Ordnung Muss Sein – kapitalisme og ejerskab over kreativitet og inspiration.

Måske farvel til Internet Archive og Wayback Machine

Nej, selvfølgelig er det ikke så ligetil – men fokus på intellektuelt ejerskab set fra et kapitalistiske synspunkt har magt til at forhindre alle ikke-tøjlede kreative input og inspiration i at nå en offentlighed.

I tilfældet Internet Archive ville eks. Wayback Machine, arkivet over de fleste internetsider siden 1995, ryge med i faldet. Der er MANGE, som gerne så gamle sider forsvinde fra overfladen, og så fuck alle andres ting.

Med Internet Archives Coronatiltag – midlertidigt at lade alt materiale være tilgængeligt uden lånertilladelse – blev det nogle for meget. Man skal se det sådan, at Internet Archive har været tolereret, fordi ingen andre gjorde noget lignende, Non-Profit, i noget nær samme målestok. Dét kan være slut nu.

Forsvinder Internet Archive, og Wayback Machine, taber alle. Det er sidste regulære værn mod Internet som TV og reklamesøjne alene i nutid.

The Internet Archive versus book publishers: a battle over the future of copyright law

Kilde: The Hot Sheet: August 5, 2020 issue

SOLVED… Auto-Breaking lines in ePub poetry collections! Well, sorta…

No code or CSS in epub and mobi can give you full control of auto-breaking lines and a poem’s continuity. Use this simple formatting to reclaim continuity on small screens.

No code or CSS in epub and mobi can give you full control of auto-breaking lines and a poem’s continuity and pauses.

Use this simple formatting to reclaim both – on small screens.
Continue reading “SOLVED… Auto-Breaking lines in ePub poetry collections! Well, sorta…”

Digte, omløbende tekst og SVG igenigenigen.

Vi bliver aldrig færdige eller enige om digternes vilkår i ebøger.
Ikke før JEG får min vilje.

Nogen, der har et enkelt trick til at få en iBooks-udgave til at blive en hæderlig almindelig EPUB? Eller SKAL jeg inDesigne den forfra?

Continue reading “Digte, omløbende tekst og SVG igenigenigen.”

Mofibo – det umulige ebogsmarked?

Kan Mofibo overhovedet tjene penge på almindelige markedsbetingelser? Hvad ér almindeligt i dag?

Hvad koster en ebog? 69 kr? 99? 129? 169?

For 99 kr. om måneden kan man frit læse af Mofibos katalog.

Disse titler hentes fra centraldistributøren Publizons database, og i følge Publizon betaler Mofibo det samme pr. bog som alle andre. Continue reading “Mofibo – det umulige ebogsmarked?”

Today, What Does “Publisher” Actually Stand For? [link]

“The Problem is That Most of the Readers Love Bad Books!”

Today, What Does “Publisher” Actually Stand For?

Edward Nawotka of WORKFLOW: ePub

… for the sake of rhetoric, I would argue that today for “publisher” to be an honorific at all and to command the respect and authority that we have been accustomed to bestowing on publishers, it requires something more: publishing books that advance the culture. In this sense, not only is the publisher required to take responsibility for themselves and their authors, but they are taking responsibility for the culture itself.

Rytmisk Dansk, musik af pauser i digte

Pausens Musik er den eneste musik, der findes.

Jeg er håndværker og digter, og har skrevet og udgivet siden 1985. Hele mit skriveliv (først ubevidst og siden målrettet) har jeg arbejdet på at synliggøre pauserne i mine digte – først for mig selv; og igennem de sidste 12-14 år med en vished om læseren. I dag kunne jeg godt tænke mig at præsentere lytterne for vejrtrækning – og dét fra en ret nørdet vinkel: vejrtrækning som tidsmaskine, oplæsning af digte som tidsrejse tilbage og ind i et andet menneskes krop. Continue reading “Rytmisk Dansk, musik af pauser i digte”

EPUB har kun et par år endnu på bagen [link, eng]

EPUB er skabt alene som distributionsplatform med formålet at tjene penge. Det kan kun gøres gennem beskyttelse.

The publishing industry has a problem, and EPUB is not the solution – Tools of Change for Publishing. Continue reading “EPUB har kun et par år endnu på bagen [link, eng]”

Paul Otlet, 1930: Unhindered access to information as the foundation of peace.

Why care about the ebook reader, when the world can be changed from your living room?

Paul Otlet was a Belgian, *1868, died †1944, who perfected the Dewey Classification system as “the Universal Decimal Classification”, in his lifetime alone totalling 17 million index cards of human knowledge.

image

(The basic structure of the classification system, where every 10 parts are subdivided into ten and so forth, into eternity. It’s a actually an image of the capabilities of the human mind to distinguish between particles and thus make value out of everything.)

Seeing the complexity of human knowledge as an almost eternal subdivision of topics, he believed that accessibility to all knowledge for all contained it itself the road to peace for all of humankind. His own library, his “Mundaneum” reflected this vision.

image

(Part of the Mundaneum after years of neglect, as Paul Otlet was prevented access to it by small minded city officials, who cared little for his visions)

Most of his professional life he harbored the dream of a Universal City, a focus for “harmonious, pacifist and progressive civilization”, which he shared with an American sculptor, Hendrik Christian Andersen.


image

(Part of the enormous and beautiful sketch of the city of peace by Hendrik Christian Andersen)

When Andersen in the mid-30’s turned to the Italian dictator Mussolini for support to build the city, Otlet turned away in disgust, but soon found renewed support in the great architect Le Corbusier, who drew up plans and assisted him to until the very end.

image

Paul Otlet can be said to be among the chief architects behind the League of Nations (founded as a result of the Paris Peace Conference that ended the First World War), a unifying body of peace making among all nations, but even so his dreams of a permanent city of peace workers – politicians, intellectuals, scientist and artists working towards the abolition of war – was never recognized for real. And if it wasn’t enough that two world wars brought whole societies to their knees, and with them the real-world effects of his firm belief in pacifism; petty thinking in his own nation also destroyed his library and collections of art and science.

Even so his ideas of connecting all knowledge and making it accessible in images, audio and instant connections to anyone, anywhere, remained in the world. He described “the new book” as the combination of all existing singular medias.

His vision is basically the first 20th century version of the story of the difficult birth of the interconnectednes, which we today term “the Internet”.

image

http://www.youtube.com/watch?v=qwRN5m64I7Y&feature=player_embedded

image

(The Icon he drew for his Mundaneum)

”I repeat: My papers form a whole. Every part is related and together they compose one unique work, my archives ’Aeramundus Mundaneum’, a tool designed for world knowledge”. — Paul Otlet

A beautiful documentary, “The Man Who Wanted To Classify The World“, was created by Francoise Levie for release by Sofidoc Productions in 2002, following almost 1 year of opening and cataloguing the remains of his personal papers: 100 mice infested crates and boxes documenting every little thing in a life full of dreams, theory, planning, and action.

image

Paul Otlet threw nothing away. Even a torn up letter was saved in a separate envelope. But out of the boxes grew a full life, where almost no endeavour went awry:

He had found his voice and conviction in pacifism – springing from the innate need to classify and put in order everything, which mankind discovered, developed and thought – and this certainty carried him through out the whole of his life. Not a Ghandi, not a Martin Luther King working among his people, but an intellectual working from a dream so large that one would almost call it a pipe dream, if not for his total conviction: That peace among all nations was possible, if only there was a common focus on peace for all to see and believe in.

image

(The League of Nations, which Paul Otlet soon found to be squabbling hens)

image

Paul Otlet died in the winter of 1944, 8 months before the world war II was declared over.

His decimal classification system, the UDC, is still in use today. His major work on classification, ‘The Book of Books”, is still being read.

image

I believe his description of the organization of information is the second most important factor in any human’s awakening to consciousness, the other being the creative survival combo of curiosity and synthesis.

Choosing between data – that’s the whole point. If we don’t know when to let go of information, that counting for the species as a whole as well as the individual alone, we will succumb to undigested information. That is a given. The question I am asking myself, though, is this:

Are we giving our synthesis of information away to the search engines, and therefore now as a species becoming stressed from symbiosis with an information system, which doesn’t always work to our advantage, but presents itself as if it is always the best it can be?

Just a thought.

Read more about the documentary at True Films

Wikipedia German

Wikipedia English

Buy the documentary from Filmmakers Library for $295 (!!)

or much cheaper from Memento Productions for €25 😀

What we need to understand is that today, in the 21st century, we are all being sold a cheaper version of the New Book: the eBook reader is not the revalation of the new age. The computer is STILL the revalation – we’ve just gotten bored and want a new toy.

With our New Book we can change the world for the better. If we care.

Omtale: Manden i den hvide kittel

Genfødt!

 

Ovre på Thomas Gluds blog, Om kunsten om kunsten og kunsten  ligger en længere, nær-mirakuløs anmeldelse af “den stort set samlede Manden i den Hvide Kittel 1987-2004” (eller er det 2003? Kan aldrig huske det). “Mirakuløs” ikke mindst, fordi en anmeldelse og dermed samlet ind-læsning nu findes, og fordi dén gør MidHK tilgængelig.

Det var det bedste begyndelse på dagen, jeg kunne have ønsket mig!

Om kunsten om kunsten og kunsten: Anm. Manden i den hvide kittel – Kenneth Krabat.

eBogen kan hentes i ebutikken, og betales for efter endt læsning ved at bruge linket forrest i ebogen. Hvis du sender din emailadresse til forlagetsesne [at] menneske.dk, at du har købt, får du en lille glædesgave i dagens anledning.

Mit sidste ebogsindlæg bukker og takker og går ud.

En anden kan være faklen nu.

 

August 2010 blev jeg chokeret over, så dårligt en gammel digter som Peter Poulsen blev behandlet med eudgivelsen “Rulleteksterne”. I et år og ni måneder har der på forsiden af sitet her, 1000 stemmer, oven over en række indlæg om ebøger stået:

EMNET ER EBØGER, INDTIL ET UOMBRYDELIGT E-FORMAT TIL DIGTERE ER AFGJORT!

Jeg ser nu, at ebogsindustrien er mere end på forkant med massen. Massen bliver dikteret formaterne, som ebøger udgives i, og vil derfor anvende disse til det yderste. Skabende behov, der ikke kan stilles med ebogsindustriens formater, vil blive stillet på en anden måde.

Forlæggere har betragtet processen som hugget i sten – blot fordi ebogsprocessen med diverse ebogslæserdimser har været så relativt længe undervejs og det teknologisk nu er muligt at bygge den første bro: At ebogens side (på e-Ink-læsere) i udtrykket ligner en papirtrykt bogside. Men jeg har følt, at processen også var min proces – mit udtryk som digter, der var på spil – og at jeg ikke kunne forvente, at ebogsindustrien helt af sig selv ville tage højde for papirbogsvaner og muligheder.

Dertil er et lille aberderbei, som ret konsekvent adskiller ebøger fra papirbøger: En ebogslæsermaskine har en fikseret skærm, som teksten skal indordne sig, mens en bogs fysiske dimensioner kan tilrettes efter tekstens behov. Jeg ville større kontrol over teksten, og indser nu, at ebogsindustrien dikterer… men det har jeg sagt.

Flere har i processen været mig en torn i røven, på godt og ondt:

De kodefolk fra HTML5 og EPUB3, der ikke fattede problematikken med automatisk ombrydende linier og følgende tab af krop ved det mistede åndedræt i teksten, og i dag næsten 2 år senere stadig ikke udviser interesse i at forstå, men blot angiver tværformat (horisontal skærm) som løsningen på problematikken.

Alle dem, der ikke svarede tilbage.

Mobile reader-entusiaster – som ikke egentlig går op i indholdsdelen ved ebøger.

Fysiker, dr. Olaf Hoffmann fra SVG’s udviklingsgruppen, som har taget sig uendelig med tid til at forsøge at forklare mig grundbegreberne i kodning af XML, grundstenen i EPUBs. SVG, Skalérbar VektorGrafik, var min oprindelige tanke om et format at bevare en teksts bredde i og samtidig have muligheden for at forstørre ud over skærmens størrelse (ved at gøre siden scrollbar), men udviklerne rundt omkring forstod ikke problematikken i mine litterære udtryksbehov. Olaf Hoffmann har derimod tacklet dem lige på i udviklingen af mulighederne i SVG. Vielen Dank, Olaf!

De af mine kolleger, som har udvist forsigtighed i forhold til at pisse på Publizon og eReolen. Men jeg forstår dem godt: Vi ved endnu ikke, om vi risikerer noget reelt ved at byde dem trods eller være kritisk. For selvfølgelig er der en fødekæde, man ikke umiddelbart kan se.

Dem, som har ladet mig tage skraldet – gennem tien at angive, at ebogsudviklingen er på sin plads og i orden, nu industrien formatmæssigt har valgt side, eller gennem hån snarere end dialog om unøjagtigheder i mine analyser af offentligt utilgængelige processer og planer at forsøge at få mig til at klappe i.

De af mine kolleger, der ikke forstår problematikken, og ikke forsøger at forstå den, selvom de snarere end en global fremturer at ville opretholde en national samling.

Steffen Sørensen fra edistributions(monopol)firmaeet Publizon for at forsøge at respektere, hvor jeg er i forståelse og fremtoning; for at omtale fejl og mangler i min kritik af eReolen og så klappe i, da jeg bad om uddybelse (mundkurv, Steffen?), og for at undlade at berigtige mine angivelser af mulige årsager til, at Publizon – uden for papirudgvelsestraditionen med at lade papirpamfletter af unge forfattere distribuere og udlåne – nægter at distribuere ikke-momsregistrerede, selvudgivende forfattere til eboghandlere og biblioteket (skønt selvudgivende forfattere ikke er påtvunget momsregistrering ved distribution). Han er en mere end værdig modstander, der kender sit fag og sin virksomhed og udtrykker stor markedsoverbevisning (måske fordi han selv er med til at tegne det?). I, der udgiver, kan godt regne med, at det ikke bliver nemmere fremover – Publizon bryder sig ikke om den gennemgående kvalitet af EPUB-udgivelser i dette land, og har faktisk – qva deres de facto edistributionsmonopol – mulighed for at afkræve udgivere en højere standard. Gyldendal og L&R har aktiemajoritet i Publizon, så man kan nemt forestille sig, at næppe deres udgivelser bliver hindret adgang til distribution pga. ringe kvalitet ebogskodning. Lad os derfor håbe på vandtætte skotter ml. Gyldendal/L&R og Publizon – men forsøger Publizon (i en eller anden offentlig forstand) at øge den gennemgående kvalitet af EPUB-udgivelser, ser vi hvilke forlag, der bliver udlukket fra distribution.

Digteren Erik Scherz Andersen, der har rystet på hovedet over mit vedholdende forsøg på at få ebogsindustrien til at give digterne eReplikationsmulighed svarende til papiret (du regner ikke kroppen i teksten for noget, din Konstruktionist :-D), og revset mig for at være upræcis (tak for dét).

Forlæggerforeningens invitation til at tale om emnet gav mig muligheden for at opleve forlæggernes manifesterede behov. Jeg tabte ansigt og alle chancer for anbefaling videre, da jeg gik i sort under sceancen, men jeg erkendte, at forlæggere er nødt til at fokusere på det nu-og-hér indtægtsgivende – og alle har de sikkert for travlt med at udfylde mere end en fuldtidsstilling til at kunne opdyrke markedet og dets muligheder efter egne idealer eller/og idéer. Jeg sympatiserer. Og anbefaler, at deres erfagruppe inviterer i læssevis af filosoffer, sort- og hardwareprogrammører og -hackere, digtere, boghandlere, ebogslæsende, bibliotekarer, elæsende pensionister, elæsende teens og præteens, politikere, sælgere, alle med nedfældet mødeaktivitet og alle med skriftlig åre, til at komme og tale frit fra leveren, snarere end at opfylde Forlæggerforeningens direkte behov for svar på investeringsspørgsmål.

Mine gode venner og elæsere, som gennem 21 måneder har støttet med artikeladgang, egne artikler og blogindlæg, og lagt øre og øjne til, hérunder regnet især min ven, mediefortolker og interaktionsdesigner Henning Wettendorff fra firmaet Cella.dk, og forfatter og forlægger Hugo Hørlych Carlsen.

Jeg har virkelig mange gang tvivlet på, om jeg i mine analyser var helt ude i skoven eller om jeg var i nærheden af “noget”. Jeg er hverken tynget af studenterhue eller forkortet titel – og er måske derfor mest romantisk i mit behov for at få movers til at anerkende tabet af det taktile ved en bog eller, som det aller mindste, bestræbe en fastholdelse af kroppen i ereplikationsmulighederne – at digteren skal kunne arbejde frit med sin form og en teksts åndedræt skal kunne fastfryses i sin form, uden mulighed for utilsigtet læser- eller maskinkorrigerende ombrud.

Med tilkomsten af computeren og Internettet som produktions- og distributionsmulighed er virkelig mange, mange mennesker blevet givet udtryksmulighed, som ikke har hverken haft eller følt behovet for det før. Der går klart noget tid, før en begynder stiller store tekniske krav – og med den hastighed Internet”mediet” udvikler sig i, vil selv relative begyndere føje sig mediets muligheder, selvfølgelig. Hvilket ér godt for dém, der opdager mulighederne i dag eller har været med nogle år – men jeg delte allerede 1996 ud af mine etekster, oploadede dem til egen hjemmeside til fri rundspredning, med bevidst formål om at tilføre Internettet poetisk og dansk indhold for dansklæsende. At jeg står som Donald Southerland i “Body Snatchers” og peger stift på den nuværende udviklingsmæssige skillelinie ml. papirbogstænkning og ebogstænkning er givet blot mit eget behov og mit eget syn, præget som det er af mange skuffelser i forhold til computerens muligheder vs. Internettets udvikling som frit kommunikationsforum.

Hvor det går hen, aner jeg ikke. EPUB3-formatet blev angivet udviklingsrammer i maj 2011 – rammer, som ebogsindustrien bakkede op om. Formatet har i det seneste år af diverse hardwarefabrikanter fået tilføjet ikke-indtænkte ebogs-fremvisningsmuligheder, der sigter på bestemte ebogslæsemaskiner, og for Apple iPads del låser formatet til maskinen. Det sidste industri-hack er ikke set endnu. Givet heller ikke bruger-hacks af entusiaster og kunstnere – håber jeg da; det ville være sindssvagt ærgerligt, hvis industriens kreative kodere og interaktionsdesignere fortsat skulle være de eneste, der bestemte ebogsudtrykket og koblingen til udviklingen i den analoge verden.

Endnu er de fleste hændelser i den digitale verden usikre oversættelser fra den analoge. Forlagenes antagelser af officielle eformater vil længe endnu reflektere tilbage på forfatternes tænkning, når de forestiller sig tekstens udformning. For de nuværende mange ren-tekst-fortællere betyder problematikken dog mindre eller intet. For dem derimod, som fremover tænker nyere medier og kontaktmuligheder ind i historien, vil visheden om formaters begrænsninger og muligheder spille en rolle i gengivelsen af tankens og følelsernes billeder – præcis som visheden om mulighederne ved en papirbogs størrelse, omslag, design, skrifttype og andet udstyr frem til i dag, selv før samarbejde med forlagets designer, kunne bestyrke og fremme tekstens intentioner på et kommunikativt plan. Nu designer man både papir- og eudgaver i samme arbejdsgang. I visse tilfælde 6 udseendesmæssigt forskellige udgaver.

Papirbøger rummer koder for troværdighed og passion og nøjagtighed og fantasi og inderlighed og spænding og væsentlighed (!) i meget andet end omslaget. Selve den taktile følelse af papiret, bogens vægt, og ikke sjældent dens lugt, og dens smag (!), måden siderne bladrer på, måden de bliver liggende på, mens man læser, hvor let papiret krøller, hvor hurtigt omslaget tager skade og meget mere er med til at give teksten et udtryk. Disse parametre skal vi til at genlære i forhold til ebøger. Hen ad vejen, mens vi afprøver forskellige ebogslæserapparater.

Som forfattere, designere og udgivere er vi nødt til at tænke i egnethed – hvilken tekst skal på hvilken maskine og med hvilket udstyr – hvis vi ønsker at gå bare lidt ud over hvad den nye InDesign 6 formår ift. standardiseret simultandesign til forskellig hardware – iPad i horisontal og vertikal udgave, EPUB til Nook, Sony og Fire, mobi til Kindle, egne brugerformater, “grund”EPUB og papirtryk. At en etekst skal laves i 6 forskellige udgaver betyder dog ikke 6 arbejdsgange, men det er mere end én, som papirbogen er én arbejdsgang. Omkostningerne hertil vil med sikkerhed afstedkomme skæring af hjørner – der vil kun blive givet ved edøren ved ganske særlige lejligheder: sikre forfattere, støttede udgivelser, vanities… Hen over dette spektrum af forskelligartede læseoplevelser, på forskellige maskiner med etekster i meget forskelligt udstyr, skal vi med tiden finde ebogens troværdighed som (et) udtryk, der bærer en tekst, som er langt mere end et teknisk formidleligt budskab.

Men, hvem ved? Måske ender industrien og læsere op med kun to ebogslæseenheder, som Steffen Sørensen for nyligt halv-spåede ved erfa-mødet i Forlæggerforeningen (hvor mit eget skib sank) – der fremviser etekst i enten AZW eller EPUB til hhv. Amazons ebøger og til resten af verden. Måske varer dét blot nogle år endnu. Måske holder vi helt op med at tænke på digitale tekster som bøger; måske holder vi op med at relatere til digital tekst som vi gør til tekst på papir. Mulighederne for nye relationer mellem forfatter – den indtil videre primære indholdsskaber – og læser/modtager af indhold er i hvert fald ikke udtømte. På ingen måde.

Og hvad angår den nuværende forlagsbranches mulighed for at være med på dén galej, kan jeg ikke tro andet, end at relationen mellem udgiver og forfatter/læser fremover i højere grad end nu vil være som relationen, jeg opdagede mellem mig og mine kunder, da jeg kørte taxa:

  • Dét, jeg personligt bragte med ind i vognen, var dét jeg fik ud af mine kunder – glæde, aggression, sorg, sløvhed, træthed, lukkethed…
  • Glade kunder giver drikkepenge.
  • Drikkepengene gør honoraret for lavtlønsjobbet tåleligt.

Så kan I tænke lidt over dén.

Tak for nu.

 

eBøger Danmark, gruppe på LinkedIn

Jeg holder ePause derfra.

 

eBøger Danmark på LinkedIn er en fællesgruppe for folk, som dagligt tager stilling til ebøger, som forlag, sælgere og køber…!

Området er i så hastig vækst, at dagens produktionsredskaber kan være væk om et år, og

• prisniveauet justeres og forandres løbende,
• konsekvenserne for indholdsproducenterne, forfattere og illustratorer, er uoverskuelige
• forlagene må sjusse sig frem og betragte ebogsmarkedet som jomfruelig jord
• de største forlag har konsolideret sig med ebogsdistribution, Publizon, med en prissætning, der tvinge andre forlag til at hæve prisen
• læserne ved stadig ikke, hvilke formater og ebogslæsere, apps og software, de skal investere i
• medierne ignorerer ebøger ift. anmeldelser
• bibliotekerne betaler dyrt for at udlåne ebøger

og meget mere.

Opret et emne, hvis du har bidrag at byde på, som passer til danske forhold, eller kommentér på de eksisterende. På engelsk og i forhold til engelsktalende forhold findes en lang række grupper, som på mange områder kan være til inspiration, men absolut ikke kan erstatte diskussion om danske forhold:

Vores bibliotekssystem, uddelingen af støtte til danske forfattere baseret på eksemplarantal på danske bibliotekshylder; ingen danske ebogslæser-dimser; udvikling af bogapps på dansk er i de fleste tilfælde (maj 2011) uforholdsmæssigt dyrt; monopollignende tilstande på distributionsområdet o.m.a.

At være et sprogområde på knap 6 mio. mennesker ift. at have et potentielt publikum på 1/3 af verdens befolkning, betyder ikke så meget for den smalle litteratur – et normalsalg i begge sprogområder ligger vist omkring 0,001 promille/befolkningstallet – mens den største forskel er omfanget af salg for en bestseller. Så, for den engelsktalende verden er incitatmentet til produktion, udgivelse og salg meget, meget større end i Danmark, hvor det potentielle afkast for nationale forfattere og forlag ikke er enormt.

Så, hvordan gør vi – danske forfattere, forlag, biblioteker, læsere? Sig frem.

KK maj 2011.

 

Hvad pokker siger jeg til Forlæggerforeningen om ebøger?

Indhold over form? Form over indhold?

 

Jeg er blevet inviteret til at tale i forlæggerforeningen – specifikt om eformater, der dikterer formen hos f.eks. digtere pga. automatisk ombrydende linier.

HVIS jeg skal overholde dén aftale, skal jeg komme med noget andet end ovennævnte. Dels betaler de ikke noget, dels ville de selv kunne finde sig opdateret om problematikken med 1 times læsning på nettet – og tillige få ny læring med i købet.

Jeg har nu i halvanden måned spekuleret over, hvad emnet ellers kunne være, Continue reading “Hvad pokker siger jeg til Forlæggerforeningen om ebøger?”

eBogen og Poesien – et oplæg om at vågne til nye vilkår

Forlægger og forfatter Hugo Hørlych Karlsen er gæsteblogger.

 

Forlægger og forfatter Hugo Hørlych Karlsen er gæsteblogger i dag her på 1000 stemmer. Han holdt for nyligt nærværende oplæg i Dansk Forfatterforening over eBogen og Poesien.

I afsnit 4 henvises til læseoplevelse af klassisk dansk poesi i EPUB.

“I epubudgaven ophæves digtets oprindelige form, mistes den metrik, den rytme, og den rimgang, som Aakjær har bygget digtet op over. ”

Dejligt at høre nogen sige det samme, som jeg selv har fokuseret på siden EPUB-udgivelsen af Peter Poulsens digtsamling, Rulleteksterne, i 2010. Digtets grundforudsætninger behøver større bevågenhed, hvis digtningen på nogen måde skal kunne tage EPUB-formatet alvorligt som medie til distribution af digte.

LINK til pdf

Hele teksten hér (med tilladelse fra HHK):

Indhold

1. Tekstens medie 4
2. Ebogen og hvor man ”er” 5
3. Ebog og etekst 7
4. Ebogen og lyrikken i forhold til den trykte bog og lyrikken 8
5. Ebogen og tekster side ved side ved opslag 11
6. Kan hvad udad tabes indad vindes? 12

1. Tekstens medie

Synsvinklen på ebogen er for min oplevelse ofte for snæver. Ebogens fremkomst fremstår som noget monstrøst nyt. Mere eller mindre synes mange at være bange for den – forfattere, forlag, boghandlere…

Og så er ebogen dog intet andet end den gode gamle historie om, at mennesker finder et medie for en skreven tekst. I historiens løb har vi som medie for formidling af tekst haft så forskelligartede materialer som blandt andet sten og træ (at riste runer), ler (brændte lerplader), papyrus, bambusstokke, silkestof, træplader (i sig selv og til trykning), skind/huder, papir.

En nyhed i lighed med ebogens nyhedsværdi stod Johannes Gensfleisch zur Laden zum Gutenberg (1400-1468) for her i Vesten, da han opfandt (nogle siger opdagede) det genanvendelige bevægelige enkeltbogstav støbt i bly. Hermed fik vi bogtrykkerkunsten. Første tryk i Tyskland 1455, Bibelen, første tryk i Danmark 1482, Johann Snells bogtrykkeri i Odense, bønnebogen Brevarium Ottoniense. Kineserne havde trykt på samme måde med lertyper siden 1200-tallet.

Med Gutenberg fik vi den firkantede bladrebog i potentielt store oplag. For mange i dag et afgørende indtjeningsobjekt, for mange desuden en fetich for tekstlæsning.

Med ebogen – især i epubformatet – er vi jo imidlertid blot vendt tilbage til bogrullen, der var pergament- eller papyrusblade rullet sammen omkring en stok.

Ebogen er en digital bogrulle med mulighed for store oplag ved salg af digitale kopier af den samme grundfil. Denne mulighed for yderligere at få udbredt den nedskrevne litteratur af enhver art i ubegrænsede mængder er kun et problem, fordi vi lever i et varesamfund. Det nye digitale tekstmedie opleves som en trussel mod det gamle, papirtrykte tekstmedies kulturelle status og de indtjeningsmuligheder, som netop det medie er forbundet med for dem, der skriver, trykker, redigerer og sælger det.

I et samfund, hvor enhver ydede efter evner og nød efter behov, ville ebogen som digitalt tekstmedie på linje med sten, ler, træ, silke, bambusstokke, papir ikke opleves som en trussel, men som en gevinst for større udbredelse af tekster.

2. Ebogen og hvor man ”er”

Jeg tror, udbyttet af den nye situation med ebøger i høj grad afhænger af, hvor man “er”. Min egen situation er kort fortalt sådan her:

Jeg er mag. art. i nordisk sprog og litteratur fra Århus Universitet 1974, blev Master i Klassisk Kinesisk Medicin 1993, har været kulturmedarbejder og anmelder ved blandt andet Demokraten, Information, tidsskrifterne BUM og PLYS.

Udkom første gang i 1972 med digte. Blev selvstændig erhvervsdrivende som forfatter i 1988. Har levet for at og med at skrive og oversætte ud af eksistentiel lyst og faglig interesse. Digte, noveller, romaner, fagbøger. Så jeg har et forfatterskab bag mig – og i gang – og er udkommet på forskellige såkaldt etablerede forlag, mængdeforlag, gennem årene.

Jeg stod i 2004 med et meget stort kulturhistorisk materiale i forbindelse med et 15-årigt arbejde på romanerne Den første sønderhoning og Hollænderen. Romanerne udkom på Forlaget Hovedland i 2006 og 2008. Det kulturhistoriske baggrundsmateriale for dem fik jeg lyst til selv at udgive i to mindre bøger. De solgte i 3 oplag. Og så havde jeg hermed startet mit eget forlag NordØsten NordOsten Books. Samtidig overtog jeg selv rettighederne til min på Aschehoug udgivne og udsolgte fordanskning af digtcyklussen Daode jing. Klassikeren om vejen og kraften og udgav selv en revideret udgave både som trykt bog og som ebog. Og den sælger uafbrudt.

Ebogen har altså givet mig mulighed for at få en række af mine titler ud igen (dem som det er lykkedes mig at få rettighederne hjem fra forlagene på), samtidig med at jeg oplever det som særdeles meningsfuldt at udgive i ebogsform, både digtene og prosaformerne. Alt ved ebogen giver mening – og vi forfattere en enorm mulighed (som søges stækket – hvordan antyder jeg kort til sidst).
Så jeg har det rigtig godt med, at bøger, der er udgivet tidligere i papir og som sådanne ikke ville blive genoptrykt mere (det ligger i papirbogsmediet, når en bog i et vist omfang er “solgt færdig”), men som såmænd ligeså godt kunne udkomme som nyudgivne bøger i dag – ja, dem kan jeg selv sørge for at holde levende i ebogsformen.

Jeg gør sammen med min medhjælp enormt meget for at ny-gennem-revidere mine bøger, der genudgives, og lave dem til en æstetisk smuk epub-udgave, som samtidig er teknisk perfekt (her har eMediaservices været meget givende med hensyn til samarbejde omkring at lave en ebog ordentlig). I øjeblikket er jeg for eksempel ved at færdigredigere to ebogsudgaver, en hvor fem af mine korte romaner udgives samlet med titlen Feberbørn, og en hvor mine to romaner Hollænderen og Den første sønderhoning ligeledes udgives samlet.

Sidst på denne måned udkommer min oversættelse af Theodor Storms lyriske fortælling Immensee på Forlaget Hovedland. Samtidig er kontrakten på baggrund af mange års værdifuldt samarbejde med dette forlag til begge parters fordel i den aktuelle situation lavet, så jeg selv udgiver den som ebog.

Vi forfattere har enormt rige muligheder for at frugtbargøre vores egne forfatterskaber i og med, at ebogen giver os mulighed for, at vi selv holder vores titler i live – at de stadig er “derude”. Og er de der – så købes og læses de. Det er min erfaring.
Der er altså en kæmpe forskel på, at vi forfattere blot kunne stå med “døde” papirbøger efter en vis tid, til at ebogen giver dem mulighed for at ligge aktiverbare derude hele tiden.

Den bedste og mest vedkommende litteratur i dag udkommer ikke på rampelysforlagene, men i højere grad uden for disse forlags og de gængse mediers rampelys. Det glæder jeg mig over. Og det kan ingen og intet standse i og med ebogens muligheder.

3. Ebog og etekst

Vi ved, at ord har betydning. Det er det, der får os til at blive digtere, prosaiske eller poetiske.

Også ordene ebog og ebogslæser har betydning. Og jeg tror, en uheldig betydning. For det fokuserer på ordet bog og tenderer mod, at man skal opfatte den digitale ”bog” som en digital kopi af den trykte bog.

Bogen bliver en fetich. Man dyrker bogen, den firkantede, indbundne, og man vil genfinde den i ebogen og i ebogslæseren.
Det ville måske have været bedre fra begyndelsen at have brugt betegnelsen etekst i stedet for ebog, og at bruge betegnelsen etekstlæser i stedet for ebogslæser. Nogle etekster ville så være digte eller digtsamlinger, for eksempel, nogle romaner eller novellesamlinger, for eksempel. Og vi ville være inde ved det, det drejer sig om, i hvert fald for mig: teksten.

Og teksten har som nævnt gennem historiens løb været formidlet gennem mange forskellige materielle former.

4. Ebogen og lyrikken i forhold til den trykte bog og lyrikken

Den firkantede bog med omslag har skabt bestemte tekstforventninger – måske især til digte. Og den har skabt bestemte former for så at sige tekstfigurer, der er blevet printet på siden i forhold til linjebrud. Den trykte bog havde faste typer inden for en vis mulig linjelængde afhængig af bogformat og margen. Og man kreerede, og kreerer, digtet i forhold til disse tekstfigurmæssige muligheder for fast forankring på siden.

Lad os først se på det klassiske rimede og metriske digt kreeret i forhold til og trykt i den firkantede trykte bog.

Jeg downloadede Jeppe Aakjærs digte i epubformat og læste blandt andet digtet ”Strømmen drev”. Linjerne i hvert vers flød sammen og rimene og rytmen, som dette digt er bygget op over, forskød sig tilfældigt ind og ud på grund af de tilfældige linjebrud, som ebogsformatet havde skabt. En fantastisk oplevelse, faktisk. Men alt, hvad digteren havde tilstræbt at opnå med digtets form, var væk.

Sådan ser det ud i sin bogtrykte form (de tre første vers):

STRØMMEN DREV—
Strømmen drev og tog Baaden med
gjennem grønne Enge;
blandt gule Iris vi drev afsted;
Folk var i Senge.
De gule Iris du brak og strøde
paa Baadens Bund,
og trykked vildt dine Læber røde
imod min Mund.
Og paa det gule, duftende Lagen
du knæled ned;
med strakte Arme saa hvide som Dagen
du drog mig med.

(skrevet 22.8. 1894)

Og sådan ser det ud i epubformat – et format som jo er karakteriseret ved, at linjeskiftene er flydende, det vil sige, de er afhængige af den skriftstørrelse, du vælger at have på skærmen. Sådan her ser det ud, hvis jeg vælger den mellemste skriftstørrelse (der ville være andre linjebrud, hvis jeg valgte en anden skriftstørrelse):

STRØMMEN DREV—
Strømmen drev og tog Baaden med gjennem grønne Enge; blandt gule Iris vi
drev afsted; Folk var i Senge.
De gule Iris du brak og strøde paa Baadens Bund, og trykked vildt dine
Læber røde imod min Mund.
Og paa det gule, duftende Lagen du knæled ned; med strakte Arme saa hvide
som Dagen du drog mig med.

I epubudgaven ophæves digtets oprindelige form, mistes den metrik, den rytme, og den rimgang, som Aakjær har bygget digtet op over.

Lad os så se på den ikke-rimede og ikke-metriske poesi, lyrik, af i dag. Som poesi eller lyrik defineres i dag, inddrages ikke primært, måske slet ikke, rim og metrum, men derimod arbejdes med en struktureret intensitet i sproget. Dette kan vel gælde som en definition på lyrik. Det lyriske bliver en nerve, en medrivende egenartethed.

Her opstår i epubformatet ganske tilsvarende problemer som med den rimede og metriske lyrik. For den strukturerede intensitet er ofte i ligeså høj grad, skønt på en anden måde, hængt op på rytmen i ordsammensætningerne og på de særlige karaktertræk, som linjeskiftene – og i det hele taget de enkelte linjers grafiske forhold til hinanden – giver digtet. Som sådan er det moderne digt i høj grad og som hovedregel et direkte barn af den firkantede, trykte bog – skønt ikke altid, der findes jo også eksperimenter med bogformen til forsøg på ophævelse af denne. Og i samme øjeblik dette den firkantede bogs digt overføres til ebogsformatet i det på mange måder fremragende epubformat, ja, så vælter hele den grafiske opsætning på grund af linjernes flyden i forhold til den skriftstørrelse, man vælger.

Ud af denne problematik vil der uden tvivl opstå nye lyriske former – en ny form for lyrisk nerve, der overskrider spørgsmålet om det grafisk fastlåste digt.

Som et eksempel på en sådan overskriden kan jeg henvise til Kenneth Krabats den stort set samlede Manden i den hvide kittel og Tidens Kælven 1, begge Forlaget Se, Sne! 2011, der begge er skrevet til epubformatet og for mig begge er fremragende lyriksamlinger, hvis grafiske opsætning kan ”klare” forskellige former for linjebrud afhængig af skriftstørrelsen, man vælger på sin ebogslæser.

5. Ebogen og tekster side ved side ved opslag

En anden ny situation med epubformatet er, at man ikke, som i den firkantede, trykte bog, kan have en bestemt tekst på venstresiden og en anden på højresiden ved opslag. For på mange ebogslæsere er der kun en side fremme på skærmen ad gangen.
Jeg er stødt ind i begge problemer med mine egne ting – altså linjebrudsproblematikken for lyrik og problemet med at få to tekster over for hinanden.

I et par af mine romaner, tidligere udgivet som trykte bøger, nu nyudgivet i epubformat, er der digte. Og deres grafiske statur kan vælte, afhængig af hvor stor skriftstørrelse, læseren vælger at bruge på sin ebogslæser. I min fordanskning af den store klassiske kinesiske digtcyklus Daode jing. Klassikeren om vejen og kraften har linjeskiftene enorm betydning og kan vælte ved store skriftstørrelser i epubformat. Heldigvis er linjerne for det meste relativt korte og vil bevare den oprindelige form ved de mest gængse skriftstørrelser, der vælges på ebogslæseren.

I forbindelse med en påtænkt revideret fordanskning af en anden kinesisk klassiker, jeg har oversat, nemlig Den Gyldne Blomsts hemmelighed, ville jeg gerne have den kinesiske originaltekst stående til venstre ved opslag og fordanskningen til højre. Dette lader sig blot ikke gøre i epubformatet på en ebogslæser, hvor der er en side på skærmen ad gangen.

Så samtidig med de mange fordele, jeg ser i ebogen og epubformatet, giver det mig også en del hovedbrud på baggrund af den tradition, vi har med og de muligheder, der har ligget i den firkantede, trykte bog.

6. Kan hvad udad tabes indad vindes?

Igennem de seneste år har tendenserne på bogmarkedet blandt andet været, at digtningen taber terræn. Forlagenes fravalg er stort til fordel for deres satsninger på primært såkaldte bestsellere. Vi kan sige, at her tabes noget udad. Mange digtere og andre forfattere får selvpublicering som en mulighed, og denne mulighed er forøget med ebogen. Dette kan vi kalde, at der vindes indad. Samtidig tenderer bogmarkedet imidlertid mod en uetisk form for monopoldannelse, især omkring ebogsdistributøren Publizon, der udelukker – bortcensurerer – forfattere, der ikke er erhvervsselskabsregistrerede.

Samtidig med at de store muligheder for den enkelte forfatter med ebogen har åbnet sig, og en række formelle og tekniske udfordringer i samme hug har meldt sig, hvad angår selve skriftens endegyldige fremtræden for læseren, så er der for første gang vist nok i århundreder indført en ikke-litterær form for forhåndscensur på, hvem der kan få deres ting ud til boghandlerne og ind på bibliotekerne – fordi nævnte Publizon på ufattelig vis har særaftale (monopolaftale) med et par bibliotekarer i Århus. Og Publizon ejes af mængdeforlagene Gyldendal og Lindhardt & Ringhof. De udelukker således i disse år selvudgivende digtere fra at komme ud til boghandlere og biblioteker via ebogsdistributionsplatformen Publizon.

Den anden danske ebogsdistributør, eMediaservices, kan godt finde ud af at udgive ebøger uanset om forfatteren er erhvervsselskabsregistreret eller ej.

I 1972 udgav Marie Cilius på eget forlag sin enestående bog Erindrer i skærsilden. Hun blev født 1916 og skrev bogen efter at have levet et liv fuldt af udsatheder og krænkelser, inklusive indespærring på to såkaldte sindssygehospitaler. Hun blev invalidepensionist. Ingen ville udgive hendes erindringer. Til sidst anskaffede hun sig en skrivemaskine og sad i sit soveværelse og skrev sine erindringer ind på stencils. Hun bekostede selv af sin invalidepension duplikeringen, indbindingen og udsendelsen af bogens tætskrevne 228 sider. Jeg læste den ved dens udgivelse og har netop genlæst dette enestående dokumentarium. Vagn Lundbye omtalte den i sin kronik ”Forfattere i Danmark” i Politiken, 18. 12. 1972. Den blev blandt andet også omtalt af Hasse Havgaard i artiklen ”Dårlige nerver er nogle sølvtråde” i Politiken 21. 1. 1973.

Dette enestående værk kan du i dag låne på biblioteket. Der blev ikke lavet lektørudtalelse til den tilbage i 1972, men bibliotekarerne har set omtaler af den, måske selv læst den, og ganske rigtigt vurderet den som væsentlig.

Året efter, 1973, udgav forfatterne Dan Turèll og Peter Laugesen sammen bogen Dobbeltskrift på eget forlag. Også denne bog kan du i dag låne på biblioteket i originaludgaven.

Altså: der var den gang ingen forhåndscensur på udbredelsen af danske, trykte bøger. Enhver trykt bog kunne uanset udgivelsessted og trykkeri komme på tale til optagelse på biblioteket, hvis bibliotekarerne skønnede den værdifuld ud fra deres kriterier. Der var ikke for eksempel et bestemt trykkeri, som havde monopol på at levere til bibliotekerne og som forlangte, at forfatterne skulle være erhvervsselskabsregistrerede og momsbogførende for at få deres bøger trykt og dermed udbredt med mulighed for at blive optaget på bibliotekerne.

Anderledes i dag. Det er ganske usandsynligt, at et menneske i Marie Cilius’ situation og et par unge forfattere, som Dan Turèll og Peter Laugesen var dengang, ville være i stand til at gå ind i at lade sig momsregistrere og blive et erhvervsselskab for at kunne få deres ting ud og eventuelt ind på bibliotekerne. Men på den måde udelukkes der i disse år ebøger fra distribution gennem Publizon og dermed udelukkes de også for at komme ind på bibliotekerne – og en Marie Cilius i dag ville sandsynligvis gå efter at lave en ebog, og det samme kan være tilfældet for unge forfattere a la Dan Turèll og Peter Laugesen dengang.

Altså: Vi mister i disse år mange, rigtig mange værdifulde litterære bidrag af forskellig slags til vores biblioteker. De forsvinder i den forstand ud af danmarkshistorien som del af vores fælles biblioteksregistrerede og biblioteksbevarede kultur.

To af de værdifulde ebøger, du ikke kan finde på vores såkaldte digitale bibliotek, er tidligere nævnte Kenneth Krabats to ebogs-tekstsamlinger – for af mange gode grunde er denne fine poet ikke momsregistreret.

På lang sigt, ja, måske blot på mellemlang sigt, tror jeg, at hvad udad tabes vil indad vindes. Fiktionslitteraturen som sådan, og lyrikken i særdeleshed, er for mig eksistentielt set de frie fugles vingefang. Og den enkelte digter skal nok alene og i samarbejde med andre ligestillede finde det åbne formidlingsrum og udbygge dets muligheder hinsides forskellige former for blokerende forsøg på monopoldannelse.

//Hugo Hørlych Karlsen, april 2012

Adobe ADE 1.8.2, preview 3

DRM-helvede.

 

Opdateringen af Adobes DRM-læser til 1.8.2

Digital Editions 1.8 Preview Getting Started eBook

ADE 1.8.2 er ikke en fuld version. Vil man have alle mulighederne fra 1.7 (f.eks. udskrive), bør man bliver dér indtil videre. Men med ADE 1.8.2 kan man anotere som i PDF.

Interessant er dog, hvad ADE gør af noterne – følger de med bogen eller med ADE… (Hvad tror du?)

Der er visse visningssærheder. F.eks. er der i nogle tekster IKKE automatisk liniebrud. Hvilket var glimrende for digtningen, hvis det var tilsigtet, men det er det ikke. Her vises, hvad der burde være en enkelt side, men den bliver til et dobbelt-opslag:

[min ebog den stort set samlede Manden i den Hvide Kittel 1987-2003]

Og illustrationer får lov at stå på et dobbeltopslag, selvom de kun tæller for 1 side.

[min ebog TId • Tidens Kælven 1]

Og virker den sammen med eReolen? Jep, den virker.

 

The Copyright industry – set to rule the world

Control of immaterial objects ALSO confers power – and maybe more so!

 

How The Copyright Industry Drives A Big Brother Dystopia

excerpts: They are pushing for laws that introduce identifiability, even for historic records… This is data that used to be absolutely forbidden to store for privacy reasons. The copyright industry has managed to flip that from “forbidden” to “mandatory”.

They are pushing for laws that introduce liability on all levels. A family of four may be sued into oblivion by an industry cartel in a courtroom where presumption of innocence doesn’t exist (a civil proceeding)

They are pushing for laws that introduce wiretapping of entire populations – and suing for the right to do it before it becomes law. Also, they did it anyway without telling anybody.

They are pushing for laws that send people into exile, cutting off their ability to function in society, if they send the wrong things in sealed letters.

They are pushing for active censorship laws that we haven’t had in well over a century, using child pornography as a battering ram (in a way that directly causes more children to be abused, to boot).

They are pushing for laws that introduce traceability even for the pettiest crimes, which specifically includes sharing of culture (which shouldn’t be a crime in the first place). In some instances, such laws even give the copyright industry stronger rights to violate privacy than that country’s police force. (!!!)

With these concepts added together, they may finally – finally! – be able to squeeze out our freedom of speech and other fundamental rights, all in order to be able to sustain an unnecessary industry.