Nu, hvor jeg har fået en aftale i stand med mit forsikringsselskab om (2/3) godtgørelse af mine monetære tab ved indbrud, burde jeg måske bare sige tak og gå videre. Jeg kan læse mig til, at andre ikke altid har en lige så smertefri og imødekommende venlig modtagelse efterfølgende indbrud.
Men det generer mig fortsat, at der i assurandørsprog ikke er plads til, hvad jeg laver: Mine bøger, lyd, billede og video for meget lille årlig indkomst, med udstyr jeg holder kørende, så længe det opfylder funktionen. Man kalder det en “sammestykket indkomst” – ingen fast arbejdsgiver, ingen pension, lav timeløn, ingen jobsikkerhed og ofte ingen faste kolleger. Til gengæld max frihed ift. at beskæftige mig med, hvad jeg finder interessant og lader mig inspirere af – som ofte kan finde støtte blandt kunstens legatuddelere og andre, der forstå kunstens vilkår bedre end de fleste.