Quora Q/A: Engelsk i dansk

– uskik eller farverigt?

I virksomhedssammenhænge kan det give god mening at bruge en udenlandsk leverandør eller markedsleders (ofte) egen-skabte ord og vendinger, hvis man har retten til at videresælge deres produkt eller markedsføre deres system; konsistens på tværs af grænserne gør kommunikationen med både kunder og leverandører/ rettighedshavere /opfindere nemmere.

Problemerne – for “sprogrensere”/kultur- og sprogforsvarere som mig – opstår først, når denne ensartethed smitter til daglig tale. Jeg bryder mig ganske enkelt ikke om sproglig dovenskab. Continue reading “Quora Q/A: Engelsk i dansk”

Druk (2020)

– hvad med en film om mikrodosering af LSD?!

Directed by Thomas Vinterberg. With Mads Mikkelsen, Thomas Bo Larsen, Magnus Millang, Lars Ranthe. Four friends, all high school teachers, test a theory that they will improve their lives by maintaining a constant level of alcohol in their blood.

Source: Druk (2020) – IMDb

6.3/10 – for skuespillet alene! Burde være 3-4 for elendigt manus.

Normal-Danmark kommer gennem krisen ved at forråde fællesskabets individuelle behov (ved at undlade at hjælpe) og rejser sig på asken fra ofringen af den svageste og mest needy. Og det er der ingen skam i. Ikke noget “ingen lades tilbage” hér. Mandens (i hvert fald mandens) fællesskab er ‘enhver alene for alle’, og alt der kan undskylde mandens ikke-støtte af den svageste i fællesskabet er manglen på sprog & dén erfaring, som deres aktion gennem manuskriptet er første skridt hen imod. Continue reading “Druk (2020)”

udtryk for at være glad

GLADILÅGETLISTEN opregner udtryk for at være solen i dit eget og andres liv. Har du flere?

GLADILÅGETLISTE

A
armene ned, ikke at kunne få [udtryk]

B
briste, at være ved at
— af liv, af lykke oa.
bristefærdig, at være [udtryk]
— evt. af glæde, lykke

D
det er
— ekstremt, helt vildt, mega tonseren, vold positivt, super lækkert osv.
drømme-, en/et
— dag, forestilling, kæreste, job osv.

Continue reading “udtryk for at være glad”

Udtryk for at være fuld

Jeg/han/hun/den/det er totalt og max og helt og aldeles FÆRDIG, en goner, fuldstændig og komplet hamrende, jamrende lamme og pisse vold STIV! [Gå nu HJEM!]

Nærværende liste er lavet med inspiration i en engelsk-dansk-oversætters forespørgsel om et dansk udtryk for en bestemt måde at være fuld på.

At være fuld (mere eller mindre…)

A
alkoholiseret
, at være [udtryk]
— evt. evigt, hammer, totalt, ubetinget, oa.
alkoholt
, at være
— a. begavet, a. begravet, a. dannet oa.
anstrengt lodret, at være [udtryk]
appelsinfri, ikke være [udtryk]
— helt, just oa.

B
bagstiv,
at være [udtryk]
— evt. hammer, mega, vold osv.
bedugget
, at være
— godt, hammer, vold, osv.
bedøvet, at være
— hammer, lamme, osv.
bebruset, at være
— mega, totalt, vold, osv.
beruset, at være
— vold, mega, totalt, osv.
besoffen, at være [ældre udtryk]
— lettere, temmelig, stærkt, voldsomt, osv.
Continue reading “Udtryk for at være fuld”

Himmelskibet #37, 2013

Ny novelle i tryk.

Jeg bidrager med en novelle, Kastanjekuglen, og dertil er der noveller af Chris d’Amato og Rasmus Wichman. Samt anmeldelser, nekrologer og artikler.*

Himmelskibet, Magasinet for Fantastik, ér netop dét: En udtryks- og udgivelsesplatform for alt, der relaterer sig til den fantastiske genre af interesse for danske læsere, givet også med blik for og på, at danske og andennationalitets-læsere i denne genre ofte er selvhjulpne hvad angår nyheder. Continue reading “Himmelskibet #37, 2013”

Røde og sorte bøger

Op og stå på hælen. Vippe lidt. Falde lidt. Agurken er en vandig grøntsag.

 

Ovre hos sig selv spekulerer Mathilde Walter Clark højt over begreberne ‘smal’ vs. ‘bred’ litteratur.

‘Bred’ og ‘smal’ skaber distance, ideologiseringer. For eller imod. ‘Bred’ gemmer på en kvalitetsmæssig nedvurdering, men også i ‘det smalle’ findes en nedvurdering sted, nemlig af værkets salgsmæssige potentiale. Det betyder noget for de bøger, forlagene satser på, ja, for om de overhovedet har lyst til at udgive dem. Jeg kender forfattere, som har fået afvist manuskripter fra forlag med den begrundelse, at det ‘på én gang var for smalt og for bredt’.

Tidl. direktør på Lindhardt og Ringhof, Morten Hesseldahl, sagde over for et fuldt hus på CBS i Århus – nogle måneder før agurkesommeren 2005, hvor Martin Glaz Seerup af samme mand fik annulleret sin kontrakt på en næsten udgivet digtsamling – at “smalle bøger er bøger, der ikke sælger”. Altså, smalle bøger er bøger, som ikke tjener pengene hjem til forlaget.

Det er en vigtig skelnen at gøre. Forlag udgiver indbundne tekster, ikke litteratur – hvad de end bilder sig ind. Hvis noget, bliver teksterne til litteratur i den offentlige bevågenhed og bevidsthed – og findes de ikke dér, findes de ikke. DERMED er de blevet smalle, i betydningen ‘røde tal på bundlinien’ – svære for forlaget at sælge.

Når Mathile Walter Clark således skriver

Jeg kender forfattere, som har fået afvist manuskripter fra forlag med den begrundelse, at det ‘på én gang var for smalt og for bredt’

bør det understreges, at en sådan forlagsudtalelse er DYBT uprofessionel – idét vurderingen ikke har noget med det modtagne manus at gøre, men derimod alt med forlagets egen-vurderede manglende evne eller vilje til at redaktionelt behandle og sælge manus som udgivet bog. Dén bliver så bare lige rask tørret af på forfatteren i form af en sludder for en sladder, der skal angive litterær forståelse, fy føj!

Morten Hesseldahls udtalelser på CBS var en udfordring af forne tiders illusioner: Dem om, at forlagene havde til opgave at varetage litteraturen og holde standarden og fanen højt. NEJ, forlagene består af læsere med litterære uddannelser, der ikke har en skid tjek på noget som helst andet end sandsynligheder, konjunkturer og statistikker om den offentlige bevidsthed og nuværende smag!

Derimod kan forlagene PÅTAGE sig en rolle som kulturel og sproglig udfordrer – gennem at understøtte forfatteres værker ved at sætte dem i tryk og distribution – men så heller ikke én eneste jamren bør der høres dérfra: Det er en beregnet risiko at udgive bøger – publikum er vægelsindet og ønsker sig ikke ene genrebøger. Dét sælger, der sælger – men alt kan hjælpes på vej…

Mit nuværende standpunkt, idet jeg må gå ud fra, at forlaget har en mening om, hvad der gør en fængende og vedkommende tekst:

Brugt som argument for tro på let-sælgelig tekst på dagens marked
og/eller
Kommer pengene hurtigt hjem; sorte tal på bundlinien

= Bred litteratur

Brugt som argument for svært sælgelig tekst på dagens marked
og/eller
For længe til break-even; røde tal på bundlinien

= Smal litteratur

Nemt at forstå.

[Og så lige huske, at ingen sælger sælger alt lige godt! Og at der ér forskel på at have 200.000 ude på en sommerkrimi og 5.000 på en digtsamling! Og at arbejdet på en bog er det samme, uanset oplag!]

Når pressen og forlagene og alle andre så ønsker at lægge litterære kvaliteter ind i disse to begreber, underkender de forlagenes evner til at udvælge tekst efter såvel økonomiske hensyn som skriftkunstkriterier, f.eks. pt. populære genrebøger.

Man kan derfor sige, at alle er med til at skabe forfladigelsen – herunder den såkaldte ‘elitære’ opsplittelse mellem gamle skriftkunstgenrer som poesien og moderne underholdning som krimien. Men i dag møder  krimilæsere og digtlæsere ofte sig selv i boghandlen og hilser uden dårlig samvittighed, mens de krydser over til hinandens hylder, så hvad ér problemet egentlig? Ud over at der aldrig sker en hujende fis om sommeren, og at agurkerne er billige og går nemt gennem tarmen?!

Jeg foreslår at bruge resten af den våde sommer på at diskutere, om ikke vi bare skal kalde dem røde og sorte bøger. Røde for ‘underskud’, sorte for ‘overskud’. Så kunne dét måske vandre ind i sociallingoen: ‘Sikke sort, du er i dag, skat’. (Altså, du ser hammer godt ud og har plads til hele verden på dine skuldre!)  Og ‘Jeg har sendt Jensen hjem – alt var knaldrødt på ham’ (hold da, kæft, han havde det ikke godt.)

Hvad det så vil fucke up af okkulte og politiske associationer kan da kun gøre det hele mere interessant?

LINK Hvad giver ‘bred’ + ‘smal’? : Mathilde Walter Clark (2012)
LINK Sagaen om Den Smalle, Ulæselige, Usælgelige Litteratur (2005)

BAZAR: generationsskifte 1984 (strunge og tafdrup vs. bjørnkjær og baidel, dertil lars hug og cityslang)

Hvor mediegenerationen begyndte i Danmark.

 

Ovenfor burde være et Vimeo-videoklip fra 1984 på knap en halv time fra Danmarks Radios litteraturprogram, BAZAR, som var meget konfrontationelt – reelt set billigt TV, hvor man satte de “unge” og “de gamle” op imod hinanden for automatisk at skabe overskrifter. Det var TV-iscenesættelse, der kunne lade sig gøre, fordi “de unge” ikke længere lod sig kue af “alderens visdom”, men gik deres egne veje – på trods af (som her) ringere salgstal end 60’ernes og 70’ernes storsælgende knækprosaister. 80’erdigterne var mere om at skabe og manifestere en væren i verden end om at bekræfte eller besynge noget kendt eller overset.

Den småpunkede tyklæbe ;-), som indleder udsendelsen med at annoncere et generationsskifte, er digteren, anmelderen, samfundsdebattøren og selviscenesætteren Poul Borum, der som udløber af private digter-sceancer i privaten i Havnegade 3-4 år senere var initiativtager til Forfatterskolen i København.

kk, 2012

på Dansk Wikipedia

Michael Strunge
Pia Tafdrup
Lola Baidel
Kristen Bjørnkjær
Poul Borum

Du ska ha briller, Jante!!

INGEN er KUN bange. Hverken ét menneske eller en kultur.

 

Janteloven er ét menneskes blik på et helt samfund, ét syn – som 2013 bliver 80 år i Aksel Sandemoses opfindelse – men selvom det i dag har fået en betydning, der rækker videre end fællesskabets udjævning af alle forskelle, så er det stadig kun ÉT syn. Og abonnement herpå er helt frivilligt.

Aksel Sandemose i 1950’erne.

“Janteloven” var oprindelig undfanget som satire, men er i dag anvendt om et helt folks handlemåder, om Danskernes folkesjæl, af såvel udlændinge som af folk selv – skønt enhver med lige så god ret kunne lægge alle mulige andre vinkler på de frygtsomme træk ved danerne, som Sandemose satiriserede over.

Gennem Forfatteren projicerede Mennesket Sandemose sin eget sårethed og sin egen trang til at være modig, ærlig og a-konform ud på os alle sammen – og vi var sårbare, vi havde tabt alle krige, alle vore landområder, verden var i krise, og som folk var vi  bevidsthedsmæsigt i vækst og qva vores længere og bredere uddannelse på vej et sted hen, vi ikke kunne overskue! Continue reading “Du ska ha briller, Jante!!”

Grundloven hviler på ytringsfrihed.

Censur kan ikke indføres igen. Indgreb i folks kommunikation skal således bero på domfældelse for kriminel aktivitet og ikke kunne komme FØR en domfældelse! Altså, fingrene fra Internetforbindelsen!

Opdatering: Det forlyder fra Forenede Nationers Menneskerettighedsråd, at afbrydelse af folks internetforbindelser i dag konstituerer et brud på deres menneskerettigheder. Se hér:

Report of the Special Rapporteur on the promotion and protection of the right to freedom of opinion and exp…

Historisk har ytringsfriheden haft fire former i den danske grundlov: Continue reading “Grundloven hviler på ytringsfrihed.”

Skønlitterære tekster søges til forskningsprojekt

KorpusDK søger om forfatteres tilladelse til inddragelse af mere prosa. KorpusDK muliggør undersøgelse af sprogbrugen i et stort antal danske tekster, i alt 56 mio ord.

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab deltager i et større sprogvidenskabeligt projekt ved navn DK-CLARIN (se http://dkclarin.ku.dk/om/ for flere detaljer), hvor de er i gang med at indsamle tekstmateriale til forskningsbrug. Derudover samarbejder de med Dansk Sprognævn om at udbygge og opdatere deres digitale tekstsamlinger, som de primært bruger internt til sproglige undersøgelser, men også i det offentligt tilgængelige KorpusDK, hvor man kan lave sproglige søgninger og få vist små brudstykker af de tekster, hvori søgeudtrykket indgår. (se http://ordnet.dk/korpusdk).

Til det brug er de interesseret i at supplere med skønlitterære tekster, da det er en teksttype, der er underrepræsenteret i deres samlinger.

Repræsenterer man et stort antal publicerede prosatekster på nettet, kunne man jo henvende sig:

Liisa Theilgaard

Redaktør
DET DANSKE SPROG- OG LITTERATURSELSKAB, DSL
Society for Danish Language and Literature

Christians Brygge 1 Tel. +45 33 13 84 20 – 9652
DK-1219 København K Fax +45 33 14 06 08

http://www.dsl.dk/