sammen om EU

– fællesskabet, der værner om Europa.

sammen-om.eu er et tværeuropæisk fællesskab, der opfordrer alle til at deltage aktivt i demokratiet

Mennesker som dig tager affære for at gå en lysere fremtid i møde for den Europæiske Union. Om det er ved at blive involveret i de politiske processer eller ved at fremhæve hvor vigtigt det er at stemme – sammen kan vi hjælpe med at give demokratiet sin rette plads i højsædet af den Europæiske Union.

Bliv en del af det voksende fællesskab, for sammen kan vi værne om Europa.

Kilde: sammen-om.eu

Virkelig Fiktion

– et kulturselskab

Virkelig Fiktion er …

“Vi anbefaler og formidler fiktionskunst, afholder arrangementer og starter samtaler og skaber fællesskaber om litteratur, film og tv-serier. Fiktion og virkelighed er ikke to modsatrettede ting. Virkeligheden påvirker fiktionen, ligesom fiktionen påvirker virkeligheden.

Vi tror på, at fiktionskunsten har et særligt potentiale, og derfor vil vi støtte, styrke og gøre den tilgængelig. For fiktionen tilbyder fordybelsesrum til vores individuelle identitetssøgen og refleksionsrum til vores eksistentielle overvejelser. Fiktionen har et særligt sprog og kan derfor give indsigt i det individuelle og subjektive samt give sprog til samtaler om komplekse emner. Fiktionen kan bidrage til, at samtaler foregår på et mere oplyst grundlag.

Vi tror på, at fiktionskunst kan fortælle historier på måder, som kan være underholdende, lærerige, lindrende, socialiserende og meget meget mere!

Slut på et samlet EU?

Den hollandske forfatter David VAN REYBROUCK fremlægger en statsmodel, der giver tilfældigt udvalgte borgere ansvar for anbefalinger inden for EU på tværs af parti- og-alle-mulige-andre-skel

I et åbent brev til præsidenten for Europakommissionen, Jean-Clause Juncker, foreslår den hollandske forfatter David VAN REYBROUCK en anden vej til fælles Europa end den gamle model med at lade folk stemme hvert 4-5 år. han mener, at vi kun har indtil Brexit at vågne op, fordi vi risikerer at den europæiske venstredrejning – der giver stemme til en gammel, indestængt vrede forårsaget af flertalsdiktur [også kaldet demokratur] – forårsager en splittelse af Europa.

Artiklen er skrevet lige efter valget af Donald Trump til præsident for USA, og der er derfor måske kun 10 måneder tilbage til at handle i.

https://thecorrespondent.com/5711/we-have-one-year-to-make-democracy-work-in-europe-or-else-the-trumps-take-over/570854427-59d8ed4b

global parliament

the global parliament, or Earth Forum, is an idea I have entertained for a few years. In 2012 I called it World Council, (tumblr) (1000stemmer), which in brief was an idea to centralise a fact-gathering of global worries as topics for locals, professionals and other interested to comment on.

I realise I am not the only one speculating in the direction of a community driven council to the people of Earth, but with recent and sudden changes in global stressors I was inspired to finalise a framework comparable to community service.

Continue reading “global parliament”

UBI, Grundindkomst for alle borgere i EU

At straffe arbejdsløse for, at der bliver færre jobs, er umenneskeligt.

cropped-logo-eci-ubi-eifbiGrundindkomst uden krav om modydelse, kaldet UBI.
[eng: Unconditional Basic Income].

Et faldende antal mennesker håndterer en større og større del af al produktion i verden. Herved bliver flere og flere arbejdsløse uden synderlig mulighed for at finde eller bevare en selvstændig identitet på den måde, som flertallet i den vestlige verden finder og bevarer sin identitet på:

Lønarbejdet som livsformål. Anerkendelsen fra jævnbyrdige – som navigation i Verden og bekræftelse af egenværdi over for fællesskabet. Continue reading “UBI, Grundindkomst for alle borgere i EU”

thelistserve – here winning means sharing

What would you say, if you had the ears of 1 million people, and only one go?

What would be your message, if you had the ears of 1 million people?

Hook up to thelistserve and receive 1 mail every day from one person on the listserve mailing list chosen in a random lottery to be the one to share their life and meaning.

One day it could be you.

On the listserve website you can enter your email to participate, see the number of participants from your own country and all the rest of the countries in the world, as well as read about the project – but it’s really quite simple.

Let me share the message from yesterday’s winner: Continue reading “thelistserve – here winning means sharing”

Breiviks frihed og fængsel.

Siger jeg, at jeg forstår? (Ikke mig. En anden.)

 

Siger jeg, at jeg forstår?

Problemet med at fatte Breiviks handlinger er ikke, at de ikke er til at forstå, men at vi ikke må. Forstå. For hvis vi forstår, hvad gør så dét ved vores egen såkaldte menneskelighed, vores fordragelighed, vores stærkt indprogrammerede grænsesætning, der forhindrer dyret i os i at rage til sig på primitiveste manér? Der vil ikke være nogen hindringer.

Vi må ikke forstå hans handlinger, vi har ikke lov, tør ikke tillade os selv det, hverken ved identifikation med hans ønsker eller hans midler eller hans skævvrednede fortid eller hans neurokemi. Er vi ikke sikker på vores egen, sørger de andres civilitet* for, at vi ikke gør. Enhver samtale om emnet skal i dag ende med ”men jeg ved i virkeligheden ikke”, for hvis vi synes, vi ved, hvem er vi så? Hvem er så vi, der kan identificere en del af vort indre med en massemorder? Er vi så ikke én, der skal passes på? Måske præventivt isoleres blandt menneskene eller helt væk og ude af syne og tale? Men var det ikke netop sådan, at Breivik kunne blive til dét, han blev, og er, og endnu ikke er færdig med at blive?

Vi må selv vokse i forståelse for at kunne udholde så mange måder, dyret i os kan vende sig i sin dyriskhed og kræve at komme til udtryk. Vi må gå en lille smule tættere til afgrunden, ikke væk fra den, som præster og medier og alle andre vil have, at vi gør. Vi må se ned i afgrunden for at se os selv. Vi må vinde over mediernes skræmmekampagner med grædende, sørgende, chokerede mennesker. Vi må have lov til at komme til forståelse, vi må have lov til at kunne forstå. Hvis blot et lille bitte hjørne af vores hjerte eller rationale eller sjæl kan rumme forståelsen af det ikke-civile menneske. AF, ikke FOR. For vi skal ikke anerkende handlinger, der skader os som individer eller vores opfattelse af samfundet som et hele, men betragte mennesker som Breivik som lærere.

Hvordan tager man imod læring fra dem, der ikke underviser? Man studerer sig selv ved at mærke og tænke efter. Man spørger sig selv, hvad man vil betale for sin civilitet*, for sine børns civilitet, for klodens civilitet. Man spørger, hvad prisen for fred i lokalt, nationalt og globalt FÆLLESSKAB må være.

I dag er prisen for fred stadig en høj grad af udnyttelse af diktaturstaters naturressourcer. Og at lov- og paragrafryttere kan fortsætte med at risikere verdensøkonomien for egen vinding. Og at naturkatastrofer i uuddannede lande kan få lov at udrydde lokalbefolkningerne. Og at flertallet af mennesker i verdens rige lande kan vende ryggen til det hele. Prisen for fred er, at kun rationelle og/eller ekstreme minoriteter forsøger at lave det globale samfundsmaskineri om. Prisen for fred er, at vi, det stærke flertal, afviser at forstå og overlader ”såkaldte” kompleksiteter til ”eksperter”. Prisen for fred og forståelse er, at vi undlader at se og føle og tænke. Prisen for fred og stabilitet og forudsigelighed og relativ ro på pengemarkedet og i jobsektoren og i uddannelsessektoren og i fødevaresektoren og i transportsektoren og i energisektoren er, at vi undlader at indrømme, når vi forstår, at noget er forkert.

Problemet med at fatte Breiviks handlinger er således ikke, at de ikke er til at forstå, men at jeg ikke må. Forstå. For så modarbejder jeg mit eget behov for fred og stabilitet. Jeg lever jo så kort, ikke? Det skal ikke være mig, der sætter liv og fred og fremtid ind på at betale prisen for at være ærlig, vel!? Ikke mig. En anden!


* Civilitet: Indplacering som eller opdragelse til bevidst medborger blandt medborgere; balancen mellem personlige og fælles behov; “en høj (eller lav) grad af civilitet”.

Kommer innovation og lommeuld samme sted fra?

Alle mennesker får idéer hele tiden. Det kaldes “overlevelse”. Så er der idéer, som ud over at løse konkrete problemer samtidig tænker større. Det kaldes innovation.

Brainstorming er en kunst. Der er visse formelle regler, som alle bør overholde, og der er mange teorier. Kort sagt kan teorierne opdeles i nemme/isolerede og svære/komplekse løsninger – skal man finde en tiltrækkende og logisk vej gennem et brugerinterface eller skal man dæmme op for insolvenserne som følge af mindsket forbrug i et helt samfund? Men grundlæggende handler det om at stole på modellen.

Her gives et konkret eksempel på en model til en let løsning, og indlæggets kommentarer er ganske interessante. Bemærk teoretikeren, der kommer ind omkr. 4. – 5. kommentar.

via Kommer innovation og lommeuld samme sted fra? – Anne-Sofie Nielsen | Version2.

At planlægge en Ukonference – storslået!

En Ukonference er en måde at få en gruppe mennesker til at selvorganisere et fælles emne eller en problemløsning, uden de store omkostninger eller administration.

How I Planned a Successful Unconference in 6 hours – and You Can Too.

Fantastisk, taktaktak: Har du et emne, du brænder for, så gør det på den her måde.

Folk, der OGSÅ brænder, har en evne til at indfinde sig optimistisk i kaos og bidrage med deres egen lille bitte orden, nok til, at det hele hænger sammen, eller i hvert fald i er en smule mere struktureret end the Big Bang!

Og kun mangel på fantasi sætter grænser for, hvad en Ukonference kan handle om – selvorganiseringsprincippet kalder kun på fælles mål!

mere info på engelsk:
– Få en idé hos Wikipedie om forskellige måder at facilitere en Ukonference på.

– Læs på Kaliya Hamlins Unconference-blog om, hvordan man forbereder sig forud for en selvorganiseret koncerence/seminar, som en ukonference er, og meget mere.