Don’t let them do the watching for you. [Fwd: They want to ██████ the Internet]

(those were the good ole’ days)

Since my ISP will not let me protect my email friends by sending this BBC, I will make it public here:

Kære gode menneske på nettet,

Dear good person on the net,

In two days international powers convene to try and put a central control mechanism on the Internet.

Limitations of both access and bandwidth today constitute punishment. “Three strikes and you’re out” and the Syrian national internet turned off are nasty examples of this kind of control. But exclusion tactics, isolation and repression of possible-media-shared are just the beginning of what Internet control is about.

Basically putting surveillance on everyone means mistrusting human communication – a belief that human communication is detrimental to human survival. Is that plain stupid, an expression of power hunger, or just a very, very fearful way of looking at the world?

Imagine the worst kind of surveillance you can, and you will have people out there negotiating to make it happen. The strive to control the Internet and your doings on the net is very real.

IF we want a world, where understanding of human differences and similarities is passed on to our children, we need a globally connected world, where openness and responsibility is the first order – and not fear of isolation, censorship or incarceration for speaking our mind.

Global communication DOES come with a price – the demand that each and every one of us stay critical of our joint communication. But if I or you do nothing about the plans to control global communication, in effect we prevent everyone prsent and future from learning about everyone. Learning how to become a global person will stop being an exploration and a thing of freedom and joy. And become a thing of fear.

Please sign this avaaz petition and pass on the email below or all of it. Doing so is part of assuming the responsibility of global communication that these power-brokers say we cannot handle ourselves.

kærlig hilsen,


Start på videresendt besked:

Fra: “Pascal V –” <>

Dato: 10. dec 2012 17.55.10 CET

Til: “krabat” <krabat>

Emne: They want to ██████ the Internet

Dear Avaazers,    Authoritarian regimes are pushing for governmental control over the internet in a binding global treaty. If they succeed, the internet could become less open, more costly and much slower. We’ve stopped threats like this before, and we can again — but only with a massive global outcry. Sign the petition and share with everyone you know:

Right now at a UN meeting in Dubai, authoritarian regimes are pushing for full governmental control of the Internet in a binding global treaty — if they succeed, the internet could become less open, more costly and much slower. We have only 2 days to stop them. The Internet has been an amazing example of people power — allowing us to connect, speak out and pressure leaders like never before. That’s largely because it’s been governed to date by users and non-profits and not governments. But now countries like Russia, China and United Arab Emirates are trying to rewrite a major telecom treaty called the ITR to bring the Internet under its control — the web would then be shaped by government interests and not by us, the users. Tim Berners Lee, one of the “fathers of the Internet,” has warned that this could increase censorship online and invade our privacy. But if we object with a massive people-powered petition, we can strengthen the hand of countries fighting this power grab. We have stopped attacks like this before and can do it again before the treaty text is locked this week. A wave of opposition to a new ITR is already building — sign the petition to tell governments hands off our Internet! and then forward this email to everyone you know — when we hit 1 million signers, it’ll be delivered straight to the delegates at this cozy meeting:  The meeting to update the ITR (International Telecommunication Regulations) is being convened by a UN body called the International Telecommunications Union (ITU). Normally, it wouldn’t merit much attention, but Russia, China, Saudi Arabia and others are trying to use the meeting to increase government control of the Internet through proposals that would allow for access to be cut off more easily, threaten privacy, legitimize monitoring and traffic-blocking, and introduce new fees to access content online. At the moment, our Internet has no central regulatory body, but various non-profit organisations work together to manage different technological, commercial and political interests to allow the Internet to run. The current model is certainly not without its flaws. US dominance and corporate influence highlight the need for reform, but changes should not be dictated from an opaque governments-only treaty body. They should emerge from an open and transparent, people-powered process — putting the interests of us users in the center. The ITU does extremely important work — expanding affordable access for poor countries and securing networks — but it’s not the right place to make changes to how the Internet operates. Let’s ensure that our Internet stays free and governed by the public and show the ITU and the world that we won’t stay silent in the face of this Internet attack. Click below to sign and then share this email widely:  Avaaz members have come together before to save the free web — and won. More than 3 million of us demanded the US kill a bill that would have given the government the right to shut down any website, helping push the White House to drop its support. In the EU, the European Parliament responded after 2.8 million of us called on them to drop ACTA, another threat to the free net. Together, now we can do it again.  With hope,  Pascal, Ian, Paul, Luca, Caroline, Ricken, Kya and the rest of the Avaaz team  SOURCES Cerf and Berners Lee Criticize ITU Conference (IT Pro Portal): ITU and Google face off at Dubai conference over future of the internet (Guardian): Keep the Internet Open (New York Times): Proposal for global regulation of web (Financial Times): Who controls the Internet? (Guardian): Support the Avaaz Community!We’re entirely funded by donations and receive no money from governments or corporations. Our dedicated team ensures even the smallest contributions go a long way. is a 17-million-person global campaign network that works to ensure that the views and values of the world’s people shape global decision-making. (“Avaaz” means “voice” or “song” in many languages.) Avaaz members live in every nation of the world; our team is spread across 19 countries on 6 continents and operates in 14 languages. Learn about some of Avaaz’s biggest campaigns here, or follow us on Facebook or Twitter. To contact Avaaz, please do not reply to this email. Instead, write to us at or call us at +1-888-922-8229 (US)

Sociale Objekter (Social Objects)

I sociale fora, i sociale medier, er vel det meste vi gør blot undskyldninger for at mødes. Mødes i offentlighed på Facebook, mødes i anbefalingen af YouTube-videoen, mødes på stedet også i Foursquare, mødes i genoplevelsen på Flickr, mødes i tankens og definitionens udforskning på Quora, mødes, mødes i chatten sgu også, på Facebook og alle steder. Det handler om at mødes. Objekterne er Videoer, Mennesker, Spørgsmål/Svar, Steder, Fotos og Billedkunst, Musik, Deling, Begivenheder, Spil, LiveCast, TVradio, Præsentationer, Anbefalinger, Protester o.a.

Internet-Iværksættere er nødt til at stille sig 2 spørgsmål om Det Sociale Objekt: 1. ”Hvad er det, vi udbyder i den sociale agenda?” og 2. ”Er et helt nyt Socialt Objekt dét, der skal gøre vores lykke, kan vi koble Sociale Objekter sammen, eller byder vi os frem som et (bedre) alternativ til kendte Sociale Objekter?” Stiller man dem ikke, kan man ikke målrette sin start-up’s indpasning i konkurrencen om opmærksomhed.

Vil man gøre indtryk på Internetbrugere, skal man kunne noget: Indplacere sig som en skive i den samlede pølse af daglige handlemuligheder på Internettet. Forsøge at bevidsthedskoble de nye frembudte handlemuligheder med gammelkendte medier eller objekter. Blive anbefalet.

Det er hele verdens befolkning og deres anbefalinger, der rykker noget. Eller blot mængden af fluer på kagen. Facebook, der kunne hedde GlobeSite uden problemer, blev overvurderet på børsen, fordi ingen uden videre kan værdiansætte 1 milliard mennesker opkoblet i samme netværk. Det er 1 milliard mennesker, nogen KAN nå ved fordøren. Og DERES anbefalinger…

Hvad skal man med Sociale Objekter? Ikke noget. Men man kan tælle dem og se om tallet ændrer sig eller forsøge at ændre antallet selv. Blive en del af den Socialobjekt-celleding, som er i færd med at skabe den livsform, der allerede nu optræder som Nettets kollektive ubevidsthed. Og ud over at være nyder, som alle er, så servicere med tjenesteydelser eller kreativt indhold.

Sociale Objekter er er Nettets celler. Celler bliver til organer; på samme led, men omvendt bliver Sociale Objekter til Sociale Medier. Ikke som biologisk vækst fra lille til stor og væk, men født som fuldfærdig fleksibel idé gå fra tanke til anbefalinger eller meget stærkt ud i glemslen.

Vi ved endnu ikke, hvad vi skal eller kan med denne bevidsthed, når den vågner, men vi ved, at den består af os alle sammen. Indenfor dens ubevidsthed kan vi i dag bevæge os i massen ved entusiastisk fremstød eller frygtsom retræte og påvirke nogle af de andre, og af og til i processen trancendere lande, sprog- og kulturgrænser. I processen bliver flere og flere bevidste om fællesskabets evner til forandring og påvirkning.

Når Kollektivet, det fremmødte konsensus, bliver stort nok, mange nok, og vågner, er det pr.definition autonomt  – og hvad vil det så forholde sig til, ud over sig selv? Hvordan kan det dét? Er det dét, man forestiller sig er gud: Foreningen af intelligente, selvbevidste celler, som i kollektiv vil iværksætte skabelse og udforskning af hvadsomhelst, der er muligt at skabe eller forstå? Har et sådant væsen nogen sinde eksisteret? Eksisterer det allerede?

Det Sociale Net er stort set det meste, hvis man indregner kommentarmuligheder hvorsomhelst:

At skyde sit krudt i den digitale kusse, 2

At gøre sig værdig til at blive taget imod af den kvinde, som aldrig har eksisteret.


Jeg arbejder, jeg handler, jeg agerer, jeg reagerer, jeg ER… jeg er mere testosteron end østrogen og jeg HÆLDER min energi i nettets store kusse, i den digitale fordringskværn for fællesskab og interaktion. Jeg er altid on-line; jeg ARBEJDER ALTID.

Jeg arbejder som enhver idiot-mand og idiot-kvinde nogen sinde har arbejdet: jeg arbejder som om jeg er alene i hele universet – som om jeg aldrig, aldrig, aldrig kan holde fri uden at udsætte mig for risikoen at blive kørt bag om dansen af de mere aktive, at blive udrangeret af de yngre og fysisk stærkere, eller ret og simpelt at dø som følge af manglende vedligehold af alle omstændigheder, der opretholder mit liv på alle fronter – økonomisk, politisk, socialt, følelsesmæssigt, familiemæssigt, uddannelsesmæssigt, indtjeningsmæssigt, skabende, inspirationsmæssigt…

Formålet er ganske simpelt, skønt ikke nemt at acceptere:

I et redeligt og ukompliceret billede, jeg selv kan forstå, knepper jeg den digitale kusse på daglig basis, sprøjter og sprøjter og sprøjter og sprøjter… en vedvarende udgydelse af kraft og liv for at berettige min eksistens på nettets, på interaktionens, den østrogene fællesskabsvirkeligheds præmisser. Continue reading “At skyde sit krudt i den digitale kusse, 2”

At skyde sit krudt i den digitale kusse, 1

Lavt selvværd er en socialdarwinistisk fravælgelsesmekanisme. Internettet som seksuel fetisch.

For nyligt læste jeg et blogindlæg om fordelene ved at være off-line, hvor fyr så kommenterede, at han først blev rigtig kreativ, når han holdt op med at arbejde, dvs. holdt ferie, og at ikke at være forbundet til Internettet for ham svarede til at holde fri fra arbejde eller tage en sabbat.

Jeg følte mig blotlagt med en skalpel: Jeg er konstant online. Jeg arbejder, når jeg er online. Hvilket vil sige, at jeg arbejder AL-TID.

  • Jeg arbejder for at udbrede min digtning.
  • Jeg arbejder for at vise min omverden, at jeg og min skrift er opmærksomhed og tid værdig
  • Jeg arbejder for at indsamle information om ting, jeg behøver at vide (om hvordan man bygger hus, reparerer cykel, bager brød, laver en sonetkrans osv.)
  • Jeg arbejder for at blive overrasket ved ubedt information (internettet er min voksen-skole)
  • Jeg arbejder for at holde mig orienteret om omstændigheder, der har min interesse og rører mit hjerte og influerer på min og mine kæres virkelighed
  • Jeg arbejder for at finde underholdning og sjov (jeg har ikke TV)
  • Jeg arbejder for at holde mine computere kørende i optimal stand (og af og til at hjælpe andre med samme)
  • Jeg arbejder for at tjene penge (kvalitetstjek af UI, User Interfaces, og usability)
  • Jeg arbejder for at forstå og håndtere netbank, skat og lignende institutioner
  • Jeg arbejder for at forstå og håndtere køb og salg uden fysiske møder, butikker, auktioner, brugtbørser osv.
  • Jeg arbejder for at blive og være bedre end alle kommunale og statslige online-automatiseringsforanstaltninger, der påvirker min økonomi, mit privatliv osv.
  • Jeg arbejder for at opretholde, vedligeholde og udbygge blog og website
  • Jeg arbejder for at skabe og holde kontakt til venner, familie, kolleger, og mennesker med interessante holdninger og særlig viden
  • Jeg arbejder for at spare tid, hvor jeg kan (f.eks. tjekke togtider online snarere end at sidde i telefonkø, tjekke priser på produkter snarere end at køre rundt osv.)
  • Jeg arbejder (hårdt) for at menneskeliggøre min IP-Avatar – det billede af min person, der ses samlet “på den anden side” af min IP-adresse – i databaseophobningen af historierne om min online interaktion (nogle foretrækker at anonymisere sig, men jeg mener, det er stort set umuligt; net-vær fordrer selvansvarlighed, hvad enten dette er en bevidst fiktiv eller en virkelighedsnær Avatar).

Ved at bruge ordet “arbejde” om min tidsomfattende digitale interaktion, f.eks. dette indlæg, som har taget 4 timer at skrive, forsvarer jeg min ret til at leve som jeg gør.

-> 2

emner: 19 indlæg/30 tags, 20/6 – 6/7,


aldersfascisme, bevidsthed, blog, blogomtale, bogomtale, bummer, bøger, Danmark, digt, digter, forestillingskraft, forfatter, forudsigelse, gratisarbejde, internet, job, jura, kredsløb, lyddigt, memer, netvær, ophavsret, oprydning, personlig vækst, Philip K Dick, podcast, politik, science fiction, skat, virkelighed

@ Forudsigelse: Skat på kommerciel datastrøm

Baseret på, hvor vi er lige nu i dag med internettet, forudsiger jeg:

At firmaer og privatpersoner, som tjener penge på deres netvær, inden så længe vil skulle betale “internetskat” baseret på data-passage gennem deres site(s).

Inden vi når så langt, vil spørgsmålet om skat på data-mængde via (til og fra) et site dels have fået privatlivsfortalerne op af stolen, og dels have skabt fortalere for, at ikke-kommercielle sites, sites der giver informationer og ydelser, men ikke kræver økonomi igen, fritages for internetskat. Dokumentation for datastrøm vil givet skulle komme fra anerkendt firma eller isp, og kunne i danskerens tilfælde vise sig som et automatisk punkt på selvangivelsen, hvor man frivilligt anmelder sit dataniveau opdelt i privat og kommercielt “forbrug”.

Der er flere faktorer, som kan forandre en sådan forudsigelse. F.eks. hvis internettet, som det er på tale, faktisk deles i to – et hurtigt “overnet” og et langsomt “undernet” – hvor et firma eller en privatperson så betaler isp’er for at “være på” det hurtige. Men da i det mindste vores stat (trods skattestop) hele tiden er på vagt efter nye områder at skabe penge til administrationes arbejdsopgaver, ville man nok tøve med at tillade denne opdeling i Danmark, før fordele og ulemper ved at inddrive en internetskat var afklaret.

For firmaerne ville det i princippet – hvis fordelingsnøglen (bits/kr.), man betalte efter, ellers var rimelig nok – være lige meget om de betalte en isp for større plads, bedre hastighed, eller om de betalte for gennemstrømningen på deres site, blot man fik den ønskede service og hastighed. Spørgsmålet er så, om de kan få den hastighed, de behøver, hvis ikke isp’erne gør noget for at reservere plads til dem på nettet? Altså, hvis firmaet ikke får et incitament til at forbedre hastigheden for nogen, på bekostning af andre? Det er jo konsekvensen af privatisering – alt sker på markedsbetingelser – og skattelove opleves altid som indgreb, som straf, om end pengene kommer alle til gode.

Så – trods denne modstand mod at betale mere som skat, og isp’ernes modstand mod højere ydelser uden ekstra afkast – hvorfor forudsiger jeg stadig, at der vil blive et fokus på en internetskat for (især) kommercielle firmaer?

Beskatning af datastrøm mindsker folks lyst til at hoste Google- og andres reklamer = Der bliver mere plads på nettet.

Google er ved at opnå verdensherredømme på innovative gratis-services. Det kan de gøre pga. deres stærke og (tilsyneladende) effektive reklameringsform, med bittesmå søgerelaterede reklamer på enhvert site, der ønsker at tjene en slatskilling på at hoste dem.

Ingen kan med sikkerhed vide, om Google vil ændre holdning. Om disse services pludselig en dag vil koste noget. Men for mig er der ingen tvivl om, at Googles markedsstrategi har lært ALT fra Microsoft, med omvendt fortegn. Hvor Microsoft er paternalistiske og åbenlyst arrogant, dominerende og bruger-Uvenlig, er Google gratis, hjælpsom, varm, fantasi og lyst-betonet og taler til hjertet i enhver forbruger. Og det har givet pote. Spørgsmålet er, om det vil fortsætte sådan – når Googles services har nået en kritisk masse, hvor al væsentlig konkurrence er pløjet i jorden: Om Google vil vise sig at have et andet ansigt.

Hvad enten “man” er usikker omkring Google, og det tror jeg allerede en del er, alene på grund af deres indflydelse og størrelse, eller blot ser Google som en spiller, der er ved at blive for stærk til regulær konkurrence, er eneste måde at stække deres indflydelse på, at stække deres evne til at tjene penge.

Beskatter man således kommercielle sites, beskattes dermed sites, der tjener penge ved at hoste Googles reklamer, hvorved incitamentet til at tjene de småskillinger, man får, ved at være “Google affiliate”, givet vil svinde ind. Google vil miste reklameindtægter, og vil (paradoksalt nok) måske blive tvunget til at tage penge for nogle eller mange af deres services, og dermed vise sig at have et andet ansigt, når det går skidt for dem, for overhovedet at overleve som firma (hvorved forbrugerne søger et andet sted hen), eller bevare deres smilende ansigt og fortsætte med at udbyde deres services gratis, hvilket uanset hvad vil resultere i mindre overskud, og dermed en mere sårbar førerposition.

En del af Googles indtæger vil nok kunne flyttes over på eller forblive på de bevidst kommercielle sites, hvor folk uanset hvad alligevel kommer, men dét at folk ville skulle betale en tredie afgift – opkobling/isp, skat af indtægt fra reklamer, plus tillige skat af datastrøm – vil skabe større bevidsthed omkring trafikken på ens site, og omkring hvad man udbyder, når man ikke får noget igen. Generelt set vil dette nok mindske den generelle trafik på nettet, hvilket vil skabe mere plads og hastighed til de kommercielle firmaer.


Beskatter man datamængden gennem sites, som med online-ydelser tjener penge, mindsker man folks lyst til at hoste Google-reklamer = Der bliver mere “plads” på nettet. Googles indflydelse svækkes. Og der bliver plads til nye spillere.

Konsekvenserne af, at folk ikke længere i samme grad vil kunne surfe via reklamer, eller blive inspireret af reklamer i kombination til egne søgninger, kan skabe nye søgemaskiner for firmaer alene. Paradoksalt nok måske en skabt af Google…! Som (dog) ikke umiddelbart vil have en konkurrencefordel i at skulle bryde sin enestående søgemaskine op i to, for at folk skal kunne finde de produkter, de har brug for.

Jeg er af den mening, at en udtalt forudsigelse er det samme som at muliggøre, hvad der allerede findes af potentialer for denne forudsigelse i vort kollektive eksistentielle rum (på alle niveauer, vi er i kontakt med hinanden…). Altså: Tanken findes i et tilstrækkeligt antal, måske ikke som mem endnu, men som logisk konsekvens af tidligere udvikling, hvor “forudsigelsen” således blot bliver en mere eller mindre kyndig ekstrapolering af tidligere begivenheder.

Fornemmelser, fornemmelser, fornemmelser, begær! som det hedengangne københavnske punkbank IJ-X sang i 80’erne. For det kan aldrig blive andet end en fornemmelse, og fornemmelser tager altid udgangspunkt i øjeblikkets behov. Hvilket er derfor de fleste forudsigelser går galt i byen – fordi subjektive behov har indvirket forstyrrende på den fornemmede extrapolering i den eksterne verden.

At forudsige er at forsøge at tilsidesætte egne behov. Jeg har ikke tal på de forudsigelser og idéer, jeg har undladt at udtale, alene fordi jeg ikke ønskede, at de skulle gå i opfyldelse. Men for så vidt, at jeg overhovedet har forstået noget af det, jeg taler om, kan jeg ikke se, at jeg har behov i klemme nogen steder i min forudsigelse. Intet udkomme, der gavner mig mere end andre.

Derfor søsættes den her trygt, og jeg afventer goder fra de varme lande. Eller måske går den under, hvem ved?