Hvornår sender jeg ind til tidsskrifter og magasiner?

For hvornår er det parat?

Share

Send IKKE noget afsted, hvis

  • Du ikke har læst det højt for dig selv mindst 5 gange og nøje læst det 50 gange indenad
  • Du skrev det for mindre end en uge siden
  • Det ikke gør dig temmelig stolt og selvtilfreds
  • Du ikke respekterer magasinet, du sender det til
  • Digtet begyndte som en skriveøvelse og aldrig rigtig har udviklet sig ud over dét stadie
  • Du har fået dit bidrag tilbage fra flere magasiner uden et venligt eller oplysende ord.
  • Du har fået det læst af én eller flere, du respekterer, som ikke har anbefalet at du offentliggør det
  • Du mangler at ændre Microsoft Words auto-kapitalisering af første ord i alle nye linjer og afsnit & auto-udskiftningen af lille i med stort I
  • Du mangler at tage bevidst stilling til hvilke sprogfejl, der er innovative og understøtter tekstens stemme og hvilke der ret og simpelt er fejl
  • Du mangler at tage bevidst stilling til tegnsætningen
  • Du tænker, at tidsskriftets redaktører “lige” kan fortælle dig, hvordan digtet burde være

Send dine tekster afsted, når

  • Du har sat dig ind i, hvilken type lyrik tidsskriftet normalt udgiver eller åbent søger
  • Du ikke længere snubler over noget i teksten eller tænker “hov” eller “æeee…”
  • Du ved med dig selv, hvorfor digtethar den form, det har
  • Pauserne indikeret ved linjebrud og tegnsætning udgør de ophold i teksten, som du bevidst ønsker at læseren skal forholde sig til
  • En respekteret ven har læst og kommenteret digtene, og du har forholdt dig til kommentarerne og erklæret dig uenig eller uenig og følgelig rettet teksten
  • Du har forholdt dig til et magasins redaktører, som tidligere afviste din tekst, men gav den et venligt eller afklarende ord med på vejen
  • Du har læst korrektur, og en anden eller flere har også læst korrektur
  • Du føler tydeligt, at du ikke kan gøre mere ved det, heller ikke hvis du sover på det eller venter 1 uge
  • Du føler teksten er parat til at blive læst af andre
  • Du følger virkelig, at teksten er parat til at blive læst af andre end dig selv, som nu kender den ind og ud
  • Du ærligt indrømmer, at du er bange for kritikken, selvom du ved med dig selv, at teksten er god nok
  • Du har gjort alt, hvad du kunne for at gøre teksten god, også selvom du er usikker på hvad andre måtte mene.

Det handler om ærlighed over for dit eget arbejde. Er du ærlig, kan det kun gå godt.

Bogomtale: “Mit ønske om at dø er rent hypotetisk” af Louise Juhl Dalsgaard

Hvor alt findes.

Share

 

Louise Juhl Dahlsgaard
Mit ønske om at dø er rent hypotetisk
Jorinde & Joringel 2011
ISBN987-87-7322-229-4

Hvordan nyder man ting, der ikke slutter? tænker jeg, da jeg når til tekst 24. I tekst 25 står de så begge ved havet og mærker frygten for at miste. Horisonten, himlen, havet, heden, det hele taler til hver af dem personligt om alt, der ender og alt, der aldrig ender. De kan fjerne sig fra det og tage hjem, men med hjem tager de sig selv. De slutter ikke, hverken inde eller ude.

Der ér drama i Louise Juhl Dahlsgaards lille samling. Men det er hverken det forsagte drama, hvor fingre spiser sig selv, eller det storslåede, hvor arme forsøger at favne hele verden til bevidstløshed. I 80’erne ville man vel kalde det hverdagsdrama, fordi man endnu troede, at skriften kunne imitere hverdagen. Ja, overhovedet, at noget man kunne kalde ”hverdagen” findes.

Der er ikke længere imitiation. Man kan samle på antal gryder i skabet, på udenomsægteskabelige handlinger, på sammenhænge mellem fortid og nutidig adfærd, i den overbevisning at sammenhænge findes. Man kan statificere livet, indtil bunken af statistikker begynder at gøre én tryg i visheden om, at noget findes, noget forbliver, men man vil stadig ikke have produceret hverdagen. Hverdagen kan ikke beskrives, for den udgøres af et uoverskueligt summa summarum af uendelige mængder af øjeblikke.

I de 25 små fortællinger i ”Mit ønske om at dø er rent hypotetisk” findes en genkendelighed, bevares. Fortællingerne er befolket af stemmer, der kunne have levet som fragmenter på video eller bånd eller overleveringer fra venner og naboer, man selv har drømt sammenhængende med tilhørende frit opfundne logiske broer over hullerne. Men intet slutter her. ”Tidevandet ér” står der et sted. Det kommer ikke ind eller går ud. Det findes, både som tilstand og nu – som man nu kan formå at skille de to ad. Men det er ikke en bog om væren, eller om idealisering af nuet – nej, bid for bid slås det fast, at det hele findes, ikke nødvendigvis med nogen mening, måske end ikke et definérbart formål, men når det kan fremstilles som værende i kontrast til forne tiders understregelse af det dramatiske payoff i enhver fortælling, er det fordi livet ér sådan. Intet findes af sig selv, i sig selv alene. Som i det 25. billede, hvor kvinden værger sig mod frygten – ved at nedgøre sine egne sanser, sit eget sprog og sine egne tanker. Men ved at gøre det, kan hun forblive sammen med manden. Frygten får ikke magten over hende. Hun bytter sig til det, hun helst vil have, nu. Hun er i og ude af kontrol på samme tid.

Dette tema bemærker jeg i teksten. Det træder ud af tilsyneladende vanvid, overdreven omhu, underkastelse og får min opmærksomhed til at rette sig mod “livets fortsættelse”, der behøver begge dele, kontrollen og tabet af kontrol, i øjeblikket i en unik balance for hver enkelt. Bogens titel er velvalgt.

Hvor interessant er det så, spørger jeg mig selv? Hvad tilbydes jeg som læser af nyt? Hvad er der at hente i udramatisk drama, som ikke konkluderer og stiller moral og etik til skue, men mestendels tilbyder en vinduesplads på første række eller næsten lige dér i stuen, mens livet sker, ganske uspektakulært?

Jeg har intet sandhedssvar på dét, men det er poesi. En overførsel sker, som ikke er fra sandhedsvidne til useende. Ikke på en entydig, anmassende måde; teksten er stærkt kompetent. Skriften flyder og er personlig, med et par eksperimentelle svinkærinder her og dér. Der er indre-syn, som dét nu er muligt, og sympatisk medleven. Retningen oplever jeg blot er indad, på forfatteren, snarere end indad på teksterne.

Årsagen ser jeg som mangel på materiale. Der har givet været mere materiale, som er blevet kogt ned til nærværende, og en titel er fundet, som passer og i selv er god, men det nonchelante overblik er der ikke endnu. Teksterne er ikke helt fri for forfatterindblanding, og som med enhver, der har oplevet sine grænser overskredet, flyttes fokus til dét, som ikke fungerer, snarere end at blive ved dét, som gør.

Relevansen, når der ikke er drama, skulle gerne findes i tekstens hjerte. Drama er jo dét, som presser historien ud af rammen og ned i halsen på modtageren. Dramaløs fortælling tilbydes – liv tilbydes, eksistens tilbydes – men så skal det så også virkelig leve og eksistere på sine egne præmisser. Hér kan forfatterens styring af teksten og skiftende fortællevinker forstyrre,. Forfatteren kunne nok give mere slip på trangen til at kontrollere. Om end det er i periferien, hvor eksistensen knap findes dokumenteret.

”Mit ønske om at dø er rent hypotetisk” oplever jeg kalder på større bevidsthed om fagets virkemidler, men føles som en alt i alt kompetent skrift, hvor Louise Juhl Dalsgaards livserfaring er på sporet af noget. Hjertet har noget at ville sige om det inderste af menneskene. Poesien har det godt hér.

Kenneth Krabat
december 2011

Årets produktion og udgivelser, 2010

Det er rart at fortælle verden, at man får arbejdet – selv om det ser ud som om, man bare ligger og sover i hængekøjen.

Share

 

Naboen til forfatteren i hængekøjen:
“Nå, Hr. forfatter, De ligger nok og holder pause!?”
“Nej, jeg ligger og knokler!”

Naboen til forfatteren foran maskinen på terrassen:
“Nå, Hr. forfatter, det lyder til, at De får arbejdet godt igennem!?”
“Næh, jeg sidder såmænd og slapper af!”

AFTEN-TV – sci-fi, dialog, 26.000 tegn – blogudgivet 13.01.2010
COME TO SWEEP – science fiction, engelsk, 12.300 tegn
COME TO SWEEP – science fiction, dansk, mangler dansk titel
ART BEHØVES – science fiction, 10.000 tegn – fantastikdeltagelse, novellekonkonkurrence
, skal bygges om
PIGEN INDEN VED SIDEN AF – tabu, svag fremtidssetting – 12.500 tegn
PLAN – science fiction, 35.000 tegn – Under Overfladen 4 – Ingenmandsland, Forlaget SFC
PLAN – delvis oversat til engelsk.
FADE, HEATH CARROW – science fiction, 8.800 tegn – bidrag til novelleforlaget.dk
HISTORIENS KORTE ARM – science fiction, trykt i “Under overfladen II” (2008)
THE SHORT ARM OF HISTORY – råoversat til engelsk af Niels Dalsgaard, finpoleret af undertegnede, til SFCs engelske antologi “skycity
BOMBENS BAGSIDE – terror i København 2010, til konkurrence 26.000 tegn

DE SAMME – et eventyr om kærligheds tæthed, 9882 tegn

NEWFOUNDLAND – viderebearbejdelse af novellesamling, til færddiggørelse 2011

to digte, FRAGMENTER, digtantologi, Poetisk Bureaus Forlag

1 digt, STREG? Visualiseringer af 6 digte om streger, Ellen Kirstine Hansen, Kolding Designskole 2009

adskillige indtalinger af prosa og digt

70 digte, i mere eller mindre færdig tilstand

THE INITIATOR OF A HUG GETS TO LET GO, digt
http://anarkiet.blogspot.com/2010/01/initator-of-hug-gets-to-let-go.html

Digtsamling færdiggjort – Tidens Kælven (1), med tegninger af Brian Dall Schyth

rejseblog – 30.000 karakterer

Epikur kommenteret – 1500 karakterer

kæreste komma, kortprosa 2003 – på 1000 stemmer
manden skabes, essay 2003 – på 1000 stemmer

ingen podcasts på iTunes Store/podcast i år – jeg afventer bogudgivelse for at se, hvad der er i orden at udgive gratis.

emner: 19 indlæg/30 tags, 20/6 – 6/7,

Share

 

aldersfascisme, bevidsthed, blog, blogomtale, bogomtale, bummer, bøger, Danmark, digt, digter, forestillingskraft, forfatter, forudsigelse, gratisarbejde, internet, job, jura, kredsløb, lyddigt, memer, netvær, ophavsret, oprydning, personlig vækst, Philip K Dick, podcast, politik, science fiction, skat, virkelighed