Sociale Objekter (Social Objects)

I sociale fora, i sociale medier, er vel det meste vi gør blot undskyldninger for at mødes. Mødes i offentlighed på Facebook, mødes i anbefalingen af YouTube-videoen, mødes på stedet også i Foursquare, mødes i genoplevelsen på Flickr, mødes i tankens og definitionens udforskning på Quora, mødes, mødes i chatten sgu også, på Facebook og alle steder. Det handler om at mødes. Objekterne er Videoer, Mennesker, Spørgsmål/Svar, Steder, Fotos og Billedkunst, Musik, Deling, Begivenheder, Spil, LiveCast, TVradio, Præsentationer, Anbefalinger, Protester o.a.

Internet-Iværksættere er nødt til at stille sig 2 spørgsmål om Det Sociale Objekt: 1. ”Hvad er det, vi udbyder i den sociale agenda?” og 2. ”Er et helt nyt Socialt Objekt dét, der skal gøre vores lykke, kan vi koble Sociale Objekter sammen, eller byder vi os frem som et (bedre) alternativ til kendte Sociale Objekter?” Stiller man dem ikke, kan man ikke målrette sin start-up’s indpasning i konkurrencen om opmærksomhed.

Vil man gøre indtryk på Internetbrugere, skal man kunne noget: Indplacere sig som en skive i den samlede pølse af daglige handlemuligheder på Internettet. Forsøge at bevidsthedskoble de nye frembudte handlemuligheder med gammelkendte medier eller objekter. Blive anbefalet.

Det er hele verdens befolkning og deres anbefalinger, der rykker noget. Eller blot mængden af fluer på kagen. Facebook, der kunne hedde GlobeSite uden problemer, blev overvurderet på børsen, fordi ingen uden videre kan værdiansætte 1 milliard mennesker opkoblet i samme netværk. Det er 1 milliard mennesker, nogen KAN nå ved fordøren. Og DERES anbefalinger…

Hvad skal man med Sociale Objekter? Ikke noget. Men man kan tælle dem og se om tallet ændrer sig eller forsøge at ændre antallet selv. Blive en del af den Socialobjekt-celleding, som er i færd med at skabe den livsform, der allerede nu optræder som Nettets kollektive ubevidsthed. Og ud over at være nyder, som alle er, så servicere med tjenesteydelser eller kreativt indhold.

Sociale Objekter er er Nettets celler. Celler bliver til organer; på samme led, men omvendt bliver Sociale Objekter til Sociale Medier. Ikke som biologisk vækst fra lille til stor og væk, men født som fuldfærdig fleksibel idé gå fra tanke til anbefalinger eller meget stærkt ud i glemslen.

Vi ved endnu ikke, hvad vi skal eller kan med denne bevidsthed, når den vågner, men vi ved, at den består af os alle sammen. Indenfor dens ubevidsthed kan vi i dag bevæge os i massen ved entusiastisk fremstød eller frygtsom retræte og påvirke nogle af de andre, og af og til i processen trancendere lande, sprog- og kulturgrænser. I processen bliver flere og flere bevidste om fællesskabets evner til forandring og påvirkning.

Når Kollektivet, det fremmødte konsensus, bliver stort nok, mange nok, og vågner, er det pr.definition autonomt  – og hvad vil det så forholde sig til, ud over sig selv? Hvordan kan det dét? Er det dét, man forestiller sig er gud: Foreningen af intelligente, selvbevidste celler, som i kollektiv vil iværksætte skabelse og udforskning af hvadsomhelst, der er muligt at skabe eller forstå? Har et sådant væsen nogen sinde eksisteret? Eksisterer det allerede?

Det Sociale Net er stort set det meste, hvis man indregner kommentarmuligheder hvorsomhelst:

eBøger Danmark, gruppe på LinkedIn

Jeg holder ePause derfra.

 

eBøger Danmark på LinkedIn er en fællesgruppe for folk, som dagligt tager stilling til ebøger, som forlag, sælgere og køber…!

Området er i så hastig vækst, at dagens produktionsredskaber kan være væk om et år, og

• prisniveauet justeres og forandres løbende,
• konsekvenserne for indholdsproducenterne, forfattere og illustratorer, er uoverskuelige
• forlagene må sjusse sig frem og betragte ebogsmarkedet som jomfruelig jord
• de største forlag har konsolideret sig med ebogsdistribution, Publizon, med en prissætning, der tvinge andre forlag til at hæve prisen
• læserne ved stadig ikke, hvilke formater og ebogslæsere, apps og software, de skal investere i
• medierne ignorerer ebøger ift. anmeldelser
• bibliotekerne betaler dyrt for at udlåne ebøger

og meget mere.

Opret et emne, hvis du har bidrag at byde på, som passer til danske forhold, eller kommentér på de eksisterende. På engelsk og i forhold til engelsktalende forhold findes en lang række grupper, som på mange områder kan være til inspiration, men absolut ikke kan erstatte diskussion om danske forhold:

Vores bibliotekssystem, uddelingen af støtte til danske forfattere baseret på eksemplarantal på danske bibliotekshylder; ingen danske ebogslæser-dimser; udvikling af bogapps på dansk er i de fleste tilfælde (maj 2011) uforholdsmæssigt dyrt; monopollignende tilstande på distributionsområdet o.m.a.

At være et sprogområde på knap 6 mio. mennesker ift. at have et potentielt publikum på 1/3 af verdens befolkning, betyder ikke så meget for den smalle litteratur – et normalsalg i begge sprogområder ligger vist omkring 0,001 promille/befolkningstallet – mens den største forskel er omfanget af salg for en bestseller. Så, for den engelsktalende verden er incitatmentet til produktion, udgivelse og salg meget, meget større end i Danmark, hvor det potentielle afkast for nationale forfattere og forlag ikke er enormt.

Så, hvordan gør vi – danske forfattere, forlag, biblioteker, læsere? Sig frem.

KK maj 2011.