http://politiken.dk/kultur/wide/ECE2498194/stor-guide-40-podcasts-du-boer-unde-dine-oerer/
Åh, doku-podcasts galore!
En lang række brilliante podcasts samlet af Katrine Hornstrup Yde
eDigtsamlinger og Sci-Fi-noveller rykker
En lang række brilliante podcasts samlet af Katrine Hornstrup Yde
http://politiken.dk/kultur/wide/ECE2498194/stor-guide-40-podcasts-du-boer-unde-dine-oerer/
LYDKUNST, da lydkunst var en mulighed i DR.
Stor oplevelse at være med til!
RADIO. Din indre biograf, yeah.
Hvordan vi stadig kan påvirke verden.
– interviewet af Mette Østgård Henriksen.
Update: Interviewet om udgivelsen af Tidens Kælven 1, og lidt om science fiction, er at finde på den2Radios hjemmeside under programmet for 11.-17. juni 2011, eller direkte hér.
—
Dansk Forfatterforening kører en interviewrække kaldet Den Røde Sofa hver 2. torsdag i måneden. Alle er velkomne til arrangementet i foreningens lokaler i Strandgade 6 på Christianshavn (2 min fra Christianshavns Metro), og adgangen er gratis.
Den Røde Sofa bliver altid optaget og udsendt på den2radio.dk – en benhård kulturradio bestående for en stor del af den gamle garde fra DRs P1 og P2, som røg i DRs store fyringsrunde for 3 år siden. (Disse “gamle” har siden produceret 1700 timers radio!)
Denne torsdag er den min tur – i morgen 26. maj fra 17-18 vil Mette Østgaard Henriksen indtage rollen som interviewer. Mine meget rigelige svar på spørgsmål i et mailinterview tog hun i strakt arm – så, jeg forestiller mig, hun stiller spørgsmål, jeg ikke kan forestille mig på forhånd…
Kan man ikke komme, eller vil hellere nyde solen, eller har ikke fået tilstrækkeligt af undertegnede til at blive vakt til mødelyst, kan man læse interviewet hér – det strækker sig over fem blog-dage; hér er interview-dag 1
Glædelig sommer, inde og ude.
Benjamen Walker som radiointerview-vært er… ja, det er sgu svært at sige. Sig selv? Jo, sig selv. Svært placérbart sig selv.
Playlists and Archives for Too Much Information with Benjamen Walker.
Se også (=HØR også) Benjamen Walkers Theory of Everything
Få også koden til at sætte en d2Radio-player ind på din egen hjemmeside.
Til alle dem, der savner de bundsolide P1-programmer uden leflen for laveste fællesnævner, er fra 1. maj 2008 kommet et samarbejde mellem de fyrede medarbejdere fra DR.
“Kære Lytter. Brug scrolleren til højre i playeren for at finde alle ugens udsendelser.
Ønsker du at høre en enkelt udsendelse – klik på programmet.”
“Vil du støtte Den2Radio økonomisk, kan du indbetale et beløb til dette kontonr.:
(Sydbank : 7980-1034186) På forhånd tak.”
Mister vi trangen til at få solidt funderede historier fra virkeligheden, er vi selv ude om det. P1, som det var, kommer ikke tilbage. Men hér er et medarbejdervægtigt alternativ: Et radiostream i god kvalitet, både hvad angår lydkvalitet og indhold.
Ønsker man det, kan man sætte nedenstående kode ind på sin hjemmeside og få d2radio til sine brugere.
<p><span style=”font-size: 10pt;”><strong><span style=”line-height: 115%; color: #333333;”>Kære Lytter. Brug scrolleren til højre i playeren for at finde alle ugens udsendelser. Ønsker du at høre en enkelt udsendelse - klik på programmet</span></strong><span style=”line-height: 115%; color: #333333;”><br />
<object height=”341″ width=”540″ codebase=”http://download.macromedia.com/pub/shockwave/cabs/flash/swflash.cab#version=10,0,32,18″ classid=”clsid:d27cdb6e-ae6d-11cf-96b8-444553540000″><param name=”allowFullScreen” value=”true” /><param name=”allowScriptAccess” value=”always” /><param name=”quality” value=”high” /><param name=”wmode” value=”transparent” /><param name=”flashvars” value=”&file=http://podcastmachine.com/podcasts/9540.json&width=540&height=341&skin=http://podcastmachine.com/swf/skin_pcm1.swf&fullscreen=true&bgcolor=#000000&playlist=bottom&playlistrows=4&playlistcolumns=1&autostart=false&subscribebutton=false&downloadbutton=false” /><param name=”src” value=”http://podcastmachine.com/swf/player.swf” /><embed height=”341″ width=”540″ src=”http://podcastmachine.com/swf/player.swf” flashvars=”&file=http://podcastmachine.com/podcasts/9540.json&width=540&height=341&skin=http://podcastmachine.com/swf/skin_pcm1.swf&fullscreen=true&bgcolor=#000000&playlist=bottom&playlistrows=4&playlistcolumns=1&autostart=true&subscribebutton=false&downloadbutton=false” wmode=”transparent” quality=”high” allowscriptaccess=”always” allowfullscreen=”true” type=”application/x-shockwave-flash”> </embed></object>
</span><strong><em><span style=”line-height: 115%; color: #333333;”><br /> Vil du støtte Den2Radio økonomisk, kan du indbetale et beløb til dette kontonr.: (Sydbank : 7980-1034186) På forhånd tak.</span></em></strong></span></p>
Når du køber tomater, køber du altid dem, der er helt smattede og ikke holder længere end 10 minutter. Ikke? Og når du indgår et parforhold, vælger du bevidst en partner, der er utiltalende, løgnagtig, utro og aldrig nærværende. Ikke? Og hvad som helst du beskæftiger dig med er altid det mest kedelige, uinspirerende, tomme, åndsforladte, du kan finde. Ikke? Og i næste uge skal du ind og have lavet din årlige lobotomi, bare for at være på den sikre side. Ikke?
Ikke nikke nej, vel!?
Skal dårlig forvaltning og en ultra-højredrejende regering have lov til at lukke munden på alle i DRs radio, som har en selvstændig mening, mener noget med det de gør, tør forfølge historier ingen andre gør, tør risikere at være kedelige for at komme i dybden, og informerer fra HELE Danmark og ALLE steder i verden, snarere end blot fra Københavns pop-overgrund og politisk sanktionerede demokratier?
Vi bliver alle sammen fattigere for hvert et kulturprogram, der forsvinder fra DRs radio. På alle måder. Man kan ikke, efter at have klippet den historiske tråd, uden videre tage den op igen og spinde videre – ikke bare vente til de politiske vinde skifter – ikke bare håbe, at det går væk af sig selv. Undertrykkelse går ikke væk af sig selv.
SKRIV UNDER på en fredning af DRs radio – og kan du gøre mere end det, skrive og debattere, begræde, harme! på din egen blog eller i læserbreve, så gør dét! Men GØR noget:
Sig nej til ødelæggelsen af danskernes Daglige Realitet – vi har intet andet medie, som på samme måde forbinder os alle sammen. Tænk over dét: Intet andet fællesmedie, som taler til os alle, uden at tale ned! Uden reklamer! Danmark, Døgnet Rundt!
En lille film, der aldrig ville kunne yde sit store underliggende emne retfærdighed, og lykkeligvis heller ikke forsøger på det. En lille flig af rædslerne, mennesker påføres, får vi. Et lillebitte hjørne for beskueren muligvis at fatte bare en anelse af, hvordan det er at have overlevet tortur.
Synopsis: Josef bliver svært forbrændt på en olieboreplatform og er tvunget til at blive der, indtil forsikringsspørgsmålet falder på plads. Hanna, der er blevet tvunget på ferie af sin arbejdsplads, fordi kolleger og fagforening klager over hendes punktlighed, lader sig hyre til at være sygeplejerske for ham. Han kan ikke se som følge af ulykken. Hun kan ikke udtrykke sine følelser. I tiden på boreplatformen nærmer de sig hinanden.
Måske de fleste ville opleve, at filmen skal få os til at tænke, at der er håb for enhver, som er kommet til skade i livet. Men jeg oplever den som en 120 minutters pakke, der kun sigter på at give Hanna en platform, hvorfra hun kan fortælle sin historie fra krigen.
Denne historie har samme effekt på mig som de eminente fortællere fra snart hedengangne DR: Ved blot at lytte, danner vi vore egne billeder. Inde i vore hoveder ser vi fortællingen udspille sig uden samtidig at føle skyld over ikke at kunne gøre noget ved grusomhederne. Som det ofte er tilfældet med TV, hvor vi må lukke af for det hele, fordi billedsiden får os til at føle det ske lige uden for vore vinduer, for så først med TV’et slukket at kunne sortere og finde os selv (hvis vi når det, inden vi har set en fiktionsfilm med 10 mord på 70 minutter).
Hannas fortælling bliver “vores egen” fortælling, vore egne billeder, vore egne grænser, og ved at være givet tilladelsen gennem den orale overlevering til at fylde os selv ind i det skete i vores egen hastighed og med vores egne evner for medfølelse, forbliver vi stærke i vores egen hverdag og virkelighed. Som er det eneste sted fred kan udspringe fra.
Dét alene gør tiden vel brugt. Om så disse billeder går tabt i strømmen af nye forestillinger, vil de for evigt have været vore egne. Det er det eneste, vi kan reagere på. Med omfanget af vores personlige evne til at gøre verden virkelig for os selv.
Filmen er dedikeret Inge Genefke fra Rehabiliterings- og Forskningscenteret for Torturofre. Hér spillet ikke så overbevisende af Julie Christie (“Kopenhaaagen”) – jeg har nemlig selv mødt damen og hun er sej!
Tim Robbins spiller Josef og canadiske Sarah Polley er Hanna – hold øje med hende; hun er dygtig.
I godt og vel 80 år har Jorden gjort sig bemærket. Ikke i nogen betydning af ordet, som kan rumme en hverken positiv eller negativ kvalitativ vurdering, vi kan forstå. Men præcis som vi selv forsøger at gøre det med SETI, har levende væsener andre steder i ca 80 år kunne både se og høre, hvad vi går rundt og laver.
Men radio og TV-bølger bevæger sig ikke hurtigt nok på 80 lysår til at kunne nå en planet, vi kan antage er beboelig for andre såkaldte intelligenser, så med mindre nogen har placeret relæstationer for vore signaler derude, som vi har gjort det med vore satellitter, er popcornspisning til vort jordiske liv primært forbeholdt intelligensformer på gennemrejse i vor del af Mælkevejen.
Vi har dog fans derude, ingen tvivl om dét. Fans af Jorden 24/7. Dén, der fatter, at nogen kunne lade sig fascinere af Plantageejerens Datter i 900 afsnit, burde ikke have besvær med at godtage forestillingen om en fanskare, som i flere generationer har byttet optagemedier med sjældne optagelser af jordelivets glæder og sorger.
I dag flytter vore radio- og TV-transmissioner i stigende grad over på kabel, og vi sender derfor færre og færre timers repræsentativ kultur ud i rummet. Ca. samtidig med nærværende blogtransmission vil vore fans i rummet være begyndt at opdage, at kvaliteten og frekvensen af den sitcom, de har fulgt i næsten 80 år, er for nedadgående. Inden så mange år, vil stort set kun trafik- og militærkommunikationsfrekvenser forlade Jorden, hvilket stort set må svare til, at vi var tvunget til at finde vores underholdning ved at ringe til kommunekontoret.
Hvad gør fans, der bliver svigtet af produktionsselskaberne? De klager.
“Bare vent”.
Gid jeg kunne sige dét. En sammenrotning af fans som med Farscape, og Firefly. Men som med alle andre serier, der langsomt fiser ude, finder fansne andre vandhuller at drikke ved. Andre frekvenser. Andre kanaler.
Sidste sæson?