Send IKKE noget afsted, hvis
- du ikke har læst det højt for dig selv mindst 5 gange og nøje læst det 50 gange indenad
- du skrev det for mindre end en uge siden
- det ikke gør dig temmelig stolt og selvtilfreds
- du ikke respekterer magasinet, du sender det til
- digtet begyndte som en skriveøvelse og aldrig rigtig har udviklet sig ud over dét stadie
- du har fået dit bidrag tilbage fra flere magasiner uden et venligt eller oplysende ord.
- du har fået det læst af én eller flere, du respekterer, som ikke har anbefalet at du offentliggør det
- du mangler at ændre Microsoft Words auto-kapitalisering af første ord i alle nye linjer og afsnit & auto-udskiftningen af lille i med stort I
- du mangler at tage bevidst stilling til hvilke sprogfejl, der er innovative og understøtter tekstens stemme og hvilke der ret og simpelt er fejl
- du mangler at tage bevidst stilling til tegnsætningen
- du tænker, at tidsskriftets redaktører “lige” kan fortælle dig, hvordan digtet burde være
Send din tekst afsted,
- når du har sat dig ind i, hvilken type lyrik tidsskriftet normalt udgiver eller åbent søger
- når du ikke længere snubler over noget i teksten eller tænker “hov” eller “æeee…”
- når du ved med dig selv, hvorfor digtet har den form, det har
- når pauserne – indikeret ved linjebrud og tegnsætning – udgør de ophold i teksten, som du bevidst ønsker at læseren skal forholde sig til
- når en respekteret ven har læst og kommenteret digtene, og du har forholdt dig til kommentarerne og erklæret dig uenig eller uenig og følgelig rettet teksten, hvor det var nødvendigt
- når du har forholdt dig til et magasins redaktører, som tidligere afviste din tekst, men gav den et venligt eller afklarende ord med på vejen
- når du har læst korrektur, og en anden eller flere også har læst korrektur
- når du tydeligt føler, at du ikke kan gøre mere ved det – heller ikke hvis du sover på det eller venter 1 uge til
- når du føler at teksten er parat til at blive læst af andre
- når du virkelig føler, at teksten er parat til at blive læst af andre end dig selv, som nu kender den ind og ud
- når du ærligt indrømmer, at du er bange for kritikken, selvom du ved med dig selv, at teksten er god nok
- når du har gjort alt, hvad du kunne for at gøre teksten god, også selvom du er usikker på, hvad andre måtte mene.
Det handler om ærlighed over for dit eget arbejde. Er du ærlig, kan det kun gå godt. Af sted med den!
Probat, Krabat!
Enig!
Good to have You here
Tak!