POLITIK OG VELFÆRD Det er næsten ikke til at bære. Men jo hurtigere vi ser i øjnene, at pandemien ikke slutter om lidt – jo bedre vil vi klare omstillingen til den nye normal: En verden, hvor corona stadig spiller en stor rolle i samfundslivet. Måske i mange år frem.
Drømmere, der tror, at corona forsvinder, taber til frontløbere, der tilpasser sig
Det er egentlig kun indlægstitlen, der er interessant, men den er til gengæld også interessant.
Set med Kunststyrelsesøjne endog MEGET interessant:
Frem til 1/3 2021 kan søges et støttelegat for kunstnere uden væsentlig indkomst i 2020, hvor et af kravene er ansøgerens stillingtagen til fremtidige kunstprojekter, der forholder sig til Corona-restriktioner og flere folk på nettet og hjemme.
Min første reaktion var: Nå, Kunststyrelsen har lige opdaget, at Internettet findes, og nu vil de have alle de digitale kunstprodukter, som de igennem mange år ikke har forstået værdien af og derfor ikke støttet.
Men hvis man lægger nærværende overskrift oven i, så er ansøgningskravet ikke alene til gavn for menneskene i den coronaforandrede verden, men også et vink med en vognstang om, at ny (og måske også noget ældre, allerede eksisterende) kunst i højere grad må og skal kunne tilgås via nettet – hvad enten det kun “findes” på nettet, deler sin adgang mellem net og fysisk rum, eller behøver nettet som rette- og vejviser i tilgangen til kunstobjekter, forestillinger og projekter i “den virkelige verden”.
Det er så hér, at kunstnere i privaten gerne må græde over tabet, men den Virkelige Verden vil fremover, måske i al teknologisk fremtid, også bestå af den Virtuelle Verden. Vi ankom til fremtiden hurtigere end antaget.
Men markedet bliver næppe større. Kunstbrugerne ikke flere. Så, med mindre støtten til kunsten atter går væk fra kun at understøtte de mest kendte og bedst sælgende kunstnere, vil kunsten inden for få år være udsultet og mere prestigebetonet “statskunst”, end tilfældet nogen sinde har været.
Et objekt har ingen automatisk værd – værdisættelse og værdsættelse fordrer ikke kun følsomhed og nysgerrighed. Men især folke-accept af skabelsesværd som et potentiale, der fordrer forståelse af, hvordan kunst bliver til.
Den forståelse forsvinder, hvis kunst bliver til en konkurrence om at skabe “den bedste kunst”, få den meste omtale, tjene de fleste penge.
