Ordnung Muss Sein – kapitalisme og ejerskab over kreativitet og inspiration.

Måske farvel til Internet Archive og Wayback Machine

Nej, selvfølgelig er det ikke så ligetil – men fokus på intellektuelt ejerskab set fra et kapitalistiske synspunkt har magt til at forhindre alle ikke-tøjlede kreative input og inspiration i at nå en offentlighed.

I tilfældet Internet Archive ville eks. Wayback Machine, arkivet over de fleste internetsider siden 1995, ryge med i faldet. Der er MANGE, som gerne så gamle sider forsvinde fra overfladen, og så fuck alle andres ting.

Med Internet Archives Coronatiltag – midlertidigt at lade alt materiale være tilgængeligt uden lånertilladelse – blev det nogle for meget. Man skal se det sådan, at Internet Archive har været tolereret, fordi ingen andre gjorde noget lignende, Non-Profit, i noget nær samme målestok. Dét kan være slut nu.

Forsvinder Internet Archive, og Wayback Machine, taber alle. Det er sidste regulære værn mod Internet som TV og reklamesøjne alene i nutid.

The Internet Archive versus book publishers: a battle over the future of copyright law

Kilde: The Hot Sheet: August 5, 2020 issue

the cracking of an epub egg

– please partake.

From a lack of free verse poetry attentive coding in the EPUB-codex, epub-readers auto-break lines in poems not intended to be broken – due to music embedded into the following of lines from end to end.

It has bothered me and a host of others publishing ePoetry in .EPUB-format since way before the EPUB codex update of 2010, but in my recent, Italian poetry collection, ROSSO.NIENTE., I kinda cracked that Columbus’ egg. Which does not entail reading poetry in landscape mode…

Continue reading “the cracking of an epub egg”

Liv, Kærlighed og Død, i søgen efter trøst. Kenneth Krabats poesi

– intro og index fra ROSSO.NIENTE. (2017)

From  foreword of the Versi Guasti-publication of my ROSSO.NIENTE. by editor Alex Tonelli, written in Italian, nov. 2016 (2017) in Italian.

The Italian text google translated and corrected [PDF]

ROSSO.NIENTE. index (Italian publication order)

01 12.000 røde ting at pakke ud

01 12.000 cose da spacchettare

01 12.000 red things to unwrap

02 Enhver nårsomhelst

02 Da un momento all’altro

02 Any minute now

03 Hver eneste gang

03 Ogni singola volta

03 Every single time

04 TIL KAMP TIL KAMP TIL KAMP eller At dreje rundt om sig selv mange gange for at træde underlaget ned, som en hund

04 LOTTA LOTTA LOTTA ovvero Rigirarti più e più volte per appiattire il letto, come un cane

04 FIGHT FIGHT FIGHT or To spin around yourself many times in order to flatten the bed, like a dog

05 at møde døden, Cadeau til Cathrine Ertmann

05 Incontrare la morte, Cadeau per Cathrine Ertmann

05 Meeting Death, Cadeau to Cathrine Ertmann

06 Det ene menneske

06 Il singolo essere umano

06 The Single Human

07 Noter til digt om værdien af erkendt liv

07 Note per una poesia sul valore di una vita risolta

07 Notes for poem about the value of acknowledged (or avowed) life

08 når jeg skal afsted

08 Quando dovrò andare

09 As I Must Go

09 denne tykke lyd

09 Questo suono denso

09 This thick sound

10 DØD1

10 Morte

10 Death1

11 Dumme børn, døde børn

11 Figli sciocchi, figli morti

11 Silly Children, Dead Children

12 Dansen for

12 Non un qualunque cappello fuori moda

12 Not just any old hat

13 Luften fra i aftes

13 L’aria di ieri notte

13 The air of last night

 

The Copyright industry – set to rule the world

Control of immaterial objects ALSO confers power – and maybe more so!

 

https://torrentfreak.com/how-the-copyright-industry-drives-a-big-brother-dystopia-120320/

excerpts: They are pushing for laws that introduce identifiability, even for historic records… This is data that used to be absolutely forbidden to store for privacy reasons. The copyright industry has managed to flip that from “forbidden” to “mandatory”.

They are pushing for laws that introduce liability on all levels. A family of four may be sued into oblivion by an industry cartel in a courtroom where presumption of innocence doesn’t exist (a civil proceeding)

They are pushing for laws that introduce wiretapping of entire populations – and suing for the right to do it before it becomes law. Also, they did it anyway without telling anybody.

They are pushing for laws that send people into exile, cutting off their ability to function in society, if they send the wrong things in sealed letters.

They are pushing for active censorship laws that we haven’t had in well over a century, using child pornography as a battering ram (in a way that directly causes more children to be abused, to boot).

They are pushing for laws that introduce traceability even for the pettiest crimes, which specifically includes sharing of culture (which shouldn’t be a crime in the first place). In some instances, such laws even give the copyright industry stronger rights to violate privacy than that country’s police force. (!!!)

With these concepts added together, they may finally – finally! – be able to squeeze out our freedom of speech and other fundamental rights, all in order to be able to sustain an unnecessary industry.

Danskernes Digitale Bibliotek

https://slks.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/udvikling-af-det-digitale-bibliotek/nyt-fra-det-digitale-bibliotek/danskernes-digitale-bibliotek/

Læs rapport og følgedokumenter om DDB, der endnu er et frivilligt projekt for kommunerne at slutte sig til, men som Kulturminister Uffe Elbæk satser på skal gøre digitalt downlån muligt for 90% af danskerne.

Artikeludkast: Elektronisk bogbog (1995)

Det første, der rigtigt slår mig (hårdt) i talen om bøger på diskette og CD-ROM, er rettighedsspørgsmålet set i europæisk perspektiv. Giv mig tid til at komme rundt om det.

At det danske sprog har for lille udbredelse til at kunne understøtte mere end en håndfuld forfattere, har sikkert aldrig forhindret nogen i at skrive. Men jeg er fuldstændig overbevist om, at de eksisterende danske papirforlag, selv med tanke på hvor få vi er i Danmark og Solvang, gerne udgav endnu flere danske bøger, såfremt kaliteten bare var høj nok. Dette gælder også digtsamlinger og andre snævre skriftområder.

Nu har enhver med hang og trang til skriftbilleder mulighed for via sin computer at få et bogmanus i omløb til under en femtedel af hvad et papiroplag ville have kostet. En bog i almindeligt udstyr koster typisk 40 kr. at producere, en diskette kan fås for otte. Men! Men men men men…

Første forslag til den elektroniske bog:

1. Lav den elektroniske bog-bog. Denne første udgave skal være på størrelse med en overstørrelse paper-back, veje omkring 200 gram, være udstyret med tre stik:

  • 1 til den stationære computer til “re-fill”,
  • 1 til en chipROM og
  • 1 til ekstern strømforsyning/genopladning af batterier.

Den skal laves som en bog – have en højre og en venstre side og være hængslet i ryggen. Den skal have tre knapper: Tænd/sluk, næste side og forrige side. Læsefladen skal ikke kunne scroll’e, men gerne kunne gengive et gråtone-billede. Den skal kunne huske titel og “sætte et bogmærke” dér man er kommet til i bogen, når man lukker bogbogen. Det skal være muligt at customize omslaget – altså f.eks indbinde bogbogen i skind. Den skal koste under en gennemsnits-dagløn.

Dette svarer nogenlunde til fra privatbilisme i overvejende grad at overgå til kollektiv trafik.

Drop idéen med at udgive normale bøger på diskette. Der er for mange problemer med at kunne betale forfatterne, da enhver jo kan lave 700 kopier af Peter Høegs næste bog til alle sine venner, uden at denne ser en øre deraf.

2. Udgiv bøger på chipROM. Der er en pris på ROM’en, og indholdet koster efter forskellige kriterier – noget lig biblioteksfordelingssystemet ville måske være en god idé:

  • Pris efter objektiv-mængde (faktisk omfang),
  • pris efter subjektiv mængde ([forfatterens] tidsforbrug – 1 side lyrik = 10 sider prosa eller lign.),
  • pris efter nationalitet: en dansk udgivelse får 1/10 af indholdsprisen i forskud fra udgivelsesdato og endnu 1/10 for hver solgt udgivelse fra kulturstøtten.

Tre udgivne bøger sikrer automatisk status som skribent i bistandssammenhænge (hvis man vil), med dertil hørende ret til minimumsbistand, som nedsættes i de måneder man tjener penge på sin metiér. [Forfatterløn].

Sigt mod det totale elektroniske bogmarked. Der vil stadig være folk som mig, der trykker og får trykt papirbøger (evt. på hampe-papir i fremtiden), men jo hurtigere et skift vi får, desto nemmere kan vi hamle op med det udenlandske marked.

Få bog-bogen patenteret globalt.

Opslagsværker fastinstalleres på bestilling. I Opslags-bogbogen.

Rent miljømæssigt er alle disse chips dog en dårlig idé. Man kunne så i stedet lave dem til RAM’s (der kan slettes og gen-optages), men er så lige vidt rettighedsmæssigt.

Forslag nummer to bygger på den holdning, at Danmark alligevel er for lille et sprogområde til at kunne opretholde en litteraturstandard, som ikke er underbygget af den til enhver tid gældende ideologi på Sammenlignende Litteratur fem år tilbage. Når forlæggerne benytter akademikere som orakler, fordi redaktørerne ikke længere har råd eller beføjelser til at satse på personlige interesser, yngelpleje og regulær intuition, størkner tankemiljøet i en evig forsinkelse. At kritikerne ofte er de selvsamme, som assisterer forlæggerne, eller ihvertfald af sammen byrd eller generation, hjælper jo heller ikke noget.

“fremtiden”

  1. Vi fik endelig taget os sammen til at gøre bogen totalt et-nul’et. Vi lavede den skide database og proppede alle bøgerne ind i den.
  2. Men først skulle Danmarks mest forstokkede, ineffektive del-monopol-koncern oppe sig helt gevaldigt og rent faktisk indse, at Danmark var mere end på vej til at få en elektronisk nætværks-overbygning. Gæt hvem? (Tele-Danmark) Og deres priser!!! De sænkede dem jo ikke, uanset hvor meget de tjente. De fattede ikke, at de spærrede for almindelige borgeres adgang til telefonnettet på en daglig, betalbar basis. De fattede ikke, hvis det endelig skal være på den måde, at de måske kunne tjene mere totalt, hvis de ville indvillige i at fordele indtjeningen over flere forbrugere. Men det tvang man dem til at forstå.
  3. Udlånet foregår fra lokale main-frames, lige som forne dages biblioteker. Bibliotekarer køber bøgerne som før, og kan man ikke få en bestemt bog fra sin lokale frame, kan man bare ringe en anden op, evt. i en anden landsdel til en anden teletakst.
  4. Så længe biblioteker har eksisteret, eller snarere: så længe gratisudlån af bøger har fundet sted, har der været et misforhold mellem indtægt og antal udlån. Og det er der fortsat. Og det skal der gerne være fremover også. Den fattige kan stadig låne bøger. Betalingen foregår efter en omregningstabel. Hver låner betaler 0,1 promille af hver 1000 indtjente kroner pr. lånt bog, og 1 promille af hver 1000 indtjente kroner for hver lånte nye bog – som så også kan kopieres og beholdes, om man vil.
    1. Disse penge er et udlån fra statens side og trækkes kollektivt over skatten.
    2. Fratrukket rene udgifter fordeles hele lånepuljen blandt forfatterne efter systemet omtalt i første afsnit, men med klar skelen til antal udlån og salg. Fordelingen sker efter aftale med forfatteren – på uge, måneds, kvartals eller årsbasis. Omregningen er jo nem nok. Og opgørelsen ligeså.