washington, Peru, Kbh 3

Blev kørt fra Ronald Reagan Airport... til Alexandria, hvor min veninde og hendes datter bor. Naboen var ved rattet. Ung fyr, der 1) kørte som om han var ved at OD'e af kaffe, 2) gik ind for skydevåben til alle "så man kunne beskytte sig mod dem, der vil overfalde én med skydevåben", og 3) bød mig hjerteligt velkommen i Guds eget land ved at spille en sang om "I blame it on the viking", fordi min venindes datter har døbt mig "My Viking". Oh boy. Efter en tid var jeg i stand til at se det som, at han gjorde hvad han kunne for at få mig til at føle mig velkommen, samtidig med at han manifesterede sig som ung amerikaner over for en ældre udlænding. Stadig uhyggeligt, men andre steder er det endnu mere nådesløst: Dér tales ikke om tingene; dér handler det om, hvilken baggrund man har, om man ser dem i øjnene, hvilken styrke (læs = hensynsløshed og kulde) man kan udstråle. Der er mere end én grund til at rejse, når man kommer fra Danmark, og det er så absolut at blive klar over, hvad det er for en verden man egentlig skal ønske sig. Om end det er ved at blive det samme over det hele.

Hér er også koldt. Og mere kulde er på vej. Imellem reklamerne på TV'et er der lidt nyhedsudsendelser (og bidder af film og serier), som lover mere kulde, meget mere kulde. Greeeeat!

Jeg er i råddent humør. Dejligt at se mine venner hér, men flertallet er efterladt derhjemme. Det er ikke verden, der beder om min tilstedeværelse, men mig der beder verden tage imod mig. Og jeg skal hele tiden arbejde på at holde hjertet åbent.

2 timer efter jeg skiftede fly i Newark, NY, blev lufthavnen lukket pga. en sikkerhedsbrist. En eller anden var smuttet ud gennem en exit, uden at gå igennem tolden. Det burde ikke kunne ske, men det skete. Og fokus er helt i top pga. bombeforsøget forleden. Køen gennem sikkerhedskontrollen i Newark var latterligt lang. I Danmark hvor det hed sig: Mød op 3 timer før afgang til USA pga. skærpet sikkerhed, var jeg igennem sikkerhedsslusen efter 10 minutter. Men USA er ikke det mest effektive land, og der er en følelse af uvilje og modstand i mange servicefunktioner: Folk virker ubegavede og uinteresserede. Ingen ro og selvsikkerhed som i tilsvarende funktioner hjemme. Man kan vel ikke direkte argumentere, at det handler om tryghed i ansættelsen i DK - at folk dér er beskyttede af fagforeninger og arbejdsregler og derfor bedre til at være sig selv? Men måske er det ikke selvmodsigende - måske er netop usikkerhed i ansættelsen plus den amerikanske høflighedstvang er med til at skabe aggressioner og utålmodighed med kunderne?

Har været ude med min veninde i dag for at købe en trådløs router, så hun endelig kan komme på med sin arbejdscomputer. En enorm mall er eneste mulighed for at købe noget på disse kanter, og har de det ikke, er der ingen fritliggende butikker nogen steder, som man kan komme til uden bil. Min veninde har ikke bil. I det hele taget er der meget her, som er umuligt uden en bil. Eller svært og tidkrævende i meget høj grad, fordi afstandene er så vanvittige. Som min veninde udtrykker det: Det tager 4 timers kørsel til min mor mod syd, og 4 timers kørsel til min søster mod nord, og det er alt sammen inden for den samme stat! Og dém er der 5o af!

300.000.000 mennesker. Tallet giver ingen mening, men afstandene og alle menneskene som bebor dem, som intet individ har mulighed for at kende, giver begrebet konsensus en anden betydning, og skaber - modvilligt - en smule forståelse for TV'ets centrale betydning for amerikaneren som repræsentativt forsamlingsrum. Men hold kæft hvor er det nævenyttigt i sin snagen i alt! Det er faktisk stort set ikke til at holde ud. 100 gange værre end TV i Danmark.

Ingen fotos endnu.

Eksildigter, Alan Pary: I kunst skal du ikke tænke tilbage.

Alan Pary er eksilkristen og digter - eller måske må man ligefrem sige "eksildigter", al den stund han er uønsket i Irak, fordi han ud over at være kristen ikke blot nøjes med at tænke sine digte.

Digtningen alle vegne, herunder også i Danmark, ønsker typisk verden bedre for alle, men når et menneske fra en anden kultur kan blive jagtet for at skrive digte, der ønsker verden bedre, er det sært at være borger i en nation, hvor digtning endnu er for de få. Man kunne jo få den tanke, at danskere generelt oplever at have det så godt og trygt, at enhver forandring er en trussel. (Det kaldes, i så fald, stagnation.)

Alan Pary er blot én blandt mange eksil-irakere, som i overensstemmelse med gældende dansk medmenneskelig praksis har levet i årevis i danske asylcentre, helt eksakt 10 år på 3-sengsstue, og nu står over for en yderst uvis udvisning til det strengt muslimske styre i Irak.

Han skriver altid om håb, siger han i dag i Information [pdf]. "I kunst skal man ikke tænke tilbage... hvis du tænker negativt, kommer du til at bringe det ind i kunsten. Jeg skal ikke bringe sygdom til folk. Jeg skal bringe det smukke."

Alan Pary har overlevet 10 års venten på at skrive digte. Har lært sig dansk ved at lytte til Sandholmlejrens personale og skriver i dag digte på fejlfrit dansk. Men hvor mange mennesker er i stand til at overleve 10 år i uvished? Man kan prøve, hvis man kan, at forstille sig, hvordan det som barn ville være at blive foragtet for sin religion, og som voksen at blive fængslet for sin tro.

Det har længe være svært for mig at kapere den danske model med at holde folk i Limbo i årevis. Det er tydeligt, at lovgiverne lever i en verden, hvor frygt ikke blot er primus motor, men også produktet. Hvor ville det være befriende, hvis man snart kunne rejse hovedet alle steder og sige: "Jeg kommer fra Danmark - I ved, dér hvor håbet om en bedre verden bor!" snarere end "Jeg kommer fra Danmark - undskyld! Undskyld, at vi er så bange!"

-

Forfatter, dramatiker og medlem af Dansk PEN, Michael Svennevig, har baseret et teaterstykke, "HEGN", på Alan Parys skæbne i Danmark, som blev opført i Juni på teateret Sorte Hest.

Om stykkets tilblivelse siger Michael Svennevig:

"Selvfølgelig kan det ikke lade sig gøre. Ikke på så kort tid... Men så gælder det om at få fat i de rigtige samarbejdspartnere. Niels Vigild, Thulla og jeg havde allerede lavet "Ørkenshow" (en musikalsk tekst-collage baseret på min roman "Ørkendrømme") på Teatret ved Sorte Hest, så vi vidste, at vi ville kunne samarbejde, og samarbejde godt. De var begge straks med på ideen. Det samme var teatret.

Vi tog sammen op og besøgte digteren i Sandholmlejren og gik tur langs hegnet. Karl Johan Mikkelsen fra D2R, Den Anden Radio, optog lyde fra lejren, som Thulla bearbejdede til forestillingens lydspor.

Det er et stort ansvar, når man skal omsætte levet liv til teater. På den ene side gælder det om at være tro over for det levede liv, der har inspireret til historie, men samtidig skal teksten fungere som teatertekst. Men nogle tekster skriver sig selv, ligesom HEGN gjorde. Musikken og sangene skulle komponeres og teksten skulle indstuderes, og de to fortællelag finde sammen på scenen. Jo, det kan lade sig gøre.

Nu mangler vi bare at få omstødt nogle vilkår og omstændigheder, der er uanstændige. Skammelige. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt. Det er næste skridt.

Alle involverede i HEGN har arbejdet uden honorar.

Hvis vi hver især gør det, som vi bør gøre, skal vi nok få det ændret."

-

Sognepræst ved Apostekirken på Vesterbro i København, Niels Nymann Eriksen, var inde at se stykket, og blev så rørt, at han i samråd med Michael Svennevig besluttede at lave en happening i kirken. "De afviste asylansøgere... fremstilles ofte i pressen... [kun] som del af at problem eller en sag. Vi synes, det er nødvendigt, at folk får mulighed for at møde dem ansigt til ansigt, og høre deres personlige historie... Ofte er asylansøgere endt som en slags gidsler i det politiske spil. Det vil vi gerne gøre noget ved - ved at gøre det på denne måde." Citat fra Vesterbro Bladet, 13. august 2008

Som indledning havde Michael Svennevig skrevet en prolog, som skuespiller, Kirsten Olsen, læste op. Den kan hentes [hér.]

--
Har man det godt, har man typisk overskud til andre. Har man ikke overskud til andre, men insisterer på, at man har det godt, hvad skal man så kalde det?

Igen kunne man risikere at få en tanke: Måske har vi det ikke godt i Danmark? Spørgsmålet kunne så være hvorfor - men for at blive i Alan Parys tankegang: Hvad skal der til for, at vi får det bedre?

Dramatikeren og præstens iscenesættelse af møder med afviste asylansøgere forsøger at vise det, men meget ville være nået, hvis enhver for sig selv anerkendte, at et menneskes ve og vel ikke er en service, der kan påtages af lavestbydende; at et menneske ikke har en pris, der skal omregnes i kroner og øre: En tidligere centermedarbejder i Sandholmlejren, som må siges at være tæt på dén problematik, er [hér] dybt kritisk over for den statslige politik, Dansk Røde Kors og pengetænkningen i forbindelse med (citat) "omsorgen" (citat slut) for asylansøgere.

Et menneske er et menneske er et menneske. Det kan ikke for ofte vises, siges, indses. Prøv selv.

DRs nedlægning 5 - Hvem er Jesper Klein?!

Mens jeg med mit lille digitalkamera filmede den strømmende demo mod nedskæringerne i DR, overhørte jeg en yngre forbipasserende mandlig cyklist sige ind i mobilen - åbenbart som forklaring på larmen omkring sig: Nåe, det er bare 65-segmentet i demo.

Det stødte mig.

Ikke fordi jeg ikke ønsker at blive associeret med mennesker 20 år ældre end jeg selv, men fordi jeg i ét nu oplevede hans smarthånlige bemærkning præcis udtrykke den manglende evne til at se andet end det programmerede billede, der ikke blot er udbredt i Danmark, men som gamle HCA i sin historie om kejseren for 200 år siden allerede så som universelt:

Demonstrerer mennesker et ønske om at bevare HØJ kvalitet i DRs sendeflade, må det nødvendigvis være, fordi de enten har kendskabet til høj kvalitet ind med modermælken - en forvænthed med den bedste mad og vin, rigelig med omsorg og følelsesvarme, at kunne argumentere sig til jævnligt at få sin vilje, de bedste lærere, det bedste køretøj, den bedste partner, det mest optimistiske, selvsikre udsyn osv. - eller gradvist gennem livet har lært at sondre mellem det gode og det mindre gode, det smagfulde og det usmagelige, det smagfyldte og det smagløse, det bestandige og det ubestandige, det unikke og det almindelige, det væsentlige og det overflødige.

Demonstranterne er altså enten mennesker, der har forskellen på skæg og snot med hjemmefra eller har kæmpet sig til den ved hårdt arbejde, evt. et langt liv eller en høj uddannelse, eller stor sensitivitet: Hvad er høj og hvad er lav kvalitet. Og hvori nytten af at kunne sondre består.

Programudbuddet i DR laver ikke sig selv.

Demonstranter for bevarelsen af kvalitativ bredde og dybde i DRs udsendelsesflade er altså mennesker, som er tilvænnet en daglig dosis vidende og videbegærlige journalister med beføjelser til at være dygtige til at beskæftige sig med menneskers følelser, tanker, produkter, relationer, problemer, placering, egenart. De dannede nysgerrige og/eller 65-segmentets narkomani efter kvalitet. Folk, som af livet har lært ikke at nøjes med mindre end det bedste. I hvert fald hvad angår informationer om og fra verden overleveret i lyd og billed.

Den unge cyklist tilhører givet "det segment", som selv udvælger sig al sin information fra nettet - hvilke nyheder han vil høre, hvilke film, musik, underholdning - vælger sin kreds af venner og bekendte, og er afhængig af selv at blive valgt. Han kan altid - via nettet - blive opdateret på det seneste, når han vil, og det vil han gerne og ofte. Og har dét at være konstant ajour på øjeblikket som sin stimulans. Men hvem producere alt det, han hører og ser dér?

Snarere end én, der marcherede for at demonstrere mod et seriøst tab af kvalitativ information, for mig selv og for dét, jeg opfatter som et gyldigt, dansk, samfund, følte jeg, at en her-og-nu-social-junkie og on-linesnob med én bemærkning havde reduceret mig til en passiv-informations-modtager-og-uden-for-alt-væsentligt taber. Skåret ned til én, som spilder menneskeligt sociale ressourcer ved at over-værdsætte at modtage information uden at skulle give noget igen. Eller sagt med andre ord: Det søde, unge menneske viste sin manglende dannelse ved at reducere mig og de andre DR-demonstranter til antikviteter uden sans for øjeblikkets værdier.

Gr. ringe skoleforudsætninger har jeg selv dyrket samme nedvurdering i mange år, men i dag er jeg en snob, som aldrig kan komme langt nok i dybden: Jeg har smagt på kalken og kalken er sød... Viden vaccinerer. Viden opildner og åbner. Viden vil have mere. Ikke flere gratisaviser og overskrifter, men viden: Dybde. Forståelse. Indsigt.

Jeg besluttede, at jeg ville tage nogle fotos af cyklistens jævnaldrende i demoen, og således demontrere, at det ikke kun var det lange liv, som var på march. Fyren med skægget var meget fremtrædende og måtte i kameraet. Siden skulle han så gå på scenen for at sige et par ord sammen med vennen til venstre, men først skulle vi fra Nytorv foran Domhuset, gennem Nørregade, til venstre ved Stormgade, forbi Torvaldsens og over Højbro og ned langs Gammel Strand til røven (eller ryggen) af Kulturministeriet, hvor billedhuggeren S. W. Hansens "Slægt løfter slægt" (står). Her stod (også) scenen klar til en lille perlerække af indslag for de fremmødte.

<- Denne ældre sag skal være den eneste nævnt.

Efter et kvarters reminiscens over et komisk liv på scenen og i bl.a. børne-TV (jeg bar min børne-TV-teeshirt til arrangementet!), og mere end at have antydet muligheden af, at en højrefløjsopfattelse af de skabende kræfter i DR som "røde lejesvende" kunne være årsagen til dette kulturmord på den eneste reklamefri kanal, der er tilbage, gik den ældre herre af scenen til dagens største og længste bifald.

Jeg så ham standse ved bagtæppet og se ganske forbløffet ud - så længe dét bifald dog blev ved!

Derpå gik vores rødskæggede unge ven på scenen.

Sammen med sin ven fra før repræsenterede de det nye ungdomsTV, sagde han, og ville gerne sige, at det altså ikke stod så sløjt til med DR, som alle gik rundt og tænkte. Der var faktisk mange gode programmer, interessante og spændende. Og lærerige... Faktisk havde de bedt om mikrofontid for at gå i rette med "den ældre herre i den lange frakke, som jeg dog ikke ved, hvem er"...

Ja. og alle unge mener nuet er bedre end fortiden og jeg vidste sgu ikke, hvem Poul Reumert var, da jeg var 21. Men jeg var heller ikke ansat i en kulturskabende- og formidlende institution, og havde derfor heller ikke ansvar for at holde nationen til faklen.

Denne rødskæggede fætter kom for mig til at repræsentere alt, som er galt med det såkaldte informationssamfund: Kvantitet frem for kvalitet. Bevares, han er sikkert en sød fyr - og hans ven skyndte sig at gribe mikrofonen, inden de forlod scenen, og sagde: Jesper Klein, du er for sej! for om muligt at genvinde lidt af tabet af ære. Men det var for sent. Kejseren har fået nye klæ'r. Og kun de pauvestre af skræddere er tilbage på slottet.

Skal vi så ikke bare lukke slottet og få refunderet medieskatten? Og lade dem, der klæ'r sig som kejseren, fryse? Men det er synd, er det ikke? Det turde være indlysende, at vi ALLE mister territorium, hvis laveste fællesnævner vinder. Igen.

Så, nu ikke flere fucking metaforer:

Nedlæg DR som kulturskabende og -formulerende institution og nedlæg "Danmark" som samfund! Det kan ikke siges tydeligere.

DRs nedlægning 4 - den fuldstændige liste fra de nosseløse

Den fuldstændige liste over nedskæringer - tydeligvis lavet af mennesker uden nogen form for dannelse eller indsigt eller vilje til kulturbredde eller public service!!!!!!!!!!!!

Græd ikke, GÅ d. 12 september fra Nytorv kl. 16!

RADIO

P1

Dokumentarzonen – 100 % nedskæring
Med lukningen af Dokumentarzonen forsvinder radioens montagegruppe og radioens dokumentargruppe. Da Ultralyd også bliver lukket, forsvinder radiomontager, radiodokumentarer og monteret radio helt fra P1.
Da Lige Lovligt og Øjeblikke også lukkes forsvinder også næsten al reportage fra P1.

Eksistens – 100 % nedskæring

Øjeblikke – 100 % nedskæring

Ultralyd – 100 % nedskæring

Lige Lovligt – 100 % nedskæring
P1s retspolitiske program bliver nedlagt.

Orientering – ca. 4,5 % nedskæring
Orientering skal have nyt koncept, så programmet kan laves for færre penge. Det kan f.eks. betyde færre fagmedarbejdere, flere interview i programmet lavet på kort tid, det kan betyde færre analyser, mindre undersøgende journalistik, færre reportager osv. Men hvordan, det skal kunne høres, er endnu ikke besluttet.

Harddisken – 35 %
Programmet forkortes fra 87 til 57 minutter. Lytterne får en nedsat og ringere dækning af nyheder og baggrundsorientering om it-teknologien i samfundet. Besparelsen er ikke en del af spareplanen, men er besluttet senere.

Radioavisen – ukendt procentsats
Radioavisen kl. 12 bliver forkortet fra 30 til 20 min. på hverdage, og fra 20 til 15 min. i weekenderne. Budgettet reducers her med 2-3 mio. kr. årligt.
DRs nyhedsafdeling skal herudover samlet set spare 22 mio. kr. årligt på redigeringsfolk, lydteknikere, fotografer m.m., i alt 40 procent af den tekniske stab forsvinder. For Radioavisens vedkommende betyder det dårligere lyd og dårligere journalistik, fordi journalisterne fremover skal tid på teknik, som i dag bliver brugt på indhold.

Kulturnyt – ukendt procentsats
Den samlede kulturafdeling i DR skal spare omkring 10 mio. kr. årligt. Det præcise tal er endnu ikke meldt ud. Det vil formentlig betyde, at 15-20 kulturmedarbejdere ud af ca. 75 ansatte vil forsvinde. Præcis hvilke kulturprogrammer, der vil forsvinde og hvilke der vil blive reduceret, er endnu ikke meldt ud. Men Kulturnyt vil formentlig også blive reduceret.
P2

Jazz Live – 100 % nedskæring
DR holder helt op med at optage jazz-koncenter live. Mange organisationer, spillesteder, musikere, Radio Jazz, Ålborg Universitet og Jazzsamlingerne på Det Fynske Konservatorium, foreninger m.v. har reageret og sendt protestbreve til Folketingets kulturudvalg og DRs direktion. Der har også været diverse indlæg i aviserne bl.a. kronikker i Information og Politiken. En underskriftsindsamling forestået af Holbæk Jazzklub på nettet har indsamlet 2500 underskrifter primært fra lyttere over hele landet.

Operanyt – 100 % nedskæring
Med lukningen af Operanyt, vil DR ikke længere have særskilt formidling om opera på et fast tidspunkt, lavet af mennesker med viden om området.

Litteraturoplæsning – 100 % nedskæring

P2 Plus – ukendt procentsats
Den samlede kulturafdeling i DR skal spare omkring 10 mio. kr. årligt. Det præcise tal er endnu ikke meldt ud. Det vil formentlig betyde, at 15-20 kulturmedarbejdere ud af ca. 75 ansatte vil forsvinde. Præcis hvilke kulturprogrammer, der vil forsvinde og hvilke, der vil blive reduceret, er endnu ikke meldt ud. Men P2 Plus vil med stor sikkerhed blive reduceret.

Plus Bog – ukendt procentsats
Den samlede kulturafdeling i DR skal spare omkring 10 mio. kr. årligt. Det præcise tal er endnu ikke meldt ud. Det vil formentlig betyde, at 15-20 kulturmedarbejdere ud af ca. 75 ansatte vil forsvinde. Præcis hvilke kulturprogrammer, der vil forsvinde og hvilke, der vil blive reduceret, er endnu ikke meldt ud. Men Plus Bog vil med stor sikkerhed blive reduceret.

Kunstmagasinet – ukendt procentsats
Den samlede kulturafdeling i DR skal spare omkring 10 mio. kr. årligt. Det præcise tal er endnu ikke meldt ud. Det vil formentlig betyde, at 15-20 kulturmedarbejdere ud af ca. 75 ansatte vil forsvinde. Præcis hvilke kulturprogrammer, der vil forsvinde og hvilke, der vil blive reduceret, er endnu ikke meldt ud. Men Kunstmagasinet vil med stor sikkerhed blive reduceret.

Musikformidling – 25 % nedskæring
For at gennemføre besparelsen, skal der laves en generel omlægning af musikformidlingen på P2. Da planerne endnu ikke er offentliggjorte, ved vi ikke hvad konsekvenserne er, men der forventes omfattende nedlæggelser af programmer og store reduktioner i budgetterne. Det vil medføre et mere snævert programudbud, mindre formidling, færre researchede programmer og færre analytiske programmer.

Lyt til nyt – 60 % nedskæring
Programmet bliver reduceret i forbindelse med hele den omformattering af P2, der skal finde sted som led i spareplanen. Med reduktionen i af Lyt til nyt vil, der blive markant mindre information og formidling af ny dansk kompositionsmusik.

Radiodrama – ukendt procentsats
Radiodrama og TV-drama bliver langt sammen, således at fremtidig radiodramatik skal produceres i samarbejde med TV-drama.

Radioavisen – ukendt procentsats
Radioavisen kl. 12 bliver forkortet fra 30 til 20 min. på hverdage, og fra 20 til 15 min. i weekenderne. Budgettet reducers her med 2-3 mio. kr. årligt.
DRs nyhedsafdeling skal herudover samlet set spare 22 mio. kr. årligt på redigeringsfolk, lydteknikere, fotografer m.m., i alt 40 procent af den tekniske stab forsvinder. For Radioavisens vedkommende betyder det dårligere lyd og dårligere journalistik, fordi journalisterne fremover skal tid på teknik, som i dag bliver brugt på indhold.

P3

Danish Music Award – 100 % nedskæring
DR holder op med at sende Danish Music Award.

P4

Fredagslive – 100 % nedskæring
DR ophører med at optage og transmittere rytmisk musik live

Relax – 100 % nedskæring
Programmet forsvinder blot 8½ måned efter første udsendelse blev sendt.

Regionale middagsudsendelser – 100 % nedskæring
Med lukningen af den regionale middagsflade, udgår endnu et regionalt program fra P4. Dermed er ca. en femtedel af de lokale regionale programmer bortfaldet på to år, samtidig med at DR har formuleret et mål om at komme tættere på danskerne.

Regionale nyheder og programmer generelt – ca. 8-19 % nedskæring
Især musikken og kulturen i provinsen vil mærke, at der er færre folk til at dække området. Hos DR Nordjylland, der skal spare 19 procent, bliver 7 ud af de nuværende 36 stillinger nedlagt. Færre ressourcer på regionalstationerne vil alt andet lige give færre reportere i marken, dvs. den almindelige borger vil opleve, at vi sjældent er på stedet, når tingene sker. Mere telefon, mindre reportage.

Fredagsbar – 100 % nedskæring
Hos DR Sjælland betyder de generelle besparelser, at programmet Fredagsbar lukker.

Radioavisen – ukendt procentsats
Radioavisen kl. 12 bliver forkortet fra 30 til 20 min. på hverdage, og fra 20 til 15 min. i weekenderne. Budgettet reducers her med 2-3 mio. kr. årligt.
DRs nyhedsafdeling skal herudover samlet set spare 22 mio. kr. årligt på redigeringsfolk, lydteknikere, fotografer m.m., i alt 40 procent af den tekniske stab forsvinder. For Radioavisens vedkommende betyder det dårligere lyd og dårligere journalistik, fordi journalisterne fremover skal tid på teknik, som i dag bliver brugt på indhold.


DAB

DR X – 100 % nedskæring


TV

DR1

Lørdagsunderholdning – 100 % nedskæring
Udgør i alt 23 % af DRs underholdningsbudget.

Dansegrandprix – 100 % nedskæring

Aften Tour – 100 % nedskæring

Danish Music Award – 100 % nedskæring

Kulturtransmissioner – 100 % nedskæring
Eksterne events og transmissioner er ikke DRs kerneopgave, skriver direktionen. Derfor forsvinder en række transmissioner fra kulturelle begivenheder, blandt andet uddelingen af Reumert- og Robert-priser, m.m.

Sportstransmissioner – 100 % nedskæring
VM i foldbold, OL, atletik, håndbold, cykling, speedway, skihop

Undervisningsprogrammer – 88 % nedskæring
Alle enkeltstående undervisnings-udsendelser, samt mindre serier bliver helt fjernet fra afdelingen. Der er tale om 90-100 halvtimes programmer, der typisk har været genudsendt 7 gange. Ud over den samlede undervisningsverden, rammer besparelserne specielt de lavtuddannede borgere, der har fundet motivation og inspiration til et bedre liv i DR Undervisnings programmer. Den voldsomme reduktion af nyproduktion til dr.dk vil også få mærkbare konsekvenser for de mange brugere både i undervisningsverdenen og blandt borgere i al almindelighed. Kun enkelte kampagner bevares.

Sportsnyt – ukendt procentsats

Søndagssport – ukendt procentsats

TV-Avisen – ukendt procentsats
Der skal spares ca. 4 mio. kr. årligt på de korte TV-Aviser. DRs nyhedsafdeling skal herudover samlet set spare 22 mio. kr. årligt på redigeringsfolk, lydteknikere, fotografer m.m., i alt 40 procent af den tekniske stab forsvinder. For TV-Avisens vedkommende betyder det dårligere billeder og lyd og dårligere journalistik, fordi journalisterne fremover skal bruge tid på teknik og fotografering, som i dag bliver brugt på indhold. Herudover beskæres vagtplanlægning, afrapportering og økonomifunktion med 70 procent, så journalisterne selv skal bruge mere tid på planlægning og bogholderi, ligesom der nedlægges korrespondentposter.

Aftenshowet – ukendt procentsats


DR2

Musikprogrammet – 100 % nedskæring
Den faste dækning af rytmisk musik på DR2 forsvinder, ligesom programmets hjemmeside forsvinder. Nedlæggelsen af programmet blev præsenteret i forbindelse med spareplanen, men ikke sat i forbindelse med en konkret besparelse.
Spot - kulturportrætter– 100 % nedskæring
Serien af kulturportrætter forsvinder helt fra DR 2

Undervisningsprogrammer – 88 % nedskæring
Alle enkeltstående undervisnings-udsendelser, samt mindre serier bliver helt fjernet fra afdelingen. Der er tale om 90-100 halvtimes programmer, der typisk har været genudsendt 7 gange. Ud over den samlede undervisningsverden, rammer besparelserne specielt de lavtuddannede borgere, der har fundet motivation og inspiration til et bedre liv i DR Undervisnings programmer. Den voldsomme reduktion af nyproduktion til dr.dk vil også få mærkbare konsekvenser for de mange brugere både i undervisningsverdenen og blandt borgere i al almindelighed. Kun enkelte kampagner bevares.

Eksistens-programmer – 100 % nedskæring

Den 11. time – ukendt procentsats

Tema-tirsdage – ukendt procentsats

Deadline – ukendt procentsats
Deadline skal ikke skære ned i udgifterne til journalister. Men DRs nyhedsafdeling skal samlet set spare 22 mio. kr. årligt på redigeringsfolk, lydteknikere, fotografer m.m., i alt 40 procent af den tekniske stab forsvinder. For Deadline 22:30s vedkommende betyder det, at alle teknikere og fotografer bliver sparet væk. For seerne vil det bl.a. betyde, at de nuværende egenproducerede indslag, der leder op til interview og debatter, i hovedsagen forsvinder.


dr.dk

Viden Om – 100 % nedskæring

Børnepris – 100 % nedskæring

Klub Ø – 100 % nedskæring

Bolero – 100 % nedskæring

Lyt til nyt – 100 % nedskæring

Operanyt – 100 % nedskæring

Bog – 100 % nedskæring

Undervisning – 88 % nedskæring

Spil – 50 % nedskæring

Tekst tv – ukendt procentsats

Underholdning – ukendt procentsats

Oplysning – ukendt procentsats

Kultur – ukendt procentsats

Temaer – ukendt procentsats

Unge – ukendt procentsats


Hele DR

Besparelser, der berører samtlige programmer


DRs arkiv, bibliotek m.m. – ca. 50 % nedskæring, 17-20 mio kr.
Ved halvering af budgettet kan arkivering og registrering af udsendelsesstof og råstof i Mediearkivet kun bære en mindre del af besparelsen, hvis man skal kunne genfinde optagelser og udsendelser. Det vil derfor især gå ud over andre ydelser som f.eks. research. Det vil formentlig betyde færre genbrugsindslag i udsendelserne, da der vil være langt færre medarbejdere til at hjælpe journalisterne med at finde det, der er mere kompliceret at finde i arkiv og baser. Uden mulighed for grundig og dybtgående research efter de relevante indslag mister programmerne forskelligartethed og historisk perspektivering.

Teknologi, service, rengøring, kantine, m.m. – 10 % - ca. 40 mio kr.
DR seere og lyttere skal regne med at opleve en reduceret teknisk kvalitet m.m. Der vil bl.a. forekomme et stigende antal fejl som følge af manglende vedligehold eller ibrugtagning af ikke færdigudviklet eller gennemtestet udstyr.

Vagtplanlægning m.m. i DR Nyheder – ca. 70 % - ca. 10 mio kr.
Vagtplanlægningen og Servicedesken nedlægges, og formentlig spares også produktionssekretærerne og prompterne væk. Økonomifunktionen rammes også. Vi ved endnu ikke, hvordan arbejdsopgaverne i Servicedesken skal fordeles. Det drejer sig hovedsagelig om telefonekspedition af opkald til TV-A og Radioavisen. Servicedesken arkiverer også alle radioaviser i Mediearkivet, samt registrerer brug af musik m.v til Koda-Gramex. Desuden sørger Servicedesken for postfordeling til alle medarbejdere i DR-Nyheder - og tager sig af indkøb af kontormateriale m.m.m. Med besparelserne i vagtplanlægning og servicedesk vil de redaktionelle medarbejdere skulle overtage en væsentlig del af dette arbejde og dermed få mindre tid til at producere radio og tv.

--

spørgsmålet er ikke, om vi ikke lige så godt kan lukke institutionen med det samme. Men i så fald så fordele midlerne til medarbejderne at forvalte... Hellere 100 radiostationer 2 timer hver dag, båret af ånd, vid, indsigt og gejst, end et døgnmedie uden nosser!

Hele stationen burde nedlægge arbejdet, indtil regeringen greb ind med de fornødne midler. Så kunne de lære det!

@ Kunstneres Beskatning

I 2002 lavede Statens Kunstfond og Skattevæsenet i samarbejde en vejledning kaldet kunstneres beskatning. Den blev trykt og fyldte i A4-størrelse små 100 sider.

Dette siger noget om, hvor svært et område kunstneres beskatning netop er - en regulær gråzone, hvor det meste er individuelle vurderinger, baseret på det enkelte menneskes aktivitet og produktion, men i hovedparten af tilfældene vurderet ikke som lønmodtager og ikke som selvstændig.

Meningen var, at den skulle agere vejledende faktor for kunstnere og skattemedarbejdere lige - og mine personlige erfaringer fortæller mig, at det blev nemmere at være både digter og mig, efter dens udgivelse.

Her er opdateringen - KUNSTNERES BESKATNING 2007. [Hent som .pdf]

Gå med fred!

DRs nedlægning 3 - hvidbog over forringelserne *

Tal og konsekvensvurderinger stammer fra indberetninger fra medarbejdere i de enkelte afdelinger i DR. De præcise budgetter er ikke offentligt tilgængelige.

Radio

P1:
Nedlægges: Dokumentarzonen, Montagegruppen, Eksistens, Øjeblikke*, Ultralyd, Lige Lovligt
Reduceres: Orientering, Harddisken*, Radioavisen, Kulturnyt

P2:
Nedlægges: Litteraturoplæsning, Jazz Live, Opera-nyt
Reduceres: Musikformidling, P2 Plus, Plus Bog, Kunstmagasinet, øvrige kulturmagasiner, Radioavisen, Lyt til nyt, Radiodrama

P3:
Nedlægges: Danish Music Award

P4:
Nedlægges: Fredagslive, Relax, Fredagsbar, regionale middagsudsendelser
Reduceres: Regionale nyheder og programmer generelt, Radioavisen

DAB

Nedlægges: DR X

TV

DR1:
Nedlægges: Undervisningsprogrammer, Lørdagsunderholdning, Dansegrandprix, Aften-tour, Danish Music Award, kulturtransmissioner; Reumert, Robert, m.m., sportstransmissioner; VM i foldbold, OL, atletik, håndbold, cykling, speedway, skihop
Reduceres: Sportsnyt, Søndagssport, TV-Avisen, Aftenshowet

DR 2:
Nedlægges: Musikprogrammet, Spot kulturportrætter, undervisningsprogrammer, eksistens-programmer
Reduceres: Den 11. Time, Tema-tirsdage, Deadline

www.dr.dk

Nedlægges: Børnepris, Klub Ø, Viden om, Bolero, Lyt til nyt, Operanyt, Bog
Reduceres: dr.dk/tekst-tv, underholdning, oplysning, kultur, spil, temaer, unge

Berører samtlige programmer i DR

Reduceres: DR Kommunikation, Jura, HR, teknologi & service, økonomi, research & arkiv, vagtplanlægning.

* Note: Besparelsen er ikke en del af spareplanen, men er besluttet senere.


Listen er taget fra dansk kunsterråd

-

* Og så ville det være betimeligt at tænke på, at du lige er blevet pålagt en MEDIESKAT på over 2000 kr. årligt, som er sådan skruet sammen, at du stort set kun skal holde dig orienteret om verden via avisabonnementer for at falde udenfor.

KLAG!

DEMONSTRER!

DR's nedlægning 1

Når du køber tomater, køber du altid dem, der er helt smattede og ikke holder længere end 10 minutter. Ikke? Og når du indgår et parforhold, vælger du bevidst en partner, der er utiltalende, løgnagtig, utro og aldrig nærværende. Ikke? Og hvad som helst du beskæftiger dig med er altid det mest kedelige, uinspirerende, tomme, åndsforladte, du kan finde. Ikke? Og i næste uge skal du ind og have lavet din årlige lobotomi, bare for at være på den sikre side. Ikke?

Ikke nikke nej, vel!?

Skal dårlig forvaltning og en ultra-højredrejende regering have lov til at lukke munden på alle i DRs radio, som har en selvstændig mening, mener noget med det de gør, tør forfølge historier ingen andre gør, tør risikere at være kedelige for at komme i dybden, og informerer fra HELE Danmark og ALLE steder i verden, snarere end blot fra Københavns pop-overgrund og politisk sanktionerede demokratier?

Vi bliver alle sammen fattigere for hvert et kulturprogram, der forsvinder fra DRs radio. På alle måder. Man kan ikke, efter at have klippet den historiske tråd, uden videre tage den op igen og spinde videre - ikke bare vente til de politiske vinde skifter - ikke bare håbe, at det går væk af sig selv. Undertrykkelse går ikke væk af sig selv.

SKRIV UNDER på en fredning af DRs radio - og kan du gøre mere end det, skrive og debattere, begræde, harme! på din egen blog eller i læserbreve, så gør dét! Men GØR noget:

Sig nej til ødelæggelsen af danskernes Daglige Realitet - vi har intet andet medie, som på samme måde forbinder os alle sammen. Tænk over dét: Intet andet fællesmedie, som taler til os alle, uden at tale ned! Uden reklamer! Danmark, Døgnet Rundt!

Film: Puzzlehead (2005)

Science fiction, low-tech dystopi, Frankensteins menneske

imdb



Synops: I en trøstesløs, voldelig fremtid, hvor al forskning er rettet mod at gen-befolke Jorden, har Walter med kemiudstyr fra nedlagte bio-techlaboratorier samt en avanceret hjerneskanner skabt en eksakt kopi af sig selv.

Hvordan spiller et menneske robot?

Én måde kunne være at fremtone mindre udtryksfuld end sine omgivelser, så sammenligningen angav det kunstige - idet vi normalt antager, at et ikke-menneske optræder uden eller ikke fuldstændig med genkendelige menneskelige følelser? Men når originalen optræder stort set lige så (lidt) udtryksfuldt som robot-klonen, stilles beskueren over for en kæmpe udfordring, der ikke blot er begrænset til et fortælledramatisk spørgsmål om, "Hvem er robotten og hvem er mennesket", men ét, der er meget vigtigere: "Betyder det noget, hvem robotten og mennesket er, når der er så lille forskel - når begge er lige kolde?"

Manus skal vise sig at behøve denne lighed, ja tillige at være baseret på den - "da han kopierede sit sind og gjorde det til mit, kopierede han også sin psyke", som kopien siger på et tidspunkt. Men manglen på følelsesudtryk gør det svært at identificere mig både med kopien, der fremtræder som slave, og med originalen, der af sine indestængte længsler drives til at betragte denne eksterne repræsentation af sig selv som først mindre værdig end ham selv, og siden som en trussel. Ingen automatisk medfølelse, fordi det sympatifordrende udgangspunkt er så lille.

Hvordan finde medfølelse med dén, som ikke er særlig varm? *

Man må i hvert fald vide noget om, hvordan det er at være spærret følelsesmæssigt inde i sig selv. At kende til at mærke følelser, som man ikke kan komme af med, og så have oplevet det modsatte, og registreret forskellen.

Det er dét, som er filmens egentlige problem. En gammelkendt historie, hvor skabelsen og skaberen bliver antagonister, som egentlig ikke tilfører noget nyt til den menneskelige historie. Men da den alligevel opdateres til moderne scenarie, som vi med mellemrum er nødt til at gøre med alle vore historier, fokuseres ensidigt på de dramatiske muligheder for identitetsforveksling mellem skaber og skabning, mellem Walter og Puzzlehead: Vil en kvinde, der elsker, kunne tage fejl af menneske og robot? For at vi skal tro på, at det er muligt, er kvinden gjort så museagtig, at hun matcher skaberen og robottens lave følelsesmæssige niveau, hvilket afstedkommer så lavt emotionelt identifikationsniveau, at formodentlig kun den, der er lige så genert som Walter, Puzzlehead eller kvinden, de elsker, vil føle sig følelsesmæssigt berørt.

Jeg kan næsten høre pitchen (den må i så fald have foregået i instruktørens hoved, da han også selv har produceret): "Forestil jer en blanding af Blodbrødre og Frankenstein, hvor den gode tvilling er skabningen, som den bevidsthedssøgende onde tvilling har begrænset, så han ikke kan søge viden, vokse i bevidsthed. Et billede på administrationens undertrykkelse af individtanken, og individerne af hinanden. Og begge tvillinger drages naturligvis af den samme kvinde - der kommer til at stå som det centrale formål med alt liv: Samværet med det andet køn. Og et eventuelt barn som symbol på fremtiden - hér som konkret målestok for det totalt rene og ubesmittede, en blank tavle at skrive historien om på."

Vi ér nødt til at fortælle de samme historier igen og igen - også den her om konsekvenserne af at skabe i vort eget billede, og om at overgå sit ophav. Ved at henlægge denne til en nær undergangsfremtid med robotten i centrum angives, at historierne ikke er menneskelige historier, men historier der har sin rod i bevidsthed og i følelser, uanset hvor denne kombination end måtte opstå. Og dermed: At vi bør give dém (eller dét), vi efterlader os, alle muligheder for selv at vokse i følelse og bevidsthed.

Sympatisk, meget kristent og måske tillige udviklingsdynamisk i overensstemmelse med fakta. Men i historien for mig desværre uden den nødvendige varme til, at det bliver andet end gennemsnitlig bekræftelse af, hvad jeg allerede tror på. Formodentlig en film, jeg vil kunne huske at have set - Puzzlehead er en fed titel - men næppe, hvad den handler om.

Jo, vent.

Måske vil jeg kunne huske den ekstremt effektive måde, den cinematografiske illusion om fremtid totalt low-tech, stort set kun ved brug af New Yorker-betonbyggeri, lyslægning, regnvej og uden voldsomt væsentlige special effects, blev virkelig troværdig sort og trøstesløs inde i mit hoved. Hvor fremtiden som bekendt er. Som det eneste sted...


*Ikke uvæsentligt i et land som Danmark, der er så optaget på at tage omsorgen ud af borgernes hænder - hér bliver alle menneskelige følelser hos omsorgsnødige gjort til samme grød efter mindste fællesnævner - dvs. at omsorg baserer sig på en reduktion af patient og klient til basal hjælpeløshed, snarere end at se på, hvad den enkelte faktisk kan. Fordi det vitterligt ér svært at identificere sig med den selvstændige, som samtidig behøver hjælp - især hvis hjælperen er en rationell, budgetbeskåret, effektivitetsfikseret politisk administration, der tror humanisme er enhver beskåret, som ikke ønsker at slå ihjel.

dagbog: Samsø 1

Ja, så er det næsten så officielt, som det kan blive: Jeg sælger min andelslejlighed og flytter til Samsø.

Skal det være det her? Tjae, hvem ved? Det ligger i hvert fald på Samsø.

Igennem de sidste par måneder har jeg kigget på huse. Først kolonihavehuse (edc, home, nybolig, andre), 8-10 stykker har jeg set, men de er vanvittigt dyre. 1.000.000 for et selvbyggerhus og 400m2 have i en kolonihaveforening, hvor man ikke må være hele året! Der er kun ét ord for det: Grådighed.

Samsø... En ven spurgte, om det ikke var noget at flytte til Samsø. Jeg tog over at se på huse. Og måtte erkende, hvad der gør en god ejendomsmægler: At tage gode billeder, der ikke viser det ufordelagtige, og skrive en god tekst, der fremhæver alt, der kan forskønnes. Igen urealistiske priser, der afspejler ejendomsmæglerne evne til at presse priserne i vejret.

Hvorfor overhovedet flytte? Jeg har en god, lille lejlighed i et godt kvarter med gode butikker, gode caféer, et godt bibliotek, en okay biograf, et grønt fællesområde i gården med store træer og buske og gode mennesker inden for rækkevidde.

Hvorfor vil jeg bytte det med et lillebitte samfund, hvor alle kender hinanden og bagtaler folk som bor i den anden ende af øen og skifter alliancer efter behov, hvor der ingen caféer er efter 1. oktober, hvor det er mørkt når det er mørkt, skønt ikke langt til noget, hvor stjernerne er det lys der er, og ikke det lys der savnes, og der ingen trafiklyde er efter kl. 18, og langt til naboerne og langt imellem de virkelige venner og langt til de gamle venner? Og hjemmet ikke er en lille kasse, der er opført for at arbejdere kunne have et sted af spise aftensmad og sove, men derimod en gammel faldefærdig gård, med en masse jord der skal passes for ikke af skabe og spejle forfald?

Og 9 år det samme sted er vel ikke argument nok for at flytte?

Og jeg... jeg, der ikke ønsker at arbejde med andet end at skrive og min relation til livet, menneskene og universet - skal jeg nu til at arbejde hver dag med ting, jeg ikke kan sige mig fri for?!

Og hvis man tænker på, at jeg er i midten af 40'erne og skal kunne finde en indtægt, og hvis jeg ikke kan finde ud af at være på Samsø og vil tilbage til københavn og skal finde et andet sted at bo... Ja, der er rigtig mange ting, man kunne være rigtig urolig for. Hvis man gad at være urolig. Men frygten er blevet min ven.

Eventyr. Dét er, hvad Samsø er. Problemer, udfordringer, og alt muligt nyt og gamle nisser, der flytter med. Det skal nok gå. Fordi det er eventyr, jeg vil. Og hvad er det lige, jeg skal i livet? Ud over at være her på bedst mulige måde? Hvad skal nogen her?

@ Eurocon 2007, 21.-23. september 2007

Den 29. europæiske science fiction-festival.

Hvis du er til fantasy og science fiction, skulle du tage at aflægge Eurocon 2007 et besøg. Det er første gang siden undfangelsen i 1972, at Eurocon afholdes i Danmark, og så store notabiliteter som Anne Macaffrey, Harry Harrison og Stephen Baxter er gæster (men der er 19 andre, heriblandt vore egne Svend Åge Madsen, Lene Kaaberbøl, H. H. Løyche og Anne-Marie Vedsø Olesen).

Samtidig kan du deltage i en novelle-konkurrence på engelsk, hvor teksten ikke må overstige 2007 ord! - senest 1. august. Teksten kan også have digtform, og kan også være kortere - blot skal emnet være inden for rammerne af det fantastiske. [Hvis i tvivl, så læs om Todorovs definition hér] (Det kan godt nås, hvis man vil - selv lykkedes det mig på 18 timer at skrive en historie på præcis 2007 ord. Jeg kunne ikke lade være med at prøve, og synes faktisk resultatet blev meget hæderligt: En slags parabel om det at balancere på grænsen mellem tomhed og fællesskab, iscensat i en verden, hvor enhver lever omgivet af et "ghost", som er repræsentationen for fællesskabet og konsensus, og hvad der sker for en, som mister sit "ghost" og ikke ønsker at vende tilbage til fællesskabet.)

Tilmelding inden 1. august 150 kr.
Efter eller i døren 100 kr. dag/200 for weekenden, hvis købt i døren fredag.

Eurocon 2007
Novellekonkurrence med 2007 ord

@ Farvel til fremtiden II: Hvis nu, hvad så? og PKD

Man er næsten nødt til at tro det, før man ser det. Så, prøv lige dét: Danmark med en interesse i andet end sig selv, i rummet over vore hovedet, dét man ikke kan se, det fremmede, det ukendte. Prøv alvorligt at tro på det, og klik så på indlæggets titel øverst.

Der er en heftig, seriøs grund til, at jeg lægger min lille samling i offentlige hænder: Vi tænker for småt her i landet - grundlaget for oversættelse af science fiction ligger i hænderne på forestillingskraftløse bibliotekarer, forestillingskraftløse litteraturforslugte redaktører, forestillingskraftløse billigbogsudgivere, der derfor konsekvent kommer for sent til alle væsentlige nye udgivelser - for sent, fordi alle der faktisk læser science fiction, og det er ikke et fåtal, for længst har købt dem på engelsk eller tysk, før tanken rammer en forlagsmedarbejder, der kan begrunde en anbefaling med, at den pågældende bog da har litterære kvaliteter eller ligger på bestsellerlisterne i andre lande...

Men rent bortset fra, at det altid er rart, når der er tænkt over sproget, er det overhovedet ikke det litterære aspekt, det handler om ved science fiction. Det handler om at åbne døre til nye måder at tænke på, ved at forestille sig. Sige: Hvis nu, hvad så?

--

Har siddet og ordet det sidste af indskrivningen i den database, som udgør grundlaget for overdragelsen af "den krabat'ske samling" til biblioteket. Det aller sidste var at tjekke om alle Philip K. Dick-bøgerne var der - de havde i modsætning til 3/4 af samlingen ikke været været pakket ned pga. pladsmangel. Og det var fandme med blødende hjerte, at jeg overgiver 50 af hans 58 romaner til offentlige hænder, der vil behandle dem præcis som alle behandler biblioteksbøger: Råt, brutalt, æder, skider, drikker, ryger hen over dem - fordi læsning foregår i det lukkede, private rum, hvor det SKAL foregå. Så, der er ikke noget at gøre. De må holde så længe de kan. Og indtil samlingen er udryddet af almene bogovergreb, håber jeg, at denne mester ud i bevidsthedsafsøgning kan have givet et par mennesker en fornemmelse af, at alting ikke er så fandens konkret endda, som vort lille beskyttersamfund byder os at tro.

--

i øvrigt er det ikke kun lille Danmark, der lider under det. Den britiske The Guardian kårede de tyve vigtigste bøger "for nørder" i 2005. Listen følger hér, og jeg kan så glæde alle nørder med, at der er 16 af de nævnte i samlingen, som snart bliver tilgængelig fra biblioteket.

1. The HitchHiker's Guide to the Galaxy -- Douglas Adams 85% (102)
2. Nineteen Eighty-Four -- George Orwell 79% (92)
3. Brave New World -- Aldous Huxley 69% (77)
4. Do Androids Dream of Electric Sheep? -- Philip Dick 64% (67)
5. Neuromancer -- William Gibson 59% (66)
6. Dune -- Frank Herbert 53% (54)
7. I, Robot -- Isaac Asimov 52% (54)
8. Foundation -- Isaac Asimov 47% (47)
9. The Colour of Magic -- Terry Pratchett 46% (46)
10. Microserfs -- Douglas Coupland 43% (44)
11. Snow Crash -- Neal Stephenson 37% (37)
12. Watchmen -- Alan Moore & Dave Gibbons 38% (37)
13. Cryptonomicon -- Neal Stephenson 36% (36)
14. Consider Phlebas -- Iain M Banks 34% (35)
15. Stranger in a Strange Land -- Robert Heinlein 33% (33)
16. The Man in the High Castle -- Philip K Dick 34% (32)
17. American Gods -- Neil Gaiman 31% (29)
18. The Diamond Age -- Neal Stephenson 27% (27)
19. The Illuminatus! Trilogy -- Robert Shea & Robert Anton Wilson 23% (21)
20. Trouble with Lichen - John Wyndham 21% (19)