Til en forfatter, jeg kender kollegialt, der er blevet opmærksom på, at kopier af hendes gamle titler er tigængeliggjort på LibGen – et af verdens skyggebiblioteker – og af dén grund modsætter sig offentligt, at “AI” optrænes på hendes og andre forfatteres titler, siger jeg:
“Skyggebibliotek”
LibGen gemmer digitaliserede kopier af alverdens bøger til nu- og eftertiden – det er en politisk aktion, der protesterer mod kapitalismens indvirkning på verdens litteratur – at rettighedshavere (og nu også danske biblioteker) ønsker tilgængelighed sat lig efterspørgsel. I skyggebibliotekerne skelnes ikke mellem udgivelsesår, hvilket betyder at gamle, usynlige, makulerede, forsvundne og nye titler oploades her LIGE – hvor nye titler meget hurtigt bliver gamle. (Andre må beregne og angive det økonomiske tab, men) logikken tilsiger mig, at læsetid (ikke lyttetid) består af minutter og timer, hvorved den uretmæssige læsning af én forfatters værk springer alle andre forfattere over.
LibGen gemmer digitaliserede kopier af alverdens bøger til nu- og eftertiden – det er en politisk aktion, der protesterer mod kapitalismens indvirkning på verdens litteratur – at rettighedshavere (og nu også danske biblioteker) ønsker tilgængelighed sat lig efterspørgsel. I skyggebibliotekerne skelnes ikke mellem udgivelsesår, hvilket betyder at gamle, usynlige, makulerede, forsvundne og nye titler oploades her LIGE – hvor nye titler meget hurtigt bliver gamle. (Andre må beregne og angive det økonomiske tab, men) logikken tilsiger mig, at læsetid (ikke lyttetid) består af minutter og timer, hvorved den uretmæssige læsning af én forfatters værk springer alle andre forfattere over.
LibGen tilsigter at fastholde engagementet i at læse selv – og at lade hele verden læse med på de sprog, som enhver kan. Som mangeårigt medlem af Dansk Forfatterforening kan jeg naturligvis ikke anerkende copyrightbrud, hvis tilgængelighed af disse titler rent faktisk skader en forfatters indtægter. Men som samtidig interesseret i digitale rettigheder i over 15 år og vanemæssig læser af Torrent Freak News om rettighedshaveres juridiske bestræbelser på at straffe rettighedsbrydere forekommer det mig, at den (især) USA’ske bogbranches bestræbelser på at forhindre bog-pirateri spejler film- og musikbranchens kyniske fornægtelse af NEM og VARIG tilgængelighed af kulturprodukter. Jeg er derfor på LibGens side, som de selv udtrykker formålet med deres “eksistens”. Tilgængelighed. Et verdensbibliotek.
AI og ChatBots
AI’ers opflaskning på skyggebiblioteker som LibGen udtrækker essensen af alverdens digitale skrift – fra totalhøstede websites til bøger og magasiner til chatfora til kvitteringer til whatever – med formålet for penge at optræde i rollen som vidende, menneskelig(nende) kapacitet. AI-skaberne har ikke andre muligheder for optræning på digitale korpus end at stjæle først og stikke af senere (de har ved guderne ikke bestræbt sig på at gøre det tiltrækkende for NOGEN at bidrage frivilligt!). Og det er på ingen måde et spørgsmål om, hvor vidt almindelige mennesker ønsker AI – AI chatbots, som vi kender dem, er et “første gang er gratis”-fix og en samtidig verdensomspændende prøvestation, hvor daglige gratisbrugere tester funktionalitet og forskernes teser om botternes besvarelsesevne – som en ny forretningsmodel:
AI’ers opflaskning på skyggebiblioteker som LibGen udtrækker essensen af alverdens digitale skrift – fra totalhøstede websites til bøger og magasiner til chatfora til kvitteringer til whatever – med formålet for penge at optræde i rollen som vidende, menneskelig(nende) kapacitet. AI-skaberne har ikke andre muligheder for optræning på digitale korpus end at stjæle først og stikke af senere (de har ved guderne ikke bestræbt sig på at gøre det tiltrækkende for NOGEN at bidrage frivilligt!). Og det er på ingen måde et spørgsmål om, hvor vidt almindelige mennesker ønsker AI – AI chatbots, som vi kender dem, er et “første gang er gratis”-fix og en samtidig verdensomspændende prøvestation, hvor daglige gratisbrugere tester funktionalitet og forskernes teser om botternes besvarelsesevne – som en ny forretningsmodel:
Tech-verdenen var løbet tør for områder at ekspandere i, og det er så det, vi ser med AI og chatbots nu: Hvor tæt kan man bringe Læringsmodellen på det dynamisk udviklende, levende menneske, så der logisk ingen grund er til IKKE at konsultere chatbotten frem for selv at skulle bruge tid på at sammenstykke egenfundne, ucensurerede kilder til et brugbart resultatet – hvilket er derfor ucensurerede kilder over de næste 5-10 år vil blive sværere og sværere at finde SELV. Søgemaskinerne smelter sammen med AI/ChatBots, og det bliver nogle få og i væsentlig grad brugerinteresse-affødte algoritmer, der bestemmer tilgængelighedsgraden af alt digitalt – fra bøger til services, fra købogsalg til kontaktmuligheder. Alt kan (og vil efter nogle fås behov) usynliggøres – for at straffe individer og produkter og organisationer og idéer og strøminger, eller fremme noget helt bestemt – fordi der dybest set ikke er megen plads i det lille vindue på telefonen eller PC’en, hvis der overhovedet er nogen, som bruger dem om 10 år.
Kontrol…
Som et lille hidtil lidet troværdigt aberdabei må vi regne, at alle de store techfirmaer i USA kysser røv på kejseren, og faktisk allerede for flere år siden ER begyndt at “hjælpe med til” at stilne lyden af protester – som i væsentlig grad rundspredes via diagitale platforme – og dereved fremme både den generelle utryghed og svække mellemmenneskelig tillid, hvilket bliver sygt meget nemmere med AIs mennesketanke- og ordbrug-genkendelse, derved at den digitale kat allerede ER ude af posen.
Som et lille hidtil lidet troværdigt aberdabei må vi regne, at alle de store techfirmaer i USA kysser røv på kejseren, og faktisk allerede for flere år siden ER begyndt at “hjælpe med til” at stilne lyden af protester – som i væsentlig grad rundspredes via diagitale platforme – og dereved fremme både den generelle utryghed og svække mellemmenneskelig tillid, hvilket bliver sygt meget nemmere med AIs mennesketanke- og ordbrug-genkendelse, derved at den digitale kat allerede ER ude af posen.
– tilgængelighed er politik
Jeg lægger mine penge på LibGen og ligesindede – fordi det handler om tilgængelighed. Det er kun 1 opfindelse væk, før enhver kan komme til at betale en opretshaver direkte – skønt fortsat en kapitalismemodarbejdende idé på samme vis som dem, der hver for sig opfandt bilmotorer, der kunne køre på vand , (brintbiler) og enten af dén grund enten forsvandt eller så deres patenter opkøbt eller begravet i benzinselskabers pengeskabe.
Jeg lægger mine penge på LibGen og ligesindede – fordi det handler om tilgængelighed. Det er kun 1 opfindelse væk, før enhver kan komme til at betale en opretshaver direkte – skønt fortsat en kapitalismemodarbejdende idé på samme vis som dem, der hver for sig opfandt bilmotorer, der kunne køre på vand , (brintbiler) og enten af dén grund enten forsvandt eller så deres patenter opkøbt eller begravet i benzinselskabers pengeskabe.
VIL vi have digitale skabelser, må adgangen mellem skaber og bruger forkortes. Og berigelsesinstanserne imellem opnå en eller anden form for realistisk honorering for deres arbejde. Evt. kunne kunstnere og forfattere pga. deres udsathed slippe for skat indtil et vist beløb – de bidrager trods alt til samfundet med mindst 8x deres skatteindbetaling – men det passer alle mellemmandsmarkeder at fastholde konkurrenceelementet og “Bedst&Størst” – som om flertallet af kunstnere snarere end nogle få er fabrikker. Det handler om magt og magtpositionering.
Jeg tror ikke min kollega skal frygte for sin indtjening som følge af titlerne på LibGen. Men snarere se på størrelsen af vinduet hun og andre skabere reklamerer i, og hvem der kontrollerer adgangen til dét. Og så gå efter AI af nogle helt andre årsager end kopieringen af digital litteratur; kræfterne er spildte. Magtbasen (se på USA nu) er for stærk og KOMPLET ligeglad med hende, dig og mig.
![5000 danske udlåns-ebøger fundet ved egosøg [fra ereolen.dk, angiveligt]](https://krabat.menneske.dk/kkblog/wp-content/uploads/2013/07/ereolen.dk-torrent.jpg)
Det underligste fund, altså. Jeg søger ind imellem på mit navn for at se, om der er kommet nye omtaler på bogudgivelser o.lign. Forleden blev jeg opmærksom på et Googlelink til en torrent med 5000 PDF’er, der viste sig at rumme 6 af mine udgivelser som PDF, heraf 1, som jeg er 100% sikker på, jeg ikke har distribueret nogen steder som PDF. 
![Danske ebøger kopieres ikke [link]](https://krabat.menneske.dk/kkblog/wp-content/uploads/2011/11/epirateX.jpg)
Forud for introduktionen af iPad på det amerikanske marked forsøgte TorrentFreak sig med en sammenligning af ebogs-torrents og de 10 største roman-bestsellere. Overraskende nok var ingen af de 10 romaner at finde på torrentsites. Og lige så overraskende var 6 af 10 non-fiction-bestsellere at finde i torrentform.