Nu med virkelighed

Menneskene FØR digtning.

Da jeg var ung, da jeg var sindssvagt ung, og mens jeg langsomt blev ældre, var digtningen alt, der betød noget.

Min opfattelse af verden var lige så introvert som jeg selv: Alt kunne blive bedre, hvis folk blot læste digte. Underforstået: Hvis altså folk tog sig tid til at læse og til at summe på det læste og at mærke forskellen på FØR og EFTER læsningen brede sig til alle celler som en vaccine mod for kaotisk en virkelighed. Med digtningen ville alle følelser bestige bjerget til øverste top som en højere frekvens af dét at se, og alt uroligt falde på plads fra dette gudssyn af fatbarhed, måske ligefrem Forståelse.

Min kamp for at forblive ene skrivende foregik gennem socialrådgivere og kommunetanter, som uden blusel og i korte udsagn uden bisætninger forsøgte at fratage mit instinktive livsvalg enhver brod og ånde. Dertil forældre og bedsteforældre, som måske nok var stolte over mine bøger (at fremmede kunne fatte interesse i nogen gennem en bog!), men tillige sindssvagt bekymrede over min fremtoning, altså længden på hår og skæg og genbrugstøjets ældringstegn. Altså min måde at sige JEG på, på afstand!

Nå, men, den korte historie er, at jeg var stærkt på afveje – dér ude og dér oppe, hvor dét man ser forekommer vigtigere, mere væsentligt, dybere end noget en “voksen” kunne bibringe i de få sekunder, hvor de forsøgte sig med vennesæl tale i indbildt aldershøjde – før jeg bed hovedet af dem som en anden sort enke, imprægneret af alt deres rod og ballade og egoisme… Alt bliver jo norm – hvad enten hverdagen består i at flygte for snigskyttens kugler eller at stå op kl 4 for at slagte 200 mælkekalve. Eller tvungen forsvar for og isolation i en identitet, som af dén grund ikke havde megen plads til verden rundt omkring.

Og så pludselig tab af barn og landflygtighed fra hovedstaden og voksent dødsfald og mere dødsfald og ufrivillige ansvarsposter og endnu mere dødsfald og livstruende sygdom og kollaps og endnu flere digtsamlinger, der ikke sælger, og dér var den sgu. Virkeligheden. I guder, er det sådan den ser ud? “Virkeligheden er ikke bare voksne uden forståelse for unge, ikke bare magtgale og pengegale og sexgale og omsorgsgale fantaster, men også mennesker helt uden clue om årsag og virkning”…, og jeg som i teorien har vidst halvdelen af alt dette i hele mit liv, kan pludselig se at de sgu ikke forstår, de stakkels voksne. At hele lortet når dem over hovedet, og at de vakler fra det ene helle til det næste i frygt for at miste kontrollen med det bittelille antal faktorer, som afgør grænsen mellem et fald ned i fattigdom og skam, og fortsat at holde alting kørende på bankgarantier og bevilgede overtræk.

For fanden altså: DE ØNSKER KUN AT HÆNGE I NEGLENE! DE VED JO INGENTING!

Og så den pludselige indsigt: “Men hvis dét de ikke ved er hvordanfanden krisen egentlig begyndte og hvem der styrer flygtningesituationen i Europa og hvordan forskerne egentlig beregner sundhedsværdien af mad og alle aktiviteter og tilskud, og om vi når at dø før verden går under, og om lederen af den frie verden skal have en kugle eller alt kun bliver værre af dét, og om barnet skal beskyttes og paces i privatskole eller udsættes for den virkelige virkelighed i den offentlige og forhåbentlig opnå større social paratviden og et beredvilligt netværk baseret på middelklasseværdier og”… trommehvirvel… “reel uvidenhed”…

Indsigt #2, BAM.

De flestes viden om verden og alle sammenhæng er også kun teori. Som at stå på førnævnte bakketop og se landskabet og livet udspille sig, men ikke hvorfor de grupper dér ovre hærger i deres byer, dérovre. Og hvis de såkaldt voksne ikke ved noget, så ved jeg fandme heller ikke noget! For jeg har stået på den skide bjergtop hele mit opvoksende liv ret mod midalder og set på det hele og nydt at føle mig klog og klar og vidende…

Ikke længere. Det tog en ansøgning om at få lov at skrive om flygtninge i Grækenland at åbne en dør til lavlandet. I løbet af 4 meget hektiske uger (i projektsamarbejde m digteren Cindy Lynn Brown) med indsamlingindtryk af flygtningelejre i Grækenland, NGO’er på de græske øer og i Athen og Thessaloniki, og frivillige fra hele verden, der bruger deres penge og al fritid på at hjælpe mennesker gratis, og de lokale, som har set 600.000 mennesker komme forbi kun med tøjet, de havde på og hjulpet så godt de formåede, ikke mindst ved at holde sig i skindet, og flygtninge i lejrene, som langsomt rådner op i lediggang og følelse af at være sparket til hjørne, måtte jeg simpelthen vedgå mig, at verden faktisk går forud for digtningen.

Det er så enkelt, ikke! I flyet skal du tage iltmasken på, før du sætter maske på dit barn. Alle former for hjælpeterminologier kender udtrykket “at slukke branden først”, før man forsøger at redde liv. Du skal huske at spise og drikke og motionere. Og INGEN, ikke ledere, ikke moguler, ikke sociologer, ikke nogen har fuldt overblik over kompleksiteten. Verdens kompleksitet. Alt er sjusser og sjatter og hist og pist: Hvorfor man ikke bare lige kan give nogle penge til… eller satse på udvikling af… eller bygge det hele om til noget bedre og mere hensigtsmæssigt, der ikke stinker af dovenskab, laveste fællesnævner og sociopati. Nej, der ER bare ikke noget at gøre for almindelige mennesker, hvad angår at løse verdens problemer og at gøre op med dem, som for egen vinding destruerer det smukke og det nyttige og det behøvede.

Men jeg er blevet klog igen. Efter langvarig simpel uviden og før man er blevet klar over, hvad man formår. Bevidst inkompetence hedder det på kompetencehjulet:

Det HAR betydning frivilligt at hjælpe med noget. Af egen drift. Det er i overordnet forstand uden betydning, hvor man lægger sin hjælp, blot man hjælper og ens tanker er optaget af at hjælpe; at ens tid og indsats ikke går til spilde i øjeblikket; at man ikke svigter hjælp i nærmiljøet for at hjælpe i fjerne miljøer, og omvendt! Ikke X antal timer om dagen brugt på at hjælp, eller Y kroner i en raslebøsse, men om man tager kritisk stilling til dén og dét, som man giver sin tid og energi til at støtte og hjælpe. Alle kender det, måske?

Venligboerne kender vi. Indsamlerne fra de store organisationer. De frivillige på biblioteker og i medborgerhuse, på plejehjem og sygehuse. Dertil enhver hjælpende hånd nogen udstrækker til familien, en nabo, en fremmed. Hjælpen FØR forskelsvurderingen. Mennesket før menneskets nytte.

Det samme gør sig gældende i omverden. Ti og hundredetusinder står på spring for at hjælpe, hvor de føler at hjælpen er nødvendig. Alle aldre, begge køn, de fleste niveauer i samfundet.

Jeg skulle blive over 50, før jeg så, hvor meget vi egentlig hjælper hinanden. I byerne måske mere anonymt end i sammenklumpningerne af bebyggelse på landet,. I landsbyerne måske mere i forventen om, at hjælpen gerne nytter på sigt end i storbyen, hvor behov forsvinder og kommer til syne som hvide bølgetoppe i takt med ens egen hastighed i mængden. Men hjælpen ér der. Og den både rejser og blir; den følger holdninger, den er spontan, den er generøs, og den kræver sit, men den ER der. Også mellem herboende og fremmede. Også mellem generationer. Også mellem indtægtsgrupper. Og køn og alder og tro.

Det eneste sted, jeg ikke ser den, er i statsapparatet. Eller snarere: Mere og mere IKKE i det politiske system. Det kunne være en bevidst statslig fralæggelse sig den økonomiske velfærdsbyrde på vegne af Bruttonationalproduktet, men i stedet går så det sparede til de velbjergede.

Det er DEN form for dum grådighed og kynisme, jeg garderede mig imod som ung og knap så ung ved at isolere mig og lukke magtesløsheden ude, men jeg kan ikke længere. Jeg KAN ikke udholde at se magtfordrejningen og dehumaniseringen af folk på flugt og de i forvejen fattige. Uanset mængden af argumenter for at fastholde middelklassen i forbrug og angst for at miste goderne. For automatiseringerne gør det jo alligevel af med alle deres jobs.

Det er sent i livet at vågne, ja, jeg ved det. Denne gang uden stoffer og ungdommeligt overmod, trods alt. Jeg er bare nødt til at gøre noget UD OVER at skrive. Forsøge at forandre noget virkeligt. Vilkårene for… mine bofæller, min nabo, tiggeren, en fremmed i kassekøen, min far, de hjælpnødige af mine venner, og vilkårene for lidende befolkningsgrupper og flygtninge fra krig, klimaforandringer, fattigdom, arbejdsløshed og epidemier. Når først man åbner munden – hvad enten man mest skriver digte eller også synger uden for koret – viser alle disse ting sig at hænge sammen. Dem, man hjælper, er lige så meget mennesker som én selv. Og dem med kræfter hjælper dem, som ikke har. Ikke altid, for al skabelse og vedligehold i eget liv kræver tid og kræfter, men med lidt overskud hér og dér, og lejlighedsvis mere i en tilsidesættelse af egne behov.

Tag ikke fejl. Jeg er ikke på vej ud en romantiseren af Verden. Verden er præcis så smuk og så nådesløs, som du selv opfatter den. Men mennesker hjælper hinanden, og jeg har set at det nytter at fortælle andre, HVOR behovene er størst. Hverdagen ER fuld af små og store pludselige positive forandringer, fordi NOGEN fik sagt et eller andet det rette sted. Dét er også hjælp.

I december tager jeg derfor frivilligt til Grækenland for at hjælpe. Hvis nogen kender folk, som gerne vil af sted, er der KÆMPE behov for både varme hænder og professionel kompetence hér og nu! Vinteren er på vej (sidste år sneede det på de græske øer!) og der mangler hjælp overalt i de 60 telt- og containerlejre rundt om i Grækenland.

Men man kan også blive hjemme og hjælpe dem, man kender, eller flygtninge i de tiloverblevne lejre hér, eller fattige eller husvilde, eller dem som systemet holder som gidsler for lovgivningen.

Eller man kan bede om hjælp selv. For det ER dét, det handler om. At omgivelserne bliver var, at man har behov nødig.

Alt går jo entropiens vej – men en håndsrækning, den ene eller anden vej, kan sætte tilintetgørelsen på standby.

Så vi får lidt ekstra tid at opleve alting i.

__

først trykt på
http://danskforfatterforening.dk/l-gruppen/nu-med-virkelighed/

Mine Science Fiction-fortællinger

Afståelsens Veje as Avenues of Riddance in the anthology, Around the world in more than 80 SF stories, (epub, EN, 2017 Tyskland)
Afståelsens Veje as ?? in the anthology Rund um die Welt in mehr als 80 SF-Geschichten, (paper, DE, 2016)

Dræbersneglen fra Venus as Twitter story in 17 tweets (online, DK, 2011)

Epilogi in the anthology Cirkler, en Science Fiction Antologi (papir, DK, 2007)

Fremmed verden in the magazine Himmelskibet #35 (paper, DK, 2013)

Genopfindelsen af sorg in the anthology Fremmed Stjerne – Lige Under Overfladen 6 (paper, DK, SFC 2012)

Historiens korte arm, in the anthology I overfladen – Lige Under Overfladen 2, (paper, DK, SFC 2008) 
Historiens Korte Arm 
as The Short Arm of History in the anthology Skycity, New science fiction stories by Danish Authors (paper, EN, SFC 2010)
Historiens korte arm
 as Kratka ruka povijesti in the scifi magazine SIRIUS-B (paper, Croatian 2016)

Kastanjekuglen in the magazine Himmelskibet #37 (paper, DK, 2013)

Katastrofe til tiden in the anthology Cirkler, en Science Fiction Antologi (papir, DK, 2007)

Modstand Uden Ende in the anthology Sølvbyen (paper, DK, 2011)

Over en sommerbestrålet eng in the anthology Begyndelser – debutantnoveller (paper, DK, 1987)

PLAN in the anthology Ingenmandsland – Lige Under Overfladen 4 (paper, DK, SFC 2010)

Storm på vej in the anthology De sidste kærester på månen – Lige Under Overfladen 8 (Paper, DK, SFC 2014)

Tænke på silke under invasionen in the anthology Den Nye Koloni – Lige Under Overfladen 5 (paper, DK, SFC 2011)

Vedrørende optagelse i det Pan-Galaktiske Fællesskab in the anthology Cirkler, en Science Fiction Antologi (papir, DK, 2007)

Verdens nye ende in the anthology Nær og Fjern – Lige Under Overfladen 7 (paper, DK, SFC 2013)

Vælgervægt, in the anthology, Efter Fødslen – Lige Under Overfladen 12(papir, DK, SFC 2017)

Efter Fødslen – LIUO 12 [danske science fiction-noveller] [2017]

Den tid på året igen. Så sikkert som juleaften og amen i kirken og

Så er det dén tid igen, SFCs antologi proppet med danske, nyskrevne science fiction-fortællinger med troper fra nær og fjern, mest fjern…

Jeg bidrager med Vælgervægt, en fortælling om en AI, der så at sige snyder på vægten… pinligt, pinligt, arg!

Totalt set ser mine science fiction-udgivelser sådan hér ud nov. 2017.

KØB bogen – du vil være underholdt og du støtter miljøet i Danmark, som ved guderne ikke har den store støtte fra andre end læserne!

Efter Fødslen – Lige Under Overfladen 12, (SFC, 2017) har bidrag af: Læs videre “Efter Fødslen – LIUO 12 [danske science fiction-noveller] [2017]”

Flere fribyer i Danmark?

Forfulgte skribenter verden over tilbydes via Fribyordningen et frirum fra forfølgelse i 2 år.

Dansk PEN, der sammen med alle andre nationers PEN, kæmper for skribenter ret til at ytre sig, har udskrevet en mini-konkurrence om at komme med argumenter for flere fribyer i Danmark for forfulgte skribenter. Prisen er et par biografbilletter 😀 – men argumenterne for (og imod) er relevante. Nedenfor står den oprindelige invitation, samt en forklaring på, hvad fribyordningen for forfulgte skribenter går ud på.

Jeg har 4 grunde FOR og 3 betingede grunde IMOD. Læs videre “Flere fribyer i Danmark?”

Lydbogen kan nu være et originalt værk

Det kunne det så også før, kan man sige, men nu har DBC og bibliotekerne udvidet definitionen på en lydbog, så den kan være et indtalt lydværk uden bogforlæg.

Det betyder noget så fantastisk som:

Frem for bare at være en version af et trykt værk, kan en digtsamling udført i indtaling i originaludgaven ligestilles med en udgave på papir og i ebogsformat.

DBC har udvidet definitionen af lydbog. Hvor der tidligere skulle findes et bogligt forlæg, kan der nu være tale om en original tekst, der ikke tidligere har været udgivet trykt eller online.

Søgekoden er den samme.

Bredere definition på lydbog: Tekst indlæst uden brug af dramatiserende virkemidler. Teksten kan være udgivet i trykt form eller online, eller der kan være tale om en original tekst, der ikke er udgivet før.

At brænde broerne: Link tax, Linkskat, Linkbetaling, Linkafgift

Alle verdens nationer forstår billedet af den brændende bro.

I EU lægges op til at stemme om indførelse af en link-afgift til rettighedshaverne. Dette vil få uoprettelige konsekvenser for den personlige frihed, for kreativ tænkning, personlig, erhvervsmæssig og national fremdrift, og ikke mindst for den nuværende (om end kaotiske) oplæring af alle internetmenneskers evner til at begå sig blandt andre digitalt og følgelig også i den fysiske virkelighed.

ACT.openmedia.com opfordrer til, at man fortæller sine nationale repræsentanter i EU, at man ikke er interesseret. Ikke mindst fordi EU-kommissionen komplet har ignoreret al modstand fra berørte og interesserede borgere og fra professionelle af enhver slags. For ikke at tale om, at Link Tax går imod the European Charter of Fundamental rights, som beskytter alle EU-borgeres rettigheder. Læs videre “At brænde broerne: Link tax, Linkskat, Linkbetaling, Linkafgift”

241 digterdebutanter 1|2000-5|2017

Hvor udkommer debutanterne?

Et gammelt forlag kan forekomme stærkt overrepræsenteret, men det bemærkes at et par stykker af de nyere er godt med. Data kommer fra manuel optælling af debutanter, som det så ud maj 2017.

Vær obs på, at et par af forlagene med flest debutanter i “den lyriske portefølje” er selvudgiver- eller medudgiverforlag. Jeg gør dog ingen gavn ved at skille dem ud fra de andre, da en del af de andre er enkeltmandsforlag. Tjek selv ud, hvad hver enkelt vil være med til i dag. Læs videre “241 digterdebutanter 1|2000-5|2017”

Hvornår sender jeg ind til tidsskrifter og magasiner?

For hvornår er det parat?

Send IKKE noget afsted, hvis

  • du ikke har læst det højt for dig selv mindst 5 gange og nøje læst det 50 gange indenad
  • du skrev det for mindre end en uge siden
  • det ikke gør dig temmelig stolt og selvtilfreds
  • du ikke respekterer magasinet, du sender det til
  • digtet begyndte som en skriveøvelse og aldrig rigtig har udviklet sig ud over dét stadie
  • du har fået dit bidrag tilbage fra flere magasiner uden et venligt eller oplysende ord.
  • du har fået det læst af én eller flere, du respekterer, som ikke har anbefalet at du offentliggør det
  • du mangler at ændre Microsoft Words auto-kapitalisering af første ord i alle nye linjer og afsnit & auto-udskiftningen af lille i med stort I
  • du mangler at tage bevidst stilling til hvilke sprogfejl, der er innovative og understøtter tekstens stemme og hvilke der ret og simpelt er fejl
  • du mangler at tage bevidst stilling til tegnsætningen
  • du tænker, at tidsskriftets redaktører “lige” kan fortælle dig, hvordan digtet burde være

Send dine tekster afsted, Læs videre “Hvornår sender jeg ind til tidsskrifter og magasiner?”

Lyrikudgivende bogforlag

Søger du et bogforlag at sende en digtsamling til?

Jeg skrev til alle forlag på en oprindelig liste over lyrikudgivere. Alle blev spurgt, om de vil repræsenteres som udgiver af lyrik i dag. Ét stort forlag frabad sig nævnelse, og nogle stykker oplyste, at de ikke udgav lyrik (længere) og blev derfor fjernet fra listen. Enkeltmandsforlag, der kun udgiver egne værker, er ikke medtaget.

Udgiver dit forlag (andres) lyrik og vil du på listen, så send mig en mail på krabat@menneske.dk.

Læs videre “Lyrikudgivende bogforlag”

Slut på et samlet EU?

Den hollandske forfatter David VAN REYBROUCK fremlægger en statsmodel, der giver tilfældigt udvalgte borgere ansvar for anbefalinger inden for EU på tværs af parti- og-alle-mulige-andre-skel

I et åbent brev til præsidenten for Europakommissionen, Jean-Clause Juncker, foreslår den hollandske forfatter David VAN REYBROUCK en anden vej til fælles Europa end den gamle model med at lade folk stemme hvert 4-5 år. han mener, at vi kun har indtil Brexit at vågne op, fordi vi risikerer at den europæiske venstredrejning – der giver stemme til en gammel, indestængt vrede forårsaget af flertalsdiktur [også kaldet demokratur] – forårsager en splittelse af Europa.

Artiklen er skrevet lige efter valget af Donald Trump til præsident for USA, og der er derfor måske kun 10 måneder tilbage til at handle i.

https://thecorrespondent.com/5711/we-have-one-year-to-make-democracy-work-in-europe-or-else-the-trumps-take-over/570854427-59d8ed4b

global parliament

the global parliament, or Earth Forum, is an idea I have entertained for a few years. In 2012 I called it World Council, which in brief was an idea to centralise a fact-gathering of global worries as topics for locals, professionals and other interested to comment on.

I realise I am not the only one speculating in the direction of a community driven council to the people of Earth, but with recent and sudden changes in global stressors I was inspired to finalise a framework comparable to community service.

Læs videre “global parliament”

SOLVED… Auto-Breaking lines in ePub poetry collections! Well, sorta…

No code or CSS in epub and mobi can give you full control of auto-breaking lines and a poem’s continuity. Use this simple formatting to reclaim continuity on small screens.

No code or CSS in epub and mobi can give you full control of auto-breaking lines and a poem’s continuity and pauses.

Use this simple formatting to reclaim both – on small screens.
Læs videre “SOLVED… Auto-Breaking lines in ePub poetry collections! Well, sorta…”

mod Søgemaskinen, Bukdahls nye “Generationsmaskinen”

Kunstfonden har lige givet penge til Lars Bukdahl, så han kan skrive Søgemaskinen. Dansk litteratur som yngst 2004-2017, en opfølger til Generationsmaskinen. Dansk litteratur som yngst 1990-2004:

Jeg vil også gerne i den nye bog revisitere de to generationer (”1990-1996: den regelrette halvfemsergeneration” og ”1996-2004: den kaotiske degeneration”) og alle undtagelserne fra Generationsmaskinen, og fortælle de gode og dårlige historier om, hvad de har gået og bedrevet siden sidst (og måske endda også revidere nogle af skråsikkerhederne fra første gang rundt). Men det primære, laser-bebrillede fokus vil klart være på Det Nye og De Nye (som jo imidlertid alt andet lige finder sted dybt dialogisk determineret af Det Gamle og De Gamle, som derfor ikke kan lades uomtalt(e) selvfølgelig).

Så håber jeg LB kommer i tanke om mine digitale udgivelser og det faktum, at jeg blev søgbar i 1996 og at 50% af mine ting er tilgængelige via Google. Og flere endnu, hvis man har lidt flair.

Ensomme sokker

Af til forsvinder den ene af et par sokker under tøjvask. Hvor bliver de alle sammen af?!

SOKKELAND [v.1.4]

1. Nogen spiser sokker i sokkeland eller har en fødevarekvote de opfylder ved hver tøjvask. Så og så mange sokker behøves totalt, og da hverken medier, rygter eller ens mor eller kæreste har konstateret en forøgelse i antallet af forsvindende sokker, må man formode, at bestanden af sokkespisere med hver en ny vaskemaskine tilsluttet vand og strøm blot får nyt land at høste fra – proportionelt med tilvæksten af sokkenødige mennesker.

Læs videre “Ensomme sokker”

the 2012 Cambridge Declaration of Consciousness

Animals share the experience of consciousness with humans, not on a ladder, but in our respective environments.

http://fcmconference.org/img/CambridgeDeclarationOnConsciousness.pdf

https://en.wikipedia.org/wiki/Animal_consciousness#Cambridge_Declaration_on_Consciousness

Wherever in the brain one evokes instinctual emotional behaviors in non-human animals, many of the ensuing behaviors are consistent with experienced feeling states, including those internal states that are rewarding and punishing.

So, an animal can binge-eat? Do the alpha’s favourite? Not-participate in the collective hunt? And derive both pleasure, pain and fear out from that?