordrede manuskripter, ét enkelt forlag tager betaling, hvis tilsendte manuskripter skal have kommentarer ved afslag, mens andre snarere fungerer som medudgiver eller decideret forfattertjeneste mod betaling for alle led i bogprocessen, og andre igen returnerer trykkeomkostninger til forfatteren, når omsætningen matcher udgifterne.

Man er nødt til selv at afgøre, hvem man ér: Forlaget skal betale; man deles om udgifterne, eller man selv betaler hele beløbet. Det er mest et spørgsmål om temperament hos forfatterne og økonomiske ressourcer hos forlagene. VIL man udgives af andre, lærer man at vente på svar. VIL man trykkes nu, betaler man.

* modtager kun manus på papir

Antipyrine antipyrinepress@gmail.com
Arkiv for detaljer rikke@arkivfordetaljer.dk
Asger Schnacks forlag asgerschnack@gmail.com
Attika attika@attika.dk
Baggaardsbaroner baggaardsbaroner@gmail.com
Basilisk ADMIN@BASILISK.DK
Brændpunkt forlaget.braendpunkt@gmail.com
Byensforlag thomas@byensforlag.dk
Copenhagen Storytellers i@copenhagenstorytellers.dk
Det københavnske Forlag Cris og Guldmann forlag@crisguldmann.dk
Det poetiske bureaus forlag info@detpoetiskebureau.dk
Dreamlitt info@dreamlitt.com
EC Edition forlag@ec-edition.dk
Ekbátana forlaget@ekbatana.dk
Eksperimental Forlag eforlag@mail.dk
Elixum (for børn) hello@elixum.dk
forlaget * (asterisk)  
Forlaget Arena mail@forlagetarena.dk
Forlaget Escho anders@escho.net
forlaget Forår  
Forlaget Helle info@forlaget-helle.dk
Forlaget Spring (kun lidt skønlitteratur) info@forlagetspring.dk
Forlaget Virkelig  
Forlaget Wunderbuch post@forlaget-wunderbuch.dk
Fuglekøjen info@fuglekoejen.dk
Gladiator info@forlagetgladiator.dk
Gyldendal *  
Herman & Frudit hermanogfrudit@gmail.com
Hovedland mail@hovedland.dk
Højers forlag info@hojersforlag.dk
Jorinde og Joringel jorinde@joringel.dk
kahrius forlaget@kahrius.dk
Kronstork kronstork@kronstork.dk
Laboratoriet for æstetik og økologi miriam.wistreich@gmail.com
Lindhardt & Ringhof manus@lindhardtogringhof.dk
Lydforlaget digterstemmer.dk lyd@digterstemmer.dk
Løvens forlag info@loevensforlag.dk
mellemgaard mellemgaard.forlaget@mellemgaard.dk
mellemgaard.forlaget@gmail.com
Melodika pladeselskabetmelodika@gmail.com
Ovbidat Forlag (Forlaget Organiseret Vold Begået Imod Den Almindelige Tale) ovbidat@gmail.com
Ovo press ovopress@gmail.com
Peoples Press info@artpeople.dk
Politisk Revy politiskrevy@webspeed.dk
Ravnerock post@ravnerockforlaget.dk
Rosinante *
Samlerens Forlag *
Saxo Publish  
Silkefyret  
Skriveforlaget  
Spacepoetry  
Torgard  
Trykværket  
TurbineForlaget post@turbine.dk
Underskoven  
Valeta  
Vandkunsten info@forlagetvandkunsten.dk
Vild Maskine forlag@vildmaskine.dk
Werkstatt forlaget-werkstatt.dk/

IGEN:
* Modtager kun manus på papir. Om de andre forlag kan siges, at man gør bedst i at læse betingelserne for tilsendelse af manuskripter:

  • Nogle ønsker ikke uopfordrede manuskripter,
  • ét forlag tager betaling, hvis tilsendte manuskripter skal have kommentarer ved afslag, mens
  • andre fungerer som medudgiver eller som
  • decideret forfattertjeneste mod betaling for alle led i bogprocessen, og
  • andre igen returnerer trykkeomkostninger, når omsætningen matcher udgifterne.

Man er nødt til selv at afgøre, hvem man ér:

  • Forlaget skal betale;
  • man deles om udgifterne, eller
  • man betaler hele beløbet.

Det er mest et spørgsmål om temperament hos forfatterne og økonomiske ressourcer hos forlagene:

  • VIL man udgives af andre, lærer man at vente på svar.
  • VIL man trykkes nu, betaler man.

 

ovbidat – der kan bidrages

Det lille forlag og peositidsskrift OVBIDAT er her endnu.

forlaget ORGANISERET VOLD BEGÅET IMOD DEN ALMINDELIGE TALE

http://ovbidat.blogspot.dk/

udgiver tidsskriftet OVBIDAT og forskellige poesibøger. Opfundet af Rolf Sparre Johansson, nu videregivet til ny redaktion.

Senest udgivelse af Rasmus Halling Nielsen “rhn”

http://ovbidat.blogspot.dk/2014/09/rasmus-halling-nielsen-rhn-ovbidat-2014.html

Trappe 1000 har skrevet om ovbidat

Forfatterkontrakter i DK (de forlagsgivne, de døde og de stendøde)

Forfattere Uden arbejdsRo forener eder.

19. marts gennemgår Dansk Forfatterforenings nye jurist, Anne Koldbæk, de nuværende og afdøde forfatterkontrakter for interesserede medlemmer i foreningen i Strandgade 6, på Christianshavn, Kbh K. Continue reading “Forfatterkontrakter i DK (de forlagsgivne, de døde og de stendøde)”

Korrekturama – manuskripthjælp, tekstanalyse, forfatterhjælp [slikbutik for skribenter]

Ves do ka læs dher, bhøvr do måsk ek jælp.

Undskyld!

For nylig fandt jeg et brev med et forslag, jeg havde sendt til litteratur-professor Anne Mari Mai på Syddansk Universitet for 10 år siden.

Teksten var så smækfuld af slå- og stavefejl, logiske brister og uafsluttede argumenter, at jeg efter endt læsning ikke uden videre kunne smide brevet i skraldespanden: Jeg var nødt til at rette alt for at komme mig over skammen. Før jeg kunne smide det ud. Continue reading “Korrekturama – manuskripthjælp, tekstanalyse, forfatterhjælp [slikbutik for skribenter]”

KALK improvisationer

– impro er godt!

KALK var et godt samarbejde ml. 1999 og 2001 med musikeren og billedkunstneren André Lundquist, der mundede ud i 150 udgivne improvisationer på 10 CD’er og 1 DVD

Teksterne er samlet hér, uofficielt udgivet på forlaget Se, sne!

Et par eksempler:

Dansende Hjerte, 6:46
Dansende Hjerte

Den Krystalklare nat, 8:16
Den Krystalklare Nat

Færgemanden, 9:42
Færgemanden

(tekst: kenneth krabat, klaver: andré lundquist)

Hér er den gamle hjemmeside

Bandcamp-udgivelsen: KALK spiller svenske skovsøer

 

Udgivelse: Lige Under Overfladen 6 – Fremmed Stjerne

“Genopfindelsen af Sorg” hedder mit bidrag.

 

For sjette gang har Science Fiction Cirkels forlag med Carl-Eddy Skovgaard ved roret indsamlet noveller til en så eksklusiv event som en dansk Science Fiction-antologi.

Jeg bidrager med en af de længere noveller – Genopfindelsen af Sorg: Når man kan tænke alt andet ind og ud af eksistens eller synlighed, hvordan forholder man sig så til det faktum, at man ikke med sin Tænken kan påvirke sit eget liv?
[læseuddrag]

Titel: Fremmed Stjerne – Lige Under Overfladen 6
Udgivelse: 15. august 2012
Pris:  298,- (det er billigt!)
Sideantal: 400
Omslag: Manfred Christensen
ISBN: 978-87-90592-65-3
Forlag: SFC 2012

Bidragydere:

Flemming R. P. Rasch: Hotellet ved verdens ende
Sofie Boysen: Savner du din far?
Hanne Rump: At bede en stille bøn
Mogens Graae Hansen: Hvad man ønsker
Beatrix Miranda Ginn Nielsen: Orm
Maria Kjær-Madsen: Aldrig mere svag
Lise Andreasen & Glen Stihmøe: Samtaler på bryllupsdagen
Nicole Boyle Rødtnes: Koden under huden
Mikkel Harris Carlsen: Dette er mit legeme
Richard Ipsen: Jeg husker alt
Kenneth Krabat: Genopfindelsen af sorg
Gry Pil Lund Ranfelt: Den lykkelige slutning
Oliver Ruby: Hvis dette var science-fiction . . .
Jesper Rugård Jensen: Fredag formiddag
Maik Jensen: Museumsinspektøren
Lars Ahn Pedersen: Zoo
Klaus Æ. Mogensen: Julemandens store nat
Bjarke Sølverbæk: Maskinen der skrev
A. Silvestri: Højdepunkt
Manfred Christiansen: Peblingesøen
Michael KampFremmed stjerne
Simon Christiansen: Roboethius de Dacia
Lonni KrauseSlagelse versus Kuiperbæltet
Patrick Leis: Utilsigtede bivirkninger
Gudrun Østergaard: Sidst på eftermiddagen, først på aftenen
Nikolaj Johansen: Atomvinter
Henning Andersen: Aldrig skal forlade dig

Genopfindelsen af Sorg
(et læseuddrag fra 2. afsnit) 


Han Ryddede op efter måltidet og gik i bad for også at vaske det nye blod af sig. Han var stadig sulten. Næsten ubevidst Satte han to doner fra nærmeste fødecyklus i leveringskø til senere. Understregede: De skal være livlige!

Under badet strejfede tanken ham for hundredeenogtyvetusinde gang: Hvorfor kan ingen Folke bruge Tanken på sig selv? Ingen ville skulle bruge transportmaskiner og ingen ville behøve at dø. Og for hundredeenogtyvetusinde gang besvarede tanken sig selv med Ophavets uangribelige tilbagevisning: ”Vi ved ikke hvorfor, men det kan vi ikke”.

Selvfølgelig var hans andel i Fællesskabets forståelsesforsøg lig alle andres, men at have renset sig, og stykket alle ubesvarelige spørgsmål pænt væk i afklaret bevidsthed, når man storFluxede, var tegn på omsorg. Efter en vis alder ikke at lægge dette spørgsmål til debat, selv ikke med nære, med FædreMødre eller bare ens egen nærkritiker, var tillige et anerkendt tegn på modenhed.

Var han umoden? Han kunne tydeligvis ikke blive færdig med spørgsmålet om selvPåvirkning; at forestille sig at kunne Bruge sine medfødte evner på sig selv, frem for kun på andre og andet, var som at have en kløe lige på midten, hvor man aldrig kunne nå uden at skrabe mod noget!

Efter badet, og efter have spist igen, denne gang alt for meget og for hurtigt – de var usædvanligt livlige og store, de reserverede doner – var han rastløs.

Han havde lyst til at gå i subflux, men selv dét forekom for distraherende til at holde tankerne fokuseret på arbejdet. I stedet fladede han ud med fuldt lysindfald helt henne ved udsigten, og forsøgte at falde til ro dér i varmen.

Han var jævnligt i subflux med Folker, han aldrig fysisk havde mødt og følgelig aldrig synkroniseret med. Subfluxgruppen delte fascinationen ved forestillingen om selvTænken. I gruppen kunne enhver bidrage med spekulationer og erfaringer med egne forsøg og idéer, uden sidenhen at kunne viderebringe samtalepartneres tanker og aspirationer og – hvad der var vigtigere – ikke blive anklaget for selv at bruge af andres progression til egen fremhævelse.

Det var altid spændende at udveksle i subflux. Forestillingen alene, at en af hans kontakter dér skulle patentere den illusoriske selvPåvirkning, som alle – helt tilbage til Ophavet – så vedvarende tilbageviste, var et stærkt incitament for afmålt og præcis kommunikation.

Han havde lige så ofte tænkt, at det ville gå meget hurtigere, hvis ikke alle gjorde lige som han. Hvis de bare dækkede sig mindre ind, eller fejlede i deres maskering af intentioner og erfaring… Han håbede og ønskede, at de ville. Så hans chancer for at blive dén, der kom til den største indsigt, ville vokse… Så han kunne være dén, der ledte vejen for alle andre…

Et indgående opkald afbrød hans behagelige forestillinger. Autosvaret, han havde indtalt tre dage forinden, gav besked om, at han arbejdede, men han lyttede med på linien.

“Du kender mig som HagoX23.”

HagoX23 var en af hans kontakter fra subflux. Den mest forstyrrede og irrationelle – men samtidig også den mest tankevækkende af dem alle. Opkaldet i sig selv var et enestående brud på alle uudtalte regler mellem subfluxkontakter. Hans overhud føltes med ét helt tør og stram og han Bragte sin transporter tættere på maskinens højtaler.

Stemmen fortsatte med at tale til optageren: “Jeg Tænkte invasionen bort. Den var meget forstyrrende. Jeg udvalgte én af de centrale invadører og Tænkte resten i fødecyklus. Dette væsen er Isoleret hér…”

Et talkodekoordinat fulgte, som maskinen oversatte til et 3D-kort med et koordinat og mødetidspunkt, der svævede over højtaleren.

“… Og jeg har udvalgt fem af jer til at deltage i et lille eksperiment. Snarest. Jeg ved, at I vil komme. Intet protokolbrud.”

Udsagnet fik hans overhud til at bølge og pletstivne. Et eksperiment! Intet protokolbrud betød ingen åbenlys synlighed. Alle skulle opretholde subflux under mødet. Han havde aldrig prøvet elektrofeltblokering. Selvfølgelig måtte han af sted!

Ét var ikke at kunne fluxe i subfluxnetværket – hvilket var betryggende på mange niveauer. Noget helt andet var rent faktisk at være i nærheden af Folker, han så længe havde debatteret med, uden at kunne opnå fælles bevidsthed – fordi en anden (HagoX23) anså et ”eksperiment” som så vigtigt, at han eller hun turde risikere alt ved at sætte udvalgte subfluxere fysisk stævne …

Forestillingen om isolation i nærheden af andre var meget stimulerende. En ny og skræmmende følelse, der måske ikke ville hue Fællesskabet. Men stimulerende ikke desto mindre.

“… Du vil ikke fortryde.”

 

MIN EGEN REDAKTØR

Forfattere, der kritiserer forfattere! Det er egentlig en dødssyg idé – så forskellige vi er i vores opfattelse af, hvad der rykker. Fordi det efter nogle år med det samme drive rykkersom vi selv er. Og vi er forskellige i alt dét, vi selv ønsker at være forskellige fra hinanden i, og lig hinanden i alt, vi ønsker at ligne. Permutationerne er endeløse i dét felt. Hvad har vi dog at sige hinanden?

Og så alligevel. Vi bestræber os vel på en måde, der kan sammenlignes. Trods vægtet mængdekarma, og indholdsdybde, og rå penge ind på kontoen, og større eller mindre ambition, og heldbegavelse, og kunst- eller showtalentfuldhed… Okay. Dér er heller ingen lighed.

Men så er vi da mennesker. Mennesker, som ønsker at kommunikere på skrift, af drift, eller af nødvendighed – hvis der da er forskel på de to… Og kommunikation – kommunikere gør man da, respektfuldt med enhver, uagtet samfundsposition, socialt, økonomisk, magtmæssigt, humant, risikovurdering… Hvor mange læsere har du? Ja, på denne bog havde jeg xAntal læsere! Nå, men jeg havde yAntal læsere hver dag i 3 uger sidste år! … Ok.

Men nej. Jeg kender ikke mit publikum. Og mit publikum kender ikke mig. Mængden af 28 års skrift over flere medier parret med lille sceneambition gør det svært at danne sig et fast billede af mig. Mine Facebook-“venners” indre billede af mig gennem dialog, parret med min profil, med blogsurfere lejlighedsvist i uforberedt rus på 1000 stemmer, er nok snarere end min planlagte og redigerede skrift det fasteste eksterne billede af mig i dag, 2012.

Og jo, det vil jeg gerne lave om på. Færre medier. Helst i stald hos et andet forlag. Få en læser igen. En redaktør. Folk skal kende mig igen på min skrift. Og for ikke altid at skulle tækkes et indre publikum, og føle mig nødsaget til at opfinde den dybe tallerken altid, må nogen reagere på et manuskript. Jeg må til at være tålmodig igen. Godtage at skulle have 1000 manusbreve og mails i luften samtidig. Lægge noget i hænderne på andre frem for at være min egen hårdeste og utålmodige redaktør.

Hvad vil DU gerne lave om på?