Forsikring af digtere, 2

Nu, hvor jeg har fået en aftale i stand med mit forsikringsselskab om (2/3) godtgørelse af mine monetære tab ved indbrud, burde jeg måske bare sige tak og gå videre. Jeg kan læse mig til, at andre ikke altid har en lige så smertefri og imødekommende venlig modtagelse efterfølgende indbrud.

Men det generer mig fortsat, at der i assurandørsprog ikke er plads  til, hvad jeg laver: Mine bøger, lyd, billede og video for meget lille årlig indkomst, med udstyr jeg holder kørende, så længe det opfylder funktionen. Man kalder det en “sammestykket indkomst” – ingen fast arbejdsgiver, ingen pension, lav timeløn, ingen jobsikkerhed og ofte ingen faste kolleger. Til gengæld max frihed ift. at beskæftige mig med, hvad jeg finder interessant og lader mig inspirere af – som ofte kan finde støtte blandt kunstens legatuddelere og andre, der forstå kunstens vilkår bedre end de fleste.

Continue reading “Forsikring af digtere, 2”

FRAGMENTER, antologi og oplæsning

Ny digt-antologi udgivet 18.9. 2010 på og af Poetisk Bureau: FRAGMENTER.

(kl. 16 på lørdag d. 18.)

Det lille hjertevarmt intense PoetBureau med alle sine frivillige medarbejdere, der driver forlag og café og galleri og scene og står bag allehånde visioner og arrangementer og alligevel konstant, og netop pga. kærligheden til hjertets værk og nødvendig afstand til kommers for overskuddets skyld, formår at blive ved med at skubbe på, så København ikke bygges alene på bureukratiets synlige skygger, men også formår at kaste eget lys, ja! (indtrækning af luft!)

har begået en ny antologi. (TAK).

Sidste år var det TITLER, i år er det FRAGMENTER, hvor et voldsomt stort antal digtere og illustratorer deltager, både i bog og på scene!.

Lørdag d. 18. september 2010 fremvises barnet for verden, og 40 oplæsere har meldt deres ankomst på scenen, herunder undertegnede.

(Jeg har ét fromt ønske: At I i dagens anledning flytter baren, så jeg og alle de andre kan komme til at købe noget at drikke undervejs! Okay, 7/11 er billigere, men det er jo sådan set PoetBureauet og jer, jeg helst vil støtte.)

Kunstforeningen
Det Poetiske Bureau
Griffenfeldsgade 52
2200 Nørrebro
bestyrelsen@poet-bureau.dk
Tlf. 32127638

Åbent 1 time før event