FORMAT? – Åbent brev til bogindustrien (og lidt til Leif Davidsen)

dvs. forlagene, forfatterne, forfatterforeningerne, bibliotekerne, anmelderne, læserne og eboghandlerne

 

Når Dansk Forfatterforenings formand, Lotte Garbers, omfavner ebøgerne, er det så monstro af kærlighed til mediet?

Spørg hende selv. Men ebøger er hverken læsekulturens frelse eller undergang. Ebøger er den naturlige konsekvens af digitalisering, det selvindlysende næste skridt – og nogen ér nødt til at fortælle danske forfattere og Leif Davidsen, at fremtiden ikke sker af sig selv. Fremtiden er noget, man laver. Nu.

FORMAT… Noget, man bare har?
Siden 2009 har bogproduktionsindustrien i de fleste store lande, senest Japans 24 største forlag med en omsætning på 150 mia! kr., sluttet op om ebogsformatet EPUB. USA er stort set eneste undtagelse. Hér dominerer Amazon med Kindle og formatet MobiPocket.

Danske forlags tilslutning til digitale udgivelser sker ikke med stor begejstring. Den er præcis så frivillig som at dansklæsende ebogskøbere søger til andre sprog, andre landes boghandlere og andre forfattere, når ikke de kan få deres kendte, danske forfattere og nye udgivelser som ebog. Gyldendal og et par af de mellemstore forlag har derfor flere gange i de sidste 10 år forsøgt at få gang i ebogssalget – og tillige opkøbt et clearinghouse, Publizon, der vandmærkestempler alle køb med brugerens data. Seneste tiltag er en amatøragtig eboghandels-app, som gr. Apples prispolitik væsentligt fordyrer ebøger, der købes denne vej rundt.

Begejstring skal man til de unge iværksættere for at finde. De betragter den digitale platform som noget naturligt i livet. Riidr.dk har en super effektiv og begavet app, Danmarks første bog-app – som nu måske bliver jordet som følge af Gyldendals indtræden med producentens konkurrencefordele på samme scene. Men begejstring eller ej – også Riidr er nødt til at sælge de produkter, Gyldendal og de andre spytter ud. I EPUB-format.

INTENTION, REAKTION
EPUB er et ebogsformat, der har det særlige kendetegn, at det tillader omløbende tekst. I sin grundessens er det ikke andet end noget html og css, dvs. tekst i afsnit, der løber mellem to marginer, og teksten kan forandres med skrifttype, fed skrift og kursiv og skifte størrelse og måske også farve. Og så kan andre html-features som video, audio, links til verden udenfor og nogle få andre ting indlejres i teksten.

Men som dette ebogsformat er tænkt og programmeret tillades intet design, ingen opsætning, af værkets tekst på en sådan måde, at den bliver stående, hvor den bliver sat (“absolut positionering”): Når en bruger forandrer skrifttype og -størrelse, vil selv den mest almindelige tekststrøm tilpasse sig afstanden mellem margenerne. For slet ikke at tænke på, hvad sådan omløbende tekst gør ved digte…

Ved ibrugtagelse af EPUB som defacto-ebogsformat har alverdens forlag skåret halsen over på bogdesign. Fremover vil en ebog i populærudsalg over det meste af verden (Kindleformatet er ikke bedre…) bestå af en forside (hvis man er heldig!), kapitelinddelinger og valget mellem 5 skrifttyper at forstørre eller formindske teksten med...

Betragter man bøger ud fra brug-og-smid-væk-princippet, vil dét muligvis være alt rigeligt for mange – men såfremt æstetik af den slags, der gør et menneske varm om hjertet, betyder noget for en læser, er EPUB-ebøger en mobil frysepude spændt fast omkring brystkassen.

OG PRISEN GÅR TIL…
Alle elæsende har en andel i møgpakken EPUB, som gør medister af enhver tekst, der hældes igennem maskinen. Og for dét må og skal en kollektiv tøsedrengepris uddeles:

De nominerede er

Forlagenefor bevidst at undlade at modsætte sig alle ankerne ved EPUB-formatet og for at undlade at tilbyde mere end dét ene format (og for at forsage litteraturen…)
Forfatterne
… for at lade det være op til forlagene og forfatterforeningerne at råde sig til ussel digital repræsentation (= det ér behageligt at blive serviceret af vore handelspartnere, men det har vi betalt for, og det betaler vi fortsat for, på den dårlige måde)
Forfatterforeningernefor ved tanken om salg og udbredelse af digital litteratur aldeles at forsage skriftens omskabelse til bog (hvad gør jeres digtere og forfattere til bøger med store illustrationer, når de skal udgive ebøger?)
Bibliotekerne… for at tolke alsidighedskriteriet som mediealsidighed og grund til at hoppe på formatvognen (og for ukritisk at acceptere forlagenes krav om (ublu) udlånspriser til at afspejle ublu salgspriser)
Anmeldere, magasin- og avisredaktioner… for teknologisk at tøve ved vognporten så længe, at de kun har papirbøgerne tilbage at anmelde (ebøgerne klarer læserne fremover)
Læserne… for ukritisk at finde sig i hvad som helst, bare det er nyt og nemt, og man kan blære sig med det.
eBoghandlerne (de fleste) … for ganske visionsløst at følge forlagenes krav om format, snarere end at stille krav om at måtte sælge i alle formater, så køberne selv kan vælge.

OG…

Den Gyldne Undermåler går til… samtlige danske forlag, der udgiver i EPUB, klap klap klap!!

Og juryens motivation er

For manglende opposition mod EPUB, herunder manglende visioner i efterstræbelse af et lødigt e-format, der passer den europæiske tradition og æstetiske historie, således den trykte bogs historie…

OKAY, ALTSÅ…
Problemet med EPUB-formatet …

Altså, for pokker, der er ikke noget rigtigt galt med EPUB-formatet, men der er rigtig meget galt med en bogindustri,

– der kaster 400 års bogdesign over bord for et digitalformat, som autoombryder enhver tekst, så indmaden i en bog ligner enhver anden
– der sætter hele sin industri ind på et ebogsformat, hvor man nok kan placere tekst inden for en bestemt margen, men som når teksten rammer ebogslæseren mister enhver illusion om design.
– som svigter forfatteren ved at lade teksten fægte for sig selv, på hvad det nu er for en ebogslæser, teksten havner på
– som ikke forsvarer sin litteratur ved at søge at præsentere den elsket.

DEN EVIGE BLINDGYDE
Det er ikke kun forlagenes fejghed og tanken om, at EPUB forhindrer digterne i at udkomme dér, hvor prosaen udkommer, som giver mig kvalme:

Tekster, historier, fortællinger, samlinger af digte skrives typisk med stor kærlighed og inderlighed. Men bøger bliver de først, når de går gennem forlagets hænder, og bøger, der ikke formidles med kærlighed, forvandles til blot at være en vare. Konsum. Tolstoy, Mann, Wittgenstein. Stockholm. Nørgaard. Hanne Vibeke Holst, Barbara Cartland. (Men ikke Leif Davidsen; skønt ingen respekt givet for unuanceret fastholdelse i papirbogen.) Alt sammen konsum. I den samme formatbeholder. Med nøjagtig det samme udseende.

Er det nu, vi skal have dén diskussion om, at man uden særlige forudsætninger kan udlede hele universet fra en enkelt fingernegl, (og hvad skal vi så med resten!?)? Det ér i hvert fald, hvad forlagene verden over lægger op til. Og det ser ud til at være for sent at gøre noget ved det.

Det bliver ikke pornoindustrien, som vinder formatkrigen denne gang.

Egentlig tror jeg ikke, der ér nogen rigtige vindere.

Forlag – omlægning til e

Gyldendal, og så alle de andre.
Dog eat dog, eller hvad?

 

Der er mange ting at betænke for et forlag, der omlægger en del af produktionen fra papirbøger til ebøger. Men det er heller ikke nemt bare at blive et eforlag. De gamle forlag har ikke til sinds bare at rulle rundt og opgive kampen. Selvfølgelig ikke! (Se priseksempler nederst på siden)

Hvad skal der ske?

VANER
Alt bliver anderledes ved overgang til eproduktion og -salg: Kontakter til forlag, distributører, bogagenter, boghandlere, bibliotekssalg, gratiseksemplarer til pressen, opfølgelse på anmeldelser, vurdering af genoptryk. Alt skal kikkes efter i sømmene; intet er, som det plejer.

FORFATTERNE
Forfatterne er det primære materiale. De gode relationer skal opretholdes, og det gøres altid bedst ved at betale godt. Men er der råd til det, hvis produktionen omlægges til ebøger? Eller snarere: har forlagene i overført forstand råd til at lade være med at betale for at holde på forfatterne? Og ér der faktisk penge til det?

MEDARBEJDERE
HVILKE funktioner kan skæres væk: Hvilke kompetencer kan sammensmeltes in-house og hvilke opgaver løses uden for huset, så fuldtidsstillinger kan spares? F.eks. da Danmarks Radio omlagde den daglige produktion, blev det studieværterne, der skulle tage sig af teknikken med at afvikle og klippe osv. – dér røg stort set alle teknikerne. Så, hvilke kompetencer SKAL et forlag bevare for at være et forlag:

  • Fast redaktionel kontakt √
  • Troværdige korrekturlæsere √
  • Kontakt til distributionsled √

Hvor svært kan dét være?

PRODUKTIONSAPPARAT
Omkostningerne ved at producere ebøger er forskellige fra papirbøger, og selvom meget er sparet i tryk og især bogdesign på ebøger, så kan produktionsapparatet til papirbøger ikke delvist spares væk. Ønsker man eller er man nødt til stadig at udgive bøger fysisk? Og skal så udgivelserne kobles sammen eller holdes adskilt? Skal man skille firmaet op, så det ene ikke trækker det andet ned, hvis noget går galt?

DISTRIBUTION
Hvor er det bedst at sælge fra? Fra en eboghandler,  fra egen hjemmeside, fra et af de internationale salgsled med apps og mange kunder, eller i princippet fra alle hjemmesider og blogs, der måtte abbonnere på ens udgivelser (tag denne idé og løb med den!)? Skal man holde fast i understøttelse af de fysiske boghandlere, indgå i udvikling af deres sortimenter og profilering af den fysiske bog – eller indplacering af ebøger i eksisterende boghandlere? Kunne man ikke lige så godt lade salg og downloads af ebøger ske fra TV’et, især hvis de er akkompagneret af oplæsningsfiler?

PRISSÆTNING
Skal avancen sættes så højt, at der er råd til hurtigt at afvikle det gamle produktionsapparat, eller skal man satse på en stor gennemstrømning ved lavere priser, satse mere på impulskøb, måske tillige begynde at producere bagkatalogbøger af udgåede titler? Skal man have”Træk en bog”-maskiner i supermarkeder og på tankstationer, der stort set kun betaler for huslejen? Skal der være forskellige priser hos forskellige forhandlere? Med de mange søgemaskiner, der finder de laveste priser på nettet, dvs. uden for apps-salg, skal man som forlag vel ikke give fordelagtige tilbud til frie salgsled? Skal man forklare forbrugerne, hvorfor bøgerne koster som de koster?

FORMATER
Ikke bare hvad ér ebogsformaterne i dag og hvad kan de , men hvad kommer de til at kunne i morgen og længere fremme? Hvilken indflydelse skal man som forlag forsøge at øve på udviklingen af formatfunktionalitet? Ér det relevant med multimedieindhold, som mange tilsynesladende ønsker sig, eller skal man i stedet satse på bogdesign igen? Bogdesign ér jo en udgift – men har altid traditionelt været forbundet med bøger. Bogkunst…

EBOGSLÆSEMASKINEN
Hvad skal forholdet være til ebogslæsere? Man burde vel kunne nøjes med at forholde sig til ebogslæsere, der bliver populære i Danmark. Og så alligevel ikke – for i og med man udgiver i et industri-ebogsformat, EPUB, så burde ens udgivelser fungere på alle ebogslæsere, der understøtter dette format. Og gør de ikke, har man et problem. Hvis kunden har en outsider-ebogslæser, er problemet ikke så stort, men det går ikke væk af sig selv af at blive ignoreret – folk køber de ebogslæsere, de har lyst og råd til, og stiller krav til salgs- og produktionsled og forlag om at blive respekteret og set. Skifter trenden i elæsere, til noget der ikke er fordelagtigt for ebogsformatet, falder ansvaret alligevel tilbage på ebogsudgiverne!

FORLAGSPROFILERING
Hvor forlag begynder at skulle indordne sig skarpt under software- og maskinkrav stillet af nogle få internationelt funderede producenter, begynder det virkelig at skinne igennem, hvor meget bøger handler om salg og hvor sårbart et forlag er, når det løber ind i ikke-lokale problemer. F.eks. har end ikke Sony og Amazon noget at skulle have sagt over for Apples planer for in-house-salg. Hvad skal så Gyldendal gøre ved det? Give regningen videre til køberne, eller sænke deres avancer? Eller gå efter at profilere sig på at være til for forbrugerne – f.eks. ved at sælge bøgerne, hvor de bliver billigst for forbrugerne, snarere end at skælde salgsledet ud for at være grådigt!?

Og så er der dét, at ikke alle forlag er Gyldendal. Ikke endnu, i hvert fald.

Alle de små og mellemstore forlag kan ikke hver især udvikler deres eget salgsled, deres egen app, deres egen butik, uden at regningen ryger ud til forbrugerne. Hvis der overhovedet er råd til det. Skal de gå efter de billigste salgsled, og lave en fælles ebogssøgemaskine, der sender videre til salgsled, f.eks. Google?

Branchen er rådvild. Og alligevel ikke. Som om den forsøger at blive på toppen af ebogstsunamien uden anelse om, hvor længe overgangstilstanden kunne tænkes at vare. Og samtidig uden at tage nogen (unødige) chancer, fordi omstændighederne forekommer for stort ukontrollérbare til at selv store forlag som Gyldendal kan påvirke dem.

Man kunne nok spekulere, om ikke Gyldendal havde fået forhåndsoplysninger, før Apple for nyligt gik over til in-house-salg –  fjernede alle umiddelbare muligheder for at afvikle salg af en bøger uden for iTunes Store uden at skulle betale Apple 30% af udsalgsprisen? I hvert fald havde det gamle forlag lige akkurat en app parat, kaldet BØGER, nærmest på dagen, og gik samtidig til pressen med en anklage om, at det var Apples grådighed, der var nødt til at blive lagt på forbrugerne.

Det er også meget – udsalgspris justeret for 30% avance til Apple + 15% bogmoms, idet bøgerne sælges fra Luxemborg, som har den laveste bogmoms i Europa – i modsætning til 25% til f.eks. Saxo i avance ex. 25% moms… Men f.eks. Riidr.dk, som var de første seriøst entreprante ebogssælgere herhjemme, med en app til iPhone og iPad, har ikke mulighed for at konkurrere på prisen med Gyldendal, hvis Gyldendal kan droppe ansvaret for at sælge gennem andre mellemmænd end Apple, med udgangspunkt i sin nettopris:

APP-SALG FØR Apples krav om in-house-salg
ved køb gennem Riidr-app til iPad og iPhone:

Riidr køber en ebog af Gyldendal til videresalg, for nettoprisen 100 kr
Riidr lægger avance på, f.eks 15% – 15 kr
moms, 25 % af 115 kr.
pris 144 kr.

NETBOGHANDLER-SALG FØR og NU
Gyldendal sælger deres ebog til nettoprisen 100 kr til Saxo.dk

Saxo beregner sig 25% avance – 25 kr.
lægger moms på, 25% af 125 kr.
pris 157 kr.

APP-SALG NU
Gyldendal sælger nu deres egne ebøger via egen app: BØGER:

Gyldendal vil bevare nettoprisen på 100 kr. for sin bog
Apple iTS’ avance 30% af udsalgsprisen beregnet til at give Gyldendal 100 kr for bogen, ca 143 kr
luxemborg moms 15%
pris ca. 164,45

APP-SALG NU
hvis Riidr tvinges til at sælge gennem iTS, hvilket givet bliver tilfældet:

Riidr køber bog af Gyldendal til videresalg for netto kr. 100
UDEN avance og med 30% til Apple + 15 bogmoms bliver prisen lige som Gyldendals 164,45
Skal riidr have bare 15% avance som før, bliver prisen ca. 176 kr.

Gyldendal kan til enhver tid konkurrere på prisen ved at sætte sin nettopris ned, men som det ser ud ovenstående, vil det aldrig blive nødvendigt.

Kommer det forfatterne til gode? Måske, måske ikke. Gyldendal forsøgte og forsøger at få forfattere til at afskrive sig deres digitale rettigheder, så Gyldendal ikke skulle betale noget for at sælge deres bøger som ebøger. Vi taler 2009. Det svarer til at få indtægterne foræret af forfatterne. Men Gyldendal er ikke de eneste, der arbejder på dén måde. De er bare nemmere at tale om – som flagskib, og det forlag alle ser op til. Igen: Kommer det forfatterne til gode, at Gyldendal stort set kan bestemme prisen på deres egne bøger, når de sælges gennem iTS? Det er nok ikke dén vej, blikket falder mest naturligt for tiden – men det bør det fortsætte med.

Uanset hvad udsalgsprisen er og hvor bøgerne bliver solgt og med hvilken teknologi: Uden forfattere, ingen bøger. Så enkelt er det.

Goddag til fremtiden – og hvad skal samlingen hedde?

Hvad skal min samling af science fiction-bøger hedde, nu Blågårdsbiblioteket i København har overtaget den til udlån?

 

Fire tidligere indlæg, under overskriften “Farvel til fremtiden”, beskrev processen med at give slip på min store samling af science fiction og fantasy-bøger, inden den skulle overdrages til et Københavnsk bibliotek og gives i offentlig udlån.

De sidste 14 dage har jeg haft hver og én af samlingens 1100 bøger i hånden ind til flere gange – for at sætte biblioteksmærker på, stregkode, reparere og plaste. Der skulle skæres plast ud i rette størrelse: Ca. 70% af bøgerne er godt samme størrelse, altså paperback, mens resten, ca 300 bøger, varierer, hvorfor plasten har skullet skæres ud som individuel tilpasning.

Godt 60 bøger og hæfter, der stort set alle er danske, er så dårligt limede, at de er nødt til at få et par klammer igennem sig. Besynderligt, at paperbacks fra 40’erne og novellehæfter fra 30’ernes USA stadig klarer sig igennem, om end papiret begynder at blive skørt – mens tilsvarende udgivelser på dansk fra 50’erne, 60’erne og 70’erne er så billigt lavede, at de falder fra hinanden. Continue reading “Goddag til fremtiden – og hvad skal samlingen hedde?”

@ 2012 – Verdens undergang

 

Min ven, Henning, sender mig ofte links af relevans for en mangeårig on-going samtale, der aldrig er blevet en dialog med sigte på at blive enige eller enige om at være uenige. Snarere tror jeg, vi grundlæggende ér enige, om menneskenes muligheder og menneskenes svagheder, men i vore forsøg på at nå noget nyt, række ud over os selv, støder vi, uden at ville det, hovederne mod vore respektive livs og karakterers rammmer og muligheder.

I går sendte han mig et link til det smukkeste site, jeg længe har set. *

Continue reading “@ 2012 – Verdens undergang”

emner: 19 indlæg/30 tags, 20/6 – 6/7,

 

aldersfascisme, bevidsthed, blog, blogomtale, bogomtale, bummer, bøger, Danmark, digt, digter, forestillingskraft, forfatter, forudsigelse, gratisarbejde, internet, job, jura, kredsløb, lyddigt, memer, netvær, ophavsret, oprydning, personlig vækst, Philip K Dick, podcast, politik, science fiction, skat, virkelighed