MØNSTERBESKYTTELSE
om mønstergenkendelse og de indre sanser

De 53 indre sanser, eller "natural sensitivities" som en amerikansk new age professor kalder dem, er sprogets navngivning af en række medfødte aktion-reaktionsfunktioner, som alle mennesker i varierende grad benytter til at værdiansætte de informationer, som kommer ind via vore 5 "huller" til omverden - synsnerverne, hørenerverne, tungens smagsløg, de olfaktoriske kirtler i næsen og følenerverne i huden.

Disse sanser assisteres i væsentlig grad af kroppens delfunktioner - de forskellige cirkulationsrytmer, udskillelsesrytmer, suprarytmer (biorytmer) m.fl., nervecentre, rense- og reetableringsfunktioner o.a. Menneskers basale funktioner er generelt set ens, mens der i højere funktionalitet kan være tale om både prædisponering, individuelle bevidste forbedringer samt fysiske og psykiske lidte skader i livets løb, som tilsammen i sig selv skiller individer fra hinanden.

Mit primære ærinde hér er dog proselyteren for bevidsthedesskabelse for flest mulige på samme tid, og sekundært skabelse af karakterer til brug i litteraturen, der som bekendt har samme ærinde, hvorfor jeg overlader til bedre hjerner end min indgående at beskrive den kropslige og udviklingsmæssige understøttelse af den cognitive værditilskrivning, som de 53 indre sanser er.

Vore 5 såkaldte eksterne sanser er ikke så meget sanser i sig selv, dvs. "vurderingsmekanismer", som de er porte til verden, hvorigennem alle signaler uhindret trænger ind. Synsnerverne transporterer alle de informationer, de overhovedet kan, smagsløgene gør det samme, det samme gør følenerverne i huden, osv., og det er så op til hjernens funktioner at sortere i den kakafoni af signaler, som hvert sekund når de fem sansers respektive modtagelsescentre.

Det er dog åbenlyst, at disse centre ikke hver for sig alene evner at give en samlet tolkning af verden i og udenfor kroppen: øjnene ser en farvet genstand bevæge sig forbi i luften, ørerne hører sekvenser af rene toner på radioen, tungen smager sødt...; en "overkommando" må derfor kunne både sortere og samle indtrykkene og gøre dem genkendelige, så organismen gives mulighed for at agere i koordination med de høstede informationer og organismens (tidligere erfarede) immanente behov, herunder også erkendelige behov - som f.eks. valget mellem mælk eller syre, når kroppen savner væske, bare for at nævne ét.

Denne "overkommando" er den biologiske "hjerne" og det metafysiske "sind" som forståelsesmæssigt uadskillelig helhed. En enormt netværk af neurale forbindelser, der konstant udveksler, dobbelttjekker og sammenligner lagrede informationer på kryds og tværs, mens nye informationer kommer til i lind strøm. Denne vedvarende informationskonsolidering og -fornyelse er Verden for ethvert menneske.

Forudsætningen for Verdens fortsættelse er visse biologiske prædispositioner, f.eks. en affinitet for sukker: kroppen behøver sukker til hjernen, og for at kunne processere anden føde. Og vand må vi have, da vi overvejende består af vand, der kontinuerligt forlader kroppen. Senere i livet kan vi så gradbøje vores affinitet, så vi indtager sukker og vand i andre former end gennem modermælk og som rent vand, hvilket ikke nødvendigvis er optimalt for organismen som helhed, men dén er langt hen ad vejen taknemmelig, blot den får sine minimalbehov stillet.

Og derudover er der stort set frit slag! "Overkommandoen" kan "give plads" til alternativer til et velkendt fødemiddel, en velkendt aktivitet, velkendte omgivelser - der er stort set ikke dét, som Overkommandoen ikke er villig til at prøve, i overlevelsens navn, såfremt det gammelkendte ikke lige er til stede eller til at skaffe. Dette er muligt, fordi Overkommandoen som dynamisk informationskonsoliderings- og fornyelsesmekanisme konstant forsøger at skabe ekvilibrium, dvs. i videst mulig omfang, i en dynamisk ekstern verden og huset i en dynamisk krop, forsøger at fastholde illusionen om en statisk virkelighed.

Det er det, vi kender som mønstergenkendelse . Illusionen om den statiske virkelighed - at hvert eneste nye øjeblik ikke skal opleves som 1 million spritnye informationer - er forudsætningen for, at organismen kan agere og reagere i øjeblikket, og efter plan, og lagre individuelt erfarede mønstre , der kan gøre organismen bedre egnet til overlevelse og til at give erfarede mønstre videre til næste generation.

Jeg har optalt 53 forskellige mønstre, eller sanser, eller vurderingsmekanismer. Og indrømmer hermed, at 53 ikke det rigtige antal; og tvivler faktisk på, at to mennesker ville kunne enes om det samme antal, fordi antallet i sidste ende er et utryk for især graden af netop én af disse vurderingsmekanismer, nemlig ens grad af præcision, eller præcisionssans , samt omfanget og kvaliteten af samarbejde mellem de andre sanser, som aktiveres i enhver bevidst undersøgelsessituation. Men det skal ikke bekymre nogen, eftersom enhver alligevel må leve i og efterleve sin egen virkelighed, som den til enhver tid er (blevet); evigt i søgen mod noget , eller fælles med noget . Som udenfor parantes er essensen i genkendelse af mønstre.

Det fungerer således: De fleste væsener lærer gennem livet at opnå størst mulig tryghed ved informationer, der kommer igennem en af de 5 "porte"; denne sans benævnes den primære sans . For flertallet af mennesker er dét enten synet eller hørelsen. Alle informationer igennem den primære sans får fortræde over de 4 andre, så hvis man ser på en kogende kedel og ens primære sans er synet, er det synet der træder i ens sted, dvs. får lov at danne basis for alle informationer, organismen behøver om den kogende kedel:

         Sans for bevægelse: Noget breder sig fra kedlens tud, der ikke er et statisk mønster. Noget er sandsynligvis i bevægelse væk fra kedlens tud

         + Formsans: Mønsteret i formen på det, der bevæger sig, er ikke-statisk på en genkendelig måde. Det minder om damp.

         = Kedlen koger sandsynligvis.

Nu kan det falde sig, at ens sikkerhed i genkendelsen er lav: noget ved hastigheden, som dampen forlader kedlen med, bevægelsens mønster , eller formen dampen har i bevægelsen, dampens mønster , forekommer én ukendt - og man kan derfor tage en sekundær sans i brug, f.eks. nerverne i fingrene, og bevæge hånden tættere på det formodede dampudbrud:

         Kulde/varmesans: Når fingrene bevæges tættere på den formodede damp, føles det varmere. Det kan også tænkes at være koldere - disse to er næsten ikke til at skelne fra hinanden; konteksten afgør som regel et forhåndsvalg af en af mulighederne

         + Dybde/afstandssans: Afstandsminimeringen, eller tilvæksten, hvis fingrene fjernes lidt igen, assisterer i vurderingen af varme/kuldetilvækst baseret på afstand

         = Varmen er ikke højere eller lavere i en given afstand, end summen af det erindrede "kedel koger med damp ud af tuden"-mønster, som man kender fra tidligere. "Så det er nok bare en helt almindelig kedel, der koger, og den skal nok behandles som de fleste andre kedler, man har oplevet."

Og så brænder man fingrene, når man tager på håndtaget! Dét, man tog for givet var en genkendelse af plast, var egentlig malet metal. Men ens mønstergenkendelse er blevet en erfaring rigere, hvilket, som hér, oftest sker via ubehag, oplevet eller overleveret.

På dén led ses det, at ingen mønstergenkendelse er perfekt. Mange faktorer kan spille ind: Fysisk træthed, manglende evne til at tage ved lære, ukendskab, f.eks. til rene toner (nogle mener, at "tonedøvhed" blot er en underudviklet sans), overudvikling, f.eks. gennem overeksponering til fysisk smerte, regulære defekter, f.eks. stavdefekter i synsnerverne osv. Menneskelige faktorer for menneskene. Anderledes, færre, flere, få faktorer for andre væsener, ikke pr. definition uforståelige, bare andre .

Disse andre - dem vi ikke umiddelbart identificerer os med, f.eks. alle ikke-bipæde homonoider, eller alle ikke-mennesker, eller alle ikke-indfødninge, eller alle ikke-kvinder - samt den lige så uforudsigelige natur, rummet omkring os, og Chance og Risiko i egne høje repræsentationer, ses afspejlet i det totale spektrum af indre sanser, visualiseret som et søjlediagram med 53 søjler konstant i forandring: Nogle af de indre sanser er ofte i brug, og andre bruges kun lidt, nogle bevæger sig fra næsten inaktiv til maksimal brug, og andre igen betegner sanser, der stort set altid i brug og derfor svinger meget lidt.

Søger vi mennesker i dette billede, finder flertallet et billede af et menneske, snarere end et andet levende væsen af en hvilken som helst form; om end både shamanisme og moderne åndelighed viser, at et menneske evner at identificere sig med alle andre livsformer. Men flertaller søger altid maksimal mønstergenkendelse, og med tilkomsten af evnen til at genkende os selv i en spejling, fandt vi "naturlig" og størst tryghed i vores egen form.

Vi holder os i live ved mønstergenkendelse. Kunsten at spotte det anderledes. Det er det vigtigste, der kan siges om hjernen/sindets funktion. Som art og som personer er vi, på lige fod med alle andre arter og væsener, identiske med vores individuelle evne til at genkende mønstre. Et menneske ér således mønstergenkendelse. (Med tillæg af alle de uundgåelige kropslige og ydre faktorer, som ved deres blotte nævnelse spolerer en næsten perfekt analogi). Og i en perfekt verden undgøres alle forskelle mellem mennesker kun af forskelle i omfanget og brugen af de indre sanser.

Nu sagde jeg så, at mit ærinde var fremmelse af bevidsthedsskabelse, samt skabelse af prosaiske karakterer. Det første ligger ligefor: Gør man sig bekendt med sit subjektivt oplevede forhold til det antal indre sanser, eller mønstergenkendelselsmekanismer, man selv kan komme frem til - udforsker og presser dem og sætter dem i arbejde i situationer, man under normale omstændigheder ikke ville se dem i arbejde - får man automatisk flere strenge at spille på i en hvilken som helst given situation. Hvilket ikke er det samme som at man bliver en mesterdanser, fordi man øver sin rytmesans eller sin rumlige proportionssans eller sin bevægelsessans, men hvis man øver dem alle tre i fællesskab, kan man nok blive rigtig meget bedre til at genkende informationer ud fra dem alle tre, plus til at danse. Og der er 50 andre sanser og uanede kombinationer at blive bedre til. Livet er rigt, ja!

Og vil man konstruere en karakter til en bog, kan man blot vælge en primær sans til sin person at lade en række højt udviklede indre sanser, og en række, der er mindre eller ikke udviklede, udtrykke sig igennem. Konflikter opstår jo automatisk, når verden afkræver en karakter, eller et menneske, højere udviklet mønstergenkendelse på ét eller flere områder, som vedkommende ikke er i besiddelse af, eller forsøger at begrænse eller holde højtudviklede eller lavtudviklede mønstergenkendelsesevner i stram tøjle. Og det sker jo heeele tiden.

To eksempler:

" hørelse + økonomisk sans . Økonomisk sans er et overblik over aktiver og passiver, samt disses afhængighed af og bevægelser i det vedvarende mutable, større felt, der afgør aktivers og passivers til enhver tid nuværende værdi. Hørelse koblet kun med økonomisk sans er ikke den falske mønts KLANG blandt de ægtes KLING , men kan f.eks. udtrykkes således: A: "Har du spist?" B: "Der er først penge på kontoen kl. 14". Et skift til eller samarbejde med andre indre sanser, f.eks. sans for helhed/opfyldthed eller social sans, kan muliggøre en tidligere frokost."

" syn + leg . Sans for leg er genkendelsen af og/eller tilladelsen til en virkelighed, hvor eneste sikre regel er, at regler ændrer sig efter behov. Synet koblet kun på sans for leg muliggør svært udlevelse af behov for egen deltagelse i leg - dette f.eks. beskrevet ved et menneske, der nøgternt betragter to mænd afprøve overordnede og underordnede roller af på hinanden, i varighed og voldsomhed og nødvendig grad af underkastelse, mens de står vagt udenfor , på den anden side af koncentrationslejrens hegn. Tilkoblingen af andre indre sanser kunne f.eks. troværdigt underbygge fangens opfattelse af at fortjene sit fangenskab, skabe en optagethed af deres præcision i påtagelse af kendte roller, og meget andet."

I øvrigt kan gode beskrivelser såvel komme fra forståelsen som fra erindringen. Indlevelse i det til enhver tid gældende nu, eller genudspillelse af fortiden - både ånd og passion er gode lærere. May they mate and make heaven.

Held og lykke med gen-kendelsen, og hér følger min liste over indre sanser, som man kan bruge, som det passer én; den er ikke mønsterbeskyttet. Eller man kan lave én selv og velkomment sende til mig på krabat [snabelA] menneske [punktum] dk . Jeg skal nok gøre noget godt med den.

opdateret 16-Apr-2006
Kenneth Krabat, 2006