Litterære Podcasts i Danmark

Hér finder du dem ikke:

Maj 2022

Regelsæt for Dansk Podcast Index – Danske Medier
https://podcastindex.dk/Regels%E6t%20for%20Dansk%20Podcast%20Index%202019.pdf

Alle registrerede podcasts i DK (det siger ikke så meget…)
https://podcastindex.dk/ 

Derfor finder du ikke min Podcast i Podimo

https://www.linkedin.com/pulse/derfor-finder-du-ikke-min-podcast-i-podimo-karin-h%C3%B8gh/?originalSubdomain=dk


Litterære podcasts – maj 2022

20 før 20 – Information – AFSLUTTET – https://www.information.dk/kultur/2020/04/podcast-dansk-litteratur-2000-2019-fortalt-gennem-vigtigste-begivenheder

Continue reading “Litterære Podcasts i Danmark”

Kulturministrene #1, Jytte Hilden (1993-96), podcast

– “dejligt, at vi har en kulturpolitik!”

 

Afsnit 1, Jeg ville aldrig kunne vinde over Ib Michael i sømandstrøje og guldørering.

2021 er det 60 år siden, at Julius Bomholt oprettede Kulturministeriet. Dvs. tanken om at støtte de fælles tiltag – sport, forsamling, institutionerne – og skabelsen af kunst, samt og belønning til fortsat arbejde mod ny kunst og fællesskab.

Kulturmonitor har i den anledning fået produceret en interviewbaseret podcastserie om de endnu levende kulturministre fra Jytte Hilden og frem.

Blandt Jytte Hildens fortjenester: “Kultur er morgenbajer og Mågestel”. Medvirkende til at hæve kulturbudgettet med 50%, introduktion af armslængdeprincippet (i forlængelse af Bomholt-citatet nedenfor), introduktion af kvinder fra provinsen i Kulturministeriet, “kultur er måden, vi har det med hinanden på”, bagatelgrænse på bibliotekspengene (gennemført) og loft over bibliotekspengene på 200.000 (forslag trukket tilbage), De kunstneriske uddannelser til Holmen, Filmhuset, Den Sorte Diamant (incl. navnet), største fortjeneste var fastholdelse af bevillingen til Laserstrålen fra Skagen langs den jyske vestkyst ned til Esbjerg som fejring af, at “nu var Besættelsestiden ovre”.

Per Stig Møller (konservative) (27. august 1947) (podcast #3)
Kulturminister fra 2010 til 2011

Carina Christensen (Konservative)
Kulturminister fra 2008 til 2010

Brian Mikkelsen (Konservative)  (31. januar 1966) (podcast #2)
Kulturminister fra 2001 til 2008

Elsebeth Gerner Nielsen (Radikale) (5. januar 1960)
Kulturminister fra 1998 til 2001

Ebbe Lundgaard Jensen (Radikale) (25. august 1944, †2009), Kulturminister fra 1996 til 1998.

Jytte Hilden (S) (12.9.1942), kulturminister fra 1993 til 1996: “Med sport har jeg det som porno; sjovt at være med til, kedeligt at se på”

Grethe Rostbøll (C) (30.5.1941), kulturminister fra 1990 til 1993: Medierne kom over i kulturministeriet, og Folkehøjskolerne rykkede tilbage til Undervisningsministeriet

Julius Bomholt (S) (11.6.1896), minister for Kulturelle Anliggender 1961 til 1964: “Nok støtte, men ikke styre.” Idémand til Statens Kunstfond

Hør resten af Afsnit 1, Jeg ville aldrig kunne vinde over Ib Michael i sømandstrøje og guldørering.

Jeg har Jytte Hilden med 2 steder i min taxadagbog, TAZZA. Hun fremstod ikke synderlig populær og havde en omgangstone, der forekom mig meget langt fra min endnu meget arbejderprægede verden:

10.11.1996: “Men småmønt fik jeg i hvert fald af de fire søde unge svenskere, som læsset med dansk øl og spiritus skulle fra hotellet i Helgolandsgade og til svenskerbåden i Havnegade. Kgs. Nytorv var næsten totalt spærret af pga. Jytte Hildens Stærekassekopi og tilstedeværelsen af tonsvis af færdselspoliti og tre gigantkraner, og alle andre tilkørselsveje til Havnegade var ligeledes afspærret, så de måtte køres en ordentlig omvej, hvorefter de belønnede mig med alt hvad de havde af tiloversblevne småpenge og rigelige smil. Jeg tror de skulle hjem og holde ferie…

17.11.1996: “Og så holdt jeg foran Forum, på bogmessens sidste dag. Og hvem kommer ud af Forum i følge med to velkendte skikkelser fra dagen før: Byatt. Og hvilken taxa går de hen til? Den første selvfølgelig. Ja, hvor skal vi hen? “Til lufthavnen”. Well, was it a good bookfair, Mrs. Byatt? “Sorry, what… yes it was…? Hun ser forvirret på de to forlæggere, som forklarer sammenhængen. “Oh, I see. Did you yourself enjoy the fair?” Hvad tænker hun på? Nej, selvfølgelig ikke, din gamle selvoptagne sæk. Jeg arbejde!
       Nå, men jeg holdt jo også som anden vogn, men da de var kørt, kom Jytte Hilden ud af Forum, med et noget forvirret, nærmest ulykkeligt udtryk i ansigtet, og så ret søgende på min taxa, som nu var den første i køen. Men ombestemte sig så og begyndte at gå. Helt OK med mig – hun er alligevel altid som makrellen, man har med hjem fra fiskehandleren som trøst for laksen, der sprang af.
       I stedet fik jeg en undervisningsmaterialeforlægger op at køre. Så kom der alligevel balance i skidtet…

[foto: Wikipedia commons]

META, min Poetiske Podcast

– når Kræften går til scenen!

Jeg har skrevet en del enaktere igennem årene. 2017 samlede jeg dem i en bog under titlen HÅRDT OMTALTE FJERKRÆ – 17 enaktere, cirka.

hårdt omtalte fjerkræ
(også i min ebutik)

To af dém blev introduceret som læsninger under 2 af Michael Svennevigs festivaler. Begge med Trine Runge i den ene af rollerne.

Billede
Mellem 2 og 4 (Dea Fog, Trine Runge, i Dansk Forfatterforenings lokaler)

Erling møder sin gamle flamme (Poul Storm, Trine Runge)

Énakteren META skrev jeg i én sitting i sommeren 2018.
Så gik verden under og skulle genfødes adskillige gange,
så sendte jeg den her til digteren Lene Henningsen,
der siden lavede et åbent kald til en Poetisk Podcast,
META som svar,
frem og tilbage på mail
og Corona Corona Corona,
skuespillere knyttet til,
læseprøver og optagelser over zoom,
summen ikke helt så impro, som Lene Henningsen ønskede det,
men jeg var ikke skuespiller nok til selv at være Kræften,
rigtig skuespiller til dén rolle, Philippe Christiansen,
& skuespilleren Trine Runge som Meta 1 og Meta 2,
og Lene Henningsens datter som “barnet i os alle”,
og Rudiger Meyer på lyddesign med gamelan –
maj 2021 er den her. Nu.

Ting tager tid. Og livet er kort.

Poetisk Podcast – v/Lene Henningsen og Rudiger Meyer
https://poetiskpodcast.dk/produktioner/meta/meta

Kræften: Philippe Christiansen
Meta1: Trine Runge
Meta2: Trine Runge
Pigestemmen: Isabella Sajin-Henningsen
Regi: Lene Henningsen

Forfatter: Kenneth Krabat
Komponist/Lydesign: Rudiger Meyer

META, en Poetisk Podcast af Kenneth Krabat

[billedet er brugt med tilladelse fra Trine Runge, hvis ejendom det er]

Poetisk Podcast nyhedsbrev #7: nu om Det Vigtigste

– og kærligheden til vokal lyrik

 

  1. Lyd som liv (Lene Henningsen)
  2. Altså netop nu (Lars-Emil Woetmann)
  3. Tilblivelsen (Rudiger Meyer)
  4. Moonpain Revisited (Klaus Ib Jørgensen)
  5. Afslutning og begyndelse (Peter Poulsen)
  6. Poesi og lyd, menneskeopfattelse og natursyn (Lars Skinneback)
  7. Det vigtigste (Kenneth Krabat)

Poetisk Podcast er en digital platform, som giver mulighed for at opleve poesi i lydlige fortolkninger. Poetisk Podcast udvikles i samarbejder mellem digtere, skuespillere, komponister, musikere o.a.

Nyhedsbrevet udkommer den første fredag i hver måned, hver gang med et gæsteindslag.

kilde: https://poetiskpodcast.dk/nyhedsbrev