eDigtsamlinger og Sci-Fi-noveller rykker
Dansk Forfatterforenings samlede bestyrelse består herefter af:
Morten Visby (formand)
Anne Sofie Hammer (næstformand)
Kirsten Marthedal
Sanne Udsen
Henrik Poulsen
Juliane Wammen
Stephanie Caruana
Inge Duelund Nielsen
Christine Tjalve
Daniel Boysen
Kaare Øster
17. september 2020
Source: Dansk Forfatterforening får ny næstformand og tre nye bestyrelsesmedlemmer – Kulturmonitor
(de der fucking følere, der tager altid så nært!)
Ja, det er så mig, der siger dét som en kommentar på et indlæg på A. Silvestris blog.
Indlægget dér på hans side er et indlæg i kunstdebatten, som ingen institutioner har råd til at lytte til, endsige honorere, og som alle både kunstnere og kunstbrugere bør læse.
Silvestri holder det sobert. Han behøver at forstå, hvorfor han, 15 års energi til trods, med
16 selvstændige udgivelser, 60+ antologier, fire priser, et hav af nomineringer, oversættelser til flere verdenssprog, foredrag, indtalinger, oplæsninger, sms-noveller og Politiken-hæder forbliver ukendt, og dermed ulæst.
Han anklager ikke nogen – men dét gør jeg. Og hvorfor sige det kort, hvis man kan sige det længere: Continue reading “Samfundet som udbytter af kunstNerne”
– og nu lagt ind under Projektstøtteudvalget
19. maj 2019 skrev jeg til Statens Kunstfond med en kritik af Forfattercentrums nye reduktion i antallet af ansøgningsfrister – nu fra 4 til 2 årlige frister. I 2012 gik Forfattercentrum fra 10 til 4 frister, og heller ikke den gang var der forståelse for min centrale anke:
Færre årlige frister for ansøgning om honorarstøtte til rejsende danske forfattere inden for Danmarks grænser skaber krav om længere planlægning, og krav om længere planlægning udelukker små scener, lokale arrangementer, spontanitet, hvilket giver flere midler til scener med lange planlægningshorisonter, eks. festivaler, biblioteker, medborgerhuse, og giver forlagene mulighed for bedre at konkurrere med de små steder, når forfattere skal sendes på bogturnéer. Det er ganske enkelt dét, at der bliver flere midler til nogle andre end de små, og de mere “spontane” arrangementer.
Samtidig har jeg aldrig fået svar på, hvordan det kan være, at en arrangørbegrænsning på max 2 ansøgninger pr. ansøgningsfrist eks. ikke dækkede Aarhus kommune, sidst jeg tjekkede.
UPDATERING: 2022, 27 okt. har jeg skrevet til udvalget igen for et lovet svar med lister over konsekvenserne af de nye søgefrister, efter at være blevet opfordret til at sammenligne modtagerne under den gamle og den nye ordning.
“Men egentlig mangler en liste over dem, der fik afslag, og en liste over dem, som ikke kunne nå at søge pga. fristerne (vs. tilsagn fra kunstnere og scener), ikke kunne planlægge så langt frem, og dem der gennemførte uden at betale de optrædende.”
Vi ser. Min mistanke er vel egentlig med tiden forvandlet til relativ vished – omlægningen støtter professionalisering af forfatterfaget, helt ned i at gøre det det nemmere for kendte og “anerkendte” forfattere at få en biindtægt ved honorarer for at læse op – og dermed noget sværere for ukendte at komme betalt på scenen for et publikum.
Man skal samtidig huske, at de fleste forfattere inviteres til at læse op, fordi de er “oppe i tiden” – i medierne, debatudløsende osv. – men med de lange ansøgningsfrister er det nemmere for bibliotekerne at sandsynliggøre publikumsinteresse, hvis de inviterede i forvejen er kendt af folk, og så venter man til allersidst med at lave plakaten…
I går kom der svar om dét, der nu hører til under “Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur”:
Svar
20191001. Brev til Kenneth Krabat.pdf
Mit brev
forfattercentrum, anke, udvalgsbrev.pdf
Bilag
#1 OPLÆSNINGSSTØTTE. Forfattercentrum, nu kun 4 årlige støttedatoer! | Kenneth Krabats 1000 stemmer.pdf
#2 541 oplæsninger m 10 årlige frister 2009.pdf
#3 Dansk litteratur i Danmark/ Kunst.dk 2019.pdf
#4 Kunst.dk/ Forfattercentrum 2012.pdf
#5 Puljestamside/ Kunst.dk 2014 december.pdf
ansøgningsskema 2019.pdf
Kunststøtte/ Kunst.dk 2016 (4 årlige uddelinger).pdf
Opdatering Nov 2022
Det forlyder fra Statens Kunstfond, at “Forfattermøder”, tidligere “forfattercentrum”, nu giver færre penge til biblioteksarrangementer, fordi det antages (eller dét synspunkt fremholdes), at biblioteker jo har egne arrangementsbudgetter, hvorved midlerne der før gik til bibliotekernes arrangementer med tilrejsende forfattere nu giver til mindre arrangører. Som altså er i stand til at forvalte 8-9 måneders planlægningstid på arrangementer.
SKAT er nu det politiske svar på boghandlernes bestsellerliste.
BEMÆRK: Omtalte dom siger, at SKAT ikke vil tillade, at man alene lever og laver kunst på basis af sit livsvarige Kunstlegat, hvis man ikke har udsigt til salg. Hér er domsteksten: Continue reading “Den Aflyste Kunstner. Danmark atter officielt et kunstnerisk Uland.”
Forfattere Uden arbejdsRo forener eder.
19. marts gennemgår Dansk Forfatterforenings nye jurist, Anne Koldbæk, de nuværende og afdøde forfatterkontrakter for interesserede medlemmer i foreningen i Strandgade 6, på Christianshavn, Kbh K. Continue reading “Forfatterkontrakter i DK (de forlagsgivne, de døde og de stendøde)”
Ves do ka læs dher, bhøvr do måsk ek jælp.
Undskyld!
For nylig fandt jeg et brev med et forslag, jeg havde sendt til litteratur-professor Anne Mari Mai på Syddansk Universitet for 10 år siden.
Teksten var så smækfuld af slå- og stavefejl, logiske brister og uafsluttede argumenter, at jeg efter endt læsning ikke uden videre kunne smide brevet i skraldespanden: Jeg var nødt til at rette alt for at komme mig over skammen. Før jeg kunne smide det ud. Continue reading “Korrekturama – manuskripthjælp, tekstanalyse, forfatterhjælp [slikbutik for skribenter]”
Hvor mediegenerationen begyndte i Danmark.
Ovenfor burde være et Vimeo-videoklip fra 1984 på knap en halv time fra Danmarks Radios litteraturprogram, BAZAR, som var meget konfrontationelt – reelt set billigt TV, hvor man satte de “unge” og “de gamle” op imod hinanden for automatisk at skabe overskrifter. Det var TV-iscenesættelse, der kunne lade sig gøre, fordi “de unge” ikke længere lod sig kue af “alderens visdom”, men gik deres egne veje – på trods af (som her) ringere salgstal end 60’ernes og 70’ernes storsælgende knækprosaister. 80’erdigterne var mere om at skabe og manifestere en væren i verden end om at bekræfte eller besynge noget kendt eller overset.
Den småpunkede tyklæbe ;-), som indleder udsendelsen med at annoncere et generationsskifte, er digteren, anmelderen, samfundsdebattøren og selviscenesætteren Poul Borum, der som udløber af private digter-sceancer i privaten i Havnegade 3-4 år senere var initiativtager til Forfatterskolen i København.
kk, 2012
på Dansk Wikipedia
Michael Strunge
Pia Tafdrup
Lola Baidel
Kristen Bjørnkjær
Poul Borum
Forfattere, der kritiserer forfattere! Det er egentlig en dødssyg idé – så forskellige vi er i vores opfattelse af, hvad der rykker. Fordi det efter nogle år med det samme drive rykker, som vi selv er. Og vi er forskellige i alt dét, vi selv ønsker at være forskellige fra hinanden i, og lig hinanden i alt, vi ønsker at ligne. Permutationerne er endeløse i dét felt. Hvad har vi dog at sige hinanden?
Og så alligevel. Vi bestræber os vel på en måde, der kan sammenlignes. Trods vægtet mængdekarma, og indholdsdybde, og rå penge ind på kontoen, og større eller mindre ambition, og heldbegavelse, og kunst- eller showtalentfuldhed… Okay. Dér er heller ingen lighed.
Men så er vi da mennesker. Mennesker, som ønsker at kommunikere på skrift, af drift, eller af nødvendighed – hvis der da er forskel på de to… Og kommunikation – kommunikere gør man da, respektfuldt med enhver, uagtet samfundsposition, socialt, økonomisk, magtmæssigt, humant, risikovurdering… Hvor mange læsere har du? Ja, på denne bog havde jeg xAntal læsere! Nå, men jeg havde yAntal læsere hver dag i 3 uger sidste år! … Ok.
Men nej. Jeg kender ikke mit publikum. Og mit publikum kender ikke mig. Mængden af 28 års skrift over flere medier parret med lille sceneambition gør det svært at danne sig et fast billede af mig. Mine Facebook-“venners” indre billede af mig gennem dialog, parret med min profil, med blogsurfere lejlighedsvist i uforberedt rus på 1000 stemmer, er nok snarere end min planlagte og redigerede skrift det fasteste eksterne billede af mig i dag, 2012.
Og jo, det vil jeg gerne lave om på. Færre medier. Helst i stald hos et andet forlag. Få en læser igen. En redaktør. Folk skal kende mig igen på min skrift. Og for ikke altid at skulle tækkes et indre publikum, og føle mig nødsaget til at opfinde den dybe tallerken altid, må nogen reagere på et manuskript. Jeg må til at være tålmodig igen. Godtage at skulle have 1000 manusbreve og mails i luften samtidig. Lægge noget i hænderne på andre frem for at være min egen hårdeste og utålmodige redaktør.
Hvad vil DU gerne lave om på?
Skræmmekampagne tilpasset eforfattere.
Ved Politiken selv, om de mener “skøn-” eller “fagforfattere”? Kan de kende forskel? Betyder det noget for dem?
UPDATE 14.12.2011: Det viser sig nu, at spørgsmålene er udformet i samarbejde med de to forfatterforeninger. Hvis der var andre steder at få kurser, ville jeg melde mig ud. Det her er ren befamling – mikrofonholderi – og dybt, dybt problematisk, at forfatternes egne organisationer opfatter deres medlemmer på denne måde. Ét er, at det ville være rart, at flere forfattere kunne få råd til at arbejde, men ikke på denne måde…!
—
Der kom en email:
Kære forfatter.
Dagbladet Politiken vil gerne afdække forfatteres arbejdsforhold og livsvilkår i Danmark – herunder hvor hensigtsmæssigt kunststøttesystemet fungerer for forfattere.
Derfor beder vi skønlitterære forfattere og lyrikere om at udfylde et spørgeskema, der skal bruges som basis for artikler i avisen.
Spørgsmålene er baseret på emner og problemer i faget, som har været debatteret inden for de sidste måneder i medierne.
Vi vil bede dig udfylde skemaet inden tirsdag 13. december – og håber at mange vil svare, så undersøgelsen bliver så dækkende som muligt.
Det skal understreges, at vi naturligvis garanterer dig anonymitet ved deltagelse i rundspørgen.
Hvis du ønsker det, har du dog mulighed for selv at skrive navn og telefonnummer på besvarelsen til sidst i spørgeskemaet. Så kan Politiken eventuelt kontakte dig for yderligere uddybning.
Du har også mulighed for at uddybe de enkelte svar. Samtidig vil vi gøre opmærksom på, at eventuelle kommentarer, du skriver undervejs i din besvarelse, kan blive anvendt i anonymiseret form i avisen.
Har du problemer med spørgeskemaet er du meget velkommen til at kontakte researchchef Gitte Rønberg på telefon 3347 2541, eller researcher Lise Lotte Nedergaard på telefon 3347 2805.
På forhånd takker vi for hjælpen!
Med venlig hilsen
Dagbladet Politiken
—
Spørgeskemaet:
Forfattere om arbejdsforhold og livsvilkår
Et par praktiske detaljer om at udfylde skemaet:
Selve besvarelsen foregår ved at klikke på den hvide cirkel ved det svar, du ønsker at afgive. Dine svar bliver gemt undervejs, når du skifter side ved hjælp af knappen ‘Næste’ nederst på siden.
Du har mulighed for at udskrive spørgsmålene, før du svarer, ved at klikke på printikonet nederst på siden her.
Rundspørgen er først afsluttet, når du på sidste side har klikket på knappen ‘Afslut’.
På forhånd tak for din deltagelse.
Venlig hilsen
Politiken
| Hvad er dit køn? |
|
|
| Hvad er din alder? |
|
|
| Hvilket år debuterede du som lyriker/skønlitterær forfatter? |
| 1985 |
| Hvilken boligform har du? |
| Hvilken type bolig bor du i? |
| Hvor meget vurderer du, at du samlet modtog sidste år i bibliotekspenge, legater fra Statens Kunstråd, Statens Kunstfond samt andre offentlige ordninger? (Brug evt. www.litteraturtilskud.dk) | |
|
|
|
| Uddyb evt. her: | |
| Har du anden arbejdsindkomst ved siden af dit forfatterarbejde – med forfatterarbejde menes også foredrag og oplæsning? | |
|
|
|
| Uddyb evt. her: | |
| Har du inden for det seneste år modtaget offentlig understøttelse i perioder uden indtægt?[Det er muligt at sætte kryds i flere felter] | |
|
|
|
| Uddyb evt. her: | |
| Har du personligt oplevet et eller flere af følgende fænomener i forbindelse med dit arbejde som forfatter?[Det er muligt at sætte kryds i flere felter] | |
|
|
|
| Uddyb evt. her: | Jeg publicerer mine svar og jeg bliver edder rasende, hvis disse svar bliver brugt til at definere, at forfattere drikker for meget, er depressive og ikke formår at forlige erhverv og privatliv. Stil det samme spørgsmål til alle andre mennesker. Frem for at lave en indbygget overskrifts-generator: “Forfattere siger det selv: Vi er fordrukne og depressive!” |
| I hvilken grad vurderer du, at følgende fænomener er udbredt blandt forfattere? | ||||||
| I meget høj grad | I høj grad | Hverken-eller | I lille grad | I meget lille grad | Ved ikke | |
| Præstationsangst | X | |||||
| Depression | X | |||||
| Misbrug af alkohol | X | |||||
| Skilsmisse / parforholdskrise på grund af jobbet | X | |||||
| Økonomisk usikkerhed | X | |||||
| Uddyb gerne her: | Nu spørger I til skønlitterære forfattere – vis a vis tidligere angivelse af debutår som skønlitterær forfatter – men her spørger I om forfattere generelt. Dvs. også fagforfattere. Ved I selv, hvad I spørger om? | |||||
| Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: “Forfatterfaget er så økonomisk usikkert, at jeg har overvejet helt at droppe tilværelsen som forfatter” |
|
|
|
|
| Uddyb evt. her: | Jeg er ikke forfatter, fordi jeg ønsker en metier, jeg kan leve af. Jeg skriver, fordi jeg behøver at skrive, og dét gør mig til forfatter. Om jeg formår at skabe en levevej, eller af livets omstændigheder pinedød MÅ bruge mine vågne timer på at tjene penge, og det ikke kan være på skrift, afhænger af de mennesker og forlag, der støtter mig, eller ikke, samt min egen evne til at sælge mit værk til omverden, samt talent, samt behov i samtidien, og en stor portion held (eller ikke).faglitterære forfattere har ofte fast arbejde, og skriver ifb. med arb eller som forlængelse ind i fritiden. Skønlitterære skriver og venter på penge. Skriver og venter. Det er først, når successen melder sig, at det vender: Man betales for den forrige og den fremtidige og skriver… |
| Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn?: “Forfatterfaget er så hårdt følelsesmæssigt, at jeg har overvejet helt at droppe tilværelsen som forfatter” |
|
|
|
|
| Uddyb evt. her: | At lide med følelsen af mindreværd er for mig en del af dét at blive klar over, hvad mit sprog er, og hvad der betyder noget, og dermed en væsentlig del af mit indhold og motiver i teksten. |
| Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? “Lægges bibliotekspengene sammen med støtten fra Statens Kunstråd og Statens Kunstfond, så er statens midler generelt pænt fordelt blandt forfatterne” |
|
|
|
|
| Uddyb evt. her: | Absolut uenig. Men hvordan ellers fordele midlerne? En skønlitterær forfatter, som ikke er kendt af nogen – skal vedkommende støttes af kulturmidlerne? Skal den skønlitterære forfatter, som i forvejen tjener godt støttes af kulturmidlerne? Skal samfundet støtte kulturen eller lønne forfatterne, eller belønne nødvendige kunstnere i tiden? Og hvor lang er tiden – 10 år, 15 år, 25 år, eller længere? |
| Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? “Statens midler til dansk litteratur er fordelt, så den gavner dansk litteratur på bedst mulig måde” |
|
|
|
|
| Uddyb evt. her: | Absolut uenig. Kulturmidlerne fordeles i stadigt større puljer, til færre og færre kunstnere, herunder forfatterne. Det skaber ikke engang elite – det skaber bare rigere kunstnere. Er rigere kunstnere bedre kunstnere? Alle kunstnere jeg kender behøver én ting: Mere tid til at arbejde. Ikke i nær samme grad Løn for udført arbejde. Spørg selv. Selvom mange nok gerne ville svare det sidste af politiske årsager. |
| Sidste år fik 902 forfattere mindst 50.000 kroner samlet set fra biblioteksafgiften og Statens Kunstfond eller Kunstråd.Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? “Støtten bør omfordeles, så flere forfattere får en minimumsstøtte på 50.000 kr. årligt” | |
|
|
|
| Uddyb evt. her: | Det er et vildledende spørgsmål: I siger, at “902 forfatteres samlede støttemidler i gennemsnit er 50.000 til hver”. Men det er jo ikke tilfældet! Støttemidler bør være skattefrie. Grundfradraget bør sættes i vejret for mennesker, som FRIVILLIGT ønsker at leve for ikke særlig mange penge. |
| Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn?: “Der skal være loft over, hvor meget en forfatter i alt kan modtage fra biblioteksafgiften og Statens Kunstfond eller Kunstråd” | |
|
|
|
| Uddyb evt. her: | Hvis en skønlitterær forfatter er god til at tjene penge, hvilket ikke alene har med skrivetalent at gøre, hvorfor skal så samfundet i særlig grad belønne samme forfatter? Vedkommende kan jo overleve og klare sig selv. I stedet bør man støtte den og de forfattere, der forekommer at bringe skriften et sted hen, som samfundet i skrift måske ville kunne tage ved lære af. |
| Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? “Bundgrænsen for at modtage bibliotekspenge skal hæves fra de nuværende 2.000 kr.” |
|
|
|
|
| Uddyb evt. her: | Har I tænkt over, hvad der sker med bibliotekspengene, nu ebøgerne vinder frem? Pt. er bibliotekspengene frosset, selvom bogbestanden mindskes. Skal den forsætte med dét, indtil der kun er 1 eksemplar af de sværere bøger på landsplan? |
| Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn?: “Uddelingen af legaterne fra Statens Kunstråd og Statens Kunstfond bør afvejes efter, hvor meget den enkelte forfatter får i bibliotekspenge – eller i øvrigt tjener på sit forfatterskab” |
|
|
|
|
| Uddyb evt. her: | Ikke som en fast regel. Som jeg betragter kulturmidlerne bør de uddeles, hvor trangen er størst, og belønningen behøves, og satsningen er indlysende og projekterne spændende og udholdenheden størst, og eksperimenterlysten væsentlig og så videre. Se forrige svar. |
| Livsvarig ydelse på finansloven kan tildeles kunstnere, der har “placeret sig afgørende” på deres kunstneriske felt. Ydelsens størrelse beregnes efter kunstnerens indtægt de seneste tre år og udgør i år mellem 16.528 kroner og 151.509 kroner.Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn?: “Den livsvarige ydelse bør forhøjes til en sådan størrelse, at modtageren med rimelighed kan forventes at kunne leve af den – samtidig skal disse kunstnere ikke kunne søge arbejdslegater” | |
|
|
|
| Uddyb evt. her: | Den livsvarige ydelse er ikke en sovepude. Men husk, at kunstnere, forfattere, ikke opsparer pension, med mindre de selv kan lægge til side. Måske ville en pensionsydelse være på sin plads, måske en frivillig af slagsen?Da den livsvarige ydelse ikke skal være en sovepude, bør ydelsen maz ligge ved fattigdomsgrænsen, og være skattefri. Ikke indregnet i den totale indkomst, men ses som en frivillig tiltrædelse, hvor “man skal tjene resten selv”. Det siger derfor sig selv, at den ikke skal gives til folk, som allerede har en stor, fast indkomst.
Til gengæld kan man uddele hædersbevisninger til de meget populære og trofaste. F.eks. indstifte en pris efter behov: Hanne Vibeke Holst får Hanne Vibeke Holst-Prisen for fortsat at finde sig i samfundets nedvurdering, og for at være den bedste og bedstsælgende forfatter, hun kan være. Og så en medalje. jeg joker ikke helt. Systemet er Røv-rigidt og uden humor. |
| Hvis du mener, at statens nuværende kunststøttesystem kan forbedres, beder vi dig beskrive her hvordan? |
| Skattefri legater. Hæve bundfradraget for mennesker, der ønsker at leve på lav indtægt (og klart loft på måske 150.000). Nul% i bogmoms eller nok til at dække følgende: Erhverssøtteordninger til kunstnere. 500 fysiske bøger om året købes i 10 klassesæt på landsplan (m sparet boghandlerandel og bogmoms), 500 ANDRE ebøger i klassesæt, hæve mindstebeløbet for tvungen virksomhedsregistrering for mennesker, der vælger det forøgede grundfradrag, |
| Hvis Politiken må kontakte dig for eventuelle uddybende kommentarer bedes du venligst skrive dit navn og telefonnummer her: | |
| Navn: | kenneth krabat |
| Telefonnummer: | 20494468 |
Tak for hjælpen!
Din besvarelse er gemt, når du har klikket på ‘Afslut’ herunder til højre.
Klik på printerikonet nederst, hvis du ønsker at udskrive din besvarelse.
Med venlig hilsen
Politiken
![Korrekturama – manuskripthjælp, tekstanalyse, forfatterhjælp [slikbutik for skribenter]](https://krabat.menneske.dk/kkblog/wp-content/uploads/2013/03/korrekturama.jpg)
