En problematik:
1. Lokalplansforslaget fra Østerbro til Rådhuset om at besværliggøre biltrafik ad østerbrogade med indlagt “grøn kile” ved trianglen, hvorved trafikken til/fra Indre by ledes ad Nørre Allé.
2. Retorikken omkring samme, der lægger op til “mere nærmiljø” med cykling og gang til flere ting
3. Lukning af Nordre Frihavnsgade som hovedfærdselsåre
4. Lukning af parkeringspladser, midlertidigt pga. byggeri, og permanent
5. Ingen konstruktion af nye parkeringsområder, andet end når folk begår civil ulydighed som på Strandboulevarden, hvor snigparkering tydeliggjorde problemet
6. Grøngørelse af Strandboulevarden efter færdiggørelse af stormdræn, så de midlertidige P-pladser forsvinder
6. Snak om at hæve parkeringsafgifterne og straffe “weekendbiler”
7. Ukontrollerede boligpriser, manglende lejeboliger, indfødte københavnere der presses ud i omegnen
Unge tilflyttere ser ingen problemer; for dem er byen modellervoks efter grønne, ideelle principper. Men der ER folk tilbage tilbage i København, som er over 30. Og der ER mennesker, som har under 20.000 i indkomst – som måske nok kan betale en hus- eller andelsleje, men ikke bare lige kan vende sig mod fremtiden med økonomisk overskud, men er nødt til at spare – f.eks. ved at købe stort ind med (en gammel) bil, ikke kunne time- eller dagleje sig til bil oa. – og som ikke bør presses til at afgive alle bevægelses- og udfoldelsesmuligheder, eks. ture ud i det blå, besøg uden for trafiknettet, gåture og luftning af hunde i skove og terræn, ved ikke at kunne parkere deres bil.