Nogle gange handler det bare om at smide benene op.

Selvudvikling for udviklede. Du er jo nået helt hértil!

 

1. Få dine relationer på plads med Jesper Juul. Begynd evt. med “Dit kompetente Barn”, eller kast dig ud på dybt vand og besøg manden selv.
1b Evt. bare lær at holde dig på egen banehalvdel (ved at lære Girafsprog).
2. Besøg en kompetent diætist og få relevante kostråd i forhold til din kropstype, levevis, mv.
3. Bestil et fuldt lægetjek og afgør dit kolesteroltal, dit blodsukker, dit levertal, vitaminer, mineraler, salt, osv. (ALT) og lad dig ikke afhverfe, når 10 minutter er gået. Det her er den store tur. Afgør på forhånd, hvad der måles, og læs om det hele på Wikipedia, så du kan SAMTALE med lægen. Lyt til samtalen, ikke statistik. Meget er ren, sund fornuft.
3b Suppler evt. med et fuldt tjek hos en kompetent biopat eller homeopat.
4. Arbejd med din fysiske balance. Det kommer til at influere alle dine beslutninger, at du står sikkert på jorden. (Kan du balancere på ét ben med lukkede øjne?)
5. Sov uden vækkeur og væn dig til at vågne, når du skal op. De fleste kan lære det. (Hvis du konstant sover over dig, skulle du måske overveje at skifte job…)
6. Hvil dig, mens du er i gang og når du slapper af: Sid på en ordentlig stol, sov i en ordentlig seng, gå i ordentlige sko. Manglende komfort er en væsentlig stressfaktor. (Hvad med sengen/stolen hos kæresten? Ja, det ér et problem).
7. Tal med mindst tre forskellige mennesker om 1 væsentlig ting hver dag. Helst ved fysisk møde. Det behøver ikke være langvarigt – du skal bare mene det og være til stede.
8. Mærk varmen mellem dine egne hænder 5 minutter hver dag.
9. Giv dig tid til at nyde din mad, din drikke, dit selskab, din transport, dit arbejde, din søvn.
10. Drik vand nok. Ikke for meget, ikke for lidt. Og senest 4 timer før du skal sove.
11 Fortsæt selv. Listen er altid din egen. Skriv den med god samvittighed. også selvom du ikke gør det hver dag. Eller bare ønsker at blive parat til at gøre det.

Essensen ér dog markant for ti’erne:
Du skal blive kompetent til dit eget liv, med alt hvad det indbefatter af krav om at bevidstgøre dig ift. ALT, som omverden i kompetent kollektiv eller gennem kompetent forskning afgør er bedst for et menneske, som det er muligt at afgøre dét spørgsmål lige NU.

Du skal altså lære at sortere i skidtet meget, meget hurtigere end tidligere. Og med de mængder, der kastes i hovedet på mennesker i dag, som følge af informationskonvergens – at information skaber information skaber information, sindssvagt hurtigt – er der kun én vej:

Tro på dig selv. Det dur.

Den 1-årige ebogs-eksklusionsaftale med Publizon

Hvorfor skal en ebogsudgiver være virksomhedsregistreret for at kunne blive udlånt på biblioteket?

 

Forlag, nørde-bibliotekarer og ebogsdistributionen Publizon er naturligt behørigt begejstrede. Jeg er ikke. Jeg er uvidende og ubegavet og forstår ikke, at det er til gavn for alle ebogslæsende.

Derfor har jeg skrevet til projektmagerne for at blive oplyst. Det er jo dét kommunikation er til for.

Under deltagende forlag står:

Alle forlag er velkomne til at bidrage til servicen.
Kontakt: Steffen Sørensen, Publizon A/S, M 6037 3824, E scs@publizon.dk

Hvordan kan det være, at

1. man som udgiver skal være virksomhedsregistreret for at deltage i projektet, når man som udgiver tidligere blot har kunne sælge direkte til bibliotekerne, uden krav om virksomhedsregistrering? At dét er kravet hos Publizon er ikke at regne for svar.

2. man ikke har informeret offentligheden om, at en væsentlig del af projektet består i at kombinere salg og udlån? Hvilket umiddelbart forekommer at være et ret voldsomt opgør med tanken om uafhængige biblioteker, samt en forvrængning af udlånstanken. Hvordan skal bibliotekerne egentlig kunne forsvare at få offentlige midler til udlån, hvis samarbejdet med erhvervslivet er så snævert? Hvornår opdager politikerne, at udlånsbyrden ville have det bedre hos erhvervslivet mod nogle aftalte forpligtelser?

3. man har valgt at bruge en edistributør, som bl.a. er ejet af to af de deltagende forlag? Det er ikke svært at forestille sig, at de forlag, som ejer Publizon kan opnå særlige priser med Publizon, ikke mindst bulkaftaler, om distribution af egne bøger, som intet mindre forlag kan matche.

venlig hilsen,
kenneth krabat

eReolen.dk | digitale ebøger fra dit bibliotek.

Indkaldelse til SFC “Lige under overfladen, 6”

I dag har du fire måneder til det. Det burde kunne nås.

 

 
 
 
 
 
 
 
 

Hvis man ikke ved det, står SFC for “Science Fiction Cirklen”, og indkaldelsen dækker over en invitation til at kæmpe på lige fod med alle tilsendere om en plads i næste udgave af Science Fiction-antologien “Lige under overfladen”, som i 2012 er planlagt til udgivelse omkring oktober.

Såfremt der kommer nok lødige bidrag.

Dét må DU så sørge for. Og jeg skal nok også forsøge.

Klikker du på linket, får du instrukser i tilsendt dokumentformat, antal ord og deslige.

Science Fiction Cirklen – Lige under overfladen 6.

Danmarks mest anvendte journalist.

Og nej, det er ikke ham på billedet. Han er bare en ældre digter.

Og det er ikke ham på billedet. Det er bare en ældre digter.

Ældre digter valgt som Irlands præsident

af Ritzau

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:06:29)
http://politiken.dk/udland/ECE1434832/aeldre-digter-valgt-som-irlands-praesident/

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:02:03)
http://www.vejleamtsfolkeblad.dk/artikel/391743:Udland–AEldre-digter-valgt-som-Irlands-praesident?rss

 

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:02:03)
http://www.information.dk/telegram/283478 

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:02:03)
http://www.jv.dk/artikel/1219164:Udland–AEldre-digter-valgt-som-Irlands-praesident?rss

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:02:03)
http://www.bt.dk/udland/aeldre-digter-valgt-som-irlands-praesident

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:02:03)
http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article1647770.ece

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:02:03)
http://www.fyens.dk/article/1958088:Udland–AEldre-digter-valgt-som-Irlands-praesident?rss

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:02:03)
http://www.sn.dk/AEldre-digter-valgt-som-Irlands-praesident/Verden/artikel/160611?rss

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:02:03)
http://www.nordvestnyt.dk/artikel/133610:Udland–AEldre-digter-valgt-som-Irlands-praesident?rss

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:02:00)
http://www.b.dk/globalt/aeldre-digter-valgt-som-irlands-praesident

Find ét tegn i teksten forandret!

Var der ikke noget med, at en eller anden kommunistnation engang fik en eller anden digter-snude som præsident, en af de der uforståelige oprørere, som bare altid skal brokke sig, og da han så endelig kom på posten, viste han sig bare at være røvkedelig og ikke sådan én, som drikker igennem og er værd at skrive forsider om (med mindre man er tvunget til det af chefredaktøren!)

Who gives a fuck, om en digter bliver præsident?! Og især ikke, når det er som i Irland, at præsidenten kun har moralsk indflydelse. Hvad rager moral i Irland nogen?!

Nej, lad os komme videre. Nu er Ritzaujournalisten jo betalt. Så håber vi bare, at ham digter-snuden i kartoffelbillelandet med terroristerne også bliver grebet i korruption eller i at føre midler ad “lyssky ruter” til et upopulært parti, så vi kan få en ordentlig forside…

Mine Guder, altså…

Moderne myte #1: Pikken gør, kussen smør’

Bare mærk efter!

 

Det er ikke en mands pik, der afgør hans kampiver og aggression, men derimod hans testosteronniveau. I modsætning til gængs mandemytologi ér mænd med hhv små og store pikke ikke på en bestemt måde. De opfører sig ikke på en bestemt måde over for kvinder og andre mænd. De er ikke af en forudbestemt karakter. Om end verdens medier og mange af os ubevidst gør, hvad vi kan for at fastholde alle myter.

Spørg hellere, hvilken gavn vi har af myterne.
 
PIKSTØRRELSE
Størrelsen på en pik er en flydende størrelse: En stor, en mellem og en lille pik afhænger af øjnene, der ser. Hvad man kender og er vant til. Og af dagens selvfølelse – om man kan lide sig selv, eller om man er tryg ved sin partner. Størrelsen afhænger også af, hvilken nydelse man har haft af hhv. vurderingen af en stor, mellem og lille pik oppe i sig. Eller i munden, eller mellem hænder eller bryster. Og af nydelsen i partnerens øjne.

Det er erindringen om følelse og nydelse – samt andre erindringer forbundet med det seksuelle samvær – der afgør størrelsen på mandens pik.
 
SEKSUEL FORMÅEN
– dvs. adfærd over for partneren og sig selv med henblik på (fælles) nydelse – har intet med pikstørrelse, eller skedestørrelse, at gøre. Forskellige størrelser kød afføder forskellige seksuelle erfaringer, men det er holdningen til samværet med partneren, der afgør kvaliteten af næste samvær: Vil man dér være til stede som person, eller kun som krop? Vil man give og ønske sig nærvær, eller kun nydelse? Skal det være fællesskab, eller pik-i-kusse-eller-røv?
 
STOR PIK
Mænd med stor pik er mænd som oftere har fået at vide, at de har en stor pik, end de har hørt at deres pik er mellem eller lille. Af mænd med mindre pikke eller af kvinder med fetishfokus eller slappe skeder, har de livet igennem hørt, at en-stor-pik er en evolutionær fordel, som gør dem heldigere eller mere tiltrækkende end andre mænd.

Men pikken kan også være så stor, at den besværliggør almindeligt nært samleje, enten pga. for stor opmærksomhed på pikken (ufølsom fetish-adfærd) eller fordi det er umuligt fysisk at komme helt tæt på partneren under samlejet. Og eksperimenterende adfærd kan have en del begrænsninger pga. frygt i partneren, uhensigtsmæssig smerte, eller adgangen i kødet, der ret og simpelt er for lille.

Tænker man, at en stor pik er lig med formåen, kan antallet af naturlige partnere forekomme begrænset til fetish-dyrkere eller partnere uden frygt og/eller med store kropsåbninger. Men det er ikke sandt. Mænd med meget store pikke kan have lige så nære og varme forhold som alle andre mænd. Man finder ud af det.

Det største problem mænd med store pikke oplever er derfor myterne om formåen: At den-store-pik kan noget særligt. Hvilket den kun kan og gør blandt mennesker, der tænker, føler, mener, at en-stor-pik er noget særligt. Men at blive gjort synlig i en meget ung alder kan give store problemer med selvbilledet senere hen. En-ung-mand-med-en-stor-pik kan nemt blive til en ældre-stor-pik-og-hvor-blev-manden-af?

For mænd, som ikke formår at ignorere andres fordomme og seksuelle fantasier, og dermed ignorerer, hvad de selv ønsker og drømmer om, kan den store pik derfor være direkte invaliderende ift. til at opnå tætte, varme relationer. Hvor stor éns pik end er, vil det altid være de menneskelige kvaliteter, som afgør relationen til andre mennesker, og fastholder kontakt og interesse.
 
MELLEM PIK
Mænd med mellemstørrelse erigeret pik, dvs. en pik som sjældent møder ned- eller opvurderende kommentarer om størrelsen, kan af og til føle misundelse over for mænd med en pik, de selv eller andre kalder “stor”.

Sådan misundelse er en eksistentiel misundelse, der handler om hvordan man har det med sig selv, og ikke om formåen seksuelt. Men med en mellemstørrelse pik vil de færreste have problemer med at komme helt tæt på i et samleje, og allehånde stillinger og eksperimenter vil kunne gennemføres til begges tilfredsstillelse og nydelse.

Udstyret med en-mellemstørrelse-pik vil en mand derfor naturligt have adgang til det største antal mulige partnere, hvor fokus nemmere vil kunne være på nydelsen end på det fetish-aspekt, der ligger i at vurdere og opleve et menneske som form frem for indhold. Hvilket vil sige at lægge vægt på størrelse, udseende osv. frem for på opførsel, socialitet, kærlighedsevne, nærvær osv.

En mand med mellemstørrelse pik er derfor mere fri til at være nærværende i sine følelsesmæssige og seksuelle relationer end mænd med en pik, som får øjenbrynene til at løfte sig af nysgerrighed, frygt eller fordomme.
 
LILLE PIK
Den-lille-pik er også en mytisk størrelse i den emotionelle fødekæde.

Den-lille-pik er en pik, der opleves som lille – i  hvert fald i uerigeret tilstand. Det er nemlig slet ikke ualmindeligt, at svulmelegemerne hos nogle kan blive så blodfyldte, at der er meget stor forskel på slap og erigeret tilstand.

Men der findes også pikke, som selv i erigeret tilstand opleves som små. Den-lille-pik er mod-myten til den-store-pik. Da myten om den store pik rummer væsentlige overlevelsesaspekter som held i kærlighed, kraft, rigdom og seksuel dygtighed, bliver den-lille-pik behæftet med modsætningerne: ensomhed, svaghed, fattigdom og seksuel inhabilitet.

Intet kunne være mere forkert. Og selvom verden også har en myte om, at held og lykke fostres bedre i modstand, så er sandheden nok snarere den samme for alle mænd:

At det er den personlige holdning til alt man er, og er udstyret med, der afgør ens vej og held i livet. Accept og kærlighed til sig selv bringer én til at være sig selv, slappe af, føle sig u-truet. Og dérmed i stand til at handle i overensstemmelse med sine sande behov. Som kan være at tjene penge, opleve masser af sex, blive afholdt af mange, men også kan være et fokus på et stille liv med stor stabilitet og den samme partner livet igennem.

Manden-med-den-lille-pik og den, der elsker ham, finder ud af det. Sådan er det, når kærligheden er til stede. Herunder kærligheden til sig selv.
 
OPGØR MED MYTERNE
Fokus på pikken er et fokus væk fra det væsentlige. Fordi pikken uden manden bare er kød. Følelses-tomhed.

Det er op til enhver mand for sig at modsætte sig myterne og fordommene, både dem, der uretmæssigt gør én til noget bedre og dem, der uretmæssigt gør én til noget ringere. Pikken kan jo ikke noget af sig selv, vel?

Endnu en moderne myte hedder, at kærlighed overvinder alt. Og det er heller ikke rigtigt. Det er den, der elsker, som kan overvinde modstand. Ikke kærligheden i sig selv. Eller pikken. Eller kussen. Eller pengene. Eller noget. Der skal handling bag.

Og hvilken handling?!
 
KVINDERNES HOLDNING
Der laves alle mulige ugebladsundersøgelser, som f.eks. den her fra WOMAN (http://woman.dk/article/27401-her-er-den-perfekte-pik), kvindernes svar på Ugens Rapport, der går op i specifikke længder og form, og på alle måder undgår at komme ind på det følelsesmæssige aspekt af samlejet.

Ignorér det. Det er muligvis svært. Men ignorér det. For det første er sex mere end pik-i-kusse. Og derudover siger en sådan undersøgelse intet om kvindernes erfaringsniveau, social og følelsesmæssig kompetence, alder, antal partnere, indstilling til sex og relationer, hvor slappe eller stramme deres skedemuskler er, om de behøver at blive domineret, tænder på smerte, eller om de overhovedet tænker på, hvad manden føler. Disse undersøgelser er INTET værd. De handler om seksuelle fantasier og kan kun bruges til at sælge blade på, og til at vedligeholde myterne. Der findes mange kvinder med et lige så afslappet forhold til pikkens størrelse, som der er mænd, der tager kvinders meget forskellige bryststørrelser med knusende ro.
 
Tænk selv. Og mærk efter, selv.
 
 

 

(Min? I skrivende øjeblik føles den mellem-til-lille. Selvfølelsen er noget i bund i dag. Fysisk er den 15-18 cm. Stritter til siden, er tykkest på midten).

Tankedeling: Diskuterer du dine idéer i bussen, kan Movia så gøre brug af dem?

Hvor ER grænsen mellem det offentlige og det private rum, på internettet?

 

Hvem ejer rettighederne til et manuskript, som er blevet til i fællesskab med et debatforums brugere?

Alle debatfora i dag – Twitter, Facebook, Reddit osv – forbeholder sig ueksklusiv brug af alle indlæg fra deres brugere, sådan at forstå at forummets ejere må anvende sine brugeres produktion på alle måder, de, forummets ejere, føler det for godt befindende, uden hensyntagen til skabernes nuværende eller senere anvendelse andetsteds af produkter skabt i fuld offentlighed i et forum.

Spørgsmålet er interessant af flere årsager: Fokus på retten til at udnytte rettigheder i dag er meget stort. Ikke mindst pga. mediepirateri, der har affødt retsforfølgelse af mediepirater – i rettighedshavernes øjne for at kunne fastholde indtægtsniveauet på egne produkter og for at få lov af aktionærer til at investere i nye produktioner. Tvivl får ikke lov at spille ind; enten har man rettighederne, eller også har man dem ikke.

Nærværende sag handler om undfangelsen og udviklingen af et filmmanuskript.

En ret ukendt forfatter, James Erwin, havde posteret ideer og scener fra et manuskript, “Rome, Sweet Rome”, på et socialt forum, Reddit. Om end ideen er James Erwins egen og han selv har sammenskrevet brudstykkerne til en færdig pitch (idéramme med omdrejningspunkter og slutning), har Reddits brugere bidraget markant til skabelsen, og iden har han solgt sin pitch som filmoption til Warner Bros.

Nu er spørgsmålet, hvem der ejer udnyttelses- og udviklingsrettighederne hen imod en færdig film. Warner er ikke i tvivl. Det gør dé, for de har betalt for udviklingsretten; ikke et færdigt manuskript. Men spørgsmålet er, om ikke Reddit kan sammenskrive og forandre de offentliggjorte dele af manuskriptet og sælge en filmoption på en lignende film til en anden filmproducent. I følge Reddits egne betingelser for brug af stedets debatfora, som alle brugere klikker ja til ved profiloprettelse, så jo. Det har de ret til. De har jo fået “ueksklusiv brugsret” over alt, der posteres på Reddit.

Og de brugere, der har bidraget til manuskriptets skabelse, ikke mindst med formulering af en stærkere slutning; hvad med dém? Måske det ikke så meget er et spørgsmål om penge som om anerkendelse:

Er et (internet)forum kun et ligeværdigt fællesskab så længe, at ingen har (synlig) fordel af de andres input? Eller fordrer bidragende deltagelse på Internettet en særlig form for ydmyghed eller godgørenhed, der skal læres? Aldrig at lægge anfordring på dét, som allerede ér givet frit?

James Erwin har trukket sig fra Reddit efter salget af udviklingsaftalen til Warner Bros. Angiveligt fordi “det er et helvede det her med internetrettigheder”. Ja, hvem ud over skaberen har retten til en idé, der er offentliggjort, før den er solgt? Øe… Eller, hvem kan sælge noget, der har været offentliggjort? Ja, dét kan skaberen. Eller skaberNE. Og altså også det offentlige sted, hvor det er blevet skabt.

Måske var det noget for opretholderne af de offentlige rum, man betaler adgang til?

I fremtiden, hvis du taler om dine planer og idéer uden for hjemmets vægge, giver du ejerne af bus og tog og metro og biografer og caféer og restauranter og museer ogsåvidere retten til at udnytte, videreudvikle og sælge dine idéer, og bryder du dig ikke om dét, kan du bare fise hjem.

Nåe, nej, man må jo ikke overvåge folk… jo, vent! Det må man jo godt på privat grund. Men jeg har jo ikke givet nogen lov til at overvåge mig dér… Jo, ved at betale min adgangsbillet og accepteret de små ikoner på væggene har jeg sagt ja til overvågning. Men hvad så med det offentlige rum uden for? Det betaler jeg jo også for. Hér er det bare flertallets stemme i det danske demokrati, som bestemmer? Hvis jeg således er uenig eller bange for at andre skal udnytte mine idéer uden at kreditere eller honorere mig, som f.eks. mange skrivende personer frygter, skulle jeg ikke bare fise hjem til mig selv? Eller simpelthen forlade landet til fordel for en banarepublik, hvor jeg bare skal have penge nok, hvis jeg vil være i fred?

Nu har jeg lige givet rammen til en science fiction-fortælling hér, som er publiceret i det offentlige rum. Men det er min server og min blog, og jeg har ikke afgivet den intellektuelle rettighed til udnyttelsen af min idé. Faktisk bliver rettighedslovgivningen en bedre ven jo mere detaljeret min idé er. Undlader jeg således, som hér, at detaljere min idé, er den ikke (juridisk) svær for andre at overtage og brygge videre på.

Man kunne også sige det således – som brugernes arbejde på Reddit bygger på:

Idéer er gratis. Og læring tager tid, og hvor ud over i et socialt forum kan man blive dygtigere til at forstå fællesskabets behov, herunder hvad et interessant manuskript er? Det er færdigudviklingen af idéer til kommerciel afsætning, der er det hårde og omkostningsfulde slid, og dén eller dé, der laver det arbejde, må belønnes.

Så, selvfølgelig skal filmselskabet betale Edwards for at kunne udvikle hans idé (incl. Reddits brugeres input) til et produkt, der kan markedsføres og sælges og vises i biograferne.

Men hvad så med alt det, der hele tiden kommer ud at ligge på nettet? Er nettet et offentligt forum eller er det ikke? Er nettets indhold for alle, eller ikke? Er tilgangen til alt digitalt et offentligt læringsrum eller ikke? Hvad ér Internettet – vej, bibliotek, læsesal, vinduesudstilling, ét stort rum med fordøre  til private eller offentlige rum eller bare det hele? SKAL idéer egentlig kunne behæftes med juridiske genbrugsbegrænsninger, eller gælder dét kun udførelsen af idéen, realiseringen:

I den taktile verden er idéerne pr. definition udkrystalliseret i form, vi kan røre ved, lugte til, smage på, udbygge, formindske, destruere formen, der rummer IDÉEN. Idéen er her en 3dimensionel, taktil form; blot at forsøge at efterligne idéens udførelse, dvs. form, er at skride ind over grænsen ml offentligt og privat rum. Men på internettet, i den ikke-taktile verden, hvor produkterne kun kan røres med sindet, og hvor kopiering er et spørgsmål om at have forstået idéen snarere end déns udførelse – hvor er SÅ grænsen mellem det offentlige og det private rum? …

Nej. Jeg tror ikke, jeg KAN fatte det! Kan du?

Rome, Sweet Rome (links)
Does Warner Bros. Really Have Exclusive Movie Rights to a Story Posted on Reddit? (Analysis) – Hollywood Reporter
.

Variety

Politiken

Ekstrabladet

Facebook

 

Ofte glad? = Du er heldig

Godt 33% af variationen i folks glæde er nedarvet.

 

Serotonin is involved in mood regulation. Serotonin transporters are crucial to this job. The serotonin-transporter gene comes in two functional variants—long and short. The long one produces more transporter-protein molecules than the short one. People have two versions (known as alleles) of each gene, one from each parent. So some have two short alleles, some have two long ones, and the rest have one of each.

The adolescents in Dr De Neve’s study were asked to grade themselves from very satisfied to very dissatisfied. Dr De Neve found that those with one long allele were 8% more likely than those with none to describe themselves as very satisfied; those with two long alleles were 17% more likely.

via The genetics of happiness: Transporter of delight | The Economist.

Hvordan tjener Amazon penge på Kindle?

Svaret er: Kindler nok.

 

Ved at fylde markedet med Kindler, der pt. indtjener 55% af Amazons indtægter – og inden for de kommende år vil bære stort set alt salg af nye og gamle medier, som direkte overførsler eller bestillinger til levering i den fysiske verden.

 

How Does Amazon Make Money From Kindle? – eBookNewser.

DRM punishes buyers and rewards pirates [pdf]

Why don’t they listen? (Because it’s not in their interest.)

 

“Using DRM to combat piracy has many critics, such as Bill Gates and Cory Doctorow. A central problem with current DRM solutions is that although they may make piracy more costly and difficult, they also impose costs on legal users who have no intentions of doing anything illegal. Moreover, because a DRM- restricted product will only be purchased by a legal user, in a perverse sense, only the legal users pay the price and suffer from the restrictions; illegal users will not be affected because the pirated product does not have DRM restrictions. As a result, opponents of DRM argue that eliminating DRM will improve the value of the product for legal users, increase their willingness to pay, and thus increase industry profits.”
http://static.arstechnica.net/2011/10/10/2011-10-10-VernikDRM.pdf