Samfundet som udbytter af kunstNerne

(de der fucking følere, der tager altid så nært!)

Ja, det er så mig, der siger dét som en kommentar på et indlæg på A. Silvestris blog.

Indlægget dér på hans side er et indlæg i kunstdebatten, som ingen institutioner har råd til at lytte til, endsige honorere, og som alle både kunstnere og kunstbrugere bør læse.

Silvestri holder det sobert. Han behøver at forstå, hvorfor han, 15 års energi til trods, med

16 selvstændige udgivelser, 60+ antologier, fire priser, et hav af nomineringer, oversættelser til flere verdenssprog, foredrag, indtalinger, oplæsninger, sms-noveller og Politiken-hæder forbliver ukendt, og dermed ulæst.

Han anklager ikke nogen – men dét gør jeg. Og hvorfor sige det kort, hvis man kan sige det længere: Continue reading “Samfundet som udbytter af kunstNerne”

Den Aflyste Kunstner. Danmark atter officielt et kunstnerisk Uland.

SKAT er nu det politiske svar på boghandlernes bestsellerliste.

BEMÆRK: Omtalte dom siger, at SKAT ikke vil tillade, at man alene lever og laver kunst på basis af sit livsvarige Kunstlegat, hvis man ikke har udsigt til salg. Hér er domsteksten: Continue reading “Den Aflyste Kunstner. Danmark atter officielt et kunstnerisk Uland.”

Forfatterkontrakter i DK (de forlagsgivne, de døde og de stendøde)

Forfattere Uden arbejdsRo forener eder.

19. marts gennemgår Dansk Forfatterforenings nye jurist, Anne Koldbæk, de nuværende og afdøde forfatterkontrakter for interesserede medlemmer i foreningen i Strandgade 6, på Christianshavn, Kbh K. Continue reading “Forfatterkontrakter i DK (de forlagsgivne, de døde og de stendøde)”

Korrekturama – manuskripthjælp, tekstanalyse, forfatterhjælp [slikbutik for skribenter]

Ves do ka læs dher, bhøvr do måsk ek jælp.

Undskyld!

For nylig fandt jeg et brev med et forslag, jeg havde sendt til litteratur-professor Anne Mari Mai på Syddansk Universitet for 10 år siden.

Teksten var så smækfuld af slå- og stavefejl, logiske brister og uafsluttede argumenter, at jeg efter endt læsning ikke uden videre kunne smide brevet i skraldespanden: Jeg var nødt til at rette alt for at komme mig over skammen. Før jeg kunne smide det ud. Continue reading “Korrekturama – manuskripthjælp, tekstanalyse, forfatterhjælp [slikbutik for skribenter]”

BAZAR: generationsskifte 1984 (strunge og tafdrup vs. bjørnkjær og baidel, dertil lars hug og cityslang)

Hvor mediegenerationen begyndte i Danmark.

 

Ovenfor burde være et Vimeo-videoklip fra 1984 på knap en halv time fra Danmarks Radios litteraturprogram, BAZAR, som var meget konfrontationelt – reelt set billigt TV, hvor man satte de “unge” og “de gamle” op imod hinanden for automatisk at skabe overskrifter. Det var TV-iscenesættelse, der kunne lade sig gøre, fordi “de unge” ikke længere lod sig kue af “alderens visdom”, men gik deres egne veje – på trods af (som her) ringere salgstal end 60’ernes og 70’ernes storsælgende knækprosaister. 80’erdigterne var mere om at skabe og manifestere en væren i verden end om at bekræfte eller besynge noget kendt eller overset.

Den småpunkede tyklæbe ;-), som indleder udsendelsen med at annoncere et generationsskifte, er digteren, anmelderen, samfundsdebattøren og selviscenesætteren Poul Borum, der som udløber af private digter-sceancer i privaten i Havnegade 3-4 år senere var initiativtager til Forfatterskolen i København.

kk, 2012

på Dansk Wikipedia

Michael Strunge
Pia Tafdrup
Lola Baidel
Kristen Bjørnkjær
Poul Borum

MIN EGEN REDAKTØR

Forfattere, der kritiserer forfattere! Det er egentlig en dødssyg idé – så forskellige vi er i vores opfattelse af, hvad der rykker. Fordi det efter nogle år med det samme drive rykkersom vi selv er. Og vi er forskellige i alt dét, vi selv ønsker at være forskellige fra hinanden i, og lig hinanden i alt, vi ønsker at ligne. Permutationerne er endeløse i dét felt. Hvad har vi dog at sige hinanden?

Og så alligevel. Vi bestræber os vel på en måde, der kan sammenlignes. Trods vægtet mængdekarma, og indholdsdybde, og rå penge ind på kontoen, og større eller mindre ambition, og heldbegavelse, og kunst- eller showtalentfuldhed… Okay. Dér er heller ingen lighed.

Men så er vi da mennesker. Mennesker, som ønsker at kommunikere på skrift, af drift, eller af nødvendighed – hvis der da er forskel på de to… Og kommunikation – kommunikere gør man da, respektfuldt med enhver, uagtet samfundsposition, socialt, økonomisk, magtmæssigt, humant, risikovurdering… Hvor mange læsere har du? Ja, på denne bog havde jeg xAntal læsere! Nå, men jeg havde yAntal læsere hver dag i 3 uger sidste år! … Ok.

Men nej. Jeg kender ikke mit publikum. Og mit publikum kender ikke mig. Mængden af 28 års skrift over flere medier parret med lille sceneambition gør det svært at danne sig et fast billede af mig. Mine Facebook-“venners” indre billede af mig gennem dialog, parret med min profil, med blogsurfere lejlighedsvist i uforberedt rus på 1000 stemmer, er nok snarere end min planlagte og redigerede skrift det fasteste eksterne billede af mig i dag, 2012.

Og jo, det vil jeg gerne lave om på. Færre medier. Helst i stald hos et andet forlag. Få en læser igen. En redaktør. Folk skal kende mig igen på min skrift. Og for ikke altid at skulle tækkes et indre publikum, og føle mig nødsaget til at opfinde den dybe tallerken altid, må nogen reagere på et manuskript. Jeg må til at være tålmodig igen. Godtage at skulle have 1000 manusbreve og mails i luften samtidig. Lægge noget i hænderne på andre frem for at være min egen hårdeste og utålmodige redaktør.

Hvad vil DU gerne lave om på?

Politikenspørgeskema: Forfattere om kulturmidlerne

Ved Politiken selv, om de mener “skøn-” eller “fagforfattere”? Kan de kende forskel? Betyder det noget for dem?

 

UPDATE 14.12.2011: Det viser sig nu, at spørgsmålene er udformet i samarbejde med de to forfatterforeninger. Hvis der var andre steder at få kurser, ville jeg melde mig ud. Det her er ren befamling – mikrofonholderi – og dybt, dybt problematisk, at forfatternes egne organisationer opfatter deres medlemmer på denne måde. Ét er, at det ville være rart, at flere forfattere kunne få råd til at arbejde, men ikke på denne måde…!


Der kom en email:

Kære forfatter.

Dagbladet Politiken vil gerne afdække forfatteres arbejdsforhold og livsvilkår i Danmark – herunder hvor hensigtsmæssigt kunststøttesystemet fungerer for forfattere.

Derfor beder vi skønlitterære forfattere og lyrikere om at udfylde et spørgeskema, der skal bruges som basis for artikler i avisen.

Spørgsmålene er baseret på emner og problemer i faget, som har været debatteret inden for de sidste måneder i medierne.

Vi vil bede dig udfylde skemaet inden tirsdag 13. december – og håber at mange vil svare, så undersøgelsen bliver så dækkende som muligt.

Det skal understreges, at vi naturligvis garanterer dig anonymitet ved deltagelse i rundspørgen.

Hvis du ønsker det, har du dog mulighed for selv at skrive navn og telefonnummer på besvarelsen til sidst i spørgeskemaet. Så kan Politiken eventuelt kontakte dig for yderligere uddybning.

Du har også mulighed for at uddybe de enkelte svar. Samtidig vil vi gøre opmærksom på, at eventuelle kommentarer, du skriver undervejs i din besvarelse, kan blive anvendt i anonymiseret form i avisen.

Har du problemer med spørgeskemaet er du meget velkommen til at kontakte researchchef Gitte Rønberg på telefon 3347 2541, eller researcher Lise Lotte Nedergaard på telefon 3347 2805.

På forhånd takker vi for hjælpen!

Med venlig hilsen
Dagbladet Politiken

Spørgeskemaet:

Forfattere om arbejdsforhold og livsvilkår

Et par praktiske detaljer om at udfylde skemaet:

Selve besvarelsen foregår ved at klikke på den hvide cirkel ved det svar, du ønsker at afgive. Dine svar bliver gemt undervejs, når du skifter side ved hjælp af knappen ‘Næste’ nederst på siden.

Du har mulighed for at udskrive spørgsmålene, før du svarer, ved at klikke på printikonet nederst på siden her.

Rundspørgen er først afsluttet, når du på sidste side har klikket på knappen ‘Afslut’.

På forhånd tak for din deltagelse.

Venlig hilsen
Politiken



Hvad er dit køn?


Hvad er din alder?


Hvilket år debuterede du som lyriker/skønlitterær forfatter?
1985


Hvilken boligform har du?


Hvilken type bolig bor du i?


Hvor meget vurderer du, at du samlet modtog sidste år i bibliotekspenge, legater fra Statens Kunstråd, Statens Kunstfond samt andre offentlige ordninger? (Brug evt. www.litteraturtilskud.dk)
Uddyb evt. her:


Har du anden arbejdsindkomst ved siden af dit forfatterarbejde – med forfatterarbejde menes også foredrag og oplæsning?
Uddyb evt. her:


Har du inden for det seneste år modtaget offentlig understøttelse i perioder uden indtægt?[Det er muligt at sætte kryds i flere felter]
Uddyb evt. her:


Har du personligt oplevet et eller flere af følgende fænomener i forbindelse med dit arbejde som forfatter?[Det er muligt at sætte kryds i flere felter]
Uddyb evt. her: Jeg publicerer mine svar og jeg bliver edder rasende, hvis disse svar bliver brugt til at definere, at forfattere drikker for meget, er depressive og ikke formår at forlige erhverv og privatliv. Stil det samme spørgsmål til alle andre mennesker. Frem for at lave en indbygget overskrifts-generator: “Forfattere siger det selv: Vi er fordrukne og depressive!”


I hvilken grad vurderer du, at følgende fænomener er udbredt blandt forfattere?
I meget høj grad I høj grad Hverken-eller I lille grad I meget lille grad Ved ikke
Præstationsangst X
Depression X
Misbrug af alkohol X
Skilsmisse / parforholdskrise på grund af jobbet X
Økonomisk usikkerhed X
Uddyb gerne her: Nu spørger I til skønlitterære forfattere – vis a vis tidligere angivelse af debutår som skønlitterær forfatter – men her spørger I om forfattere generelt. Dvs. også fagforfattere. Ved I selv, hvad I spørger om?


Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn:
“Forfatterfaget er så økonomisk usikkert, at jeg har overvejet helt at droppe tilværelsen som forfatter”
Uddyb evt. her: Jeg er ikke forfatter, fordi jeg ønsker en metier, jeg kan leve af. Jeg skriver, fordi jeg behøver at skrive, og dét gør mig til forfatter. Om jeg formår at skabe en levevej, eller af livets omstændigheder pinedød MÅ bruge mine vågne timer på at tjene penge, og det ikke kan være på skrift, afhænger af de mennesker og forlag, der støtter mig, eller ikke, samt min egen evne til at sælge mit værk til omverden, samt talent, samt behov i samtidien, og en stor portion held (eller ikke).faglitterære forfattere har ofte fast arbejde, og skriver ifb. med arb eller som forlængelse ind i fritiden. Skønlitterære skriver og venter på penge. Skriver og venter. Det er først, når successen melder sig, at det vender: Man betales for den forrige og den fremtidige og skriver…
Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn?:
“Forfatterfaget er så hårdt følelsesmæssigt, at jeg har overvejet helt at droppe tilværelsen som forfatter”
Uddyb evt. her: At lide med følelsen af mindreværd er for mig en del af dét at blive klar over, hvad mit sprog er, og hvad der betyder noget, og dermed en væsentlig del af mit indhold og motiver i teksten.


Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn?
“Lægges bibliotekspengene sammen med støtten fra Statens Kunstråd og Statens Kunstfond, så er statens midler generelt pænt fordelt blandt forfatterne”
Uddyb evt. her: Absolut uenig. Men hvordan ellers fordele midlerne? En skønlitterær forfatter, som ikke er kendt af nogen – skal vedkommende støttes af kulturmidlerne? Skal den skønlitterære forfatter, som i forvejen tjener godt støttes af kulturmidlerne? Skal samfundet støtte kulturen eller lønne forfatterne, eller belønne nødvendige kunstnere i tiden? Og hvor lang er tiden – 10 år, 15 år, 25 år, eller længere?


Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn?
“Statens midler til dansk litteratur er fordelt, så den gavner dansk litteratur på bedst mulig måde”
Uddyb evt. her: Absolut uenig. Kulturmidlerne fordeles i stadigt større puljer, til færre og færre kunstnere, herunder forfatterne. Det skaber ikke engang elite – det skaber bare rigere kunstnere. Er rigere kunstnere bedre kunstnere? Alle kunstnere jeg kender behøver én ting: Mere tid til at arbejde. Ikke i nær samme grad Løn for udført arbejde. Spørg selv. Selvom mange nok gerne ville svare det sidste af politiske årsager.


Sidste år fik 902 forfattere mindst 50.000 kroner samlet set fra biblioteksafgiften og Statens Kunstfond eller Kunstråd.Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? “Støtten bør omfordeles, så flere forfattere får en minimumsstøtte på 50.000 kr. årligt”
Uddyb evt. her: Det er et vildledende spørgsmål: I siger, at “902 forfatteres samlede støttemidler i gennemsnit er 50.000 til hver”. Men det er jo ikke tilfældet! Støttemidler bør være skattefrie. Grundfradraget bør sættes i vejret for mennesker, som FRIVILLIGT ønsker at leve for ikke særlig mange penge.


Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn?: “Der skal være loft over, hvor meget en forfatter i alt kan modtage fra biblioteksafgiften og Statens Kunstfond eller Kunstråd”
Uddyb evt. her: Hvis en skønlitterær forfatter er god til at tjene penge, hvilket ikke alene har med skrivetalent at gøre, hvorfor skal så samfundet i særlig grad belønne samme forfatter? Vedkommende kan jo overleve og klare sig selv. I stedet bør man støtte den og de forfattere, der forekommer at bringe skriften et sted hen, som samfundet i skrift måske ville kunne tage ved lære af.


Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn?
“Bundgrænsen for at modtage bibliotekspenge skal hæves fra de nuværende 2.000 kr.”
Uddyb evt. her: Har I tænkt over, hvad der sker med bibliotekspengene, nu ebøgerne vinder frem? Pt. er bibliotekspengene frosset, selvom bogbestanden mindskes. Skal den forsætte med dét, indtil der kun er 1 eksemplar af de sværere bøger på landsplan?


Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn?:
“Uddelingen af legaterne fra Statens Kunstråd og Statens Kunstfond bør afvejes efter, hvor meget den enkelte forfatter får i bibliotekspenge – eller i øvrigt tjener på sit forfatterskab”
Uddyb evt. her: Ikke som en fast regel. Som jeg betragter kulturmidlerne bør de uddeles, hvor trangen er størst, og belønningen behøves, og satsningen er indlysende og projekterne spændende og udholdenheden størst, og eksperimenterlysten væsentlig og så videre. Se forrige svar.


Livsvarig ydelse på finansloven kan tildeles kunstnere, der har “placeret sig afgørende” på deres kunstneriske felt. Ydelsens størrelse beregnes efter kunstnerens indtægt de seneste tre år og udgør i år mellem 16.528 kroner og 151.509 kroner.Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn?: “Den livsvarige ydelse bør forhøjes til en sådan størrelse, at modtageren med rimelighed kan forventes at kunne leve af den – samtidig skal disse kunstnere ikke kunne søge arbejdslegater”
Uddyb evt. her: Den livsvarige ydelse er ikke en sovepude. Men husk, at kunstnere, forfattere, ikke opsparer pension, med mindre de selv kan lægge til side. Måske ville en pensionsydelse være på sin plads, måske en frivillig af slagsen?Da den livsvarige ydelse ikke skal være en sovepude, bør ydelsen maz ligge ved fattigdomsgrænsen, og være skattefri. Ikke indregnet i den totale indkomst, men ses som en frivillig tiltrædelse, hvor “man skal tjene resten selv”. Det siger derfor sig selv, at den ikke skal gives til folk, som allerede har en stor, fast indkomst.

 

Til gengæld kan man uddele hædersbevisninger til de meget populære og trofaste. F.eks. indstifte en pris efter behov: Hanne Vibeke Holst får Hanne Vibeke Holst-Prisen for fortsat at finde sig i samfundets nedvurdering, og for at være den bedste og bedstsælgende forfatter, hun kan være. Og så en medalje.

jeg joker ikke helt. Systemet er Røv-rigidt og uden humor.

Hvis du mener, at statens nuværende kunststøttesystem kan forbedres, beder vi dig beskrive her hvordan?
Skattefri legater. Hæve bundfradraget for mennesker, der ønsker at leve på lav indtægt (og klart loft på måske 150.000). Nul% i bogmoms eller nok til at dække følgende: Erhverssøtteordninger til kunstnere. 500 fysiske bøger om året købes i 10 klassesæt på landsplan (m sparet boghandlerandel og bogmoms), 500 ANDRE ebøger i klassesæt, hæve mindstebeløbet for tvungen virksomhedsregistrering for mennesker, der vælger det forøgede grundfradrag,


Hvis Politiken må kontakte dig for eventuelle uddybende kommentarer bedes du venligst skrive dit navn og telefonnummer her:
Navn: kenneth krabat
Telefonnummer: 20494468


Tak for hjælpen!

Din besvarelse er gemt, når du har klikket på ‘Afslut’ herunder til højre.

Klik på printerikonet nederst, hvis du ønsker at udskrive din besvarelse.

Med venlig hilsen
Politiken

 

Konkurrenceforvridning eller realitetstjek – ebøger til låns og salg.

Hvad er det, vi ser ske?

 

NU klages der over, at bibliotekerne via købeknappen på eReolen.dk tjener på salg af ebøger. Bibliotekerne forsvarer sig med, at en brugers brug af købeknappen halverer omkostningerne ved 1 udlån af en ebog, og at dét ikke er at regne som salg. [alt. link]

1 Forlagene og bibliotekerne har hvad ebøger angår lavet en ét-årig aftale, der efterligner salgssystemet i eboghandlere.

eReolen.dk, en side, som danner levebrødsgrundlag for samtlige danske eforfattere, minder meget lidt om en biblioteks-faglig side, men i høj grad om en eboghandler. Fremvisningen af ebøger på ereolen.dk sigter tydeligt på bestsellere frem for på andre bøger.

Frem for at lave et system selv, som ville tiltale lånerne, har Bibliotekerne kastet håndklædet i ringen:

a) ved at fortsætte den konkurrenceforvridning, de slog an ved at eksemplarkøbe fysiske bøger efter forventet udlån snarere end bredde i udlånet. Hvad angår fysiske bøger fortsættes samme med henvisning til bibliotek.dk som eksempel på, at alle bøger stort set frit kan lånes over hele landet,

(hvilket regulært vil sige, at ethvert bibliotek har frie hænder til at afgøre f.eks. genrerepræsentation og områdenødvendighed og således kan slippe for at købe bøger, biblioteksmedarbejderne ikke er interesserede i – hvilket er en meget hippieagtig holdning, der ikke ville gå andre steder i samfundet i dag),

b) i erkendelse af, at det i dag ikke lader sig gøre for nogen at lave kulturpolitiske aftaler om bøger uden om forlæggerforeningen, fordi de to førende (skønlitteratur)forlag, Gyldendal og L&R, som begge satser stærkt på ebøgerne i disse år, ikke er til sinds at lade nogen tage investeringen i ebogs-infrastruktur og dermed populariseringen af ebøgerne til den almene befolkning fra dem. Dette ses ikke mindst på opkøb af Publizon til eDistribution og Flexional med bogsøgemaskinen bogpriser.dk.

2 Købsaftalen med forlagene er en budgetforøgelse for bibliotekerne. Som får flere penge at gøre godt med, når en ebog sælger fra eReolen.dk, men først om 1 år kan parterne se, hvor meget bibliotekerne har sparet, og dermed har kunne kanalisere tilbage til køb af udlånsmidler.

Forfatterne og offentligheden ved ikke, om ebogsbesparelserne vil forblive i bibliotekernes ebogspulje, eller om de vil skulle indgår i hele budgettet. Hvilket har betydning, fordi det angiver, hvor bibliotekernes holdning er på vej hen – og dermed muligvis forfatternes indtægt baseret på biblioteksrefusion for eksemplar-antal:

Selvom eksemplarantallet som følge af mindsket indkøb gennem flere år er faldet på danske biblioteker, er biblioteksmidlerne endnu statiske. Det totale beløb er ikke blevet ændret, hvilket kan ses som en kulturpolitisk udbalancering af bestsellerisme og indkøb efter foreventet udlån – “vi, politikerne, betaler overvejende for at forfatterne findes til rådighed på danske biblioteker; ikke for, hvem de er”.

Men sker der en politisk rokade i den eksemplarberegnede støtte til forfatterne, hvis f.eks. eksemplarindkøbet af fysiske (især skønlitterære) bøger falder til under noget politisk forsvarligt at støtte, OG flyttes bibloteksmidler fra indkøb af fysiske bøger til ebøger, vil noget meget mærkbart ske for forfatterne, og dermed for læserne på lidt længere sigt.

Qva muligheden for at vælge og fravælge forfattere og genrer gennem indkøb, der stilles til rådighed via bibliotek.dk (“VI behøver ikke – lad nogle andre bære byrden”) er bibliotekarerne ansvarlige for graden af litterær fællesnævner i DK. Biblioteksvæsenet har derfor et ansvar for at tydelig- og offentliggøre sine holdninger.

Det nytter kort sagt ikke at opretholde et fokus på, at hovdparten af lånere af skønlitteratur bruger bibliotekerne til bestseller-bøger. Der må skulle et andet fokus til – væk fra det %-vise populære, som repræsenterer salgmekanismer, og over på bredden igen med fokus på genrepopularitet.

Her kunne det være nyttigt at lave en ebogspulje til støtte af sværere tilgængelige titler, så disse på landsplan fik en pulje, der ikke løb ud. Ikke fordi et bibliotekslån er bedre end køb for forfatterne, men fordi spontant, men forhindret udlån af digtsamling via eReolen.dk ikke nødvendigvis resulterer i køb af digtsamling.

Tag lige at lave nogle undersøgelser blandt brugerne om dét.

3 Forfatterne får royalties og biblioteksrefusion for bogbeholdning på danske biblioteker. Hvis en forfatter har en anstændig aftale med sit eforlag, kan forøget salg via købeknappen på eReolen.dk kun betyde større indkomst. Men købeknappen er i teorien kun i værk, hvis biblioteket har opbrugt sine midler eller låneren har udlånt mere end kommuneaftalen angiver (5 stk/md i Kbh, 3 stk/md i Roskilde osv.)

MED MINDRE meningen med projektet er, at folk skal bruge eReolen som en BOG-portal for alle ebøger, hvad enten de er i udlån eller til salg?

Hvis det er tilfældet, bør forfattere hér også kunne forære bøger væk eller udlåne dem vederlagsfrit. Men kan dét lade sig gøre, når kapitalinteresser har andel i udviklingen af sitet?

4 Spørgsmålet er så også, hvilken bogsælger købeknappen omstiller til.

Branchekritik frygter, at fremvisning af laveste pris vil ødelægge konkurrencen.

Snarere end en fremvisning af  laveste priser ved hjælp af Gyldendals ebogssøgemaskine, foreslår jeg en randomfremvisning af en pris – akkurat som hvis man af egen drift søger ind i en boghandler og dér mødes af prisen på en søgt bog, som man så takker ja eller nej til. Det er mere fair over for alle. Snarere end grådighed kan der være mange årsager til forskel i prisen på bøger i forskellige boghandlere, også eboghandlere. Og konkurrenceelementet bevares.

Det burde så give eboghandlerne mulighed for at koble sig på afsender – “denne køber kommer fra biblioteket/eReolen.dk” – og indrette sig med særlige tilbud, så køber måske bliver på sitet, selvom de ikke bryder sig om den angivne pris.

Apropos dét – hvordan indregnes de fysiske boghandlere, som har satset på fremvisning og salg af ebøger? Og de edistributører, som har investeret i fysisk salgsmateriale som vej til esalg?

5 Hvis en forfatters værker sælges som ebøger, forbigås biblioteksrefusionen, da ebøger ikke kan regnes i antal bind på en reol, men kun i antal udlån.

Snarere end at komme fra en kulturpulje, betales udlånshonoraret fra det bibliotek, udlånet foretages igennem.

Udlånshonoraret er den forhandlede pris på ebøger ved udlån – et beløb som pt falder fra 18 kr. til ca 13 over en årerække, hvor en bog har været tilgængelig. Af dette beløb vil edistributionen få en procentdel, forlaget vil få en procentdel, og forfatteren en procentdel.

Er forfatteren selvudgiver, betales kun edistribution via f.eks. Publizon, som er en del af test-projektet.

Salg af ebøger fra eReolen.dk omsættes på biblioteket til “halv pris på næste udlån”.
– Det er til gavn for biblioteket, idet hvert salg fra ereolen.dk således muliggør 2 frem for 1 udlån af en ebog.
– eDistributionen får stadig fuld pris på hver distribueret ebog til udlån.
– Salg fra ereolen nedsætter beløbet, som forfatterne får royalty af – med mindre forfatternes digitale kontrakt stipulerer, at prisreduktion ikke berører royalty’en beregningsgrundlag.

Altså, hermed en opfordring til forfatterne om at tænke sig godt om ved indgåelse af nye ekontrakter

Forfatteren er ikke er taget i betragtning ved nærværende aftale om eUdlån. Jeg gætter på, at man regner dét for hørende under “hjemlige” afgørelser forfatterne og forlagene imellem – men hvor mange forlag beskytter deres forfattere mod forlaget selv, med mindre forfatterne har advokater i ryggen og et stort nok salg til at kunne true forlagets indtægt?

Det er også betegnende for projektet, at det er branchen repræsenteret ved Gyldendal og L&R – ikke branchen repræsenteret ved Forlæggerforeningen. Det er Aktørerne, man har villet have i tale – og som sædvanligt er indholdsproducenterne ladt ude af dén suppe.

Hvorfor ikke nogle tunge, litterære navne over for forlagenes og distributionens repræsentanter?

6 Et forfattersalg fra ereolen.dk formidles fra forfatterens eget “låne-område” – når man søger på et navn eller en titel – og er således ikke direkte i konkurrence med andre forfatteres bøger. Men pga. designet af eReolen.dk sker en konkurrenceforvridning over på det mest læste og det anbefalede – som ydermere og i skrivende øjeblik ikke har forandret sig i den sidste måned.

7 Forfattere, der sælger egne ebøger, er afhængige af Publizons deltagelse i projektet.

Er man ikke selvstændig erhvervsdrivende, kan man ikke deltage i projektet. Men som forfatter behøver man generelt set ikke være selvstændig for at kunne få lov at sælge sine bøger. “Forlag” er man kun, når man er en virksomhed i skattemæssig forstand. Ellers er man “selvudgiver”.

Umiddelbart lyder det som strid om ord. Men ser man på markedet, som det udfolder sig, giver det mening: Forlag er ofte medlem af forlæggerforeningen, som er toneangivende på mange områder, der berører branchen. For ikke at sige vagthundeagtig, på samme måde som dansk forfatterforening passer på forfatterne. Det er meget dansk. Og meget gammeldags. Og enhver årsag til at holde fast i det, der angives at handle om administrative udgifter, kan tænkes anderledes med en lille bitte smule initiativ. Hvis viljen er til stede.

Det tror jeg ikke, at den er. Ikke uden, at man tager sig godt betalt for det. På god traditionel vis. Helt ærligt, hvem konkurrerer I med? I skulle hellere tage og se, at der ikke kommer udenlandsk konkurrence, som kan det der med at være fleksible i forhold til brugernes behov. Og se, at danske forlag bliver flere og mindre. Og at tvinge enkeltmandsforlag til virksomhedsregistrering er at lave den danske kunstner-lovgivning om indefra, som holder kunstnere og dermed forfattere fri for virksomhedsregnskab. Og dermed fastholder muligheden for at være og leve som kunstner – dvs. eksperimenterende – snarere end at skulle kunne springe ud som kommerciel i første hug!

Hvis dén kurs er meningen, er det godt kørt ned.

8 eReolen er et åndssvagt navn. Jaja, folk forstår det, fordi de forstår en reol. Men der ER ikke bøger på reolen. Der er kun aftaler om transport fra sælger til køber eller låner. eReolen.dk er en aftalekonstruktion mellem distributør, sælger og udlåner. Bag hyggenyggenavnet med indbygget eLæsestol gemmer sig en masse studehandler og uigennemskuelige forandringer af hele forfatter-udgiver-bibliotek-boghandler-læser-kredsløbet – som absolut ikke i parantes er nødvendige at debattere mulige konsekvenser af.

I værste fald: Skrift sker på bestilling. Én stk. krimibestseller, tak. Større reduktion i bredden til gavn for overskuelighed i salg og markedsføring. Kritisk tænkning kun af folk i faste stillinger.

Det store spørgsmål er godt nok, om tiden er løbet fra udlån. Og dermed, om VI, den danske stats arbejdsgivere, skal give udlånskompensation til forfatterne, så forfatterne ØNSKER at lade deres bøger blive udlånt:

– Hvis oplysningstiden er aflyst, som nogle hævder, og bibliotekslånet for en stor del består i underholdning snarere end uddannelse, hvorfor skal VI, den danske stats arbejdsgivere, så bekoste dét?

– Omvendt: Hvis ikke VI, den danske stats arbejdsgivere, går ind og stiller krav til bredden i tilgængeligt materiale, bliver bibliotekerne bare endnu en statsfinancieret snævert fokuserende kanal med underholdning til den brede masse.

Men der er jo så meget Internet, og folk der taler sammen på nettet, og gratistjenester som Wikipedia (den er sgu ikke gratis, så host op, hvis du vil fortsætte med at se den på frie hænder!), og man får jo snart sagt svar på alt, før man får stillet spørgsmålet, så hvad skulle man læse udforskende og dannende for – hvorfor læse for andet end at holde fri med hjernen?

Men hvorfor så ikke bare betale det selv? Er det VI, den danske stats arbejdsgivere, som skal betale ferie til hjernen, som vi via skatter og prisniveau betaler for 5 ugers ferie, barsel, sygdom og handicap?

Fortsæt gerne her forneden. Hvad er det, vi ser ske?

Førstelinier og videre: “Naturen har generobret Los Angeles…”

… men det er en blomsterløs natur…”

 

via overvejer at….