Den Danske Drøm – ebøger i udlån for erhverslivets vogn?

Skal biblioteksudlånet af danske forlags ebøger bestemmes af markedskræfterne?

 

“Et interessant partnerskab har set dagens lys. Det drejer sig om den amerikanske distributør OverDrive (der distribuerer e-bøger og lydbøger til en række amerikanske biblioteker) og Amazon Kindle.

Partnerskabet betyder at man som amerikansk borger ved de biblioteker der har købt abonnement til OverDrive-servicen nu også kan tilgå indholdet via Amazon Kindle.”

via Amazon drukner bibliotekerne.

Og det er der mange fordele ved. For Amazon og OverDrive. Og, kunne de merkantilt indstillede hævde, for bibliotekernes lånere også, fordi de jo netop gratis kan låne ebøger og tillige få mulighed for at købe andre med et enkelt klik på deres Kindle.

At spænde bibliotekerne for erhvervslivets vogn fungerer nok fint som tanke i USA, men dén afhængighed af markedet fører kun én vej: Bestsellerisme, bestsellerisme, bestsellerisme. Helt i tråd med den amerikanske drøm*.

Men den danske drøm er anderledes, er den ikke? Og Gyldendals elæser er ingen Kindle, vel?


*Den Amerikanske Drøm kan opsummeres i få ord: “Frihed er fraværet af tvang samt muligheden for at tilvælge intelligent” (Kardinal Nicolaus af Cusa). Men hvad er fravær af tvang? Er det, at det aldrig regner dér, hvor man selv er, hvis man ikke har behov for regn? Eller er det at acceptere modstand fra menneskene, naturen og omstændighederne, som ikke søger at dominere, fortære og tryne, hvilket betyder at man er nødt til at oppe sig for at forstå sammenhængene, man selv befinder sig i?! Retorisk spørgsmål er det:

Det amerikanske samfund er bygget på en tolkning  af “frihed” i betydningen “uden styring af markedskræfterne” = intet fællesskab, blot alles kamp med og mod alle.

Bibliotekerne og Gyldendal og L&R lukker selvudgivere ude.

eUdgivelse gøres til en virksomhedsregistreringspåkrævet profession.

 

Okay, lad mig sige det så lige ud, som jeg formår:

Jeg er lige begyndt som ebogsforlægger – efter at have udgivet på papir og på nettet siden 1987. Nu stikker de store forlag, med bibliotekerne til hjælp,  en hvid pind i min glæde og roder rundt, som om det var en lort. Og jeg er ikke den eneste, der har valgt at lade ebogen udkomme først.

I følge Dansk Forfatterforening skal forfattere over én kam have tillid til, at der ud af et 1-årigt monopolsamarbejde Gyldendal, L&R og Styrelsen for Biblioteker og Medier imellem – om at få styr på ebogsudlånet – vil følge et hæderligt resultat til gavn for alle danske forfattere, snarere end en bestyrkelse af det samme gamle rettighedsmonopol. Men ikke blot er udelukkelsen af alle andre forlag så usædvanligt, at det kun kan kaldes monopoliserende   (se UPDATE) Dansk Forfatterforenings har det med at fokusere på bevarelsen af de økonomiske rammer, snarere end på at tænke nyt til gavn for forfatterene, herunder at forstå hvad pokker den digitale verden egentlig går ud på.

NÅR DE PASSERER START, INDKASSÉR DA ALLE BIB-MIDLER FOR EBØGER

Søndag Aften bragte flg. om monopoliseringen af ebogsudlånet:
http://www.cultur.com/2011/1005.html

Aftale med forlag og biblioteker åbner for bredere tilbud med e-bøger.

1. november åbner bibliotekernes nye hjemmeside for e-bøger. Navnet er endnu ikke fastlagt, men hjemmesiden vil indholde en række flere elementer end blot søgning efter e-bøger. Strukturelt vil hjemmesiden være bygget op efter de principper, der kendes i bibliotekernes Ting-koncept ( Tanken i TING er, at alskens data skal kunne læses på tværs, hvis man ønsker det. For TING bygges op som store Duplo-klodser: man kan bruge dem, man ønsker at bruge, og fravælge dem, man ikke ønsker at bruge.). Det indebærer, at hjemmesiden vil kunne integreres i de enkelte bibliotekers egne kataloger – foruden at e-bøger vil dukke op som resultater ved almindelige søgning i bibliotekskataloger. Så kan brugerne vælge om de vil bestille bøgerne som papirbøger eller som e-bøger.

De to hidtidige e-bogsløsninger: eBib.dk og eBogsBibliotek.dk nedlægges ved årsskiftet.

Den nye aftale

Det er en ny aftale mellem forlag og biblioteker, som giver grundlaget for den nye hjemmeside. Aftalen har som grundlag den samme økonomiske model, som kendes fra de hidtidige aftaler.

Aftalen er indgået mellem forlagene Gyldendal og Lindhardt og Ringhof på den ene side og en projektgruppe under Styrelsen for Biblioteker og Medier på den anden side. I projektgruppen indgår repræsentanter for de seks centralbiblioteker samt Frederiksberg, København og Aarhus kommuner. Den praktiske løsning skal gennemføres af e-bogsdistributionen Publizon og DBC Medier. Aftalekonstruktionen er noget usædvanlig. Dels er de to forlag ikke repræsentative for hele forlagsbranchen. Dels er en projektgruppe under Styrelsen for Biblioteker og Medier ikke en egentlig økonomisk og juridisk aftalepart.

Klik og trapper

Betalingen til forlagene baseres på en såkaldt klikpris, hvilket vil sige at der for hvert download af en bog betales til forlagene. Betalingen afhænger af det samledes antal download, afhængigt af en såkaldt trappeordning, hvor prisen pr. download falder ved større samlet efterspørgsel. Udgangsprisen er lidt højere end den hidtidige pris, men vil komme på niveau med hidtidige pris, hvis antallet download fordobles i forhold til hidtil. Med væsentligt flere titler, bedre brugerflade og solid markedsføring er dette absolut realistisk. Risikoen er snarere at efterspørgslen vil blive så stor, at trappeordningen skal udvides ud over den nuværende maksimum på 145.000 download for hele landet pr. år.

Ud over betalingsmodellen med trappeløsning er der enkelte andre, nye elementer i den nye aftale: klikprisen bliver ca. 20% mindre for e-bøger udgivet for mere end 1 år siden (noget lille rabat i forhold til markedsværdien af bøger efter 1 år) og der laves forsøg på 3 udvalgte biblioteker med 15-dages udlån af e-bøger.

De enkelte biblioteker kan indenfor egen budgetramme regulere udgifterne til download af e-bøger. Fx ved at sætte maksimum for den enkelte brugers download eller ved at sætte et loft for kommunens månedlige forbrug. Det bliver således lokale beslutninger, hvordan aftalen skal udmøntes. Dette kan nemt resultere i forskellige muligheder for borgerne, afhængigt af bopæl. Uanset at alle bøger er i samme database. Bibliotekerne har forbeholdt sig retten til at kunne fravælge udbudt materiale. Dette fravalg kan dog kun ske centralt for samtlige biblioteker.

Travle aftaleparter

Alle bøger i denne biblioteksløsning vil være med såkaldt DRM-beskyttelse. Dette skal forhindre, eller i det mindste begrænse, piratkopiering af e-bøger. Ifølge aftalen kan der ikke printes, klippes eller på anden måde kopieres fra ebogs-filerne. Dette er naturligvis blot en påstand, som ikke kan reguleres gennem en aftale. Som al anden digital information, kan e-bøger naturligvis kopieres. Indtil videre kræver det dog lidt teknisk snilde, idet der ikke er lettilgængelige konverteringsprogrammer i frit omløb. Dette er blot et spørgsmål om tid.

Ved 30-dages “udlån” udløber brugsmuligheden af den downloaded fil. Selv om man almindeligvis omtaler det som “udlån” af e-bøger fra bibliotekerne, er dette noget misvisende. Lån forudsætter almindeligvis at man leverer noget tilbage. Bibliotekernes løsning indebærer blot, at man ikke har adgang til filen i mere end 30 dage.

Aftalen mellem forlagene og bibliotekerne er indgået sidst i september og træder i kraft 1. oktober. Den løber kun 1 år. Forventningen er, at man i løbet af det næste år, vil kunne lave en mere omfattende og fremtidsrettet aftale.

Kommunernes Landsforening markerede i foråret stærk kritik af den hidtidige økonomiske kompensation til forlagene for udlån af e-bøger (se Søndag Aften arkiv). Denne kritik vil Kommunernes Landsforening kunne gentage til den nye aftale.

Et iøjnefaldende problem ved den nye aftale er, at klikprisen er uafhængig af salgsprisen for den enkelte e-bog. Man kan således i teorien forestille sig e-bøger solgt til en lavere pris på det almindelige kommercielle e-bogsmarked, end den klikpris bibliotekerne skal betale for de enkelte download.

Både forlag og biblioteker har åbenlyst travlt med at skabe en fælles e-bogsløsning, selv om de egentlige forretningsmodeller for e-bøger knapt er udviklet. Bibliotekerne har et stærkt ønske om at fremstå aktive med nye digitale bibliotekstilbud. Man betragter det som en strategisk svaghed, hvis man ikke hele tiden er først med det nye. Forlagene frygter at politikere kan finde på at diskutere tvungne licensmodeller for e-bøger. For at bevare den økonomiske selvbestemmelse, tager man gerne en økonomisk risiko i et ukendt tærren.

Jeg har i anden anledning – den manglende lektørlæsning af ebøger – været i kontakt med folk omkring ebogs-projektgruppen, og har erfaret, at der ikke bliver lavet lektørudtalelser “bagud” som anbefaling til bibliotekerne, og overhovedet ikke af ebøger, der kun udkommer som ebøger. Med dénne aftale mellem de to største “litteraturforlag” og bibliotekerne vil der efter aftalens udløb med sikkerhed ikke blive erhvervet nogen af prøveperiodens ikke-monopol-udgivne ebøger til biblioteksudlån. Heller ikke, selvom der skulle begynde at komme lektørudtalelser af ebøger.

Det er en forrykt aftale, Styrelsen (for bibliotek og medier) og de to forlag har bikset sammen. Godt for Danmarks to største litterære forlag (og deres forfattere, hvis disse vel at bemærke ikke har frasagt sig deres digitale rettigheder), og for bibliotekernes kontroltrang og manglende visioner – og totalt bremsende for alle andre – sådan at forstå, at alle andre ebogsudgivere kommer bagud og uden for konkurrence:

For Styrelsens vedkommende tænkes udelukkende i de mekanismer, som dette system befordrer for bibliotekerne, mens de to forlag og Publizon, som ejes af Gyldendal og Lindhardt & Ringhof, får en mulighed for at etablere sig på ebogsmarkedet og effektivt holde alle andre aktører end dem selv ude.

UPDATE: ca 30 virksomhedsregistrerede forlag bidrager med bøger til projektet. Det er ikke-virksomhedsregistrerede udgivere, som ikke kan deltage.

UPDATE 2, dec. 2011: Det ser ud til, at der er en favorisering af tilgængelige bøger i eReolen.dk, som centrerer sig omkring de tre store – Gyldendal, L&R og Rosinante. De andre tilmeldte forlag er i skrivende stund  ikke tilgængelige i en grad, der kan forsvares som en relativstørrelse – forlagsbeholdning af ebøger vs. tilgængelige ebøger.

Formanden for Dansk Forfatterforening, Lotte Garbers, sagde: “Enhver forfatter kan jo bare få et CVR-nummer og indtræde som producent hos Publizon” – men hvad nytter dét, når småproducenterne af ebøger, der ikke er ejede af enten Gyldendal eller Lindhart & Ringhof, er udelukkede fra bibliotekssalg! For ikke at tale om, at det er radikal- og venstretale at opfatte et kunstfag som at være selvstændig erhvervsdrivende, hvor man kun er respekt værdig, hvis man arbejder målrettet på fuld livsunderstøttelse med kunsten (professionel kunstner).

Samtidig har Dansk Forfatterforening den fuldstændige frækhed på forsiden af sin egen hjemmeside at udtrykke tilfredshed med selvsamme aftale! Det er muligt, at aftalen kun løber i 1 år, men da Forfatterforeningen tydeligvis er så svag, at den overlegne Forlæggerforening sodomisering nu er en varig selvfølge, er der kun at vente på, hvad næste negative træk bliver. Jeg mindes forlæggerforeningens jurist, der truede med at bringe biblioteksafgiften for EU-domstolen, hvis ikke forfatterne makkede ret.

Og hvis ovenstående ikke er slemt nok, er det godt at gøre sig klar, at fokus på “de store forlag” endnu engang vil bliver understreget, så det elitære i kunsten samtidig bestyrkes. Og vel at bemærke ikke det selvbestaltede elitære, der ønsker kunsten dybere og bedre, men derimod salget, det monetære elitære; ikke skabelsen, men hvem tjener mest.

Sådan får den smalle litteratur, som er medskaber af bredden i enhver kultur, endnu et los.

Jeg er så rasende, at jeg syder!  Jeg er røvirriteret over, at bogudgivelse fra at være en aktivitet, alle kunne optage, er blevet gjort til en virksomhed i skattemæssig henseende: Pga. denne aftale, der løber til december 2012, kan ingen selvudgivere, der IKKE er virksomhedsregistrerede, blive optaget i denne distributionsaftale. Og selvom aftalen åbner for edistribution uden krav om virksomhedsregistrering efter dec. 2012, vil alle ebøger, der udgives i 2012 af selvudgivere, forsvinde fra biblioteket virkelighedshorisont, da ingen ebøger får lektørudtalelser og selv hvis dét skulle ændre sig, lektørudtalelser ikke laves med bagudvirkende kraft.


xkcd: Depth Perception

Poetry. Visionary.

Depth Perception

Depth Perception

Permanent link to this comic: http://xkcd.com/941/

Image URL (for hotlinking/embedding):
http://imgs.xkcd.com/comics/depth_perception.png

This work is licensed under a Creative Commons Attribution-NonCommercial 2.5 License.
This means you’re free to copy and share these comics (but not to sell them). More details.

 

 

Lejede lærebøger som fælleseje

Debat ønskes.

 

I USA (og måske andre steder) kan man leje digitale lærebøger med DRM i en periode.

Nu har digitale pirater besluttet, at det skal være nok med de høje priser på lærebøger. Et site er oprettet, hvor flere studerende kan slå sig sammen om at leje en titel, hvorefter sitet fjerner ebogens DRM og gør den tilgængelig for de studerende. Efterfølgende efterspørgsler kan downloade ebogen uden betaling.

En del af problematikken er, at Universiteterne i USA udgiver og sælger lærebøger til de studerende. De ændrer f.eks. opgavenumrene i dette semesters udgave ift. forrige udgave, selvom teksten generelt er den samme, og underviserne forlanger af de studerende, at de uanset hvad anvender (=køber) den nyeste udgave.

Ærlig talt – jeg ved ikke, hvordan det står til på de danske uddannelsesinstitutioner, men med sådan en problematik lige ved hånden, er det ikke svært for mig at se den onde cirkel:

Uddannelsen er dyr, måske kan man spare nogle penge på bøger, universiteterne behøver penge og udgiver selv deres lærebøger, universiteterne får ikke penge nok ind og sætter prisen på lærebøgerne op…

For at kunne bryde den onde cirkel er “man” nok nødt til at bevæge sig op på regeringsplan og udtale en mening om højere uddannelser, der tilgodeser et større antal u- eller mindrebemidlede.

Hvordan vil sådan en fortælling påvirke Danmark? Tjae, der har været en del kopiering af lærebøger hér. Det påvirker indtægterne for de undervisere, som skriver lærebøger. Måske bliver de – med ofte faste indtægter på undervisningsinstitutioner o.lign – mindre inspirerede til at kondensere deres viden på skrift, hvis ikke der kommer det “lidt ekstra” ud af det?

Men som jeg ser det, er hele pointen med digitalt pirateri at få en dialog i gang. Ikke en formuleret dialog fra et enigt bagland med én bestemt part, men enkeltindividers dialog med “dem, der bestemmer priserne på digitale ting”.

Det er selvfølgelig en følelsesmæssig sag – at digitalt ejerskab ikke på samme måde fylder i hverdagen og ikke altid kan lånes ud og ikke viser tegn på brug og og den aldring, der for mennesker gør ting virkelige. Men jeg er enig: Dialogen behøves.

Verden over debatteres straffene for digitalt pirateri, med strafferammer der går fra detailprisen og bøder, over internetforbud, og op til 10 og 20 år i fængsel. Et spændrum i holdning, der for mig viser hvor den amerikanske rettighedslobby har fået størst fodfæste.

RIAA og andre, rettighedshajer og -detektiver, med en profil over for presse, politikere og indholdsproducenter (kunstnere), der gerne tyer til bagvaskelse, løgne og falske rapporter, arbejder dagligt på at få lovgivningen i alverdens lande til at enes om straframmer for overskridelser af intellektuelle rettigheder, og samtidig få forlænget ejerskabet af samme rettigheder uendeligt.

I EU er det desværre lykkedes den amerikanske rettighedslobby at påvirke de rigtige/forkerte så stærkt, at musikrettighederne akkurat er blevet sat op fra 50 til 75 år – så Paul McArtneys og Cliff Richards arvinger og rettighedsejere kan fortsætte med at spinde guld på Beatles og CR. Målet er 95 år, men lur mig om det stopper dér.

Dialogen behøves. Hvis rettighedshavere verden over ejer deres rettigheder for evigt OG disse rettigheder kan sælges for højestbydende, hvilket de kan, truer en situation hvor et lille antal selskaber i verden ejer rettigheder til al mainstreammusik, -film og -litteratur, og patenter på medicin, teknologi, software og måske logiske løsningsmodeller, filosofi, undervisningsteknikker, og fortolkningsmåder…?!

Det er IKKE for sjov, at kampen om rettighederne udspiller sig, hvor den gør. I gadehøjde er den synlig og ligner da hér også rent tyveri, men hvem på gadeplan og med tid til rådighed kan bekæmpe softwarepatent- og medicinallobbyen?

Der er tre politiske hensigter med digitalt pirateri:

At opnå at kunne betale, hvor det ønskede emne er fundet.
At kunne betale skaberen/ne direkte.
At få frigivet rettighederne efter en begrænset brugs- og indtægtsperiode.

Formålet er (én gang til for Prins Knud) at skabe friere og billigere adgang til information og underholdning. Og forhindre et lille antal storkoncerner i at eje alt af fikseret intellektuel værdi i verden.

For dét er godt på vej.

Pirate Service Makes Textbook Rentals Last Forever | TorrentFreak.

Engagere især invandrerdrenge

Forsøg med at engagere især indvandrerdrenge i samtale om deres egen fremtid:

– invitere dem til et stort rum.

– fortælle, at de skal vælge tre ledere:
én, der repræsenterer fortiden
én der repræsenterer fremtiden
én, der repræsenterer altiden, den fælles tro og virkelighed.
Hvis flere trosretninger er til stede, tillades det dem, som fællesskabet ikke ønsker at have plads til, frit at forlade lokalet. Der SKAL være plads til outsidere, men det er lederne der afgør udfaldet. Én godkendelse er nok.
– Foredragsholderen forlader rummet i 15 minutter, imens de afgør lederne – og de må gerne slås, men det skal være overstået på 15 minutter
– Når foredragsholderen kommer tilbage, bliver de tre ledere sat forrest i lokalet, med ryggen til resten, så de fører flokken, og så alle kan se dem.
– Dernæst bliver resten bedt om at bidrage med forslag til, hvordan de kan løse deres egen og flokkens situation i det eksisterende samfund
– De tre ledere bliv bedt om kun at bekræfte og afkræfte sandsynligheder, ikke selv bidrage.
– Hver især skal mærke, at deres mening har betydning, og at ledernes rolle kun er at være stopklods og vejleder