Dine undervisningsbøger på iBooks Store. EPUB3 kvæstet.

Fucking formatkrig!

 

Apple har frigivet et gratis redskab, iBooks Author, til at skabe fuldskærms-ebøger til iPad, der udnytter alle håndbevægelser og a/v-interaktionsmuligheder. For nogle er det en glæde, at et så stort firma sigter mod bedre undervisningsmateriale, der altid er online, altid up-to-date, altid “sand” eller i stand til at få eleven til at tænke nyt, som ingen anden har tænkt (Lidt som den fattige pige i Neal Stephensons The Diamond Age, der uretmæssigt får en talende, tænkningsskabende “bog” med et menneske som forbillede/lærer “i den anden ende”); for andre er det bare en kolos’ kapitalisering på muligheder, den selv har skabt og nu monopoliserer, og dét formodentlig ift. en langsigtet strategi, der skal vinde den et større marked, ingen altruisme hér!

Disse bøger, som Apple kalder eTexts, skal forestille at være det næste skridt i undervisningsmateriale – der gør det muligt for enhver at producere et samlet informationsbillede, en samlet erfaring om et fagområde eller tema, eller lærere at producere undervisningsmateriale, eller elever at aflevere opgaver i. Det er RÅ-potentiale, men der er mange men’ner – f.eks. en tilbagetrækning til vidensspecialicering, og kommersionalisering af selv den mindste lille erfaring eller erfarings-dokumentation! (Mere senere)

“The next chapter in Learning”…

er i grunden en omgang templates, som bogamatører (som vi er flest) kan anvende til at skabe et hæderligt udseende produkt. Med risikoen for at mudre informationsbilledet endnu mere – vi kan ikke gå tilbage til ‘en-mand-ved-alt, dértil er videnstilvæksten ALT for enorm, minut for minut, men vi får endnu større behov for MUNDSKÆNKE til at navigere i mellemlaget mellem professionelle og amatører. Vejen dertil bliver vanvittig spændende at følge, men jeg ønsker mig i dén grad, at Apple som udgiver at denne slags muligheder – der samtidig fordrer brugen af nye Apple-computere med aller-nyeste OS X [her er nogle ninja-tricks til at omgå det] og dermed skaber endnu større skel mellem Amazon Kindle og iPub, mellem mobi og EPUB, mellem USA/Australien/Canada og Europa og resten af verden – samtidig offentliggjorde deres forventninger og holdninger til informationssøgning, hvis folks faglige, faktuelle erfaringer bindes i smukke, statiske, Internetsøgnings-utilgængelige ebøger!

Fucking Formatkrig!

OG

– Produktet af iBooks Author er ikke ægte EPUB3-filer – filerne er fulde af udokumenterede hacks, der tilpasser dem iPad, og de har en .ibooks-endelse (som dog kan blive til en .epub, hvis man sletter .ibooks og skriver .epub i stedet). Liz Castro skriver:

 The files that iBooks Author creates are pretty reasonable EPUB files (masked with the .ibooks extension) and can be read in NOOK and other EPUB readers. You can unzip them and see the EPUB files inside.

– Apple forbeholder sig retten til at være enedistributør af de etexts, man udgiver med Apples redskaber til brug på iPad og salg gennem iTunes Store.

Lidt redundant, hvis ebøgerne ikke fremstår ens på andre elæsere/platforme; forbeholdet kan ikke gælde indhold eller ISBN. Men som billedet hér viser, har man ikke lov til at sælge sin ebog, hvis ikke det  foregår gennem iBook Store:

Kontraktens pkt 2B siger:

2. Tilladt brug og begrænsninger i henhold til licens.

B. Distribution af licenstagers værker. Hvis licenstager accepterer betingelserne, er det en forudsætning for nærværende licens, at licenstagers værker må distribueres på følgende måder:(i) Hvis licenstagers værk leveres gratis (uden nogen form for gebyr), må licenstager distribuere værket på alle mulige måder; (ii) hvis licenstagers værk leveres mod betaling (herunder som en del af abonnementsbaserede produkter eller tjenester), må licenstager kun distribuere værket via Apple, og distributionen er underlagt følgende begrænsninger og betingelser: (a) Licenstager skal indgå en separat skriftlig aftale med Apple (eller en Apple-partner eller et Apple- datterselskab), før værket må distribueres kommercielt; og (b) Apple kan af en hvilken som helst grund og efter eget valg beslutte ikke at udvælge licenstagers værk til distribution.

Apple skal ikke være ansvarlig for evt. omkostninger, udgifter, erstatning, tab (inklusive – men ikke begrænset til – tabte forretningsmuligheder eller tabt fortjeneste) eller andre forpligtelser, som licenstager kan pådrage sig som følge af brug af denne Apple- software, heller ikke hvis licenstagers værk evt. ikke udvælges til distribution af Apple. [fed skrift valgt af Apple selv]

Man kan måske godt se det rimelige i, at Apple ønsker sig en bid af kagen, hvis du bruger deres gratis software til at producere en bog. Men bemærk det nederste i citatet: Det siger, at du gerne må bruge Apples software til at producere din bog, men hvis Apple afviser at sælge den, har du kun mulighed for at forære den væk via iBooks Store – for du må ikke sælge den andre steder! Samtidig kan Apple ikke gøres ansvarlig for tab, du måtte lide ved afvisningen! Vanvid!

– Ifølge pkt. 3a,  i kontrakten iBooks_v5, som man indgår med Apple for at få lov at uploade og sælge sine ebøger i iTunes Store, skal forlaget/udgiveren oploade sit andetsteds til-salg-satte bagkatalog til iTunes Store, herunder PDF’er, hvorefter Apple helt efter eget behov vil konvertere forlagets bøger til EPUB at sætte til salg på iTunes Store! Gad vide hvad Gyldendal og Lindhart og Ringhof siger til det?!

Publisher Obligations.

(a) Publisher acknowledges that the breadth of eBook offerings on the Online Store is of the essence of the Agreement and the successful appointment. Publisher shall endeavor to make Publisher Content (including revisions, re-printings, updates etc.) available to Apple under its appointment, and, subject to the terms of this appointment, in no event less than the Publisher Content it provides to any other electronic distributor, agent, commissionaire, or other representative of Publisher’s content in digital form. To the extent that Publisher has an eBook title for which it only has a PDF or other non-ePub digital version (“PDF Title”), and Publisher has made such eBook title available to any other electronic distributor, agent, commissionaire, or other representative of Publisher’s content in digital form, Publisher will make the corresponding PDF Title available to Apple in the alternative digital format (e.g. PDF) and Apple shall have the discretion to determine whether it will convert such PDF Title into ePub at Apple’s expense. In the event that Apple elects to converts such PDF Title into ePub, Publisher will subsequently make such converted title available on the Online Store and Apple shall be under no obligation to return such ePub file back to Publisher, provided Apple shall only use the ePub file to make such eBook title available on the Online Store in accordance with this Agreement (including, e.g., making copies of, formatting, and storing such file on Apple’s servers). Notwithstanding the foregoing, to the extent that such PDF Title is highly formatted, Apple shall consult with Publisher as to the look and feel of such title in ePub format before such title is made available for sale on the Online Store.

Det er Vanvid!

Det er gratis at udgive og sælge etexts (undervisnings-ebøger) under $14.95 gennem iTunes Store *(foreløbig kun i USA, men resten af verden følger). Dog med det forbehold, at man skal gøre det igennem programmet iTunes Producer, som man KUN får adgang til, hvis man regnes som indstillet på at tjene penge**. Salgsprisbegrænsningen kan man så enten betragte som pusherens vej til forbrugeren eller som et oprigtigt ønske om at muliggøre nem adgang til (kommerciel) vidensdeling, hvor Apple så vil kunne tjene penge på de virkeligt professionelle, der kan designe populært undervisningsmateriale til allehånde institutioner.

For mig virker det som en étfirmas tyvstjæling af Internettes muligheder for vidensdeling. En slags proforma-tilbagevenden til bøgers podus som vidensdistribution. Som ikke er en skid andet end at et firma gør det smart IKKE at forære sine amatørerfaringer væk gratis – ud fra den betragtning, at der er flest amatører i verden (“amatør” vs. professionel), om end “professionel” ikke i sig selv er en definition på høj kvalitet eller kunst, høj etik eller at være veldisciplineret, om end det ofte anvendes i dén forbindelse.

Helt ærligt – kan man tage dém seriøst, der siger, at det bare handler om at tjene penge: “Folk får et gratis program til at producere undervisningbøger til en snæver kreds i et kvæstet format; til gengæld skal de sælge deres værker gennem Apple.”

Jeg siger: Brug et andet program. For sagen handler ikke om hvem, der får procenter af hvis arbejde, men at Internettes frie vidensdeling, lige som oplysningstiden, er ved at være aflyst og en saga blot.

iBooks Textbooks Commentary.

* Flg. citerer en salgschef hos Apple, der siger at ALLE deres “textbooks” vil koste $14.95. Giver det overhovedet mening?

** iTunes Producer er stadig nødvendig for at udgive ebøger gennem iTS, hvilket betyder, at man stadig skal erhverve sig en EIN, en arbejdsgivergodkendelse, gennem det amerikanske skattevæsen, IRS.

Dét er jeg næsten færdig med at skrive en emanual om – jeg frygtede, at mit forarbejde siden august 2012 ville blive spildt, men Apple holder fast i, at man skal være arbejdsgiverregistreret hos IRS.

I andre henseender kan man godt slippe – IRS tager så 30% af alle indtægter på amerikansk jord – men Apple tillader ikke salg gennem iTS uden at besidde en EIN.

Jeg regner med at have emanualen færdig om en uges tid. SÆLG eBØGER igennem iTUNES STORE og iBOOKS kommer den til at hedde. Den illustrerer udfyldelse af formularer og meget mere og kommer til at koste 125 kr.


Tidens Kælven 1 til salg på Storybag.dk

Fås som både EPUB og Mobi. Kr. 75

 

OPDATE: Eftersom Storybag er lukket, kan du i stedet hente bogen i ebutikken i linket ovenfor.

Storybag tegner til at blive et solidt sted at købe ebøger. Nede på jorden, til at tale med, vel designet; lige nu føler jeg mig heldig, at de vil have mig.

Køb Tidens Kælven 1 hos Storybag. Pris kr. 75

(EPUB-læseprøve fra Storybag.dk, KLIK)

(Kindle-læseprøve fra Storybag.dk, KLIK)

 

Vil du have bogen signeret eller en video, audio eller en billedhilsen indsat som gave til dig selv eller en begavet, så gå til min facebook-butik

http://on.fb.me/ForlagetSeSne

Hér kan du også købe Tidens Kælven 1 i PDF med højopløste, skalérbare billeder.

God læsning.

 

Kvantitet er din fede moster.

Ok til at lade enhanced ebøger/ebog-apps & pbøger koste det samme= Bare vi får bogdesign tilbage i (e)bogen!

jeg er for nyligt begyndt at følge diverse ebogs-debatter på LinkedIn, og selvom fokus her er meget amerikansk, er folks overvejelser og bekymringer værd at notere sig.

Ét debatlink (jeg kan ikke linke, man skal være medlem af grupperne) taler om amerikanske pbogforlæggere, som nægter at tro Amazons udtalelser om, at ebogssalget nu samlet overgår salget af både hardcover og paperback. En anden udtaler sin bekymring om, hvor vidt man skal lade være med at spilde tid på at producere “ordinære” ebøger til børn, nu man har muligheden for at lave bogapps og enhanced versions.

Der er mange flere spørgsmål, men ét jeg kommer til at tænke på er, at forlæggerne vel sagtens ikke har noget at bekymre sig om, hvis bare de laver de manuskripter til lækre ebøger og apps, som egner sig til dét, og bare ser at komme ud med konsumprodukterne, uden forbehold. På den led vil folk begynde at se en raison i priserne: Continue reading “Kvantitet er din fede moster.”

Artikeludkast: Elektronisk bogbog (1995)

Det første, der rigtigt slår mig (hårdt) i talen om bøger på diskette og CD-ROM, er rettighedsspørgsmålet set i europæisk perspektiv. Giv mig tid til at komme rundt om det.

At det danske sprog har for lille udbredelse til at kunne understøtte mere end en håndfuld forfattere, har sikkert aldrig forhindret nogen i at skrive. Men jeg er fuldstændig overbevist om, at de eksisterende danske papirforlag, selv med tanke på hvor få vi er i Danmark og Solvang, gerne udgav endnu flere danske bøger, såfremt kaliteten bare var høj nok. Dette gælder også digtsamlinger og andre snævre skriftområder.

Nu har enhver med hang og trang til skriftbilleder mulighed for via sin computer at få et bogmanus i omløb til under en femtedel af hvad et papiroplag ville have kostet. En bog i almindeligt udstyr koster typisk 40 kr. at producere, en diskette kan fås for otte. Men! Men men men men…

Første forslag til den elektroniske bog:

1. Lav den elektroniske bog-bog. Denne første udgave skal være på størrelse med en overstørrelse paper-back, veje omkring 200 gram, være udstyret med tre stik:

  • 1 til den stationære computer til “re-fill”,
  • 1 til en chipROM og
  • 1 til ekstern strømforsyning/genopladning af batterier.

Den skal laves som en bog – have en højre og en venstre side og være hængslet i ryggen. Den skal have tre knapper: Tænd/sluk, næste side og forrige side. Læsefladen skal ikke kunne scroll’e, men gerne kunne gengive et gråtone-billede. Den skal kunne huske titel og “sætte et bogmærke” dér man er kommet til i bogen, når man lukker bogbogen. Det skal være muligt at customize omslaget – altså f.eks indbinde bogbogen i skind. Den skal koste under en gennemsnits-dagløn.

Dette svarer nogenlunde til fra privatbilisme i overvejende grad at overgå til kollektiv trafik.

Drop idéen med at udgive normale bøger på diskette. Der er for mange problemer med at kunne betale forfatterne, da enhver jo kan lave 700 kopier af Peter Høegs næste bog til alle sine venner, uden at denne ser en øre deraf.

2. Udgiv bøger på chipROM. Der er en pris på ROM’en, og indholdet koster efter forskellige kriterier – noget lig biblioteksfordelingssystemet ville måske være en god idé:

  • Pris efter objektiv-mængde (faktisk omfang),
  • pris efter subjektiv mængde ([forfatterens] tidsforbrug – 1 side lyrik = 10 sider prosa eller lign.),
  • pris efter nationalitet: en dansk udgivelse får 1/10 af indholdsprisen i forskud fra udgivelsesdato og endnu 1/10 for hver solgt udgivelse fra kulturstøtten.

Tre udgivne bøger sikrer automatisk status som skribent i bistandssammenhænge (hvis man vil), med dertil hørende ret til minimumsbistand, som nedsættes i de måneder man tjener penge på sin metiér. [Forfatterløn].

Sigt mod det totale elektroniske bogmarked. Der vil stadig være folk som mig, der trykker og får trykt papirbøger (evt. på hampe-papir i fremtiden), men jo hurtigere et skift vi får, desto nemmere kan vi hamle op med det udenlandske marked.

Få bog-bogen patenteret globalt.

Opslagsværker fastinstalleres på bestilling. I Opslags-bogbogen.

Rent miljømæssigt er alle disse chips dog en dårlig idé. Man kunne så i stedet lave dem til RAM’s (der kan slettes og gen-optages), men er så lige vidt rettighedsmæssigt.

Forslag nummer to bygger på den holdning, at Danmark alligevel er for lille et sprogområde til at kunne opretholde en litteraturstandard, som ikke er underbygget af den til enhver tid gældende ideologi på Sammenlignende Litteratur fem år tilbage. Når forlæggerne benytter akademikere som orakler, fordi redaktørerne ikke længere har råd eller beføjelser til at satse på personlige interesser, yngelpleje og regulær intuition, størkner tankemiljøet i en evig forsinkelse. At kritikerne ofte er de selvsamme, som assisterer forlæggerne, eller ihvertfald af sammen byrd eller generation, hjælper jo heller ikke noget.

“fremtiden”

  1. Vi fik endelig taget os sammen til at gøre bogen totalt et-nul’et. Vi lavede den skide database og proppede alle bøgerne ind i den.
  2. Men først skulle Danmarks mest forstokkede, ineffektive del-monopol-koncern oppe sig helt gevaldigt og rent faktisk indse, at Danmark var mere end på vej til at få en elektronisk nætværks-overbygning. Gæt hvem? (Tele-Danmark) Og deres priser!!! De sænkede dem jo ikke, uanset hvor meget de tjente. De fattede ikke, at de spærrede for almindelige borgeres adgang til telefonnettet på en daglig, betalbar basis. De fattede ikke, hvis det endelig skal være på den måde, at de måske kunne tjene mere totalt, hvis de ville indvillige i at fordele indtjeningen over flere forbrugere. Men det tvang man dem til at forstå.
  3. Udlånet foregår fra lokale main-frames, lige som forne dages biblioteker. Bibliotekarer køber bøgerne som før, og kan man ikke få en bestemt bog fra sin lokale frame, kan man bare ringe en anden op, evt. i en anden landsdel til en anden teletakst.
  4. Så længe biblioteker har eksisteret, eller snarere: så længe gratisudlån af bøger har fundet sted, har der været et misforhold mellem indtægt og antal udlån. Og det er der fortsat. Og det skal der gerne være fremover også. Den fattige kan stadig låne bøger. Betalingen foregår efter en omregningstabel. Hver låner betaler 0,1 promille af hver 1000 indtjente kroner pr. lånt bog, og 1 promille af hver 1000 indtjente kroner for hver lånte nye bog – som så også kan kopieres og beholdes, om man vil.
    1. Disse penge er et udlån fra statens side og trækkes kollektivt over skatten.
    2. Fratrukket rene udgifter fordeles hele lånepuljen blandt forfatterne efter systemet omtalt i første afsnit, men med klar skelen til antal udlån og salg. Fordelingen sker efter aftale med forfatteren – på uge, måneds, kvartals eller årsbasis. Omregningen er jo nem nok. Og opgørelsen ligeså.