Borgersamling om grønt byliv på indre Østerbro

– nej til selvomklamring, ja til dynamik

Ud af 80.000 udvalgte borgere på Indre Østerbro (er det ikke reelt alle stemmeberettigede?) bliver 36 efter opfordret ansøgning udvalgt til at deltage i en borgersamling.

Initiativet er reelt EUs, der stiller krav til de europæiske lande om borgerinddragelse, og angiveligt har der været flere af slagsen.

“Hvordan skal vi prioritere pladsen på Indre Østerbro mellem biler, bynatur og byliv?” er spørgsmålet, som samlingen skal mødes om 5 gang i 2023 – for siden at give anbefalinger til borgerrepræsentationen. Som dog ikke er forpligtet til at følge anbefalingerne.

Min fremmeste tanker handler om IKKE at aflive byens parkeringspladser, uanset hvor ideelt det ser ud på “fremtidsplakater” med mennesker frit drivende gennem åbne byrum fyldt af træer og plæner. Min bydel har været både arbejderkvarter og en lidt forsagt del af byen på grund af sin placering, med tidligere paradoksalt tung trafik i sit yderområde, Strandboulevarden, fra Frihavnen/Københavns Havn, og er i dag qva ejendomsmæglerne og retten til at belåne andelsboliger med 80% (Tak, Anders Fogh Rasmussen…) blevet til et semi-velhaverkvarter med mange små lejligheder, og – ikke mindst med trafikkens omdirigering uden om bykvarteret – til et fredeligt kvarter, som nogle ønsker gjort endnu fredeligere. Mere indrettet på måske især unge menneskers drømme om nærhed, økologi, gåafstand til indkøb, mødesteder i det offentlige rum, minimal gadetrafik (men ingen unge forældre i dag sender børnene ud at lege uakkompagneret…!)

Continue reading “Borgersamling om grønt byliv på indre Østerbro”

Borgerforslag: Stop tilbagesendelsen af syriske flygtninge til farlige og usikre forhold

fik 54.466 støtter

Med en vedtagelse af dette borgerforslag pålægges regeringen i samme folketingssamling at fremsætte lovforslag, der sikrer, at samtlige kategorier af personer, der efter den nugældende udlændingelovs paragraf 7 eller 8 tildeles konventionsstatus, beskyttelsesstatus eller midlertidig beskyttelsesstatus, omfattes af det samme kriterium for inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse, nemlig at der skal være indtrådt »fundamentale, stabile og varige ændringer i hjemlandet«. Endvidere skal inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse kun kunne ske, i det omfang FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) har fuld og uhindret adgang til at monitorere flygtninges tilbagevenden i overensstemmelse med sit mandat.

Kilde: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-07831

Regeringen har sløjfet Lynetteholms klageadgange

“PS: Borgernes stemme rager os en skid”

 

Forslag om at genindføre ministertilsyn og almindelig offentlig klageadgang i forbindelse med anlæg af Lynetteholm

Kilde: Borgerforslag

Så er det officielt: Regeringen har sløjfet Lynetteholms klageadgange from Denmark

kilde: Reddit

Torsdag trådte transportminister Benny Engelbrechts (S) planlagte – og heftigt kritiserede – bekendtgørelse om at afskære klageadgangen i forbindelse med anlæggelsen af den kunstige ø Lynetteholm i København, i kraft.

I en email til Byrummonitor skriver transportminister Benny Engelbrecht, at der ikke er »fremkommet argumenter, som tilsidesætter min vurdering af, at den administrative klageadgang bør afskæres blandt andet af hensyn til sikkerheden i projektets fremdrift«:

»Der er selvfølgelig fortsat mulighed for at få sagerne prøvet ved domstolene, og jeg har den principielle betragtning, at det kun bør være domstolene, som kan tilsidesætte den lovgivende magts ønske om udførelsen af et projekt. Sådan må og skal det være i vores demokrati.«

Kilde: Byrummonitor.dk