@ 2012 - Verdens undergang

Min ven, Henning, sender mig ofte links af relevans for en mangeårig on-going samtale, der aldrig er blevet en dialog med sigte på at blive enige eller enige om at være uenige. Snarere tror jeg, vi grundlæggende ér enige, om menneskenes muligheder og menneskenes svagheder, men i vore forsøg på at nå noget nyt, række ud over os selv, støder vi, uden at ville det, hovederne mod vore respektive livs og karakterers rammmer og muligheder.



I går sendte han mig et link til det smukkeste site, jeg længe har set. *


I dag et link til en side med Maya-kalenderens profeti om verdens undergang i 2012.

Jeg var bekendt med fænomenent, men havde aldrig før set det beskrevet så ligetil og enkelt - og i dén grad understøttet af videnskaben. (Dét er problemet med okkultisme og mig - vi bliver aldrig helt gode venner.)

Mayasitet førte til læsningen af en mindre selvbiografisk roman, skrevet af "Dan Eden", webmaster på viewzone.com - som beskriver konstruktionen af millitære installationer i såkaldte "Vortex"-zoner forskellige steder på Jordkloden; installationer, som hver for sig er i stand til at forårsage jordskælv, tsunamier..., eller eksplosioner af atomvåbenstyrke ved at fokusere kortbånds radiobølger med enorm kraft på ionosfæren i 60-90 kms højde og få denne stråle til at ramme et hvilket som helst sted på Jordkloden, og tilsammen...?

Muligvis skulle disse militærinstallationer have en direkte sammenhæng til de konsekvenser for Jorden og menneskene, som Mayaernes profetier for 2012 taler om, og som astrofysikere åbenbart bakker op om. Solar flares så voldsomme, at Jorden risikerer at miste hele sin atmosfære, og under alle omstændigheder total grillristning af alt liv ned til mindste jordbakterie. Spekulationer om, at konsekvenserne kan, hvis ikke afværges, så afbødes.

Jeg er professionelt naiv. Og jævnt hen godtroende. Men jeg har aldrig haft tillid til, at magthavere eller forskere ville standse udforskningen af muligheder eller teknologi dér, hvor det gavnede mennesker i bred forstand. Men efter endt læsning er jeg virkelig vred over den almindelige praksis med at holde den almindelige befolkning i uvidenhed.

Hvis der er noget om år 2012 - ikke kun Mayernes forudsigelse af nogle ekstreme "solar flares", der falder sammen med vort solsystems magnetisk/gravitetiske placering i Mælkevejen - men hvis der ér en risiko for alle mennesker d. 21.12. 2012, burde ALLE mennesker vide det, så vi kunne forberede os på det. Alt andet er SVINAGTIGT.

"Vi er alle lige - men nogle mere end andre"**, er hvad det får mig til at tænke på. Ikke et spørgsmål om retfærdighed, men ren og skær anstændighed. At de, der befinder sig i toppen af hierakiet, erkender deres ansvar.


* Mon den spirituelle dimension var intakt, hvis der gik 13 elefanter på dusinet?
**Kammerat Napoleon/Animal Farm af George Orwell.

@ Den tavse Jord

I godt og vel 80 år har Jorden gjort sig bemærket. Ikke i nogen betydning af ordet, som kan rumme en hverken positiv eller negativ kvalitativ vurdering, vi kan forstå. Men præcis som vi selv forsøger at gøre det med SETI, har levende væsener andre steder i ca 80 år kunne både se og høre, hvad vi går rundt og laver.

Men radio og TV-bølger bevæger sig ikke hurtigt nok på 80 lysår til at kunne nå en planet, vi kan antage er beboelig for andre såkaldte intelligenser, så med mindre nogen har placeret relæstationer for vore signaler derude, som vi har gjort det med vore satellitter, er popcornspisning til vort jordiske liv primært forbeholdt intelligensformer på gennemrejse i vor del af Mælkevejen.

Vi har dog fans derude, ingen tvivl om dét. Fans af Jorden 24/7. Dén, der fatter, at nogen kunne lade sig fascinere af Plantageejerens Datter i 900 afsnit, burde ikke have besvær med at godtage forestillingen om en fanskare, som i flere generationer har byttet optagemedier med sjældne optagelser af jordelivets glæder og sorger.

I dag flytter vore radio- og TV-transmissioner i stigende grad over på kabel, og vi sender derfor færre og færre timers repræsentativ kultur ud i rummet. Ca. samtidig med nærværende blogtransmission vil vore fans i rummet være begyndt at opdage, at kvaliteten og frekvensen af den sitcom, de har fulgt i næsten 80 år, er for nedadgående. Inden så mange år, vil stort set kun trafik- og militærkommunikationsfrekvenser forlade Jorden, hvilket stort set må svare til, at vi var tvunget til at finde vores underholdning ved at ringe til kommunekontoret.

Hvad gør fans, der bliver svigtet af produktionsselskaberne? De klager.

"Bare vent".

Gid jeg kunne sige dét. En sammenrotning af fans som med Farscape, og Firefly. Men som med alle andre serier, der langsomt fiser ude, finder fansne andre vandhuller at drikke ved. Andre frekvenser. Andre kanaler.

Sidste sæson?

@ Forudsigelse: Skat på kommerciel datastrøm

Baseret på, hvor vi er lige nu i dag med internettet, forudsiger jeg:

At firmaer og privatpersoner, som tjener penge på deres netvær, inden så længe vil skulle betale "internetskat" baseret på data-passage gennem deres site(s).

Inden vi når så langt, vil spørgsmålet om skat på data-mængde via (til og fra) et site dels have fået privatlivsfortalerne op af stolen, og dels have skabt fortalere for, at ikke-kommercielle sites, sites der giver informationer og ydelser, men ikke kræver økonomi igen, fritages for internetskat. Dokumentation for datastrøm vil givet skulle komme fra anerkendt firma eller isp, og kunne i danskerens tilfælde vise sig som et automatisk punkt på selvangivelsen, hvor man frivilligt anmelder sit dataniveau opdelt i privat og kommercielt "forbrug".

Der er flere faktorer, som kan forandre en sådan forudsigelse. F.eks. hvis internettet, som det er på tale, faktisk deles i to - et hurtigt "overnet" og et langsomt "undernet" - hvor et firma eller en privatperson så betaler isp'er for at "være på" det hurtige. Men da i det mindste vores stat (trods skattestop) hele tiden er på vagt efter nye områder at skabe penge til administrationes arbejdsopgaver, ville man nok tøve med at tillade denne opdeling i Danmark, før fordele og ulemper ved at inddrive en internetskat var afklaret.

For firmaerne ville det i princippet - hvis fordelingsnøglen (bits/kr.), man betalte efter, ellers var rimelig nok - være lige meget om de betalte en isp for større plads, bedre hastighed, eller om de betalte for gennemstrømningen på deres site, blot man fik den ønskede service og hastighed. Spørgsmålet er så, om de kan få den hastighed, de behøver, hvis ikke isp'erne gør noget for at reservere plads til dem på nettet? Altså, hvis firmaet ikke får et incitament til at forbedre hastigheden for nogen, på bekostning af andre? Det er jo konsekvensen af privatisering - alt sker på markedsbetingelser - og skattelove opleves altid som indgreb, som straf, om end pengene kommer alle til gode.

Så - trods denne modstand mod at betale mere som skat, og isp'ernes modstand mod højere ydelser uden ekstra afkast - hvorfor forudsiger jeg stadig, at der vil blive et fokus på en internetskat for (især) kommercielle firmaer?

Beskatning af datastrøm mindsker folks lyst til at hoste Google- og andres reklamer = Der bliver mere plads på nettet.

Google er ved at opnå verdensherredømme på innovative gratis-services. Det kan de gøre pga. deres stærke og (tilsyneladende) effektive reklameringsform, med bittesmå søgerelaterede reklamer på enhvert site, der ønsker at tjene en slatskilling på at hoste dem.

Ingen kan med sikkerhed vide, om Google vil ændre holdning. Om disse services pludselig en dag vil koste noget. Men for mig er der ingen tvivl om, at Googles markedsstrategi har lært ALT fra Microsoft, med omvendt fortegn. Hvor Microsoft er paternalistiske og åbenlyst arrogant, dominerende og bruger-Uvenlig, er Google gratis, hjælpsom, varm, fantasi og lyst-betonet og taler til hjertet i enhver forbruger. Og det har givet pote. Spørgsmålet er, om det vil fortsætte sådan - når Googles services har nået en kritisk masse, hvor al væsentlig konkurrence er pløjet i jorden: Om Google vil vise sig at have et andet ansigt.

Hvad enten "man" er usikker omkring Google, og det tror jeg allerede en del er, alene på grund af deres indflydelse og størrelse, eller blot ser Google som en spiller, der er ved at blive for stærk til regulær konkurrence, er eneste måde at stække deres indflydelse på, at stække deres evne til at tjene penge.

Beskatter man således kommercielle sites, beskattes dermed sites, der tjener penge ved at hoste Googles reklamer, hvorved incitamentet til at tjene de småskillinger, man får, ved at være "Google affiliate", givet vil svinde ind. Google vil miste reklameindtægter, og vil (paradoksalt nok) måske blive tvunget til at tage penge for nogle eller mange af deres services, og dermed vise sig at have et andet ansigt, når det går skidt for dem, for overhovedet at overleve som firma (hvorved forbrugerne søger et andet sted hen), eller bevare deres smilende ansigt og fortsætte med at udbyde deres services gratis, hvilket uanset hvad vil resultere i mindre overskud, og dermed en mere sårbar førerposition.

En del af Googles indtæger vil nok kunne flyttes over på eller forblive på de bevidst kommercielle sites, hvor folk uanset hvad alligevel kommer, men dét at folk ville skulle betale en tredie afgift - opkobling/isp, skat af indtægt fra reklamer, plus tillige skat af datastrøm - vil skabe større bevidsthed omkring trafikken på ens site, og omkring hvad man udbyder, når man ikke får noget igen. Generelt set vil dette nok mindske den generelle trafik på nettet, hvilket vil skabe mere plads og hastighed til de kommercielle firmaer.

Altså:

Beskatter man datamængden gennem sites, som med online-ydelser tjener penge, mindsker man folks lyst til at hoste Google-reklamer = Der bliver mere "plads" på nettet. Googles indflydelse svækkes. Og der bliver plads til nye spillere.

Konsekvenserne af, at folk ikke længere i samme grad vil kunne surfe via reklamer, eller blive inspireret af reklamer i kombination til egne søgninger, kan skabe nye søgemaskiner for firmaer alene. Paradoksalt nok måske en skabt af Google...! Som (dog) ikke umiddelbart vil have en konkurrencefordel i at skulle bryde sin enestående søgemaskine op i to, for at folk skal kunne finde de produkter, de har brug for.

--

Jeg er af den mening, at en udtalt forudsigelse er det samme som at muliggøre, hvad der allerede findes af potentialer for denne forudsigelse i vort kollektive eksistentielle rum (på alle niveauer, vi er i kontakt med hinanden...). Altså: Tanken findes i et tilstrækkeligt antal, måske ikke som mem endnu, men som logisk konsekvens af tidligere udvikling, hvor "forudsigelsen" således blot bliver en mere eller mindre kyndig ekstrapolering af tidligere begivenheder.

Fornemmelser, fornemmelser, fornemmelser, begær! som det hedengangne københavnske punkbank IJ-X sang i 80'erne. For det kan aldrig blive andet end en fornemmelse, og fornemmelser tager altid udgangspunkt i øjeblikkets behov. Hvilket er derfor de fleste forudsigelser går galt i byen - fordi subjektive behov har indvirket forstyrrende på den fornemmede extrapolering i den eksterne verden.

At forudsige er at forsøge at tilsidesætte egne behov. Jeg har ikke tal på de forudsigelser og idéer, jeg har undladt at udtale, alene fordi jeg ikke ønskede, at de skulle gå i opfyldelse. Men for så vidt, at jeg overhovedet har forstået noget af det, jeg taler om, kan jeg ikke se, at jeg har behov i klemme nogen steder i min forudsigelse. Intet udkomme, der gavner mig mere end andre.

Derfor søsættes den her trygt, og jeg afventer goder fra de varme lande. Eller måske går den under, hvem ved?