med hvert et ord

Nu i iTunes Store/Podcasts

direkte link

og hér RSS-feed: feed://krabat.menneske.dk/krabatpodcast.xml

Foreløbig er 5 længere tekster tilgængelige. Planen er naturligvis at hælde på.

udgivelsesliste 2009

1000 blå lys til dit pergament, Tidens Kælven 10 (nu nummereret 9) i ORDLØST, 119 digtere i Dansk Forfatterforening, DFF- antologi, 08.2009 og Oplysningskontoret

Den Japanske Forbindelse, Tidens kælven 3 (nu nummereret 2) i Iransk Antologi, maj, poul exner og forfatterstemmer.dk - som lyd og tekst. 12.2009

Tidens kælven 2 (nu nummereret 1)

Stern und Spielplatz (Rolf Stensig), maj 09, dec.09 endnu ikke ikke trykt

GratisMad og JordenErGiftig + tegning af Brian Schyth i "TITLER", Poetisk Bureau - 08.2009

(JordenErGiftig) som "hvor vi elskede denne verden..." i ORDLØST, 119 digtere i Dansk Forfatterforening, DFF- antologi, 08.2009

HP - Bananernes liberator i ORDLØST, 119 digtere i Dansk Forfatterforening, DFF- antologi, 08.2009

6 Vintermenneske-tekster i ORDLØST, 119 digtere i Dansk Forfatterforening, DFF- antologi, 08.2009

Skide rhododendron i UNDERSKOVEN 3, 10.09

Afteners og nætters floder i (Kroatisk/dansk digtantologi v. Narcisa Vucina, 2010?) (fra Dagens Digt 2000)

for af bag i (Kroatisk/dansk digtantologi v. Narcisa Vucina, 2010?) (fra Dagens Digt 2000)

trommen uden for drømmen i (Kroatisk/dansk digtantologi v. Narcisa Vucina, 2010?) (fra Dagens Digt 2000)

rejsen på stedet hen i Beboerbladet 04.09. 09.2009, Vollsmose avis 12.2009 og Anarkiet 17.10. 2009

Textsound.org

digtere 21. okt 09 (mp3-link)

Loopprogressiongeometriskform 21.10.09 (mp3-link)

Anarkiet

DagensDigt 22. marts 2006 "HÉR" 8.11.2009

aftnenfør 1.11.2009

postorgasme 1.11.2009

rejsen på stedet hen 17.10. 2009

Jaquine (kortprosa) 17.10. 2009

well again 17.10. 2009

poeten skal lade 17.10. 2009

ØKs OPLYSNINGSKONTORET

centrallyrikken interviewet - dialog 10.6. 2009

parat til at vinke - novelle 28.6.2009

... det griber simpelthen ikke nok om sig længere 20.04.2009

1000 Blå lys til dit pergament (Tidens Kælven 10, nu 9) 10.8.2009

OUH, Ord Under Himlen i Kongens Have, 2008

SUPER SOL OVER HAVEN.
SUPER ARRANGEMENT!
tak.

Velkomstside
MySpace-side

Deltagerne 2008

Foromtale (Fyns Stiftstidende)
Foromtale (Anne Lise Marstrand-Jørgensen)
Foromtale (Arrangørerne)
Foromtale (Urban)
Foromtale (Marie Zeuten)
Foromtale (MySpace, arrangørerne)
Foromtale (Fyldepennen.dk)
Foromtale (Dansk Forfatterforening, nyhederne)
Foromtale (Silhuet) plus kommentarer
Foromtale (Dansk-Svensk Forfatterselskab)
Foromtale (DRP2/Kulturnyt)

Oplevelse (Brian P. Ørnbøl på Kommunikationsforum) - gentaget på Storm Poetry m/ flere kommentarer.
Oplevelse (Silvestri, på egen blog)
Oplevelse (A. M. Vedsø-Olsesen på egen blog)
Oplevelse (Per-Olof Johansson på egen blog) plus digt skrevet til og læst på dagen
Oplevelse (Kristine Naundrup-Jensen på egen blog)
Oplevelse (mange deltagere kommenterer)

Kritik (John Skovmand på Facebook)
Imødegåelse af kritik (Arrangørerne)

Fællesbillede af de fleste af oplæserne
Vinderne af Tilfældighedsprisen 2008, plus andre billeder
50 fotos som slideshow
Fotos taget af Pia Valentin Lorenzen
Et logo i skyskrift

MySpace Videokanal - opload dine mobil- og kameravideoer

Kunst.dk - de generelle midler: Penge søgt til 5 forfattere

+ 4240 andre links. Ret godt gået hér knap 3 uger efter arrangementet.

Dagens Digt - Sommerfuglene er lige hér!

jeg elsker dig

jeg savner dig

jeg længes efter dig

jeg kommer snart hjem


[udtales helt faktuelt, og tydeligt, i stigende grad rytmisk]

Alan Pary, håb

Jeg modtog følgende fra instruktøren til stykket HEGN, der tager udgangspunkt i eksilirakeren Alan Parys 10 år lange ophold i Sandholmlejren, og den efterfølgende performence MENS VI VENTER, der bestræbte sig på at lade udvisningstruede irakere møde danskere:

"Kære venner og kolleger.

Det bedste, der kan ske for en afvist asylansøger, er når hans eller hendes sag bliver taget op igen. Alan har lige kontaktet mig. Han var glad. Meget glad. Alan har modtaget en opringning fra sin advokat, der fortalte, at hans sag er blevet genoptaget. For tiden er der en åbning for de kristne fra Nordirak. Mange af de tidligere kristne Irakere, der har fået deres sager genoptaget, har fået opholdstilladelse i Danmark. Så derfor er Alan glad. Han har tidligere søgt om at få sin sag genoptaget, men har fået afslag. Siden da er der ikke fremkommet noget nyt i sagen, så Alan mener at vores Festival-aktion har været medvirkende til det.

Endnu engang tak jer for jeres medvirken i MENS VI VENTER... nu behøver Alan måske ikke vente så længe mere.

Jeg har fået lov til at sende jer Alans seneste danske digt, der hedder:

Københavns Nat
af Alan Pary

Københavns nat er rolig og klar
den himmelske engel lægger sig på den svævende bro
Københavns nat er fuld af skyer og tåge

Byens små øer er fyldt med de forbipasserendes ånde
Københavns nat er en drøm
med plads til hjerternes forskellige pulsslag

På gaderne
i parkerne
i gågaderne
omkring skulpturer af forfattere og frihedskæmpere
foran Folketing og kirker
bliver mennesker forelskede af nattetåge

De har åbnet deres favn og vender sig mod regnen
afhængige af hinanden
når lynets skrig rammer dem som kys

København, maj 2008.


Mange varme hilsner fra Michael Svennevig"
--

Jeg krydser fingre for, at tilsvarende behandling bliver de mange andre ventende til del.

Eksildigter, Alan Pary: I kunst skal du ikke tænke tilbage.

Alan Pary er eksilkristen og digter - eller måske må man ligefrem sige "eksildigter", al den stund han er uønsket i Irak, fordi han ud over at være kristen ikke blot nøjes med at tænke sine digte.

Digtningen alle vegne, herunder også i Danmark, ønsker typisk verden bedre for alle, men når et menneske fra en anden kultur kan blive jagtet for at skrive digte, der ønsker verden bedre, er det sært at være borger i en nation, hvor digtning endnu er for de få. Man kunne jo få den tanke, at danskere generelt oplever at have det så godt og trygt, at enhver forandring er en trussel. (Det kaldes, i så fald, stagnation.)

Alan Pary er blot én blandt mange eksil-irakere, som i overensstemmelse med gældende dansk medmenneskelig praksis har levet i årevis i danske asylcentre, helt eksakt 10 år på 3-sengsstue, og nu står over for en yderst uvis udvisning til det strengt muslimske styre i Irak.

Han skriver altid om håb, siger han i dag i Information [pdf]. "I kunst skal man ikke tænke tilbage... hvis du tænker negativt, kommer du til at bringe det ind i kunsten. Jeg skal ikke bringe sygdom til folk. Jeg skal bringe det smukke."

Alan Pary har overlevet 10 års venten på at skrive digte. Har lært sig dansk ved at lytte til Sandholmlejrens personale og skriver i dag digte på fejlfrit dansk. Men hvor mange mennesker er i stand til at overleve 10 år i uvished? Man kan prøve, hvis man kan, at forstille sig, hvordan det som barn ville være at blive foragtet for sin religion, og som voksen at blive fængslet for sin tro.

Det har længe være svært for mig at kapere den danske model med at holde folk i Limbo i årevis. Det er tydeligt, at lovgiverne lever i en verden, hvor frygt ikke blot er primus motor, men også produktet. Hvor ville det være befriende, hvis man snart kunne rejse hovedet alle steder og sige: "Jeg kommer fra Danmark - I ved, dér hvor håbet om en bedre verden bor!" snarere end "Jeg kommer fra Danmark - undskyld! Undskyld, at vi er så bange!"

-

Forfatter, dramatiker og medlem af Dansk PEN, Michael Svennevig, har baseret et teaterstykke, "HEGN", på Alan Parys skæbne i Danmark, som blev opført i Juni på teateret Sorte Hest.

Om stykkets tilblivelse siger Michael Svennevig:

"Selvfølgelig kan det ikke lade sig gøre. Ikke på så kort tid... Men så gælder det om at få fat i de rigtige samarbejdspartnere. Niels Vigild, Thulla og jeg havde allerede lavet "Ørkenshow" (en musikalsk tekst-collage baseret på min roman "Ørkendrømme") på Teatret ved Sorte Hest, så vi vidste, at vi ville kunne samarbejde, og samarbejde godt. De var begge straks med på ideen. Det samme var teatret.

Vi tog sammen op og besøgte digteren i Sandholmlejren og gik tur langs hegnet. Karl Johan Mikkelsen fra D2R, Den Anden Radio, optog lyde fra lejren, som Thulla bearbejdede til forestillingens lydspor.

Det er et stort ansvar, når man skal omsætte levet liv til teater. På den ene side gælder det om at være tro over for det levede liv, der har inspireret til historie, men samtidig skal teksten fungere som teatertekst. Men nogle tekster skriver sig selv, ligesom HEGN gjorde. Musikken og sangene skulle komponeres og teksten skulle indstuderes, og de to fortællelag finde sammen på scenen. Jo, det kan lade sig gøre.

Nu mangler vi bare at få omstødt nogle vilkår og omstændigheder, der er uanstændige. Skammelige. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt. Det er næste skridt.

Alle involverede i HEGN har arbejdet uden honorar.

Hvis vi hver især gør det, som vi bør gøre, skal vi nok få det ændret."

-

Sognepræst ved Apostekirken på Vesterbro i København, Niels Nymann Eriksen, var inde at se stykket, og blev så rørt, at han i samråd med Michael Svennevig besluttede at lave en happening i kirken. "De afviste asylansøgere... fremstilles ofte i pressen... [kun] som del af at problem eller en sag. Vi synes, det er nødvendigt, at folk får mulighed for at møde dem ansigt til ansigt, og høre deres personlige historie... Ofte er asylansøgere endt som en slags gidsler i det politiske spil. Det vil vi gerne gøre noget ved - ved at gøre det på denne måde." Citat fra Vesterbro Bladet, 13. august 2008

Som indledning havde Michael Svennevig skrevet en prolog, som skuespiller, Kirsten Olsen, læste op. Den kan hentes [hér.]

--
Har man det godt, har man typisk overskud til andre. Har man ikke overskud til andre, men insisterer på, at man har det godt, hvad skal man så kalde det?

Igen kunne man risikere at få en tanke: Måske har vi det ikke godt i Danmark? Spørgsmålet kunne så være hvorfor - men for at blive i Alan Parys tankegang: Hvad skal der til for, at vi får det bedre?

Dramatikeren og præstens iscenesættelse af møder med afviste asylansøgere forsøger at vise det, men meget ville være nået, hvis enhver for sig selv anerkendte, at et menneskes ve og vel ikke er en service, der kan påtages af lavestbydende; at et menneske ikke har en pris, der skal omregnes i kroner og øre: En tidligere centermedarbejder i Sandholmlejren, som må siges at være tæt på dén problematik, er [hér] dybt kritisk over for den statslige politik, Dansk Røde Kors og pengetænkningen i forbindelse med (citat) "omsorgen" (citat slut) for asylansøgere.

Et menneske er et menneske er et menneske. Det kan ikke for ofte vises, siges, indses. Prøv selv.

Digte i løssalg er ikke den gordiske knude

I denne verden, hvor det handler om hele tiden at stræbe mod successen, og successen måles i indtægt, hvordan prissætter man så et digt?

Digte i løssalg angiver en del af problematikkens omfang, skønt ikke det endelige svar.

At gennemhukke den gordiske knude ville være aldrig at tænke på penge i forbindelse med skabelsen af et digt. At eneste pris var modtagerens læse-, lytte- og reflektionstid.

En sådan ro fordrer digterens tro på en særlig tilstedeværelse i verden, uden arrogance, uden overmod. Blot et af de mennesker, der dedikerer sig til de andre.

Det er en holdning til digtning, som er ude af trit med tiden. Men givet ikke med hjertet.

Skrid, digtersnudebananamatørNAR!

Hvordan bringer man mennesker til at beskæftige sig med digte?

Hvordan får man nogen til at lytte til én?

Journalistikkens overmod [Information 3/1 2008]

Digte lever i bedste velgående på internettet, men aviserne levner ikke længere plads til denne form. Hvad er aviserne bange for?
(dd: 2 kommentarer)

En ode til Connie [Information 14/2 2008]

12 kendte danske digtere skriver om klimaudfordringen i en ny digtsamling, som er bestilt og betalt af Klima- og Energiministeriet. Hvor går grænsen, når digtere løber ærinder for politikere? Bør kunsten lade sig spænde for en politisk vogn? Og er det overhovedet kunst, når budskabet bliver entydigt? (dd: 1 kommentar)

Er der noget galt med poesien? [Information 17/4 2008]

Læseoplevelsen er tilsyneladende ikke underholdende nok.
(dd: Mange mange kommentarer)

Dansk Lyrisk Landskab

Man har valgt mig til formand for lyrikerne i Dansk Forfatterforening. Jeg har selv ønsket det, fordi jeg har nogle ting, jeg gerne vil afprøve i forhold til Dansk Lyrisk Landskab og †©† - men indrømmet: Det er noget overvældende. Nok mest fordi jeg ikke har langt fra indfald til mund (at være udiplomatisk impulsiv hedder det).

Men selvom jeg er en ulærd stratenrøver, brænder mit hjerte for dét, digtningen kan gøre ved og for menneskene både før, under og efter skriveprocessen. Leveprocessen, skriveprocessen og læse/fordøjelsesprocessen, kunne man kalde det. Og om man vil det eller ej, er enhver en del af alle tre led, hvad enten man nogen sinde har sat et komma noget sted eller ej.

Jeg er således ikke blot en ulærd stratenrøver; jeg er også filosofisk i min tilgang til verden. Og så kan det næsten ikke blive værre.


Til gengæld kan jeg drikke øl; kniv i højre, gaffel i venstre; tørre mig om munden med servietten og ikke med ærmet, OG jeg forstår betydningen af at sige TAK, når der er noget at takke for - og det er der oftere end folk går rundt og tror.

Så - hvis ikke jeg fortsætter med at drukne i mails, der anmoder mig om mere gratisarbejde end jeg har luft til, kunne det tænkes at der af og til vil komme et nyt indlæg hér på kanalen.

Glædeligt forår til alle,
mer' af det gode

kenneth krabat

ref:
- Dansk Lyrisk Landskab - et spørgeskema, jeg har gang i, der skal blive til større forståelse af, hvad det vil sige at være og have været digter i DK inden for de seneste 80 år.
- †©† - alt sprog til folket

SORT

er en konstruktion.

Jeg er på kursus i dansk forfatterforening denne weekend. Vi skriver. Selvfølgelig. På bestilling, som opgaver - i at give slip. F.eks. "en afslapningsøvelse efterfulgt af musik, Rammstein, og når musikken standser, tænk så på en farve."

Jeg kunne ikke tænke på en farve, sort var det eneste, der føltes rigtigt, det eneste der passede. Så jeg holdt fast i sort.

"Find så din farve overalt i rummene, gå ud på gaden, kom tilbage om ti minutter."

Inden jeg rejste mig, skrev jeg en hypotese om sort, og gik så rundt og så på malerier, møbelbetræk, plasticdimser, en opslagstavle, standerlamper, hvorefter jeg pillede sort fra hinanden. Konklusion: Sort er et fravær, et postulat om trussel og potentiale skabt af malere - et forsøg på at accentuere de omkringliggende farver og fremstille deres forgængelighed og dermed livets forgængelighed; en psykologisk repræsentation af livets ophør. Tanken om intet.

Men naturlig sort er reelt mørke farver. Reduktion i mængden af tilbagekastet lys, men en farve. Selv i et lystæt rum med åbne øjne er der ikke sort. Dér er blot ingen reflektioner synlige.

Det er sådan, det egentlig ér. Der er altid noget. Så længe man lever og ånder, ér der noget. Mørke farver, okay. Men noget. En rest af verden. Et håb. Noget, der kommer tilbage. Så længe man tror på dét, og ikke på tanken om intet. Intet findes ikke, udenfor mennesket.

--
Efterfølgende skrev jeg et digt, hvor vreden fik frit løb; hvor jeg måtte konstatere, at sorgen stadig fylder mig. Jeg kan argumentere med erindringerne om tabet og ikke ønske at få hende tilbage, men må konstatere, at dét faktisk ikke er i NU, at det meste underneden hjernemasse befinder sig. Vreden sidder i kroppen, sorgen og bristede forventninger sidder i kroppen, forrædderiet sidder i kroppen. Og dét formår at vække emotioner, som jeg kan leve ud og komme af med - hvis jeg har tillid til, at det nok skal gå. At det blot er noget, der skal ud.

Med visheden om, at pladefølelsen i brystkassen er "hjertets vækkelse" er jeg tryg ved, at jeg går fremad. At jeg ikke er i færd med at glide tilbage, men bevæger mig igennem en proces, der ikke standser. At det ikke går hurtigere at komme frem til en friere, mere åben og modtagelig tilstand, kan af og til frustrere mig - men jeg har det nok lidt som et menneske med brækkede ben: Første dag, det er muligt at stå selv, er en stor dag. Jeg behøver ikke skulle kunne løbe lige med det samme, nu jeg kan stå

@ Digtere i lyd: Pennsound og Ubu-web

Pennsound Authors

Acker/
Adachi/
Adam/
Akemi/
Albiach/
Alcalay/
Alexander-Charles/
Alexander-Will/
Amato/
Ammer/
Anderson-Nathalie/
Anderson/
Andrews-Betsy/
Andrews/
Antin/
Apio/
Apollinaire/
Apps/
Armantrout/
Ashbery/
Askenase/
Auster/

Og det er bare A.

For en uendelig liste over digtere i lyd, og mange flere sprog, gå til UBU.com - altings arnested er hér. (F.eks. the purrs of the Fox...) [LOL]

Ny lyrikantologi: Det, vi sagde gælder

Poetklub Århus har udgivet en imponerende antologi, hvortil jeg i al beskedenhed deltager med to tekster.

19. januar 2008 afholdes reception for udgivelsen i Kr. F. Møllers Boghandel, Store Torv 5, 8000 Århus C

Anmeldelse af "elskede elskede"

Digteren Brian Storm købte et eks af elskede elskede og har kvitteret med en begejstret anmeldelse, der gør hele arbejdet værd. En bibliotekar, han kender, udtalte - efter at have læst anmeldelsen - at hun fortrød ikke at have købt den hjem. Men der er stadig eksemplarer til salg. Også til biblioteker - prisen er dobbelt op.

Se alternativ anmeldelse på Sentura

Vred retort til anmeldere - og samtidig dekonstruktion af elskede elskede. Læs den før din dansklærer... men ikke før du har læst bogen! (Kan også ses som fingeren til hele anmelder-konstruktionen, men vi må jo erkende, at arbejdet med at udforske de hvide pletter er spildt på alle andre end os selv... hvis ingen fortalte videre, at vi havde været der!) (Tak, Brian Storm!)

Outtakes fra elskede elskede, placeret på digte.dk: A-O, P-Å

digt: den cleane digter

clean findes kun på dansk
som låneord til når
den stærkt afhængige er stoffri
og denne digter er clean
og således helt normal

se et normalt digt
der bliver til her
det fortæller om sig selv
ganske forudsigeligt introvert
med lidt hverdag kastet ind
i form af træthed og modløshed
fordi fantasien ikke
har store sindsomvæltende ting
at tage stilling til

således bliver digteren normal
uden stoffer
andet end øl og tobak
røg og for megen mad
mangel på motion og selskab
timer tilbragt foran computeren
endeløst uafklaret i forhold til verden
og til menneskene ja
sådan bliver digteren normal
der sker sgu ingen
fantastiske opfindelser
fantastiske umulige unikaer
fantastisk nytænkende filosofi
eller ord bøjet til nye kar
hvori andre kan bade

som sådan
må altså digtet slutte hvor det begyndte
himmelanråbende på en naturlig skævert
adgangen til lidelse og sorg
stormende forelskelse
lidder udtrykt mellem det forgangne
og det forhåbentligt kommende sådan
slutter endnu en normal dag i sprog

@ Verdenssamfundet, Burma

og så kommer den, den sugende følelse af gråd og hårene rejser sig over alt på kroppen.

jeg står i mit køkken med dagens Information fra Burma:

"folk slog ring omkring den udenlandske fotograf, alt mens militæret fyrede løs. Bliv ved med at filme, sagde de, vi beskytter dig."

--
En jævnaldrende veninde fra mange år tilbage var en lovende digter, men efter i 1986 at have ligget en hel sommer og kigget på skyer, lagde hun digtningen på hylden. "Hvorfor?" spurgte jeg. "Jeg vil aldrig kunne gengive det, jeg har set," var hendes svar.

På dage som disse beklager jeg, at jeg ikke dengang havde hendes indsigt. Jeg er ikke endnu ikke vokset til at kunne skrive et digt om menneskene, der enigt kun havde fotografen mellem sig og kuglerne mod deres nation. Derfor dette fattige indlæg, i dag.

Burma News

Digte: samling sælges, læser søges

elskede elskede er min seneste fysiske digtsamling, fra 2003. Jeg har akkurat opkøbt restlageret af den og sælger ud af den for kr. 55 kr (det er inklusiv forsendelse - den vejer 400 g!) Vil du købe én, så se nederst.

Det var en bog, som var ekstremt svær at skrive. Faktisk tog det så mange kræfter at holde sammen på bogens kerne igennem 9 år, at pusten gik lidt af mig i nogle år.

Men så sent som i dag glædedes jeg over en begejstret tilbagemelding på "i virkeligheden hvad" - et digt, jeg skrev til et vennepars bryllup i 2001. Det handler om det, der kan motivere et menneske til at sige JA til den anden. Her er uddrag:


I virkeligheden hvad, 11-1 (teksten løber i modsat retning i bogen)

5.

Kan du huske
     den første gang du sagde
          Jeg elsker dig?
Husker du
     første gang du sagde
          Jeg elsker dig
     med stor omhu fordi du vidste hvad det betød?
Erindrer du første gang
     du brugte disse tre ord
     uden rigtig at mene dem?
Og derfor
ka du genkalde dig første gang
     du sagde Jeg elsker dig
     hvor du uden nogen tvivl vidste at det ikke var sandt?
Husker du
om du døde lidt hver gang?



1.

min antagelse er
at du besidder en form for
     definition
     der fungerer i dit liv
          noget
          der vil forfægte enten
          at kærligheden vil blive
          eller ikke forsvinde
          eller vil vende tilbage
          eller ankomme fristende frisk som nyplukkede roser
          eller som det allermindste eksistere
               som noget ud over og
               meget meget mere
               end nætters og dages drømme som afgrænsninger af indholdet og omfanget
                    af kærlighed...
for uden
     hvad er vi da?
     jeg mener ikke kærligheden i sig selv
     men en definition
          på kærlighed...
          for hvad er vi uden denne definition
               ja hvad egentlig er vi uden blød tænken i det hele taget
          men i særdeleshed
               dette!



Og hér et meget aktuelt uddrag fra begyndelsen af "Åremål", som jeg skrev da jeg i forbindelse med flytning fik mine opmagasinerede ting og bøger tilbage - det var i 1998 - og læsere af bloggen her vil bemærke, at visse processer tager meeeeeeget lang tid:

åremål

jeg har tyve flyttekasser med bøger
de fem letteste med science fiction
     tusindtolvhundrede af de bedste og største værker
     Bradbury både før og efter hans tolvårige skrivekrampe
     Philip K. Dicks samlede syrede værker
     Stephen Donaldson som døde på dansk
     Asimov og the foundation
          og pulp og fantasy og novellesamlinger
og jeg forsøgte at forære dem alle sammen væk
til de største Københavnske biblioteker
     men de havde heller ikke plads

Og så er der Ordbog over det Danske Sprog
     i 28 bind og nye ord i nye bind og usynligt gjort plads
          til det næste årtusinde
og der er NuDansk og etymologi og fremmedord og synonymordbog
     både retvendt og på vrangen
og ordbøger fra og til alle europæiske sprog før unionen
og bøger med rim
     uden rim på kartoffel
og der er opslagsværker om alt under solen
     fra bøger om svampe
          til bøger om matematik
     fra stærkt uddøde stammekulturer
          til instruktion i porcelænsmaling
     bøger om bridge, astralprojektion, shamanisme,
          psykologi og alverdens navne
     der er godt nok ingen om opdræt af heste,
          men jeg blev også en gang bidt af én, så
               hvad skal jeg med bøger om opdræt af heste?

Og der er masser af kasser med tegneserier
     de gode gamle basserne fantomet edderkoppen dare devil
          agent X9 Modesty Blaise Seriemagasinet komplet
og så er der megamonsterkassen
     en sviner af en kasse ene dedikeret albums
og den vejer mindst 100 kg
     rent guld, selvfølgelig
          lortet ér solgt fra
men det eneste derfra jeg virkelig kan huske
     er Hugo Pratts Corto Maltese for fanden
          10 år i mørke kan jo tage livet af enhver!

Og der er selvklart også
     almindelig skønlitteratur
såkaldt normalprosa
     hvis man nu kan kalde Kierkegaard , Stefano Benni, Robert
Graves, Iain Banks, Oehenschlæger, Hemingway, Bukowski,
Günther Grass, Kosinski
     for nu at nævne nogle få
for normalprosa?
Og alt det jeg ikke har læst
og aldrig
     kommer til at læse
men de ser stadig fede ud
     føles godt i hånden
     og lugter rigtigt
          af papir.




--

Skriv en mail til bloggens titel (uden mellemrummene) og angiv navn, adresse, antal eks. og at du har sat pengene ind på konto 6610 0004312307 med dit navn som betaler. Du må også gerne angive en særlig dedikation, hvis den skal gives som gave.

Jeg takker og ønsker god fornøjelse.

kk

digt: til hovedet

jeg så en mand falde af cyklen jeg løb
hen til ham for at hjælpe ham op
hjælpe ham om nødvendigt men
han vinkede al hjælp af havde stadig
efter mødet med kantstenen
sine tænder i behold det
så virkelig voldsomt ud da han landede
men han vinkede al hjælp af forekom
meget fokuseret vinkede mig væk
men jeg blev stående tænk nu
hvis han var i chok og egentlig
ikke kunne eller burde køre men
han ville
af sted beslutsomheden strålede af ham mens
han stod i pedalerne
til jeg sagde at han var punkteret at
det var derfor han var faldet først dér
blev han ramt det
gjorde tydeligvis ondt han tog
sig til hovedet med begge hænder

@ Venskab

Besynderligt at jeg
skulle befri min ældste ven
fra mig selv for ikke
at stille ham til ansvar
broder kaldte jeg ham og han
var min broder han ér min ven
som jeg enfødte kender søskende
og venskab og endnu et menneske
som vi
kender dem homo sapiens sapiens
skulle komme til verden
alene og uden relation

Ret beset: ofre som disse
forstår jeg ikke et menneske
kan ikke elskes

Poesiens dag er død, længe leve poesien hver dag

Men skulle man have lyst til poesi i det grønne, afholdes et arrangement i Kongens Have i København søndag 26. 8. mellem 14 og 17.

Foreløbig 15 tilmeldte digtere vil læse op, muligvis efter samme rundspredningsmodel som i Frederiksberg Have. Det afhænger nok af, hvor mange flere, der melder sig.

Medbring madkurv og/eller regnfrakke. Der vil være flyers at finde rundt om i byen efter d. 14., men ingen mailinglister, man kan skrive sig på.

Bare kom.

Henvendelse kan evt. rettes til

Lonni: bershook snabela gmail punktum com
Lisbeth: lisbethheckmann snabela hotmail punktum com

@ Først den færdige er fri

Går det langsomt? Går det hurtigt? Det betyder ikke så meget, jeg er alligevel ikke så dygtig, til at frasere eller se hvad der følger på guitaren, eller kan følge, baseret på hvad der er gået forud, akkorder, akkordrundgange, F-maj7 og svenske skovsøer, jeg kan ikke genkende tonernes placering eller overhovedet identificere dem i forhold til noget mellemmæssigt, på tværs af landegrænser, ordløst sprog.

Men jeg kan mærke, om han ér der, om han forsøger at ramme det rigtige eller lader det forkerte blive rigtigt i en ny sammenhæng, og hvor meget han selv får ud af det, og jeg kan forstå hans glæde ved instrumentet, måden han vælger at spille på, mens han opholder sig visse steder på gribebrædtet, fordi der dér opstår en karakteristisk lyd i instrumentet, som han godt kan lide.

Og så falder jeg selv ind, med den evig fortælling. Eller begynder den selv på stemningen i kroppen, eller rummet, eller bare forbindelsen til historien som den hænger i luften, ikke hvor skal vi hen, du, men siger dét der kan siges på en vejrtrækning, inden akkorden skifter, eller ud over luften, og ind i næste åndedrag, eller ind over næste akkord.
Så han må afgøre med sig selv, om han vil gå med eller kæmpe imod. Mig er det ligemeget, jeg kæmper gerne og forsager gerne, jeg har en historie at fortælle og den er slut, når den er slut. Ikke før, ikke tidligere, hvad enten han er på eller ej, hvad enten han spiller eller ej, historien slutter først, når den slutter.

Først når den slutter, har jeg fri.

@ people forged from war [lyd/digt]

people forged from war become different people
from people forged in times of peace

people forged from war become different people
from people forged in times of peace

people forged from war become different people
from people forged in times of peace

people forged from war become different people
from people forged in times of peace

people forged from war become different people
from people forged in times of peace

people forged from war become different people
from people forged in times of peace





people forged from war
kenneth krabat 2007

@ Alt er digt

- er det muligt for en forfatter at blogge, som alle andre blogger?

Hvad sker der med den beskyttelsesmur, der adskiller menneskets privatssfære og forfatterens offentlige liv, når man begynder at åbne for dagligdagsdetaljer?

Jeg vil påstå, at alt er digt. Men de fleste mennesker, undertegnede inklusiv, falder i at sammenblande offentlig persona og personen bagved. Jeg husker én engang, som i en kommentar skrev: "Og du kalder dig forfatter!" Ja, men visse ting skal bare laves. Andre ting skal kæles for. Håndværk, og sjæl.

Et eksperiment, som så mange andre, at have denne forside oven på lagercirklen.