Category: biblioteksudlån

Konsekvenser af at fjerne bogmomsen i Danmark – en helhedsvurdering af værdikæden og litteraturfinansiering

Vi kommer ingen vegne uden politikere med vidsyn.

 

Opsummering: Konsekvenser af at fjerne bogmomsen i Danmark

Bogmomsen bidrager i dag med et stort beløb til statskassen og bruges politisk til at legitimere bibliotekspenge-ordningen, som især støtter forfattere med lavt salg.

Hvis momsen fjernes, mister staten denne indtægt, og bibliotekspengene vil fremstå som en ren udgift, hvilket kan gøre ordningen mere politisk sårbar og udsat for besparelser.

Fordelingen af bibliotekspenge sker via forskellige modeller for fysiske og digitale bøger, hvor især smalle genrer og eksperimenterende litteratur er afhængige af denne støtte, da de sjældent genererer store salgstal.

En svækkelse af bibliotekspenge vil især ramme forfattere, der ikke skriver bestsellere, og kan føre til mindre mangfoldighed og innovation i dansk litteratur.

Matthew-effekten forstærkes, hvis støtten koncentreres om de mest kendte forfattere, mens nye og smalle stemmer får sværere vilkår.

Internationalt har lande med lav eller ingen bogmoms typisk stærke, direkte støtteordninger til litteratur. Hvis Danmark fjerner bogmomsen uden at styrke direkte støtte, risikeres et svækket litterært økosystem.

Mulige modforanstaltninger er øremærkning af midler til debutanter og smalle genrer samt at gøre bibliotekspengene mere robuste via en fast finansieringsmodel.

Uden sådanne tiltag risikerer man, at litteraturens bredde og kvalitet svækkes, og at det bliver endnu sværere for nye og mindre salgsfokuserede stemmer at få fodfæste i branchen.

UDDYBNING

Økonomisk sammenhæng mellem moms og bibliotekspenge

I dag udgør bogmomsen et betydeligt beløb for statskassen – anslået omkring 250-300 mio. kr. årligt. Fordelingen af bliotekspengene, som udbetales til forfattere, illustratorer og oversættere som statens taknemmelighed pga. udlån af disses værker på folkebibliotekerne, var for 2024 (udbetalt i 2025) på 78,5 % til fysiske bøger og lydbøger, ialt 163.971.074 kr., og 21,5 % til e-bøger og netlydbøger ialt 44.972.384 kr..

Selvom der ikke er en formel binding mellem de to poster, har det været et politisk argument, at indtægterne fra bogmomsen kan ses som en slags “modvægt” til udgiften til bibliotekspenge. Det gør det lettere at forsvare ordningen over for politikere og befolkning, som ikke forstår formålet med at støtte kunst og litteratur.

Hvis bogmomsen fjernes, forsvinder denne indtægtskilde fra finansloven, og bibliotekspengene vil fremstå som en ren udgiftspost. Det kan gøre ordningen mere sårbar ved kommende finanslovsforhandlinger, hvor der altid presses på for at spare på kulturområdet.

Når bibliotekspengene som udgiftspost ikke længere kan “forsvares” med henvisning til momsindtægterne fra bøger, bliver de mere udsatte for politiske prioriteringer. Skal staten finde finansiering andetsteds, kan der opstå pres for at beskære eller omstrukturere udlånskompensationsordningen – som i forvejen er ilde set i EU, fordi bibliotekspengene kun kommer danske forfattere til gode. Endnu større pres kan føre til usikkerhed for især forfattere, der er afhængige af bibliotekspengene som mærkbar del af deres årlige indkomst.

Man skal samtidig forstå, at salg af en udgivelse, der oftest kun finder sted i bogens 3 første måneder og er afhængige af alle mulige faktorer, der kan forhindre eller mindske (eller forstørre!) salget, geninvesteres som arbejdstid med den næste bog. Bibliotekspengene “bygger bro” mellem salgsperioderne.

—
Fordeling af bibliotekspenge: Fysiske bøger og digitale bøger

Bibliotekspenge fordeles efter 2 forskellige modeller for hhv. fysiske og digitale bøger:

Fysiske bøger: Fordelingen sker efter et pointsystem, hvor antallet af eksemplarer (bestand) på bibliotekerne ganges med en pointtildeling, der varierer efter genre og sidetal. Det betyder, at mængden af tilgængelige eksemplarer og værkets karakter afgør, hvor meget en forfatter modtager for fysiske bøger – ikke hvor ofte den fysiske bog udlånes.

Denne praksis er pt. under pres pga. “det interurbane lånesamarbejde” – at stort set alle bøger i databasen kan lånes til alle biblioteker landet over – hvilket i endnu tydeligere grad end før prioriterer øjeblikkelig tilgængelighed af her-og-nu populære titler, der derfor indkøbes i store mængder, mens mere varige genrebøger og kompleks litteratur blot stilles til rådighed med nogle få eksemplarer landet over og visse titler slet ikke (mestendels selvudgiverlitteratur, som DBC vurderer for ringe til udlånsanbefaling til bibliotekerne)

Digitale bøger (e-bøger og netlydbøger): Her sker honoreringen efter tilrådighedsstillelse, udbredelse (antal kommuner, der vælge at udlåne bogen) og anvendelse (antal udlån), hvilket i praksis betyder, at støttefordelingen baseres på, hvor mange gange en ebog og lydbog er blevet udlånt. En stor del af midlerne for digitale bøger går til forlagene, som derefter fordeler pengene videre til forfattere og andre rettighedshavere efter interne aftaler.
En ny bog vil typisk give max. beløb i udlånshonorering, og over tid falder beløbet til et minimum, indtil e-reolen fjerner bogen fra udlån pga. intet eller for ringe udlån. (Læs her om beregningerne https://slks.dk/bibliotekspenge/beregning)

Puljernes størrelse: Det samlede beløb til bibliotekspenge deles op i to puljer: én til fysiske bøger og én til digitale bøger. Størrelsen på hver pulje fastsættes ud fra forholdet mellem antallet af udlån af henholdsvis fysiske og digitale bøger på landets biblioteker. Dette forhold justeres årligt og afspejler udviklingen i både lånemønstre . Beløbene for modtagere under ca. 1500 kr. genfordeles til modtagere af mellem ca 6000 og ca. 1500 kr, mens støttebeløb over ca 560.000 også genfordeles blandt modtagere af mellem ca. 6000 og ca. 1500 kr. (Læs her om pointsystemet: https://slks.dk/tilskud/soeg-puljer/bibliotekspenge/fakta-og-tal/om-pointvaerdier-for-aarets-udbetaling)

Konsekvenser for ikke-bestseller-forfattere
Mange forfattere, især dem der arbejder med digte, essays, børnebøger og andre mindre sælgende genrer, får kun et beskedent beløb, selv efter mange års udgivelser. Svækkes bibliotekspengeordningen, får det størst negativ betydning for forfattere, som i forvejen tjener mindre end andre, f.eks. fordi arbejdet med skriften prioriteres højere end den faste månedlige indtægtsvirkelighed og pensionsindbetaling, der gør almindelige lønmodtagere trygge.

Forfattere, der bevidst henvender sig til et snævert publikum, eller skriver direkte eksperimenterende litteratur uden reel sikkerhed for salg, har ofte bibliotekspengene som en af de eneste reet sikre indtægtskilder. Forsvinder eller reduceres denne støtte (det må ikke kaldes kompensation, da EU ikke tillader staten at kompensere for udlån), kan det betyde, at færre vælger at bruge tid på at skrive den slags bøger, fordi det ikke svarer sig økonomisk. Det kan føre til, at litteraturudbuddet bliver mere formelagtigt og direkte salgsrettet, og at vækstlaget af nye og nyskabende forfattere tørrer ud.

—
Systemisk risiko for det litterære økosystem

Den klassiske “Matthew-effekt” (“rige blir rigere, og fattige bliver fattigere”) kan hér beskrive, hvordan allerede succesfulde forfattere modtager endnu mere i kunststøtte, mens mindre kendte forfattere får meget lidt. Det er altså ikke nødvendigvis tilsigtet, som i at en konspiration er på gænge med dét formål, men denne voksende forskel ér en udfordring, fordi den kan føre til en koncentration af ressourcer hos et fåtal forfattere, der så bliver de dominerende og repræsenterende stemmer alle kender, mens bredden og mangfoldigheden og modsproget i litteraturen svækkes. Samtidig kan kritikere afholder sig fra at ytre sig om kulturstøttepolitikken eller institutioner, fordi de frygter negative sociale eller professionelle konsekvenser, herunder at blive ekskluderet fra netværk, miste adgang til støtte eller blive stemplet som ukollegiale eller direkte illoyale.

Men bliver bibliotekspengene mindre eller mere usikre, vil “Mathew-effekten” kunne forstærkes yderligere, fordi det især er de økonomisk svageste forfattere, der rammes. Hvilket der som nævnt ovenfor er gjort forsøg på at modvirke ved at genfordele støttebeløb over max-. og under min-.grænser for udlån og bestandsopgørelse.

En stigende del af bogforbruget sker i dag via streamingtjenester, hvor forfatterindtjeningen typisk er lavere end ved traditionelt bogsalg eller udlån. Fjernes bogmomsen uden samtidig sikring af stabile indtægter til forfattere via bibliotekspenge eller andre ordninger, risikerer forfatteres økonomi at blive endnu mere presset.

I dag, i vores lille sprogområde truet af streaming, prisdumping og internationalt bogsalg kan kun et fåtal kommercielt succesfulde forfattere opnå at skrive på fuld tid, men udmarvning af arbejdsvilkår generelt for alle forfattere kan medføre en meget pauver dansk litteratur, ikke mindst i de snævert søgte genrer.

—
Alternativer og modforanstaltninger

Obligatorisk geninvestering i debutanter og smalle genrer
Hvis bogmomsen fjernes, og forlagene beholder de 25% af udsalgsprisen helt eller delvis, kan staten og/eller branchen indføre en ordning, hvor en del af den sparede moms skal bruges på at udgive debutanter, oversættelser, digte eller andre mindre indtjenende genrer. Det kan ske kollektivt gennem øremærkede fonde og støttepuljer eller ved krav om rapportering og dokumentation fra forlagene. Formålet er at sikre, at momsfritagelsen styrker litterær mangfoldighed og ikke kun de mest sikre, kommercielle titler.

Erfaringer og analyser angiver, at en del af momsfritagelsen vil blive brugt til at sænke priserne, mens resten bliver i værdikæden som øget indtjening til forlag og boghandlere. Hvor balancen lander, afhænger af konkurrencesituationen og forlagenes strategier. Skatteministeriet vurderer, at nulmoms vil føre til lavere priser og øget salg af bøger.

Ny finansieringsmodel for bibliotekspenge
Man kan gøre bibliotekspengene mere robuste ved at knytte dem til en fast procentdel af statens samlede budget eller en bestemt indtægtskilde (fx skatteindtægter). Dette kendes fra andre støtteordninger, fx medieaftaler eller visse forskningsmidler. Eksempelvis kunne bibliotekspengene fastsættes til 0,05 % af statens samlede skatteindtægter og reguleres automatisk hvert år. Det vil tilstå forfattere større økonomisk forudsigelighed (hvis ikke deres bøger fjernes af udlån…), gøre forlag tryggere og ordningen mindre sårbar over for politiske studehandler.

Internationalt perspektiv: Moms og national litteraturfinansiering
I de fleste europæiske lande er bøger enten helt momsfritaget eller pålagt lav momssats. For eksempel har Sverige, Norge, Tyskland og Frankrig alle lav eller ingen moms på bøger. Disse lande har samtidig velfunderede nationale støtteordninger til litteratur, som ofte er politisk prioriterede og beskyttede mod årlige udsving. I Norge er der for eksempel ingen moms på bøger, men til gengæld et omfattende system med direkte tilskud til forfattere, forlag og biblioteker gennem faste opkøb af titler, hvilket sikrer både bredde og kvalitet i litteraturen. I Sverige og Tyskland er den lave moms suppleret af statslige støtteprogrammer og biblioteksafgifter, der beskytter forfatterindtægterne.

Erfaringer fra udlandet viser, at momsfritagelse eller lav moms på bøger ofte går hånd i hånd med stærke, direkte støtteordninger, som sikrer mangfoldighed og bæredygtighed i den nationale litteratur. I Danmark har bogmomsen – som én af de højeste i verden – delvist fungeret som et indirekte finansieringsredskab for litteraturen, idet den politisk har været brugt til at legitimere udgifter til bibliotekspenge. Vælger Danmark at fjerne bogmomsen uden samtidig at styrke eller sikre både direkte og indirekte støtte til litteraturen, risikerer vi at svække vores litterære økosystem.

___

Siden kynde blev kunst

– har sælgere kæmpet for at udnytte kunsten uden at dræbe kunstnerne. Det sker ikke med AI. Det sker gennem elitisering som fremmelse af fattigdom.

Kære Jacob Søndergaard, forlagsdirektør på Gutkind,

Jamen, tak for gratislæsningen af den redigerede tale fra jeres sommerreception. Velskrevet og politisk høflig, og som sådan – i en tid, hvor stort set alt handler om økonomi frem for indhold – vel eneste måde en forlagschef kan tillade sig at tale til sine konger på.

I artiklen efterspørges en kulturpolitik på markedspræmisser – en kulturpolitik, som muliggør forfatteres arbejde (in generalis), og gennem salgs, reklame- og læse- og udlånsled dermed forlags indkomst. Det er ikke odiøst eller mistænkeliggørelse fra min side: Selvom jeg foretrækker gode læsere som ledere af forlag, hersker i mig ingen tvivl om, at sigtet for ethvert kvalitativt forlag i en markedsøkonomi handler om gynger og karruseller: Udgive dét, der nærer kroppen for at kunne udgive dét, der muliggør et litterært bankende hjerte. Forretningssans baseret på kærlighed. (Og på alle måder bedre end den isnende kulde, som driver eks. Spotify.) Men hvor du sidder handler det ret beset ikke om økosystem – ikke om statslige midler til forfatterne og kommers med gynger og karruseller, og ikke om litterær kultur og mulighed for god litteratur om vore nutidige betragtninger – kulturtyngde. Det handler om SALG, først og fremmest.

For forretningsledere er dét indlysende. For konservative (med hjerte og kunstnerisk kynde) er dét indlysende. Hvilket kun kan pege ét sted hen – hvis der skal være en udgivelsesbranche, hvor det er muligt at tjene penge på fortællinger, illustrationer og fakta:

Du/I er nødt til at bede om/afkræve kulturministeren, den konservative kulturminister, en større støtte til ikke bare de stort sælgende forfattere men også til alle de andre – nemlig dem, der er flest af. En politisk støtte, en hensigtserklæring, der VIL kulturindsigt FREM FOR indtjening til dem, der kan investere, så staten ikke behøver det. Der vil bredde frem for marked. 

Og nugældende kompromissystem til dét formål (for forfatterne) hedder Bibliotekspengene og det næstbedste Statens Kunstfonds Litterære Arbejdslegater: De mest efterspurgte forfattere indkøbes og licenseres med størst antal tilgængelige aktuelle titler og eksemplarer (til bibliotekerne) og udløser dermed størst støtte til dem, der i forvejen sælger mest. Støttesystemet er godt for forlagene, der tydeligt fremviser de gode sælgere, og godt for de mindre efterspurgte/mindre sælgende, fordi de trods alt “får noget”.

INDTJENINGEN under ét består af avance, royalty, bibliotekspenge og Statslig scenestøtte – senest med øgede individuelle tilskud – og dertil arbejdslegater, så forfatterne får nogle måneders tid til at skrive – nu øget til minimum 100.000, hvilket giver penge til max 4 måneders arbejde. Da kulturstøtten end ikke pristalsreguleres og litteraturen ikke tilføres tilbundsgående udviklingsmidler i vækstlaget længere, er der færre støttemidler at dele ud, og samtidig stilles større krav til de enkelte forfatteres kunstneriske vished. Det er de facto lig udryddelse af støtten til vækstlaget, til de kommende kunstnere og forfattere.

Det er fortsat markedsværdien af skrivekunsten, SALGET, der afgør støtteværdigheden. FORDELENE for producenter og salgsled. Og en vækstet lutring af nye og lidt-sælgende gennem kamp – ikke med materialet, men med at tiltuske sig skrivetid, mens et fast lønarbejde betaler regningerne: “Du skal kæmpe på markedspræmisser for at blive en bedre SÆLGENDE forfatter”. Og samtidig skruer bibliotekerne på grund af “det Interurbane Lånesarabejde” ned for lokalindkøb af ikke-mainstream-litteratur, fordi ren tilgængelighed PÅ LANDSPLAN regnes for tilstrækkeligt til at opfylde den politiske biblioteksforpligtelse – der aldrig med ét ord, som eks. i Norge, har nævnt noget om eksemplarindkøb. Og uden eksemplarer på hylderne, udrangeres hele genrer, fordi der ikke er noget at vise frem på bibliotekerne andet end mainstreamlitteratur. Dét, forlagene tjener deres penge på. MARKEDET. 

Som digter kan jeg pege på gabende tomme digt-hylder på bibliotekerne og visse steder alle digte kasseret, sendt i magasin eller kun tilgængelige ved digital bestilling og forudviden om titler.

En næsten glemt og kortvarigt begejstret opblomstring af låne- og bogmarkedet senere er det business as usual: Intet har ændret sig siden kynde blev kunst.

Så, måske er en forlagsdirektør ikke den bedste fortaler for forfatteres arbejde – selv ikke med et litterært bankende hjerte 1000 grader varmere end snylterne Spotify og lignende fribyttere, der kun ser den korte bane ved IKKE at honorere skaberne af de VARER, de sælger. Uanset hvad, kan forfattere (in generalis) aldrig blive andet end en vare, hvis markedet skal afgøre bredden og kvaliteten. Og selv en forlagsdirektør kan sikkert finde noget andet at sælge. 

VIL du ændringer, må du forlade din komfortzone, Jacob:

Gå til kulturministeren og sig, at KVALITET ikke er hverken dit store salg eller dit salg af hjertet, hvis man skal støtte forfatterne. KVALITET er ikke tilgængelighed. KVALITET kommer af TILSTEDEVÆRELSEN af kunst som eksempel, hér litteratur, på kunstens præmisser. På alle niveauer i skabelsen – og også længe, længe før den bliver tilgængelig for dig, kyndige læser, at betragte som salgbar. Gak til Kongen og slå til lyd for at skrue tiden tilbage til før Anders Fogh Rasmussens destruktion af Daghøjskolernes eksperimenter – kald det Fremtidsministeriet eller Visionsministeriet – og bered dig på, at så længe du selv er del af problematikken og ikke på markedspræmisser (med eller uden Spotifys ulige konkurrence) formår at betale forfatterne mere for deres FÆRDIGE arbejde (som INTET har at gøre med forfatternes helt personlige økonomiske investeringer i kvalitative skrive-år), vil der gå laaaaaaaaaang tid, før de iskolde hjerter kan fjernes fra ligningen og forfattere har råd til at betale regninger under skriveprocessen med den næste bog. Og før du har egentlig grund til hverken at bekymre dig og glæde dig til den årlige forlagsfest: Vinder Spotify, er der snart ingen forlag tilbage og snart intet Spotify. Vinder Spotify ikke, tjener forlagene flere penge og dermed findes stadig forfattere. Græshopperne vågner af jorden med regelmæssige mellemrum – hvad vil du gøre?

Jeg siger: Hold op med at tale så pænt – Kulturministeren er ikke din ven, ikke forfatternes ven, ingens ven (ud over i privaten). ALENE mennesker med magt og vilje til åndsafklaring og selv- og kollektivindsigt har betydning for menneskenes fremtid. Din lille magt til også at udgive hjertebøger. Den enkelte kunstners drift mod og kamp for syntesen mellem verden og hjerne. Grundforskning på alle faglige og akademiske niveauer. MARKEDET ikke er den eneste forudsætning for menneskenes psykiske, fysiske og åndelige overlevelse – ISÆR IKKE, når der ikke er samtidig vilje til en transparent samtale om kvalitet. 

Fik jeg dér sagt, at MARKEDET beror på uigennemsigtighed? Søreme, ja. Sælg bare lort til dem, der ikke kender forskel endnu. Vejen til KVALITET OG KUNST gennem lutring af den enkelt, ikke! Og jo mindre gennemsigtighed, desto færre anstrengelser for at øge kvaliteten.

DET er et velkendt fattigdomstegn. 

Der findes ingen farlige AI’er

– kun amoralske og dumme individer

LinkedIn

Første erfaring med Bing Chat.
Censur på 2. spørgsmål. “Videre. Nyt emne.”

I ekstrem grad skræmmende. Intet med AI at gøre, men ALT at gøre med Microsofts censur af data.

En søgemaskine som Google har kæmpet HÅRDT for IKKE at censurere svar, og modstod længe enhvert pres som bevis for uafhængighed af politiske og økonomiske interesser, men over tid har USAs forfatningsdomstol, af copyrighthavere, pres fra egen regering, pres fra andre nationers regeringer, økonomiske konrkurrencekrav, hensyn til #datamining… gennemtvunget censur og rankering af søgeresultater.

Continue reading “Der findes ingen farlige AI’er”

Amazon blokerer US-biblioteker fra at udlåne A-udgivelser

 

“It’s not clear to us that current digital library lending models fairly balance the interests of authors and library patrons,” said Mikyla Bruder, the publisher at Amazon Publishing, in an emailed statement. “We see this as an opportunity to invent a new approach to help expand readership and serve library patrons, while at the same time safeguarding author interests, including income and royalties.”

Hvilket kort sagt betyder, at Amazon ikke vil give udlånsrettigheder til biblioteker, så længe der kan tjenes på en Amazon-udgivet bog.

Hvornår dén grænse nås, ved kun Amazon – og indtil da er læsning af både nye og fortsat-sælgende bøger forbeholdt folk, der har råd til at købe.

The Internet has, of course, given us access to a lot more information — but also made it possible to erect new walls around some of it.

“Society pays a huge price,” says Michelle Jeske, city librarian at the Denver Public Library and president of the Public Library Association. “How many different platforms does a person have to subscribe to to be able to read all the things they’re interested in? You used to be able to just do that at the public library.”

kilde: https://www.washingtonpost.com/technology/2021/03/10/amazon-library-ebook-monopoly/

Ordnung Muss Sein – kapitalisme og ejerskab over kreativitet og inspiration.

Måske farvel til Internet Archive og Wayback Machine

Nej, selvfølgelig er det ikke så ligetil – men fokus på intellektuelt ejerskab set fra et kapitalistiske synspunkt har magt til at forhindre alle ikke-tøjlede kreative input og inspiration i at nå en offentlighed.

I tilfældet Internet Archive ville eks. Wayback Machine, arkivet over de fleste internetsider siden 1995, ryge med i faldet. Der er MANGE, som gerne så gamle sider forsvinde fra overfladen, og så fuck alle andres ting.

Med Internet Archives Coronatiltag – midlertidigt at lade alt materiale være tilgængeligt uden lånertilladelse – blev det nogle for meget. Man skal se det sådan, at Internet Archive har været tolereret, fordi ingen andre gjorde noget lignende, Non-Profit, i noget nær samme målestok. Dét kan være slut nu.

Forsvinder Internet Archive, og Wayback Machine, taber alle. Det er sidste regulære værn mod Internet som TV og reklamesøjne alene i nutid.

The Internet Archive versus book publishers: a battle over the future of copyright law

Kilde: The Hot Sheet: August 5, 2020 issue

Lydbogen kan nu være et originalt værk

Det kunne det så også før, kan man sige, men nu har DBC og bibliotekerne udvidet definitionen på en lydbog, så den kan være et indtalt lydværk uden bogforlæg.

Det betyder noget så fantastisk som: Continue reading “Lydbogen kan nu være et originalt værk”

Danskernes Digitale Bibliotek

https://slks.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/udvikling-af-det-digitale-bibliotek/nyt-fra-det-digitale-bibliotek/danskernes-digitale-bibliotek/

Læs rapport og følgedokumenter om DDB, der endnu er et frivilligt projekt for kommunerne at slutte sig til, men som Kulturminister Uffe Elbæk satser på skal gøre digitalt downlån muligt for 90% af danskerne.

Konkurrenceforvridning eller realitetstjek – ebøger til låns og salg.

Hvad er det, vi ser ske?

 

NU klages der over, at bibliotekerne via købeknappen på eReolen.dk tjener på salg af ebøger. Bibliotekerne forsvarer sig med, at en brugers brug af købeknappen halverer omkostningerne ved 1 udlån af en ebog, og at dét ikke er at regne som salg. [alt. link]

1 Forlagene og bibliotekerne har hvad ebøger angår lavet en ét-årig aftale, der efterligner salgssystemet i eboghandlere.

eReolen.dk, en side, som danner levebrødsgrundlag for samtlige danske eforfattere, minder meget lidt om en biblioteks-faglig side, men i høj grad om en eboghandler. Fremvisningen af ebøger på ereolen.dk sigter tydeligt på bestsellere frem for på andre bøger.

Frem for at lave et system selv, som ville tiltale lånerne, har Bibliotekerne kastet håndklædet i ringen:

a) ved at fortsætte den konkurrenceforvridning, de slog an ved at eksemplarkøbe fysiske bøger efter forventet udlån snarere end bredde i udlånet. Hvad angår fysiske bøger fortsættes samme med henvisning til bibliotek.dk som eksempel på, at alle bøger stort set frit kan lånes over hele landet,

(hvilket regulært vil sige, at ethvert bibliotek har frie hænder til at afgøre f.eks. genrerepræsentation og områdenødvendighed og således kan slippe for at købe bøger, biblioteksmedarbejderne ikke er interesserede i – hvilket er en meget hippieagtig holdning, der ikke ville gå andre steder i samfundet i dag),

b) i erkendelse af, at det i dag ikke lader sig gøre for nogen at lave kulturpolitiske aftaler om bøger uden om forlæggerforeningen, fordi de to førende (skønlitteratur)forlag, Gyldendal og L&R, som begge satser stærkt på ebøgerne i disse år, ikke er til sinds at lade nogen tage investeringen i ebogs-infrastruktur og dermed populariseringen af ebøgerne til den almene befolkning fra dem. Dette ses ikke mindst på opkøb af Publizon til eDistribution og Flexional med bogsøgemaskinen bogpriser.dk.

2 Købsaftalen med forlagene er en budgetforøgelse for bibliotekerne. Som får flere penge at gøre godt med, når en ebog sælger fra eReolen.dk, men først om 1 år kan parterne se, hvor meget bibliotekerne har sparet, og dermed har kunne kanalisere tilbage til køb af udlånsmidler.

Forfatterne og offentligheden ved ikke, om ebogsbesparelserne vil forblive i bibliotekernes ebogspulje, eller om de vil skulle indgår i hele budgettet. Hvilket har betydning, fordi det angiver, hvor bibliotekernes holdning er på vej hen – og dermed muligvis forfatternes indtægt baseret på biblioteksrefusion for eksemplar-antal:

Selvom eksemplarantallet som følge af mindsket indkøb gennem flere år er faldet på danske biblioteker, er biblioteksmidlerne endnu statiske. Det totale beløb er ikke blevet ændret, hvilket kan ses som en kulturpolitisk udbalancering af bestsellerisme og indkøb efter foreventet udlån – “vi, politikerne, betaler overvejende for at forfatterne findes til rådighed på danske biblioteker; ikke for, hvem de er”.

Men sker der en politisk rokade i den eksemplarberegnede støtte til forfatterne, hvis f.eks. eksemplarindkøbet af fysiske (især skønlitterære) bøger falder til under noget politisk forsvarligt at støtte, OG flyttes bibloteksmidler fra indkøb af fysiske bøger til ebøger, vil noget meget mærkbart ske for forfatterne, og dermed for læserne på lidt længere sigt.

Qva muligheden for at vælge og fravælge forfattere og genrer gennem indkøb, der stilles til rådighed via bibliotek.dk (“VI behøver ikke – lad nogle andre bære byrden”) er bibliotekarerne ansvarlige for graden af litterær fællesnævner i DK. Biblioteksvæsenet har derfor et ansvar for at tydelig- og offentliggøre sine holdninger.

Det nytter kort sagt ikke at opretholde et fokus på, at hovdparten af lånere af skønlitteratur bruger bibliotekerne til bestseller-bøger. Der må skulle et andet fokus til – væk fra det %-vise populære, som repræsenterer salgmekanismer, og over på bredden igen med fokus på genrepopularitet.

Her kunne det være nyttigt at lave en ebogspulje til støtte af sværere tilgængelige titler, så disse på landsplan fik en pulje, der ikke løb ud. Ikke fordi et bibliotekslån er bedre end køb for forfatterne, men fordi spontant, men forhindret udlån af digtsamling via eReolen.dk ikke nødvendigvis resulterer i køb af digtsamling.

Tag lige at lave nogle undersøgelser blandt brugerne om dét.

3 Forfatterne får royalties og biblioteksrefusion for bogbeholdning på danske biblioteker. Hvis en forfatter har en anstændig aftale med sit eforlag, kan forøget salg via købeknappen på eReolen.dk kun betyde større indkomst. Men købeknappen er i teorien kun i værk, hvis biblioteket har opbrugt sine midler eller låneren har udlånt mere end kommuneaftalen angiver (5 stk/md i Kbh, 3 stk/md i Roskilde osv.)

MED MINDRE meningen med projektet er, at folk skal bruge eReolen som en BOG-portal for alle ebøger, hvad enten de er i udlån eller til salg?

Hvis det er tilfældet, bør forfattere hér også kunne forære bøger væk eller udlåne dem vederlagsfrit. Men kan dét lade sig gøre, når kapitalinteresser har andel i udviklingen af sitet?

4 Spørgsmålet er så også, hvilken bogsælger købeknappen omstiller til.

Branchekritik frygter, at fremvisning af laveste pris vil ødelægge konkurrencen.

Snarere end en fremvisning af  laveste priser ved hjælp af Gyldendals ebogssøgemaskine, foreslår jeg en randomfremvisning af en pris – akkurat som hvis man af egen drift søger ind i en boghandler og dér mødes af prisen på en søgt bog, som man så takker ja eller nej til. Det er mere fair over for alle. Snarere end grådighed kan der være mange årsager til forskel i prisen på bøger i forskellige boghandlere, også eboghandlere. Og konkurrenceelementet bevares.

Det burde så give eboghandlerne mulighed for at koble sig på afsender – “denne køber kommer fra biblioteket/eReolen.dk” – og indrette sig med særlige tilbud, så køber måske bliver på sitet, selvom de ikke bryder sig om den angivne pris.

Apropos dét – hvordan indregnes de fysiske boghandlere, som har satset på fremvisning og salg af ebøger? Og de edistributører, som har investeret i fysisk salgsmateriale som vej til esalg?

5 Hvis en forfatters værker sælges som ebøger, forbigås biblioteksrefusionen, da ebøger ikke kan regnes i antal bind på en reol, men kun i antal udlån.

Snarere end at komme fra en kulturpulje, betales udlånshonoraret fra det bibliotek, udlånet foretages igennem.

Udlånshonoraret er den forhandlede pris på ebøger ved udlån – et beløb som pt falder fra 18 kr. til ca 13 over en årerække, hvor en bog har været tilgængelig. Af dette beløb vil edistributionen få en procentdel, forlaget vil få en procentdel, og forfatteren en procentdel.

Er forfatteren selvudgiver, betales kun edistribution via f.eks. Publizon, som er en del af test-projektet.

Salg af ebøger fra eReolen.dk omsættes på biblioteket til “halv pris på næste udlån”.
– Det er til gavn for biblioteket, idet hvert salg fra ereolen.dk således muliggør 2 frem for 1 udlån af en ebog.
– eDistributionen får stadig fuld pris på hver distribueret ebog til udlån.
– Salg fra ereolen nedsætter beløbet, som forfatterne får royalty af – med mindre forfatternes digitale kontrakt stipulerer, at prisreduktion ikke berører royalty’en beregningsgrundlag.

Altså, hermed en opfordring til forfatterne om at tænke sig godt om ved indgåelse af nye ekontrakter

Forfatteren er ikke er taget i betragtning ved nærværende aftale om eUdlån. Jeg gætter på, at man regner dét for hørende under “hjemlige” afgørelser forfatterne og forlagene imellem – men hvor mange forlag beskytter deres forfattere mod forlaget selv, med mindre forfatterne har advokater i ryggen og et stort nok salg til at kunne true forlagets indtægt?

Det er også betegnende for projektet, at det er branchen repræsenteret ved Gyldendal og L&R – ikke branchen repræsenteret ved Forlæggerforeningen. Det er Aktørerne, man har villet have i tale – og som sædvanligt er indholdsproducenterne ladt ude af dén suppe.

Hvorfor ikke nogle tunge, litterære navne over for forlagenes og distributionens repræsentanter?

6 Et forfattersalg fra ereolen.dk formidles fra forfatterens eget “låne-område” – når man søger på et navn eller en titel – og er således ikke direkte i konkurrence med andre forfatteres bøger. Men pga. designet af eReolen.dk sker en konkurrenceforvridning over på det mest læste og det anbefalede – som ydermere og i skrivende øjeblik ikke har forandret sig i den sidste måned.

7 Forfattere, der sælger egne ebøger, er afhængige af Publizons deltagelse i projektet.

Er man ikke selvstændig erhvervsdrivende, kan man ikke deltage i projektet. Men som forfatter behøver man generelt set ikke være selvstændig for at kunne få lov at sælge sine bøger. “Forlag” er man kun, når man er en virksomhed i skattemæssig forstand. Ellers er man “selvudgiver”.

Umiddelbart lyder det som strid om ord. Men ser man på markedet, som det udfolder sig, giver det mening: Forlag er ofte medlem af forlæggerforeningen, som er toneangivende på mange områder, der berører branchen. For ikke at sige vagthundeagtig, på samme måde som dansk forfatterforening passer på forfatterne. Det er meget dansk. Og meget gammeldags. Og enhver årsag til at holde fast i det, der angives at handle om administrative udgifter, kan tænkes anderledes med en lille bitte smule initiativ. Hvis viljen er til stede.

Det tror jeg ikke, at den er. Ikke uden, at man tager sig godt betalt for det. På god traditionel vis. Helt ærligt, hvem konkurrerer I med? I skulle hellere tage og se, at der ikke kommer udenlandsk konkurrence, som kan det der med at være fleksible i forhold til brugernes behov. Og se, at danske forlag bliver flere og mindre. Og at tvinge enkeltmandsforlag til virksomhedsregistrering er at lave den danske kunstner-lovgivning om indefra, som holder kunstnere og dermed forfattere fri for virksomhedsregnskab. Og dermed fastholder muligheden for at være og leve som kunstner – dvs. eksperimenterende – snarere end at skulle kunne springe ud som kommerciel i første hug!

Hvis dén kurs er meningen, er det godt kørt ned.

8 eReolen er et åndssvagt navn. Jaja, folk forstår det, fordi de forstår en reol. Men der ER ikke bøger på reolen. Der er kun aftaler om transport fra sælger til køber eller låner. eReolen.dk er en aftalekonstruktion mellem distributør, sælger og udlåner. Bag hyggenyggenavnet med indbygget eLæsestol gemmer sig en masse studehandler og uigennemskuelige forandringer af hele forfatter-udgiver-bibliotek-boghandler-læser-kredsløbet – som absolut ikke i parantes er nødvendige at debattere mulige konsekvenser af.

—

I værste fald: Skrift sker på bestilling. Én stk. krimibestseller, tak. Større reduktion i bredden til gavn for overskuelighed i salg og markedsføring. Kritisk tænkning kun af folk i faste stillinger.

Det store spørgsmål er godt nok, om tiden er løbet fra udlån. Og dermed, om VI, den danske stats arbejdsgivere, skal give udlånskompensation til forfatterne, så forfatterne ØNSKER at lade deres bøger blive udlånt:

– Hvis oplysningstiden er aflyst, som nogle hævder, og bibliotekslånet for en stor del består i underholdning snarere end uddannelse, hvorfor skal VI, den danske stats arbejdsgivere, så bekoste dét?

– Omvendt: Hvis ikke VI, den danske stats arbejdsgivere, går ind og stiller krav til bredden i tilgængeligt materiale, bliver bibliotekerne bare endnu en statsfinancieret snævert fokuserende kanal med underholdning til den brede masse.

Men der er jo så meget Internet, og folk der taler sammen på nettet, og gratistjenester som Wikipedia (den er sgu ikke gratis, så host op, hvis du vil fortsætte med at se den på frie hænder!), og man får jo snart sagt svar på alt, før man får stillet spørgsmålet, så hvad skulle man læse udforskende og dannende for – hvorfor læse for andet end at holde fri med hjernen?

Men hvorfor så ikke bare betale det selv? Er det VI, den danske stats arbejdsgivere, som skal betale ferie til hjernen, som vi via skatter og prisniveau betaler for 5 ugers ferie, barsel, sygdom og handicap?

Fortsæt gerne her forneden. Hvad er det, vi ser ske?

Biblioteker på afveje

Leder fra seneste nummer af brancheforeningens magasin, “Bogmarkedet”.

 

På eReolen.dk, bibliotekernes, de store forlags og distributionsselskabernes fælles eUdlånsprojekt, ses en udlånsknap, en prøveknap og en købeknap.

Jeg er ikke den eneste, som har undret sig over, hvad købeknappen gør dér, sammen med låneknappen, og hvem der skulle tjene pengene på salget.

Læs lederen i seneste nummer af Bogmarkedet: Biblioteker på afveje – 17.11.2011